ANALYSE Julen er blevet et politisk og nationalt symbol

Sager om julebelysning og juletræer skaber ofte overskrifter i danske medier. Julen har igennem tiden været et både politisk og nationalt symbol, vurderer religionssociolog.

Juletræer og juletræsbelysning kan få sindene i kog. Danskerne kobler julen op på identitet og nationale værdier, vurderer Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

Den 3. december afholdt den højreorienterede gruppe 'For Frihed' en demonstration for at få julepynten tilbage på Nørrebro. De havde fået den opfattelse, at muslimer forhindrede julestemningen i at indfinde sig i den københavnske bydel.

Det var dog ingenlunde tilfældet. Nørrebro Handelsforening havde sendt en ansøgning om støtte til julepynt til Nørrebro Lokaludvalg afsted for sent, og derfor afviste et flertal af medlemmerne anmodningen om at yde 120.000 kroner i støtte til julepynt – pengene var allerede delt ud.

'For Frihed' indkaldte dog alligevel til demonstration under overskriften 'For ytringsfrihed og imod den snigende islamisering af Danmark og Vesten'.

Demonstrationen førte til stærke reaktioner fra lokale beboere i dagene, og mens "For Frihed" afholdte deres demonstration, blev der også afholdt en venstreorienteret moddemonstration. De to demonstrationer førte til tumult og 11 anholdte. Folketingsmedlem Yildiz Akdogan (S), som har været initiativtager til kampagnen 'Red julebelysning på Nørrebro', udtalte efterfølgende, at "man misbruger en god anledning for at grave grøfter i befolkningen" om julekontroversen og sammenstødet mellem de to demonstrationer. Dette års debat om julepynt på Nørrebro i København er langt fra første gang, julen er blevet en politisk kampplads.

Konflikt om juletræ og gløgg skabte overskrifter

En julekonflikt, der minder om dette års konflikt på Nørrebro, er fra Kokkedal i 2012. I november 2012 valgte et muslimsk flertal i boligbestyrelsen i Egedalsvænge i Kokkedal nord for København, at nedstemme den årlige juletradition med fælles juletræ og gløgg.

Fra en lille og lokal kontrovers i en boligforening, blev sagen første gang omtalt i Frederiksborg Amts Avis den 7. november. Samme dag satte den danske presse massivt ind i omtale af sagen. Medierne fulgte sagen tæt med indslag fra boligområdet og live-dækning af møder.

De lokale politikere var ikke sene til at udtale sig om sagen. Både Venstre og Dansk Folkeparti formulerede en officiel holdning til det manglende juletræ og begge partier havde et juletræ klar til beboerne. Den lokale socialdemokratiske borgmester Thomas Lykke Pedersen gjorde sagen til et lokalpolitisk anliggende, da han sendte et åbent brev til boligforeningens bestyrelse: ”Balladen om juletræet i Egedalsvænge er desværre dårlig nyt for hele Kokkedal. Bysamfundets omdømme er blevet hårdt ramt og lider skade af den meget negative presseomtale.”

Spørgsmålet var altså blevet til en sag borgmesteren så sig nødsaget til at reagere på, fordi det påvirkede hele byens omdømme. Derfor var hans opfordring til bestyrelsen, at ”genoverveje sin beslutning, så der kan komme et andet og bedre fokus på Kokkedal og det naturskønne område, som Egedalsvænge ligger i.”

Sagen nåede endda helt til Christiansborg, hvor daværende kulturminister Uffe Elbæk afviste at blande sig i juletræssagen, hvilket affødte kritik fra folketingsmedlemmer fra både Venstre og Dansk Folkeparti.

Pastor talte imod USA's magt i juleprædiken

Under folketingsvalgkampen i 1983 holdt pastor Birte Andersen i Lundehus Kirke i København en tv-transmitteret juleprædiken, hvor hun talte for nedrustning og mod USA’s magt.

I prædikenen sagde hun blandt andet at: ”Men romernes fred var bygget på kontrol og på vold. Som den fred, der beskytter os, Amerikas fred, må siges at være bygget på skjult kontrol, moralsk korruption og skjult vold.” Hun sammenlignede dermed USA’s daværende udenrigs- og sikkerhedspolitik med kejser Augustus ditto på Jesu tid.

Prædikenen afstedkom en klage fra daværende folketingsmedlem Erhard Jacobsen og medførte en større offentlig debat samt en forespørgselsdebat i Folketinget om præsters forkyndelsesfrihed og statens kontrol med kirken. Erhard Jacobsen med flere mente, at præsten blandede politik og kristendom sammen i sin juleprædiken og at den var anti-amerikansk. Hermed politiserede Birte Andersen julens budskab ud fra en venstreorienteret position, ifølge hendes kritikere.

Præster protesterede mod asylstramninger

I 2005 opfordrede en gruppe af præster, under navnet Præsteinitiativet, til at protestere mod de stramninger af asylpolitikken, den daværende Anders Fogh Rasmussen-regering og dens støtteparti, netop havde indført.

Under parolen 'Der er stadig ikke plads i herberget' opfordrede initiativet til at benytte juleprædikenen til at tale mod asylstramningerne. Cirka 215 præster tilsluttede sig med navns nævnelse initiativet.

Dansk Folkepartis daværende leder, Pia Kjærsgaard, langede i sit ugebrev kraftigt ud efter de præster, der benyttede juleprædikenen til at protestere mod regeringens udlændingepolitik. Hun skrev, at præsterne har ”spændt julen for den politiske korrektheds vogn.”

Julen som et politisk symbol

Man kan altså skelne to tilbagevendende årlige temaer, der gør julen politisk. Det ene tema handler om forståelsen af næstekærlighed og juleevangeliet, hvor nogle præster mener, at kristendommen grundlæggende set også er et politisk budskab om, hvordan vi behandler vores næste.

Derfor giver det for disse præster mening, at argumentere for en politisk forståelse af næstekærlighedsbudskabet fra prædikestolen i julen. Modstandere af denne udlægning, mener, at kristendommen slet ikke skal forstås politisk, hvor enkelte præster falder ud af deres lutheranske rolle og blander religion og politik sammen og dermed politiserer julen, når de bruger juleevangeliet til at sige noget om den dagsaktuelle politik.

Det er dermed både en teologisk og politisk konflikt om, hvordan man skal forstå kristendommens centrale budskab.

Den nationale jul

Det andet tema handler om danskernes relation til indvandrere – især dem med muslimsk baggrund.

Juletræ og julebelysning bliver i denne sammenhæng kulturelle symboler på danskernes identitet og at forhindre julen vil i dette perspektiv i sidste ende føre til opløsning af det danske fællesskab. Det kan være forklaringen på de ofte ophidsede reaktioner på manglende juletræer og julebelysninger.

Julens funktion bliver, at vise hvem der vil danskerne og danskernes fællesskab og hvem der står udenfor. I sagerne om juletræer og julebelysning bliver julen gjort til et nationalt symbol, og et politisk spørgsmål, som har til formål at vise, hvilken position man indtager i debatten om Danmark som et kulturelt og politisk værdifællesskab.

Facebook
Twitter