Flere unge vælger konfirmation uden Gud

Antallet af unge, der vælger den ikke-religiøse humanistiske konfirmation, stiger markant. Vigtigt at markere en overgang, selvom man ikke er kristen, mener humanistisk konfirmand.

I 2016 valgte 92 konfirmander på landsplan at blive konfirmeret på humanistisk vis. Det er en ottedobling på seks år. Men selvom der er en stigende interesse for humanistiske konfirmationer, er den folkekirkelige konfirmation ikke truet. (Foto: Mads Jensen © Scanpix)

I disse måneder er mange unge landet over i fuld gang med at markere overgangen fra barn til voksen ved at vedkende sig den kristne tro og fejre det med store fester for familier og venner.

Men hos Humanistisk Samfund har man de seneste år oplevet stigende interesse for et alternativ til den religiøse markering.

Derfor har unge siden 2010 kunnet blive humanistisk konfirmeret. En ikke-religiøs konfirmation, der stadig udfordrer de unge på deres livssyn, etik og morale, men udelader Gud og trosbekendelsen.

Og alternativet er siden dets tilblivelse blevet mere og mere populært.

I 2010 valgte 11 konfirmander på landsplan at blive konfirmeret på humanistisk vis. I 2016 lyder antallet på 92 fordelt i henholdsvis Århus og København.

Det er en ottedobling på seks år.

Skal tage stilling til menneskerettigheder og seksualitet

Og den udvikling glæder naturligvis forkvinde for Humanistisk Samfund, Lone Ree Milkær, der tror, at den stigende interesse skyldes et grundlæggende behov hos de ikke-religiøse unge.

Fejringen og højtideligholdelsen af, at de unge er på vej til at blive voksne individer, er jo et universelt behov, som ikke kun har noget med kristendommen at gøre. Det eksisterer også i alle mulige andre kulturer og dermed også, når man er ateist eller ikke-religiøs, siger forkvinden.

Derfor tilbyder de i Humanistisk Samfund et forløb, der på mange måder lægger sig op af den klassiske konfirmationsforberedelse, men uden et religiøst aspekt.

På et kursus over to weekender bliver de unge udfordret på deres holdninger og skal gennem gruppearbejde og samtaler diskutere deres værdier og normer.

Det kan eksempelvis være en diskussion om hvilke fem menneskerettigheder, der er de vigtigste, eller en snak om seksualitet, fortæller Lone Ree Milkær.

Det er et meget dialogbaseret og refleksionsbaseret forløb. Vi vil ikke bare fylde viden på dem. Vi vil også have dem til at tænke selv, siger hun.

Efter forberedelsesforløbet afholder de en højtidelig ceremoni, hvor de unge får overrakt et diplom, som bevis på, at de har deltaget i kurset. Efterfølgende holder de unge typisk en fest for familie og venner, som man kender det fra de kirkelige konfirmationer.

”Humanistisk konfirmation er en dækningsløs check”

Men det er ikke alle, der kan se formålet med Humanistisk Samfunds pendant til den folkekirkelige konfirmation.

Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole og medlem af Etisk Råd, finder Humanistisk Samfunds konfirmation problematisk, fordi de overtager nogle ritualer, som de alligevel ikke tillægger nogen betydning.

Det er det, der gør foretagendet naragtigt og latterligt. Man er nødt til at have et sted at hente betydningen fra, og da de ikke tror på noget højere, så er alt det ceremonielle og ritualet ingenting. Det er en dækningsløs check, siger han.

At dømme efter tallene er flere unge dog af en anden holdning. Med den stigende interesse for humanistiske konfirmationer har foreningen nemlig svært ved at følge med efterspørgslen. Sidste år havde de kun to hold i hovedstaden. I år har de oprettet fire.

Og for Mikkel Goldschmidt, der blev humanistisk konfirmeret for få år siden, var ritualet et rigtig godt alternativ til den kirkelige konfirmation. For ligesom Lone Ree Milkær mener han også, at man har brug for at markere en overgang, selvom man ikke er kristen.

Jeg synes, det er et godt ritual kirken har, men for mig ville det bare være mærkeligt, hvis det havde noget med religion at gøre. Men det var stadig vigtigt for mig at markere, at jeg går ind i en ny fase af mit liv og at se tilbage på, hvad der er sket. Så derfor valgte jeg en humanistisk konfirmation, fortæller han til Religionsrapport på P1.

Ønsket kommer fra de unge selv

Men selvom Humanistisk Samfund oplever en stigende interesse for de humanistiske konfirmationer, er den folkekirkelige konfirmation ikke truet.

Selvom både dåbs-, vielses- og begravelsesritualet oplever mindre og mindre tilslutning, er konfirmationen det eneste kirkelige ritual, der oplever en næsten stabil tilslutning. Siden 2004 har andelen af unge, der er blevet konfirmeret, ligget stabilt mellem 70 % og 73 %.

Den høje tilslutning til den kirkelige konfirmation skal findes hos de unge selv og ikke hos et ønske fra forældrene, mener Suzette Munksgaard, som er projektleder ved Center for Ungdomsstudier, hvor hun står bag en undersøgelse om de unges forhold til konfirmationen.

Ifølge hende har de unge et behov for at reflektere og være i dialog med voksne, omkring hvem de er, hvad de tænker og ikke mindst, om de tror på Gud.

Vores undersøgelse viser generelt, at unge savner dialogpartnere, der spørger ind til, hvad er der på spil. De står ikke overfor en religiøs blufærdighed som forældregenerationen. De står i stedet overfor at have brug for nogle religiøse færdigheder, fordi de i deres hverdagsliv hele tiden bliver udfordret til at skulle afklare sig og forklare sig, siger hun.

Suzette Munksgaard forklarer også, hvordan de unge oftere bliver konfronteret med religion i dag, end deres forældre gjorde det for 20 år siden, og det skaber et behov for at kende bedre til sin egen kultur og religion.

I dag sidder Selma fra Sydhavnen ved siden af Sulaima fra Somalia, og Sulaima ved godt, hvorfor hun bærer tørklæde, men Selma kan knap forklare, hvorfor man har en kristen tradition for at folde hænderne, når man beder, forklarer hun.

Du kan høre mere de unges forhold til humanistisk konfirmation, konfirmation og nonfirmation her i Religionsrapport på P1

Facebook
Twitter