Lektor: Grisen er blevet en religiøs og kulturel slagmark

ANALYSE: Når debatten om svinekød bliver så intens, er det fordi grisen bliver et symbol på kulturel identitet, vurderer lektor i religionsvidenskab.

I den offentlige debat i Danmark i dag er religion og kultur konstant på dagsordenen, og derfor bliver svinekødet den oplagte slagmark, lyder det fra Marie Vejrup Nielsen, der er lektor i religionsvidenskab. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Nyheden om at Randers Byråd har besluttet, at der skal spises svinekød i institutionerne i Randers, har ført til omfattende debat i Danmark og er også nået ud over landets grænser.

Og det er ikke første gang svinekød trækker spalteplads. Svinekød har spillet en helt central rolle i den offentlige debat i Danmark igennem de seneste år. Igen og igen har politiske udspil om svinekød i offentlige institutioner været på dagsordenen både i forhold til sygehuse og børnehaver.

Men hvordan kan det være, at netop svinekød er blevet så stærk en kulturel markør for danskhed? En af årsagerne er, at man definerer sig selv ud fra, hvem man ikke er.

Det er en helt grundlæggende mekanisme, når man skal udtrykke sin identitet. Som gruppe viser man, at man hører sammen, ved at vise hvem man ikke hører sammen med. Det som skaber et stærkt sammenhold indadtil er samtidigt det, der sætter grænser udadtil. Og her identificerer man sig særligt i forhold til de grupper, som er lige i nærheden.

Grisen og religion hænger sammen

Svinekød spiller en rolle i markeringen af identitet for flere forskellige religiøse grupper særligt i form af forbud mod indtagelse af kødet. Mest kendt er nok forbuddet mod dette i jødedommen og islam.

Hvis vi ser på grisen og svinekødet i et bredere, religionshistorisk perspektiv, er der nok af eksempler at tage fat på. I gammel nordisk religion tro spiller de to grise Gyldenbørste og Særimner for eksempel en rolle – særligt Særimner fordi den er en evig kilde til kød for de døde krigere, som lever videre i Valhalla.

Læser man Det Nye Testamente vil man møde grisen flere steder. I en af fortællingerne om Jesus sender han en flok dæmoner ind i nogle grise, som så kaster sig ud over en skrænt. Og den kristne helgen Antonius er afbilledet med en gris og der er folkelige legender om hvordan han fik hjælp af en gris under et besøg i Helvede.

Igennem kristendommens historie i Vesten har man i mindre grad forholdt sig specifikt til svinekød, som der ikke er et særligt forbud imod. Men mange kirker praktiserer fasteregler, hvor man holder sig fra kød fra en række dyr, mens man gerne må spise fisk.

På den måde kan man ikke komme udenom, at man kan tale om svinekød og religion i flere sammenhænge. Derfor er det også interessant, når vi i dag ser eksempler på at de religiøse spiseregler pludseligt bliver hevet ind i den offentlige debat.

Det symbolpolitiske svinekød

I et samfund hvor flere forskellige mennesker med forskellige religiøse kulturer og traditioner lever side om side, bliver man påvirket af, hvem de andre er, når man skal udtrykke, hvem man selv er.

Hvis man er interesseret i meget klart at markere afstand til bestemte grupper, så benytter man sig faktisk ofte af at efterligne disse grupper. Bare med modsat fortegn. Hvis det ikke at spise svinekød er vigtigst for ”jer” – så bliver det at spise svinekød vigtigst for ”os”.

I debatten bliver det ofte sagt, at beslutningen i Randers Byråd om at der skal serveres svinekød i institutioner er udtryk for ”symbolpolitik”. Og symbolpolitik handler om identitet. Det er en måde at sende et signal om, hvem man er inden for en bestemt gruppe.

I den konkrete diskussion sættes ”danskhed” og det at spise svinekød i forbindelse med hinanden, og derved markerer det en afstand til grupper, som er defineret ved at de ikke spiser svinekød, ofte enten med direkte eller indirekte reference til muslimer.

Grisen i mellem ”os” og ”dem”

I den offentlige debat i Danmark i dag er religion og kultur konstant på dagsordenen, og derfor bliver svinekødet den oplagte slagmark.

Grisen bliver derfor først et symbol på danskhed i det øjeblik, man kan bruge grisen til at sætte en grænse mellem ”dem” og ”os”. Svinekødet bliver til meget mere end noget, der har at gøre med at blive mæt eller økonomiske hensyn til danske svineavlere. Svinekødet bliver en markering, der som en beklædningsgenstand eller et flag, kan sige noget om hvem gruppen er, fordi man helt klart viser, hvem man ikke er.

Det er måske sat på spidsen at sige, at svinekødet bliver direkte forbundet med en kristen identitet, men i definitionen af danskhed som forbundet med svinekød får man alligevel bundet religion og kultur sammen.

Det er interessant, at svinekød kommer til at spille så stærk en rolle i Danmark i dag. Svinekød bliver sammen med spørgsmålet om muslimske kvinders tørklæder en del af en kulturkamp som kæmpes på kryds og tværs – og kampen handler om, hvem der bestemmer, hvad det vil sige at være dansk i dag – og hvordan man vil håndtere, at der bor mennesker i Danmark i dag som har mange forskellige kulturelle og religiøse baggrunde.