Etisk Råd: Enlige mænd skal ikke have ret til en rugemor

Enlige kvinder kan få børn alene, men den samme mulighed har mænd ikke. Men det er der ikke et ligestillingsproblem i, vurderer ekspert.

Man bør i højere grad se på, hvordan vores samfund er indrettet, fremfor at fokusere på mænd og kvinders rettigheder til fertilitetsbehandling, mener eksperter. (© PixarBay)

Teknologien har i stigende grad været med til at hjælpe mange barnløse kvinder de seneste år.

Det er faktisk i dag blevet helt almindeligt, at enlige kvinder bliver insemineret. Men hvad med de enlige mænd, der ønsker sig et barn? Skal de have lignende rettigheder som kvinder, hvor der åbnes op for muligheden for at benytte en rugemor? Og er det overhovedet en menneskeret at få børn?

Det er noget af det en ny dokumentar på DR2, 'Vil du føde mit barn', sætter spørgsmålstegn ved.

Spørger man Thomas Ploug fra Det Etiske Råd, er svaret klart nej.

- Man kunne måske godt argumentere for, at vi har en pligt til at hjælpe, da det giver en livskvalitet og vi sørger for, at vi reproducerer os selv, siger han.

- Men det er ikke det samme som, at man har en ukvalificeret ret til at få børn. Vi har nemlig ikke en pligt til at hjælpe for hver en pris, fortsætter han.

Rugemødreskab kan give en forkert kvindeopfattelse

Og en pris er der, hvis man gør det lovligt at anvende en rugemor, pointerer Thomas Ploug.

Han mener, at vi må anerkende, at der er biologiske faktorer, der gør, at der er forskel mellem kønnene, fremfor at kalde det for en diskrimination af mænd, fordi de ikke har samme rettigheder som enlige kvinder.

- En enlig mand har i sagens natur nogle fysiske begrænsninger ved at få børn alene og han er derfor nødt til at involvere et andet menneske. Dette medfører nogle helt særlige etiske dilemmaer i forhold til, at det ikke bare kræver et æg – men en krop, pointerer han.

Der findes to forskellige former for rugemødre: Det altruistiske rugemødreskab, hvor kvinden frivilligt stiller sin krop til rådighed for folk, der ønsker et barn og det kommercielle rugemødrekab, hvor der er penge involveret, forklarer Thomas Ploug.

- Det sidste er måske det etisk mest problematiske, fordi kvinden handler med sin krop. Det kan for det første give en helt forkert kvindeopfattelse i det vi gå ind og handler med kvindekroppen. Og for det andet, vil kvinder måske udsætte sig selv for noget, de ikke har lyst til på grund af økonomisk nød, pointerer han.

Kommercialiseret rugemødreskab er det mest problematiske

I England og USA har der været flere eksempler på, at kvinder bliver rugemødre for at få en hverdag til økonomisk at hænge sammen. Man har også set flere eksempler på, at par i Europa søger til udlandet, for eksempel Indien, for at få opfyldt ønsket om et barn.

- Rugemødrekabet i dets kommercielle form er derfor yderst problematisk på mange planer – det altruistiske er måske mindre problematisk, pointerer Thomas Ploug.

Men han vurderer dog, at det altruistiske stadig rejser nogle etiske dilemmaer.

- Eksempelvis har Jordermoderforenigen været ude at påpege flere gange, at det kan have nogle forskellige psyko-sociale konsekvenser for både mor og barn og vi bør måske i højere grad tænke på det og barnets tarv, siger han.

Bedre rammer for den altruistiske rugemor?

Stine Willum Adrian der er ph.d.,lektor i tekno-antropologi ved Aalborg Universitet og har forsket i kunstig befrugtning er enig med Thomas Ploug i, at rugemødreskab i det hele taget en afsindig svær problemstilling.

- Det, at det kræver en krop, gør hele diskussionen svær, siger hun.

- Men man kan måske godt forestille sig, at det kan være mere i orden med altruistisk surrogati, hvis man kan skabe nogle rammer der i orden for alle parter, fortsætter hun.

