Gud og grøn energi: Hvordan 2015 blev et religiøst klimaår

BAGGRUND: Som COP21 slutter i Paris, sættes der et foreløbigt punktum for klimadebatten i 2015. Det blev et år, hvor verdens religiøse ledere for alvor gjorde klimakrisen til et religiøst anliggende.

Verdens religiøse ledere har i år sat et markant fokus på religionernes ansvar for et mere bæredygtigt miljø i lyset af den aktuelle klimakrise. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

I juni måned i år sendte pave Frans en rundskrivelse i omløb blandt verdens katolikker. Opfordringen var klar: Det var tid at gøre kampen for et grønnere og mere bæredygtigt klima og miljø til en kristen mærkesag.

’Jorden protesterer mod det, vi gør mod den, på grund af den uansvarlige brug og misbrug af de goder, Gud har givet os,’ skrev pave Frans blandt andet i det 196 sider lange dokument.

- Det har stor betydning, når Paven udsender en så klar erklæring. På den måde forpligter han verdens katolikker til at forholde sig til klimaforandringerne, fordi det bliver en pligt for de katolske gejstlige at prædike og undervise i klimaets forandring, forklarer Jens-André Herbener, der er cand.mag., mag.art. i religionshistorie og aktuel med bogen 'Naturen er hellig: Klimakatastrofe og religion'.

Pavens rundskrivelse skulle blive den første blandt en række religiøse klimainitiativer i 2015.

Slut med investeringer i fossile brændstoffer

Den religiøse klimakamp begyndte allerede at tage fart tilbage i 2014. Her besluttede Kirkernes Verdensråd (WCC), der repræsenterer mere end en halv milliard kristne på verdensplan, at trække alle sine investeringer fra fossile brændstofselskaber.

Paraplyorganisationen, der blandt andet inkluderer den danske folkekirke, fik stor ros fra internationale klimaaktivistgrupper.

Bill McKibben, der er grundlægger af klimakampagnegruppen 350.org, udtalte i forbindelse med erklæringen fra WCC til Dagbladet Information:

- Kirkernes Verdensråd har mindet os om, at moralsk tænkning i lige så høj grad handler om fremtiden, som den handler om os selv – og at der ikke findes nogen større trussel imod menneskehedens fremtid end den ukontrollerede afbrænding af fossile brændstoffer. En stor procentdel af menneskeheden siger i dag: ’Hertil og ikke længere’.

Paven og islamiske ledere med grønt fokus

Religionernes klimafokus fortsatte ind i 2015, hvor Pavens rundskrivelse blev den første af flere udmeldinger fra religiøse overhoveder.

I juni måned fulgte Det Lutherske Verdensforbund i fodsporene af Kirkernes Verdensråd, da forbundet udmeldte, at det nu også ville trække alle sine investeringer i fossile brændstofselskaber.

Også islamiske ledere fra hele verden var med til at gøre 2015 til et særligt religiøst klimaår, da de i august måned udsendte den islamiske klimaerklæring, hvori de opfordrede verdens 1,6 milliarder muslimer til at engagere sig i klimakampen for at redde jorden og dens befolkning.

Det Internationale Islamiske Klimasymposium blev underskrevet af 60 islamiske ledere fra 20 lande.

Og det er ikke uden betydning, når de religiøse verdensledere melder sig i klimadebatten, lyder det fra Jens-André Herbener. Årsagen skal blandt andet findes i, at klimakrisen med religionernes indtog i endnu højere grad gøres til en værdikrise.

- Det er majoriteten af verdens befolkning, der betegner sig selv som religiøse. Så når de religiøse ledere går ud og gør klimakrisen til et centralt spørgsmål om menneskehedens værdier, så kan det bidrage til en stærk, åndelig modreaktion på hele klimakrisen, uddyber Jens-André Herbener.

Kristendommen har sat aftryk på klimaet

Når det religiøse indtog i kampen for klimaet bemærkes er det blandt andet på grund af den forhistorie man kan finde i forholdet mellem naturen og religion. Her har særligt kristendommen haft en afgørende rolle at spille, lyder det fra Aksel Haaning, der er lektor i religion og filosofi ved Roskilde Universitet.

