Billeder af profeten: Fra historiske håndskrifter til episke dramaer

Siden Muhammed-krisen har man i vesten fået en forestilling om, at profeten ikke kan vises. Men han ses fremstillet i historiske manuskripter og nu også i flere film og tv-serier. Og den slags fremstillinger kommer vi til at se mere og mere af, vurderer dansk professor.

Den nye iranske film ’Muhammed: The Messenger of God’ følger Muhammeds tidlige år. Det har lykkedes instruktør Majid Majidi at fortælle historien, uden at vise profetens ansigt (© Noor-e-Taban Film)

Muhammed har været afbilledet gentagende gange gennem historien, også i den muslimske verden.

Profeten har hovedrollen i en højaktuel spillefilm, og dykker man ned i gamle persiske manuskripter, finder man også flere billedlige fremstillinger af Muhammed.

Men hvordan kan de lade sig gøre?

- Der er faktisk ikke noget forbud i Koranen mod at lave billeder af Muhammed. Det er i det hele taget en del mindre regler og forbud i Koranen, end folk går rundt og tror, fortæller Jakob Skovgaard-Petersen, professor i arabiske og islamiske studier ved Københavns Universitet.

En kunstnerisk tradition uden levende væsener

Men selvom der ikke findes et direkte billedforbud i Koranen, er der alligevel en kunstnerisk tradition for ikke at tegne eller male levende væsener:

- Det er især i Hadith-litteraturen vi finder den pointe, at mennesket ikke skal forsøge at efterabe Guds skaberkraft. Det betyder at der opstår en kunst, uden billeder af mennesker og dyr, men med mønstre og kalligrafi, fortsætter Jakob Skovgaard-Petersen.

I islamisk kunst er det meget almindeligt at portrættere profeten ved at gengive hans navn. Her ses navnet i en indisk vægflise fra 1700-tallet. (© Davids Samling)

Billedforbud med enkelte undtagelser

I begyndelsen er modstanden mod afbildninger ikke specielt relateret til profeten Muhammed.

- Men fra ca. 400 år efter Muhammeds død opstår der en teologisk tradition for at beskytte Muhammed mod forbandelser og fornærmelser, fortsætter Jakob Skovgaard-Petersen.

Den kunstneriske tradition, og forsøget på at beskytte profeten, betyder at egentlige afbildninger af profeten er meget sjældne, og aldrig i religiøse tekster.

Det er hovedsageligt ved det persiske eller tyrkiske hof, at man har forsøgt sig med mere kunstneriske fremstillinger af fortællingen om Muhammed.

I enkelte historiske manuskripter finder vi Muhammed gengivet i fuld skikkelse. Her har kunstneren valgt at tilsløre hans ansigt. Iran, ca. 1580 (© Davids Samling)

Fornyet interesse for at fremstille Muhammed

Traditionen er så stærk, at det nærmer sig et egentlig billedforbud. Men udviklingen i den muslimske verden, og påvirkningen fra vesten, medfører med tiden et brud:

- I det 19. og 20. århundrede bliver der i høj grad brudt med dette billedforbud i den islamiske verden. Det sker især ved fremkomsten af fotografiet, spillefilm og reklamer, fortæller Jakob Skovgaard-Petersen.

I 1976 kom den første spillefilm om Muhammed, ’The Message’, instrueret af den syriske filmskaber Moustapha Akkad. Siden har især iranske tv-serier dramatiseret begivenheder fra Koranen, og de iranske serier har også opnået stor succes i andre muslimske lande.

I filmen ”The Message”, fra 1976, fortælles det meste af historien gennem Muhammeds onkel. De scener hvor profeten Muhammed selv optræder, er filmen fra hans synsvinkel, så han ikke selv optræder i billedet. (© Filmco International Productions)

Seneste skud på stammen er den iranske storfilm ’Muhammed: The Messenger of God’ som havde premiere i februar.

Filmen, som er produceret i det overvejende shia-muslimske Iran, er blevet mødt med massiv kritik i de sunni-muslimske nabolande. Men på tværs af de muslimske lande har man fået øjnene op for nye og moderne fremstillinger at profeten:

- Ja, det vil blive mere almindeligt med film og tv-serier om Muhammed. Både filmskabere, missionærer og stater er nemlig stærkt interesseret i at fortælle 'deres' historie om profeten, til de nye generationer af muslimer, afslutter Jakob Skovgaard-Petersen.

Facebook
Twitter