Hun påpeger dog, at man for at åbne op for altruistisk surrogati (rugemødreskab, red.) er nødt til at kigge på, hvad forskningen på området har vist i forhold til mor/barn-tilknytning og hvad det kan have af følger for den kvinde, der skal bære barnet i ni måneder for derefter at give det fra sig.

- Det er hårdt at være gravid. Det er ni måneders hård belastning af kroppen, pointerer Stine Willum Adrian.

Bare fordi kvinder kan, skal mænd så også?

Thomas Ploug mener ikke, det er et ligestillingsproblem, at enlige mænd ikke har samme rettigheder som enlige kvinder, og pointerer, at der i dette tilfælde er mange andre ting som vægter tungere.

- Men hvis man nu antager, at det er et ligestillingsproblem, at mænd ikke har de samme rettigheder som kvinder med hensyn til fertilitetsbehandling, kunne løsningen eventuelt være, at kvinder heller ikke skal have ret til at få børn alene, siger han og pointerer at det overordnet ikke er en menneskeret at få børn.

- Det er jo ikke en sygdom, ikke at kunne få børn, og måske skulle disse penge i stedet bruges på folk, der har akut og varig sygdom.

Stine Willum Adrian mener ikke, at diskussionen, om adgang til assisteret befrugtning, bør tage udgangspunkt i hvorvidt børn er en menneskeret, men om retten til behandling.

Hun mener dog heller ikke, at der lige nu er et ligestillingsproblem.

- Hvis man stiller det op på den måde, at fordi kvinder kan, så skal mænd også, bliver det problematisk, siger hun.

- Der er jo også kvinder, der ikke kan få, og aldrig får de børn de gerne vil have, fortsætter hun.

Samfundet skaber enlige forældre

Når vi taler om enlige, der får eller ønsker børn alene, mener både Stine Willum Adrian og Thomas Ploug, at man hellere bør se på, hvordan vores samfund er indrettet.

Forestillingen om at få børn og familiekonstellationerne er ret stramme og der stilles i dag mange krav til, hvad det vil sige at være forældre.

- Man skal først have den gode lejlighed, det gode job, være veltrænet, vidende og dannet. Rent samfundsmæssigt er der ikke mange år at løbe på, hvis man skal nå alle disse ting inden, siger Thomas Ploug.

Man skal måske derfor være meget mere åben overfor nye måder at danne familier på.

- Der er allerede i dag nogle succesfulde alternative familiekonstellationer, for eksempel regnbuefamilier, hvor man sammen med en ven vælger at få et barn, siger Stine Willum Adrian.

Men hun mener også, at disse konstellationer, som det ser ud i dag, kan give nogle problemer, da vi kulturelt set, har besluttet os for hvilke familiekonstruktioner, der anses for at være de ”rigtige”.

Stine Willum Adrian pointerer, at man også skal passe på med at sige, at kvinder, der får børn på egen hånd er et frigørelsesprojekt og at de blot gør det for at få magt og kontrol.

- Kvinderne løber ikke på den måde fra mændene. Problemet er måske snarere, at der i dag er så mange krav. Man skal derfor hellere se på hvordan vores samfund er indrettet og hvordan det er med til at producere enlige mødre - og derved også mange enlige barnløse mænd, afslutter Stine Willum Adrian.

  • I 1991 havde 13,6 % af de danske mænd i 50-års alderen ikke fået børn

  • I 2016 steg det tal til 19,8 % (Ca. hvert 5. mand)

  • I 1991 havde 8,2 % af de danske kvinder i 50-års alderen ikke fået børn.

  • I 2016 er det tal steget til 12,2%. (Ca. hver 8. kvinde)

  • Dansk Fertilitetsselskab anslår, at der i 2015 blev født 580 børn af danske kvinder uden partner.

  • I 2014 lød tallet på 478 børn. Altså en stigning på ca. 100 børn født af enlige kvinder fra 2014 til 2015.

Facebook
Twitter