Ligbrændinger presser kirkegårde økonomisk

Når et stigende antal danskere vælger at blive kremeret, falder kirkegårdenes indtægter. På sigt kan det betyde, at flere kirkegårde må lukke.

Plænesten er de seneste 40 år blevet udbredt på de danske kirkegårde. (© Cecilie Sønderstrup)

Besøgte man en dansk kirkegård i 1970’erne, var synet af kistegravsteder det mest almindelige. Altså gravsteder med større eller mindre gravsten, fuglebad, buske og andre planter. Sådan er det langtfra i dag, hvor flade plænesten, anonyme askefællesgrave og små gravsteder fylder mere i kirkegårdslandskabet. Siden ligbrænding i 1975 blev ligestillet med kistebegravelser, er urnen nemlig blevet danskernes foretrukne begravelseshylster.

Tal fra Danske Krematoriers Landsforening viser, at knap 81 procent af de døde blev brændt i 2014. Det er en stigning på næsten ti procentpoint siden 2000. Men når mange vælger kisten fra, er det med til at lægge et økonomisk pres på kirkegårdene, fortæller formand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Klaus Frederiksen:

- Urnerne er mindre end kisterne, og er derfor billigere at erhverve og vedligeholde. Og jo mindre arealer vi udlejer og vedligeholder, jo mindre får vi i kasserne, siger han.

Over 50 millioner døde

Da man for cirka 50 år siden udlagde jorden til fremtidens kirkegårde, var kistebegravelser stadig den foretrukne måde at blive begravet på. Derfor troede man, at man ville få brug for store arealer til fremtidens gravsteder.

- I dag er der plads til mellem 50 og 60 millioner mennesker på de danske kirkegårde. Det er langt over det nødvendige antal pladser, fortæller Klaus Frederiksen og erkender, at der ikke længere er brug for 2134 kirkegårde i Danmark:

- Flere kirkegårde har store friarealer, som ikke giver nogen indtægter, men stadig kræver pasning. Derfor kan det på sigt blive nødvendigt at udtage kirkegårde som fremtidige begravelsespladser, siger han.

Flere vælger at blive begravet i en urne i stedet for en kiste. (© Cecilie Sønderstrup)

De ukendtes grav hitter

Et af de steder man oplever et stigende antal kremeringer, er på Ringkøbing Kirkegård i Vestjylland. Ifølge kirkegårdsleder Bjarne Nielsen blev 66 personer kremeret i 2014, mens kun otte blev kistebegravet.

- For mange er det et spørgsmål om økonomi. Det er nemlig meget dyrere at vedligeholde et kistegravsted end et urnegravsted, siger han og tilføjer, at flere ønsker at blive begravet på de ukendtes grav, fordi de ikke vil ligge til last for deres børn.

- Flere unge flytter til de større byer, mens deres forældre ofte bliver boende her. Forældrene vil ikke være til besvær, og flere vælger derfor at blive begravet på de ukendtes grav. På den måde behøver deres familier hverken at besøge gravstedet eller betale særligt meget for vedligeholdelse af det.

Bjarne Nielsen tror, at udviklingen vil få konsekvenser i fremtiden:

- Selvom vi i øjeblikket ikke mærker noget til det, vil de dalende indtægter og færre opgaver formentlig komme til at koste os personale på sigt.

Christian P. Kjøller, der er adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturressourcer på Københavns Universitet, bekræfter, at nye familiestrukturer spiller en økonomisk rolle for nogle kirkegårde:

- Vi har ikke de samme familiebånd, som vi havde tidligere. Derfor er det heller ikke usædvanligt, at pårørende ikke forlænger brugsretten til gravstedet, som så bliver nedlagt hurtigere end tidligere.

Selvom kirkegårdenes indtægter samlet set er steget fra 2000 til 2013, påpeger Christian P. Kjøller, at flere, især mindre, kirkegårde har faldende indtægter:

- Så længe flere bliver kremeret, og færre betaler for vedligeholdelse af gravstederne, vil denne udvikling fortsætte.

Begravelser i det vilde

En anden udfordring kirkegårdene står over for, er en stigende interesse for alternative begravelser, fortæller kirkegårdsleder Bjarne Nielsen:

- De senere år har flere ønsket at få deres aske spredt ud over havet. Jeg har ikke noget imod det, men når folk forsvinder ud over havet, tjener vi ingen penge, fortæller han.

Interessen for at blive begravet andre steder end på kirkegården ses ikke kun i det vestjyske. De senere år har flere kommuner fx åbnet såkaldte skovkirkegårde, hvor borgerne kan blive begravet anonymt i naturen.

I Ringkøbing er man også begyndt at tænke i nye løsninger for at skabe mere liv på kirkegården.

- Vi vil gerne give folk mulighed for at være tæt på naturen. Derfor arbejder vi på at lave en slags skovkirkegård med flere træer, buske og vild natur, fortæller Bjarne Nielsen.

På kirkegården arbejder man desuden på at omdanne de tomme områder til parkarealer med borde og stole.

- På den måde kan folk få glæde af kirkegården på forskellige måder. Vi håber, at det kan være med til at skabe nyt liv, og at vi på den måde kan holde på folk.

Hos Foreningen af Danske Kirkegårdsledere erkender formand Klaus Frederiksen, at det kan blive nødvendigt med ændringer, hvis kirkegårdene skal følge med udviklingen.

- Vi håber, at de enkelte sogne stopper med kirkegårdsudvidelser, og at der udarbejdes en overordnet plan på området.

Facebook
Twitter