Nyt studie: Kristendom har særstatus i folkeskolen

Et nyt studie har kortlagt undervisningen i kristendomskundskab. Imod fagets rammer bliver kristendommen vægtet anderledes end de øvrige religioner, lyder det fra forskeren bag.

En ph.d-afhandling fra Syddansk Universitet har undersøgt undervisningen i kristendomskundskab i folkeskolen. (Foto: Sonny Munk Carlsen © Scanpix)

Medmenneskelighed skal læres ud fra fortællingen om den barmhjertige samaritaner, og tilgivelse skal læres ud fra historierne om Jesus.

En ny ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet viser, at der er store forskelle mellem kristendommens og de øvrige religioners status i folkeskolens kristendomskundskabs-fag. Og det er på trods af, at der i de lovmæssige rammer for faget står, at alle religioner skal behandles lige.

Det kan man i dag høre i Religionsrapport på P1.

Karna Kjeldsen står bag studiet. Hun har undersøgt, hvordan kristendommen vægtes og omtales i blandt andet undervisningsmaterialet.

- Kristendommen bliver gjort mere vedkommende for elevernes tilværelse. Den bliver inddraget i forhold til deres eksistentielle livsspørgsmål, og der lægges op til, at faget skal bruges i deres personlige og åndelige dannelse, fortæller hun i Religionsrapport på P1.

Karna Kjeldsen fortæller, at det er en markant anderledes vægtning end hos de øvrige religioner, der ofte præsenteres i korte perspektiveringer.

- Det er problematisk, fordi det tyder på, at der ikke er overensstemmelse mellem rammerne for faget og så den intenderede undervisning og det tilgængelige undervisningsmateriale, siger hun.

Religionslærerforeningen: Ikke tale om forkyndelse

Hos Religionslærerforeningen er formand John Rydahl skeptisk. Han henviser til, at der med Skoleloven af 1975 kom en klar definition af kristendomskundskab som et ikke-forkyndende fag, og at lærerne overholder dette.

- Man skal huske, der er forskel på undervisningsmaterialet og så den egentlige undervisning, siger han i Religionsrapport på P1.

Ifølge John Rydahl er det naturligt, at folkeskolen behandler de eksistentielle livsspørgsmål i et fag som kristendomskundskab.

- Folkeskolen er ikke kun en vidensinstitution. Det er i høj grad også en dannelsesinstitution. Og religion og religiøsitet er en del af elevernes hverdag, siger han.

Så når kristendommen fylder mere og behandles på en anderledes måde end de øvrige religioner, skyldes det ifølge John Rydahl, at faget tager højde for det geografiske område, eleverne befinder sig i.

- Elevernes forudsætning for at tale om religion er forskellig, men kristendommen har haft en betydning for det område, vi befinder os i. Derfor er den lettere at forholde sig til.

Facebook
Twitter