Eksperter: Derfor stiller de unge ikke op til valg i kirken

I dag bliver det de fleste steder i landet afgjort, hvem skal sidde i kirkernes menighedsråd. Hvis folkekirken skal få de unge til at stille op, kræver det dog mere end Facebook, vurderer eksperter.

Hverken eksperter eller Landsforening for Menighedsråd forventer, at unge medlemmer af folkekirken i aften vil strømme til sognehusene for at stille op til menighedsrådsvalget. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

En kampagnevideo på Facebook, plakater i byrummet og postkort på cafeerne. Kirkeministeriet og Landsforeningen for Menighedsråd satte i foråret ind på flere frotner for at rekruttere medlemmer til landets menighedsråd.

Men selvom flere af landets menighedsråd håber på at se yngre kandidater, når opstillingslisterne i aften bliver udarbejdet i de fleste sogne, så er der ikke kun stor sandsynlighed for, at listerne er halvtomme. De vil højst sandsynligt også være domineret af seniorer.

Og det er der flere grunde til, vurderer Marie Vejrup Marie Nielsen, der er ekspert i folkekirken og lektor på Afdeling for Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

- Der er massere af unge, der er engageret og aktive i folkekirken i dag, men styringsstrukturen med menighedsråd er meget gammeldags og repræsenterer et meget traditionelt system, der ikke matcher ungdommen, siger hun.

- Det er ambitiøst at gå efter at få de unge ind i menighedsrådene, for det er generelt svært at rekruttere unge ind i gamle institutioner som folkekirken, fortsætter Marie Vejrup Nielsen og peger på, at et andet problem er, at de færreste ved, hvad et menighedsråd egentlig laver.

De unge gider ikke stå for drift

Mange opfatter nemlig præsten som den, der driver kirken og ved ikke, at der ligget et stort stykke frivilligt arbejde og en stor magt i menighedsrådene, pointerer eksperten.

Menighedsrådene er den lokale ledelse i folkekirken og styrer den lokale kirkelige økonomi, som kan være flere på millioner kroner. Men menighedsrådet fastlægger også gudstjenesterne, planlægger livet i kirken, administrerer kirkens ejendomme, prioriterer ressourcerne og ansætter og leder kirkens ansatte.

Og det er ikke umiddelbart opgaver, der tiltrækker de helt unge:

- Selv hvis man ved, hvad et menighedsråd laver, er det så et arbejde, som de unge gider at være med til? spørger Marie Vejrup og tilføjer:

- Kirken skal finde svaret på, hvorfor man som ung skulle ønske at have indflydelse på økonomi og vedligehold.

Skab et engagerende miljø

Samme spørgsmål stiller generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsen fra Kirkefondet, der bl.a. laver sogneanalyser og sætter projekter i gang for at udvikle kirkelivet i landets sogne.

- Nogle menighedsråd, hvor det er svært at skabe forbindelse til sognets yngre grupper og rekruttere nye kræfter ind, tænker måske, at løsningen er at få et menighedsrådsmedlem, der er under 50 år, men det er mere komplekst end som så, siger han og tilføjer, at når menighedsrådene taler om ’de unge’, så er det ikke nødvendigvis de 20-årige, men personer under 50 år, de refererer til.

Han peger på, at personlig rekruttering er vejen frem, når man gerne vil engagere mennesker som frivillige i kirken.

- I første omgang skal man derfor fokusere på at inddrage en yngre målgruppe med vedkommende aktiviteter i kirken, så der bliver skabt et miljø, hvor det er naturligt at engagere sig, siger Henrik Bundgaard Nielsen.

Facebook-kampagne virker ikke alene

Også Peter Lodberg, der er professor i systematisk teologi på Aarhus Universitet, forklarer, at personlige forbindelser, et interessant miljø og et allerede eksisterende engagement i kirkelivet er afgørende for at rekruttere.

Han tror derfor ikke, at videoer på Facebook og plakater i byrummet får de unge kandidater til at ile til opstillingsmøder i aften.

- Ungdomskulturen i dag er hurtig, de unge engagerer sig i kortvarige projekter, og de sociale medier er gode til at mobilisere mange for en enkelt sag i et kort øjeblik. Men arbejdet i et menighedsråd er det modsatte. Det er langvarigt og kan være et sejt træk, siger Peter Lodberg.

Sidste år var der kun afstemningsvalg i fem procent af landets sogne. Til sammenligning var der kampvalg om menighedsrådspladserne i hvert femte sogn i 1984. (Foto: Johan gadegaard © Scanpix)

- Tro og kristendom står ikke øverst på de unges hitliste. Så det er ikke kun et spørgsmål om, hvad kirken gør for at rekruttere, men også et spørgsmål om, hvorvidt kirkens budskab overhovedet er relevant for unge i dag, fortsætter professoren og kalder det et demokratisk problem, at de unge ikke er engagerede i at forvalte kirkerne.

- Ethvert demokratisk valgt organ skal afspejle samfundet og dets variation, så det er problematisk, når det ikke er tilfældet, for så lukker organet sig for ny inspiration, tanker og ideer, siger han.

Antal af yngre medlemmer er faldet markant

Heller ikke Marie Vejrup Nielsen tror på, at tendensen med en større og større mangel på kandidater og deciderede valg, vender i dag. Heller ikke selvom opmærksomheden omkring menighedsrådsvalget i år har været en anelse større.

- Det er forståeligt, at kirkerne fokuserer på at få nye kræfter ind, for et generationsskifte sker ikke af sig selv. Men menighedsrådene er ikke gearet til unge, der vil engagere sig i kortere perioder, og de unge har ikke vist interesse i at bestemme i kirken i mange år, siger hun.

Aldersgennemsnittet på medlemmer af menighedsrådene er i dag ifølge Landsforeningen for Menighedsråd 63 år, og i 2008 udgjorde de 18-35-årige knap fire procent. Også andelen af medlemmer under 50 år er siden 1980’erne faldet markant.

Hos Landsforening for Menighedsråd erkender formand Søren Abildgaard, at det er svært at rekruttere yngre medlemmer.

- Drømmescenariet er selvfølgelig, at man ikke bare får fyldt kandidatlisterne op, men også får sammensat et menighedsråd med bredde, og at de yngre og helt unge også er repræsenteret, siger formanden, der mener, at både foreningens og Kirkeministeriets kampagner er lykkedes med at skabe større opmærksomhed og gøre den lokale rekruttering mere målrettet.

- Men vi er stadig realistiske i vores forventninger til valget, for vi ved jo, at det generelt i foreningslivet er svært at skaffe kandidater, siger Søren Abildgaard, der forventer, at de fleste valg reelt bliver afgjort til kandidatopstillingen i aften.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter