Danske muslimers holdning til stening, piskning og dødsstraf har fyldt i de danske medier, siden TV2 i dokumentarserien Moskeerne bag sløret i fire programmer har afdækket en række kritisable forhold i flere danske moskeer.
I Religionsrapport på P1 fik fængselsimam og formand for Dansk Islamisk Center, Waseem Hussain mulighed for at forholde sig til de mest kontroversielle dele af sharia, den del der handler om de islamiske straffemetoder.
Som Waseem Hussain forklarer det, så er muslimers syn på Koranens ord anderledes end man for eksempel kender det fra de kristnes syn på Biblens ord.
- Vi går ikke ind og anfægter, at det står der. Det store flertal (af muslimer, red.) vil ikke anfægte, at det står der eller føle, at man skal tage et opgør med, at det står der, som man måske ville gøre det i andre religiøse traditioner.
Hvad betyder det, når du siger, at du anerkender, at det står der?
- Man må jo forholde sig til, at det står der i stedet for at sige, at dét vil jeg tage afstand fra. Det kan man ikke, for det er en del af den hellige tekst; man kan ikke afskrive den hellige tekst.
Vil ikke forholde sig til sharia-straffe
Waseem Hussain forklarer, at de forhold, som vedrører straf i sharia, hører under det statslige domæne og dermed statens juridiske system. Derfor vil han som teolog ikke forholde sig til det, forklarer han.
For imamen er det derfor naturligt, at sharia-lovgivning ikke skal gælde i Danmark, da landet har et retssystem, der ikke tillader de straffe, som foreskrives i Koranen.
Han tilføjer, at der i Koranen desuden lægges stor vægt på, at selv den mindste tvivl altid skal komme den anklagede til gode, hvilket betyder, at sharia-straffene sjældent bør udføres i de lande, hvor de er gældende. Og her er det åbent at fortolke; for eksempel hvornår er der tale om en overtrædelse.
Kan du fortolke Koranens ord i en sådan grad, at du kan sige, at stening aldrig mere bør forekomme noget sted i verden?
- Det er ikke min opgave. Det er ikke mig, der skal stå med det ansvar på mine skuldre; det hører til under det strafferetlige. Lad os sige, at min kone begik utroskab, så har jeg da ikke lyst til, at hun skulle blive stenet. Jeg ville gøre, hvad jeg kunne, for at hun ikke skulle blive stenet. Men det er et strafferetligt anliggende, og så ville det være op til den lovgivende dømmende magt at forholde sig til, lyder det fra Waseem Hussain.
Synet på sharia har ændret sig
Thomas Hoffmann er professor og koranforsker ved Københavns Universitet. Ifølge koranforskeren er Waseem Hussains udlægning af hudud-straffene (straffene beskrevet i Koranen og hadith, red.) som et statsligt anliggende et udtryk for, at synet på sharia-lovgivningen har ændret sig.
- Det er en relativ ny fortolkning, for disse straffe netop er Guds særlige straffe, som skal udføres uanset hvad, stat eller ej –i princippet, forklarer Thomas Hoffmann.
Han ser den store skillelinje i måden, muslimerne vælger at læse Koranen og hadith på.
- Der er forskellige måder, man kan læse de her vers på. Den ene måde er selvfølgelig at læse det bogstaveligt, som man har en tradition for. Men man kan jo også sige, at man ikke vil undsige, at profeten gjorde det på den tid. Dengang var det rigtigt, men i dag ville han givetvis ikke gøre sådan og i den ideelle islamiske stat, da ville det her aldrig nogensinde komme på tale, pointerer Thomas Hoffmann.
Hør mere om synet på sharia-lovgivningen i Religionsrapport her. I programmet kan man også høre mere om, hvorfor det blandt andet er så svært for medierne at komme igennem til de islamiske trossamfund.