ANALYSE Julefortællingen om Jesus har sat store aftryk i det historiske landskab

Hvad end man tror på den kristne fortælling om Jesus eller kun tror, der har været en historiske person af samme navn, så har han sat store aftryk på historien, vurderer idéhistoriker Jørgen Carlsen.

Med julen starter den kristne fortælling om Jesus, der blev født julenat. Ifølge De Ny Testamente blev han født som Messias, frelseren.

Også historiske kilder i de første århundreder beretter om en mand, Jesus, der levede i Palæstina i de første årtier efter vores tidsregning. Han blev set som en hellig mand af sine følgere.

Så at Jesus som menneske er en historisk person på linje med Cæsar og Napoleon, er der udbredt enighed om både blandt historikere og religionshistorikere. Det giver derfor ingen mening at spørge folk, om de tror på Jesus. Man kunne ligeså godt spørge dem, om de tror på Napoleon.

Men om den historiske person Jesus af Nazareth også er Jesus Kristus, altså Guds søn, er selvfølgelig et spørgsmål om tro. Kernen i den kristne tro er troen på Jesus som Kristus - altså som ’den salvede’. Det et netop derfor, man taler om kristendom.

Fjerner man Gud fra sammenhængen, står man tilbage med et interessant og sympatisk menneske ved navn Jesus, som har sagt og gjort mangt og meget til gavn og glæde for de mennesker, han mødte.

Jesu fødsel har sat aftryk på hele verden

Ser man med historiske briller på de nærmere omstændigheder omkring Jesu fødsel tyder meget på, at han er født nogle år før vor tidsregning. Denne tidsregning tager som bekendt udgangspunkt i netop Kristi fødsel, som sættes til år 0.

Seriøse historikere har gjort det sandsynligt, at Jesus antageligt blev født fem år tidligere. Dermed opstår der det paradoks, at Jesus blev født fem år før sin fødsel, hvad der selvsagt er noget vrøvl. Hvis man pedantisk insisterede på det korrekte fødselsår ville alle historiske årstal skulle skrives om.

Enhver kan se, at en sådan korrektion ville skabe ren forvirring og uoverskuelige problemer. Man ville simpelt hen miste orienteringen i det historiske landskab. Derfor opererer man stiltiende med den forudsætning, at Jesus blev født år 0.

Det er kort sagt en kollektiv fordom – et dogme. Det er også bemærkelsesværdigt, at dateringen med udgangspunkt i Jesu fødsel år 0 gælder over hele verden. Ganske vist findes der lande og kulturer, som opererer med helt andre former for tidsregning, men disse former eksisterer sideordnet med den kristne kalender.

Kulturelt betragtet er den kristne kalender, der altså tager udgangspunkt i Jesu fødsel, et af de første udtryk for globalisering.

Åbenbarelse i hverdagen

Om Jesus faktisk blev født år 0 eller fem år tidligere er ikke afgørende for indholdet i den kristne grundfortælling. Det vigtige er her, Gud sendte sin søn til jorden af kærlighed til menneskene. Jesus betegnes som frelseren, altså den person, som med sit liv og sin død på korset befrier mennesker fra deres synder.

Man kan også sige, at Gud tog bolig blandt menneskene i skikkelse af sin søn Jesus, og at Gud altså åbenbarer sig som menneske igennem Jesus.

Religionsvidenskaben opererer med et begreb, der kaldes epifani. Det er græsk i sin oprindelse og betyder åbenbarelse, altså Gud der åbenbarer sig. Den epifaniske hovedbegivenhed i kristendommen er de hellige tre kongers opsøgning af Jesusbarnet i stalden ved Betlehem, som de fleste kender fra krybbespil og julekrybber.

Men beretningen om de hellige tre konger findes slet ikke i juleevangeliet, men hos evangelisten Mattæus. Men går man til teksterne af Mattæus, bliver man dog ikke meget klogere. Faktisk får man intet sted at vide, at de netop er konger, eller for den sags skyld, at de er tre. I kilder fra middelalderen når man helt op på tallet tolv!

Mattæus nævner heller ingen navne. At antallet netop skulle være tre, bliver først fastslået som et dogme i det tredje århundrede, og navnene Kasper, Melchior og Balthasar daterer sig til langt senere.

Det, der gør det nærliggende at tænke på tallet tre, er selvfølgelig omtalen af de tre gaver: guld, røgelse og myrra (duftende harpiks). Når der nu nævnes tre gaver hos Mattæus, mon de så ikke har haft en med hver? Altså var der nok tre personer. Sådan lyder ræsonnementet.

Betydningen af de vise mænd

Hos Mattæus bliver de som sagt ikke benævnt konger. Til gengæld bliver de kaldt de ”vise mænd”. Hvorfor egentlig ”vise mænd”? Hvad er det, der gør dem ”vise”? kunne man spørge. Netop dét spørgsmål er årsagen til, at de vise mænd i stalden i Bethlehem er et vigtigt element i den kristne fortælling om Jesu fødsel.

Lad os tage udgangspunkt i oplevelsen af Jesusbarnet i krybben i stalden. Hvad ser de? De ser et nyfødt drengebarn ligge på et leje af halm.

Vi må gå ud fra, at Jesusbarnet har skikkelse af et ganske almindeligt menneskebarn. Barnet er hverken selvlysende eller på anden måde fysisk afstikkende. Det ligner til forveksling et hvilket som helst andet menneskebarn. Her er med andre ord tale om noget så dagligdags og almindeligt som et lille drengebarn, der er kommet til verden under beskedne omstændigheder. Altså en hverdagsbegivenhed, som har fundet sted til alle tider, og som til stadighed finder sted.

Men lige præcis i deres oplevelse af dette stykke hverdagshistorie manifesterer de vise mænd deres visdom. De er nemlig i stand til at se, at der i denne yderst trivielle hverdagsbegivenhed gemmer sig intet mindre end et under – en åbenbaring af Guds nye dagsorden for menneskeheden.

En fødsel med konsekvenser

De vise mænd er med andre ord i stand til at tolke situationen epifanisk – at se den som udtryk for en guddommelig åbenbarelse. Deres visdom består som sagt i, at de er i stand til at se det ualmindelige i det almindelige. De så noget betydningsfuldt, hvor andre kun ville se det almindelige. Det er præcis denne helt særlige skelneevne, der udgør deres visdom.

Alle disse betragtninger har kristendommen som forudsætning. Altså troen på, at Jesus var Kristus.

Men selv hvis man forkaster den antagelse, må man erkende, at fødslen af et lille drengebarn i Mellemøsten for mere end 2000 år siden har haft vældige verdenshistoriske konsekvenser.

Facebook
Twitter