Eksperter spår om fremtiden: Er kirke og stat adskilt om 50 år?

Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal have en statsstøttet folkekirke eller ej, er jævnligt til debat. Fire eksperter giver her deres bud på, om båndet mellem kirke og stat er ophævet om 50 år.

Forholdet mellem kirke og stat står skrevet i grundloven. Det kræver derfor en grundlovsændring, hvis Danmark skal opnå en fuldstændig adskillelse. (Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Et flertal i den danske befolkning ønsker en adskillelse mellem kirke og stat. Samtidig fylder religion mere og mere i den offentlige debat. Herunder også debatten om, hvorvidt Danmark skal have en statsunderstøttet kirke eller ej.

Og det spørgsmål er også til debat under kirke-og kulturfestivalen Himmelske Dage, som bliver afholdt i København i denne weekend.

I dag skal politikere Ida Auken (R), Yildiz Akdogan (S) og Lektor ved Institut for Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet, Brian Arly Jacobsen, ved et debatarrangement diskutere, hvilken plads, de mener, religion har i dansk politik.

Derfor har vi bedt fire eksperter spå om, hvorvidt kirke og stat er adskilt om 50 år.

Peter Lodberg, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet

Svar: Nej

- Det sagde man også for 50 år siden, at de ville være i dag. Danmark er et meget konservativt land, og i og med at det er meget svært at ændre ved grundloven, hvor forholdet mellem stat og kirke står skrevet, og at det også først og fremmest kræver et politisk flertal, tror jeg ikke på det. Hverken på det juridiske eller politiske niveau.

Jeg tror, at Danmark vil gennemleve meget store forandringer i de kommende år. Olien slipper op, og vi har ikke fundet en erstatning til den, og det betyder, at den samfundsform vi kender lige her og nu, og som vi tror bare vil fortsætte, må finde en anden form.

Jeg tror, at vi kommer til at vende tilbage til landet og at byerne vil blive mindre, og der derfor vil komme en anden form for samfundsstruktur og fællesskabsfølelse. Og det vil betyde, at religion og kirke kommer til at spille en meget større rolle, end vi har været vant til de sidste 20, 25 år.

Kristine Garde, retsteolog

Svar: Ja

- Det er der to grunde til, jeg siger:

For det første er den yngre generation af politikere ikke rodfæstet i den folkekirkelige tradition på samme måde som de nuværende politikere. De er mere optagede af spørgsmål som religionsfrihed og religionslighed. For dem kan det virke generende at Folkekirken har en grundlovssikret fortrinsret.

Det andet aspekt er, at man alligevel de facto kan nærme sig en adskillelse mellem stat og kirke. For eksempel ved at diskutere spørgsmålet om, hvorvidt personregistrering stadig skal være en del af folkekirken eller om det skal rykkes over til staten.

Man kan altså skridt for skridt tage et stykke af pølsen så at sige, og på den måde i praksis begynde at foretage en adskillelse mellem stat og kirke.

Men den komplette adskillelse forudsætter selvfølgelig en grundlovsændring. Og her har vi en gordisk knude. Ønsket om adskillelse af kirke og stat kan nemlig ikke i sig selv udløse en grundlovsændring. Det kræver, at det kan hægtes på et andet problem, hvor man så tager adskillelsen med i købet.

Jarl Cordua, politisk kommentator

Svar: Nej

- Hovedgrunden er, at det er meget svært at få pillet folkekirken ud af grundloven. Det er sådan det rent tekniske.

De politiske partier er også sådan indrettet, at de ikke går ud og anbefaler politiske ændringer, som de godt ved ikke er politisk mulige. Hvis man vil være en taber i politik, så går man ud og bruger politisk kapital på noget, man godt ved, aldrig nogensinde kommer til at ske.

Men derudover tror jeg også, at den debat, vi har i øjeblikket omkring tilstrømningen af muslimer fra mellemøsten og nordafrika, gør, at der opstår en stigende opmærksomhed omkring vores kristne kulturarv. Og det vil nogle politiske kræfter se som et incitament til at bruge folkekirken som værn mod muslimsk indflydelse.

Ikke dermed sagt, at folk bliver mere kristne eller går mere i kirke, men jeg tror, at for en meget stor del af befolkningen, vil det blive set som, at man smider en stor del af vores kultur ud med badevandet, hvis man skriver folkekirken ud af grundloven.

Sune Lægaard, lektor i praktisk filosofi på RoskildeUniversitet

Svar: Hverken eller

- Jeg tror ikke på, at politikerne får foretaget en grundlovsændring. Men jeg tror samtidig heller ikke på, at Folkekirken spiller samme rolle om 50 år.

Der kan ske en demografisk ændring i Danmark, der gør, at folkekirkens medlemstal falder til under 50 % af den danske befolkning. Hvis det sker, så mener flere fremtrædende jurister inden for forfatningsret, at man skal forstå grundloven på den måde, at Folkekirken er den flest borgere er medlem af. Resten af paragraffen om, at staten understøtter Folkekirken, betyder, at hvis den stopper med at være folkets kirke, skal staten stoppe med at støtte den.

Så hvis jeg skal prøve at spå, så tror jeg stadig vi har folkekirken, men jeg vil samtidig tro, at den er blevet omfortolket i høj grad, og at det vil ske af sig selv på grund af det faldende medlemstal.

Så alene derfor bliver Folkekirken nødt til at genoverveje, hvordan den forstår sig selv, og hvordan man taler om den i samfundet og politisk.