Hver fjerde dansker tror på engle

Især forestillingerne om engle som skytsengle og om, at man bliver til en engel, når man dør, har en særlig udbredelse herhjemme, vurderer ekspert.

En undersøgelse foretaget af Epinion for DR viser, at hver fjerde dansker tror på engle. Særligt to typer engletro er udbredt. (Foto: GraphicaArtis © Getty Images)

Mange kender engle bedst fra julens pynt og salmer, andre forbinder dem med forestillingen om, at der eksisterer mere mellem himmel og jord, som man ikke umiddelbart kan forklare.

Og spørger man folk, om de tror på engle, så svarer hver fjerde dansker ja.

Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for DR. Ud af i alt 1095 adspurgte svarer 25 procent ja til, at de tror på engle, mens 60 procent svarer nej. Hvilket præcist grundlag de adspurgte baserer deres besvarelser på, siger undersøgelsen ikke noget om.

Peter Birkelund Andersen, som er phd. i religionssociologi og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, fortæller, at engle spiller særlige roller inden for både den kristne, muslimske og jødiske tro, men også inden for litteraturen og filmmediet. Dermed kan danskernes engletro i dag være sammensat af flere forskellige kilder.

- Derfor kan engle for nogen måske slet ikke forbindes med religiøsitet, men snarere til personlige oplevelser. Og det er ikke unormalt, at man ikke er troende men stadig tror på engle og har haft erfaringer med engle. Flere ser nemlig ikke sig selv som troende, men tror samtidig på andre religiøse forestillinger..

En engel viste sig i lyset for Rikke Wölck

En af de danskerne, som er overbevist om, at der findes engle, er dramatiker og skuespiller Rikke Wölck.

Hun definerer hverken sig selv som kristen eller som troende i øvrigt. Men hun er sikker på, at hun har set en engel, hvilket hun i dag fortæller om i Religionsrapport på P1. Som ung led hun meget af angst, og en nat var hun tæt på at give op på livet.

Rikke Wölck er en af de danskere, som tror på, at der findes engle. Hun har endda selv oplevet en engel på nært hold. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

- Men så kom der et hvidt lys oppe fra hjørnet ned mod mig. Ud fra lyset var der en hånd, som rakte ud efter mig. Og jeg fik en fornemmelse af, at der var et smil i lyset. Det gav mig øjeblikkelig ro, siger hun i Religionsrapport på P1 og uddyber:

- Jeg tror slet ikke, jeg tænkte, at det var en engel i det sekund. Men oplevelsen satte sig i mig og gav mig en også en efterfølgende ro.

Hun forbinder ikke sin oplevelse med kristendommen. I stedet forbinder hun sin oplevelse med noget, man ikke forstår, men som er guddommeligt.

To typer engletro er særligt udbredt

At hver fjerde dansker tror på engle, kommer ikke helt bag på religionssociolog Peter Birkelund Andersen.

- Det er overraskende, fordi vi faktisk ikke har vidst, hvor mange danskere, der tror på engle. Men når resultatet præsenteres, kan man faktisk godt forstå det, siger han og forsætter:

- Der nemlig særligt to sæt af forestillinger, som ligger under engletro, og som begge har en vis udbredelse blandt befolkningen, nemlig englen som skytsengel og forestillingen om, at man bliver til en engel, når man dør.

(Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Første forestilling er englen som skytsengel, hvor englen er en person, som tager sig af en:

- Det kan være alt fra en konkret engel, som sidder på ens skulder til en, som diskret flyver bag en. Det kan også være en mere abstrakt forestilling om noget mere uhåndgribeligt, hvor englen hjælper en i svære situationer, uddyber han.

Anden forestilling er, at når folk dør, så bliver de til engle. Som engle sidder de på en stjerne og kigger ned på os andre.

- Det kan eksempelvis være bedstemor, som holder øje med en og kan se, hvad der sker i ens liv på godt og ondt. Det er altså ikke skytsengel-tankegangen, men en forestilling om, at der alligevel er en form for kontakt, forklarer religionssociologen.

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er fortaget af Epinion for DR på baggrund af 1.095 gennemførte interviews med danskere på 18 år og derover.

  • Besvarelserne er indsamlet online på Epinions Danmarkspanel i perioden fra den 3. - den 11. februar 2016.

  • Dataindsamlingen er vægtet på køn, alder, uddannelse og region med henblik på, at stikprøven sikrer repræsentativt på alle områder.

  • Undersøgelsens resultater vises som procenttal i tabeller, dvs. andele af befolkningen (18 år+) eller respektive undergrupper af befolkningen.

  • Undersøgelsen er alene et udtryk for et statistisk øjebliksbillede af vælgerbefolkningens stillingtagen, som giver et fingerpraj om vedkommende umiddelbare mening/holdning.

Facebook
Twitter