Når danske folkeskoleelever skal lære om kristendom, jødedom, islam og oldtidens religioner, skal det ifølge et flertal af danskerne foregå i faget religion frem for faget kristendomskundskab.

I en ny undersøgelse foretaget af Epinion for DR blandt 1.095 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år, svarer 54 procent, at de er helt enige eller enige i udsagnet om, at kristendomsundervisning skal skifte navn til religionsundervisning.

Og netop dette har længe været et ønske i Religionslærerforeningen.

- Siden 1975 har Religionslærerforeningen forsøgt at argumentere for, at faget kristendomskundskab burde ændre navn. Vi mener, der er et klart behov for, at faget får et nyt navn, der er mere i overensstemmelse med det faglige indhold, siger formand John Rydahl.

”Falsk varebetegnelse”

I 1975 fik Danmark en ny skolelov, der gjorde op med den konfessionelle undervisning i kristendomskundskab. Det betød, at faget ikke længere skulle oplære eleverne i den evangelisk-lutherske kristendom. I stedet skulle faget tilbyde eleverne vidensbaseret og neutral undervisning.

Siden da har faget ændret yderligere karakter, og i dag er undervisning i andre religioner end kristendommen blevet en integreret del af undervisningen – især i folkeskolens ældste klasser, hvor det siden 1993 har været et lovkrav.

Det er ifølge Religionslærerforeningens formand yderligere en faktor, der gør et navneskifte oplagt:

- I dag fylder andre religioner og livsanskuelser også faget, men det kan man ikke læse ud af navnet. Derfor giver det ingen mening og er signalforvirring. Faktisk kan du kalde det falsk varebetegnelse, siger John Rydahl.

Mere på spil end blot et navn

Ønsket om et bredere religionsfag i folkeskolen har været debatteret i flere omgange, men man er aldrig nået til enighed om en navneændring.

På Syddansk Universitet er Karna Kjeldsen i skrivende stund ved at lægge sidste hånd på sin ph.d-afhandling om folkeskolens undervisning i kristendomskundskab. Hun understreger, at der er meget mere på spil end en simpel navneændring.

- For en del politikere handler det om identitets- og værdipolitik. Man ønsker, at kristendommen skal have en særlig status. Der er blevet skabt en fortælling om, at kristendommen har en afgørende betydning for danskeres såkaldte værdigrundlag, mentalitet og for dansk-vestlig kultur og demokrati, siger hun og fortsætter:

- Et af de vigtigste mål med faget er ifølge den officielle profil for faget, at eleverne skal lære af religioner – og i særdeleshed af kristendommen, siger hun.

Politisk enighed: Navnet står fast

Og et navneskifte synes heller ikke lige for, hvis man spørger Venstre og Socialdemokratiet på Christiansborg.

Undervisningsordfører fra Socialdemokratiet, Annette Lind, mener, man bør droppe det store fokus på navnet:

- For os er det vigtige, hvad der bliver undervist i, og ikke hvad faget hedder. Lige nu hedder det kristendomskundskab, og det overvejende fokus i undervisningen er på kristendommen, sådan som det står i de fælles mål. Men faget rummer også undervisning i andre religioner.

Anni Matthiesen, som er Venstres undervisningsordfører, mener, det sender et vigtigt signal, når faget fortsat hedder kristendomskundskab.

- Det signalerer, at kristendommen skal have lov til at fylde og skal vægtes særligt i undervisningen. Det mener vi er vigtigt, fordi det er med til at sikre det fundament, vi står på som samfund. I kristendomskundskab vil der fremover ligesom i dag jo også skulle undervises i andre religion, herunder for eksempel islam.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1121284237922099