Eske Willerslev: Der findes mere mellem himmel og jord

Under en ekspedition i Grønland påkaldte naturvidenskabsmanden sig hjælp fra en indianerånd, fortæller han i den nye programserie 'Tro, håb og videnskab'.

- Et eller andet sted, så føler jeg jo, at den har noget 'luck' med sig, siger evolutionsbiolog Eske Willerslev om den medicinpose, han har modtaget af indianeren Sitting Bulls oldebarn.

Posen har nemlig hjulpet ham ad flere omgange, blandt andet under en ekspedition i Grønland, hvor et bor blev ved med at sætte sig fast, fortæller han i den nye programserie 'Tro, håb og Videnskab'.

Gennem seriens fire afsnit møder vært Getrud Højlund fire forskellige videnskabsmænd, der alle tror på noget større end det, der kan måles og vejes.

Udover evolutionsbiolog Eske Willerslev møder vi hjerneforsker Morten Overgaard, astrofysiker Johan Fynbo og helbredsforsker Niels Christian Hvidt.

Næste program sendes på onsdag klokken 22:00 på DR K. Her vil hjerneforsker Morten Overgaard tale om sin videnskabelige jagt på sjælen.

Facebook
Twitter