Det handler om evnen til at være i nuet. Mærke sit åndedræt. Fokusere på det. Hvad føler du lige nu? Og er du bevidst om det?

Mindfulness har de seneste år gjort sit indtog i den vestlige kultur på nærmest alle tænkelige måder. Det er at finde i fitnesscentre, i dameblade og livsstilsmagasiner, på boghylderne, på arbejdspladser og sågar blandt psykologer og læger.

Og som for at cementere at mindfulness er kommet for at blive, kunne den amerikanske mindfulness-guru Jon Kabat-Zinn onsdag aften holde foredrag for et fuldstændig udsolgt Det Ny Teater i København og i dag undervise over 600 deltagere i mindfulness i Bella Centeret på Amager.

Ifølge Anne Glad, der er forbrugs- og livstilsekspert, og som især er kendt for sin medvirken i DR1-programmet ’Kender du typen?’, skyldes den store interesse blandt andet tidsånden lige nu.

- Det, at være til stede og have tid til at reflektere og fordybe sig, er noget man er begyndt at tale mere om de seneste år. Og det er klassisk krisetidsadfærd, siger hun og uddybber:

- I opgangstider er vi meget resultatbaserede. Vi har travlt, og alt skal være målbart. Men i krisetider bliver der mere plads til fordybning og at rette blikket indad, og det ligger fint i tråd med boomet af mindfulness, fortæller livsstilseksperten.

Ikke kun et spirituelt fænomen

For med mindfulness er det netop, hvad du får. Et værktøj til at være mere bevidst om dig selv og dine tanker, fortæller Lone Fjorback, overlæge og leder af Dansk Center for Mindfulness, der sammen med kursusstedet Vækstcenteret, står bag de to arrangementer med Jon Kabat-Zinn.

- Når man dyrker mindfulness, studerer man sig selv. Man mediterer på kroppen og åndedrættet og skaber på den måde en større bevidsthed om, præcis hvad man føler og mærker. Og endnu vigtigere: hvad ens relation er, til det man føler, siger hun.

Begrebet mindfulness stammer oprindeligt fra den hinduistiske og den buddhistiske religion. Men selvom mindfulness har rødder i religionerne, betyder det ikke, at den meditative praksis altid indebærer et spirituelt element.

Det viser blandt andet en undersøgelse, som Center for Samtidsreligion ved Aarhus universitet lavede i 2015.

Her kortlagde de, hvor mange og hvilke mindfulness-tilbud Aarhus midtby rummer.

Undersøgelsen fandt i alt 144 udbydere af mindfulness. En stigning på 74 % fra 2012, hvor en lignende undersøgelse blev lavet.

Herefter kunne de inddele de 144 udbydere i tre forskellige typer: Klinikeren, bricoleur’en og den spirituelle udbyder.

For bricouleur’en er mindfulness en sekundær del af et tilbuddet, og det er derfor især klinikeren og den spirituelle udbyder, der står i kontrast til hinanden.

Fungerer både som terapi og filosofi

For den spirituelle udbyder er mindfulness religiøst forankret og en livsfilosofi, hvor det for klinikeren er en sekulær og ren videnskabelig terapiform.

Og netop sidstnævnte er også udgangspunktet for Dansk Center for Mindfulness, som ligger under det medicinske fakultet i på Aarhus Universitet og har eksisteret siden 2013.

Her benytter Lone Fjorback og hendes kolleger den form for mindfulness, der hedder Mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR). En metode, som blev udviklet af Jon Kabat-Zinn og udelukkende er funderet på medicinsk- og evidensbaseret forskning.

- MBSR kan gøre, at man grundlæggende bliver mere robust, at man får et mere positivt livssyn, og at ens opmærksomhed bliver skarpere. Forskning viser, at det alt sammen har betydning for et sundt mentalt helbred, som også påvirker det fysiske helbred, siger hun.

Det er især folk, der lider af stress, depression, angst og smerter, der har glæde af MBSR, fortæller Lone Fjorback, men metoden kan bruges af alle.

Kan også skabe mere plads til Gud

For selvom MBSR metoden ikke har noget spirituelt element, betyder det ikke, at oplevelsen ikke kan blive spirituel, eller at MBSR ikke også kan bruges i religiøse sammenhænge.

Det er korshærspræst i Kirkens Korshær Morten Aagard et stærkt eksempel på.

Morten Aagard stødte for første gang på Mindfulness, da han var i Indien for 20 år siden. Siden blev han introduceret for Jon Kabat-Zinns MBSR. I dag har han brugt mindfulness systematisk i 5 år.

- Det var en udfordring for mig at være til stede med mig selv i første omgang og sekundært at være tilstede med andre. Det handler om at være til stede lige nu og her og glemme, at der både er et i går og et i morgen, siger han.

Og det er et praksis som Morten Aagard ikke kun har brugt gennem sin lange karriere, hvor han både har været generalsekretær i Bibelselskabet og direktør for Ole Kirks Fond, men som han også bruger meget aktivt i sit virke som præst.

- Jeg bruger Mindfulness til at give plads. Når Jesus siger: ’Lad være med at bekymre jer om morgendagen’, så er det jo rigtig let sagt og rigtig svært gjort. Og der kan Mindfulness være med til, at bekymringerne måske ikke forsvinder, men bliver lidt mindre. Så bliver der lidt mere plads til at leve og måske også lidt mere plads til Gud, afslutter han.