Han peger på, at der med kristendommens indtog kom en skarp opdeling mellem naturen og mennesket. Særligt grund af de kirkefædre der i de første 500 år efter vores tidsregning skulle formulere, hvad kristendommen egentlig var og gik ud på.

Her blev særligt Augustin en central figur med sine formuleringer af kristendommen, hvor han blandt andet gjorde det klart, at mennesket og naturen var adskilte.

- Som kristendommen vandt frem, blev det vigtigt for kristendommens grundlæggere at vise, hvad religionen gik ud på. Det gjorde man lettest ved at forklare, hvor den nye kristendom adskilte sig fra de øvrige religioner. Det førte til et opgør med naturreligionerne. Det at dyrke naturen som noget guddommeligt blev betragtet som noget ukristent, forklarer Aksel Haaning.

Så naturen blev nærmest kirkefædrenes fjende. Særligt voldsomt tog det sig ud, når missionærerne for eksempel satte sig for at fælde hellige træer eller hellige lunde, fordi skovene havde været vigtige mødesteder for de naturdyrkende religioner.

Aksel Haaning mener, at det øgede fokus på klimaet blandt de religiøse ledere kan tyde på, at der er kommet et skifte i måden at læse de religiøse tekster på. Han henviser til passager i Biblen, der beskriver verden som god og som Guds gave, hvorfor mennesket skal passe på den.

- Og så er det naturligt, at behovet for en klimadebat provokerer de religiøse ledere, ligesom den provokerer politiske ledere. Det giver de religiøse ledere en mulighed for at gøre op med arven og ikke mindst at kunne fremstå samlet og samlende i global offentlighed. Her tilbyder naturen sig for dem, der elles har virket for dens afvikling, fortæller Aksel Haaning.

Grønne religioner kan boome i fremtiden

Da årets klimatopmøde i Paris stod lige for døren i det sene efterår, samlede religiøse og spirituelle ledere sig i fælles front i en samlet erklæring til deltagerne af COP21. Den blev underskrevet af 154 ledere fra både kristne, jødiske, muslimske, buddhistiske og hinduistiske organisationer fra hele verden.

’ COP 21 er det rigtige tidspunkt til at opgive vores afhængighed af fossile brændstoffer, vores uholdbare forbrug og grænseløse økonomiske vækst,’ lyder det i erklæringen, som blev overrakt til FN’s klimachef Christina Figueres i slutningen af oktober.

Religionshistoriker Jens-André Herbener regner med, at 2015 blot er en foreløbig kulmination på den religiøse klimaaktivisme.

- Vi ser en tendens til en økologisk vending indenfor religionerne – både de monoteistiske religioner som kristendom, jødedom og islam – men også med en stigning i nye religiøse bevægelser, som for eksempel nyhedninge, der gør naturen til religiøst centrum, siger han.

Ifølge religionshistorikeren vil klimakrisen ligefrem kunne ændre det religiøse landskab i fremtiden.

- Hvis klimakrisen strammer til, vil de grønne religioner med deres fokus på naturen kunne opnå et kæmpe momentum blandt dem, der ønsker en mere bæredygtig verden, lyder vurderingen fra Jens-André Herbener.

Religionerne og deres klimafokus opsummeret:

  • I 2014 udsender Kirkernes Verdensråd en erklæring, hvori forbundet udmelder, at det vil trække alle sine investeringer i fossile brændstofselskaber.

  • I 2015 følger Det Lutherske Verdensforbund med en erklæring om, at dette forbund nu også vil trække alle investeringer i fossile brændstofselskaber.

  • I juni måned 2015 udsender Pave Frans en rundskrivelse - også kaldet en encyklika - til verdens katolikker, hvori han opfordrer til et at passe bedre på miljøet i lyset af klimakrisen.

  • I august 2015 sender 60 islamiske ledere fra 20 lande Det Internationale Islamiske Klimasymposium ud. De opfordrer verdens muslimer til at deltage aktivt i beskyttelsen af jorden.

  • I oktober 2015 får FN's klimachef overleveret en klimaerklæring underskrevet af 154 religiøse og spirituelle ledere fra hele verden. I erklæringen skrives der, at COP21 er det rette tidspunkt at finde en løsning på klimakrisen.