Historiker: Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd

ANALYSE Ny bog om korstogene fremhæver Vesten som offer. På den måde bliver Vestens egne voldelige handlinger forsvaret, mener historiker.

I 1099 faldt Jerusalem til de kristne korsfarer som etablerede Kongeriget Jerusalem.

Korstogene i Europas middelalder er af flere historikere blevet set som udgangspunktet for århundreders aggression, hvor Vestens riddere og kolonimagter har erobret stort set hele kloden.

Senest var det i 2003 da USA ’befriede’ Iraq.

I dag ser vi resultaterne af denne aggression, i en reaktion der blandt andet fremmer muslimsk fundamentalisme og terror.

Nu har to historikere, Michael Pihl og Jesper Rosenløv, udfordret denne forståelse af Vestens korstogsimperialisme.

I Korstogene—islams ekspansion og kristen modoffensiv (forlaget Frydelund) ser de korstogene som et nødvendigt middel for Vesten at forsvare sig mod islams aggression.

Ny bog søger at revurdere korstogene

De mener, at korstogene fejlagtigt har været tolket i Vesten som udtryk for en pludselig bevægelse der startede med pave Urbans berømte tale i 1095.

Det er prisværdigt, at Pihl og Rosenløv ønsker at gå bag om 1095 og forstå hvorfor det kristne Europa handlede så barsk og voldeligt.

De påpeger, hvordan muslimske hære truede Det byzantinske rige og faktisk i midten af 1000-tallet havde erobret største delen af Lilleasien.

Herfra kom tidligere en stor del af soldaterne i den byzantinske hær, og nu var selve byen Konstantinopel i fare.

Den byzantinske kejser appelerede til paven om hjælp, og denne bøn blev udgangspunktet for Det første korstog.

Det kristne ridderskab skulle redde Jerusalem

Men pavens svar var noget helt andet end kejserens ønske. Pave Urban 2. talte om en ”væbnet pilgrimsfærd” specielt for de franske riddere. I stedet for at forsvare Byzans skulle det kristne ridderskab redde Jerusalem fra muslimerne.

Det er her den nye tolkning af korstogene går galt i byen. Ganske vist havde der været provokationer fra muslimsk side, men i det store og hele havde der længe været respekt hos de muslimske hereskere for de kristnes ønske om at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem.

Men pave Urban og hans samtid overgav sig til en form for spin, hvor muslimerne blev nogle uhyrer der krænkede de kristnes hellige steder.

Krig mod muslimerne skulle skabe fred i Europa

I pave Urbans tale afsløres hans hovedmotiv for at opfordre til vold mod muslimer i Jerusalems erobring. Paven beklagede de voldelige handlinger der fandt sted i det kristne Europa. Han mente, at ridderne ved at tage østpå ville holde op med at bekrige hinanden.

I årtier havde der været fredsbevægelser i Vesteuropa der havde forsøgt at begrænse volden, men de havde ikke haft succes. Nu ville paven sørge for, at fred i det kristne Europa kom gennem krig mod muslimerne.

Samtidig var paven repræsentant for hvad kan kaldes kirkens første middelalderreformation. Han var fyr og flamme for en stærkere kirkemagt der kunne inspirere fyrsterne og deres krigere til at lytte til paver og bisper.

Kirkens nye begejstring skulle skabe en dynamik i samfundet, hvor verdsligheden kom til at tjene den åndelige magt.

Vestens egne voldelige handlinger bliver forsvaret

Denne udvikling beskæftiger Jesper Rosenløv og Michael Pihl sig ikke med, i hvert fald ikke i det grundige interview de gav til Kristeligt Dagblad (23. marts).

Deres ærinde er tilsyneladende at sikre en revurdering af den populære opfattelse af korstogene som udtryk for Vestens uprovokerede aggression mod islam.

De efterlyser ”en nuanceret forståelse af korstogene” og vil ”beskrive korstogene i deres rette historiske sammenhæng”.

Men deres analyse undlader at se korstogene som udgangspunkt for den aggression som kom til at præge Vestens forhold til den øvrige verden.

Ved at fremhæve Vesten som offer bliver Vestens egne voldelige handlinger forsvaret.

Korstogene blev udgangspunktet for århundreders erobringstogter, ikke alene i Mellemøsten men også i Asien og i Syd- og Nordamerika.

Selv om vi kan forstå hvorfor paven Urban ønskede Jerusalem i kristne hænder, skabte det kortvarige kristne rige i Jerusalem ikke fred.

Facebook
Twitter