Debatten om omskæring af drengebørn i Danmark har fået nyt liv, efter Lægeforeningens Etiske Udvalg i denne uge holdt møde om, hvorvidt de skal anbefale et forbud mod rituel omskæring af drenge under 18 år.

Selvom udvalget endte med at udskyde den følsomme beslutning, har mødet skabt stor debat.

Drøftelsen af forbuddet i Lægeforeningens Etiske Udvalg var en reaktion på den underskriftindsamling, der i starten af året fik 548 danske læger til at skrive under på, at de ønsker et forbud mod omskæring af ikke-myndige drenge.

Overrabbiner: Mange jøder vil flytte

Men hvis et forbud bliver til virkelighed, risikerer man at ekskludere jøder fra det danske samfund, mener overrabbiner Jair Melchior

- Hvis omskæring af drenge bliver forbudt i Danmark, stopper jødisk liv i Danmark. Det betyder ikke, at alle jøder vil forlade landet dagen efter, men indfører staten et forbud, er det et udtryk for, at Danmark ikke kan tolerere vores traditioner, og så er der med stor sandsynlighed mange, der vil flytte, siger han.

Hvor det blandt jøderne er tradition, at en særligt uddannet Mohel, som er en jøde uddannet i omskæringer, foretager indgrebet under overværelse af en uddannet læge, er der for muslimer ikke en særlig religiøs person, der varetager ritualet. Derfor kan muslimer i dag lovligt opsøge private læger og klinikker for at få foretaget en omskæring.

Risikerer ukontrollerede forhold og udlandsrejser

Hos Islamisk Trossamfund i Danmark vækker tanken om et forbud Ikke kun stor bekymring, fordi det bliver anset som et indgreb i deres religionsfrihed eller personlige frihed. Her frygter man også, at det vil skabe ukontrollerede forhold.

- Forbud har som regel den modsatte virkning af, hvad man ønsker. Omskæring er et vigtigt muslimsk ritual, så vi risikerer bare, at det bliver gjort uden for lægelig kontrol eller i udlandet under dårligere forhold, siger talsperson Bettina Meisner.

Det argument køber Lena Nyhus dog ikke. Hun er formand for interesseorganisationen Intact Denmark, der er en af de aktører i Danmark, der kæmper for den nedre aldersgrænse på 18 år for rituel omskæring.

- Jeg køber ikke præmissen om, at et forbud vil skabe flere illegale omskæringer. Så antager man, at folk fra omskæringskulturer som udgangspunkt er kriminelle. Vi tror på, at de fleste vil følge dansk lovgivning, og at et forbud derfor kun vil komme børnene til gode, siger hun.

Lena Nyhus forklarer, at Intact Denmark netop vil have indført et forbud, fordi det vil give flere drenge muligheden for selv at træffe valget, når de er blevet myndige.

- Vi mener, at det er kønslemlæstelse, når man går ind og fjerner en sund og rask kropsdel fra et barn, der ikke kan give samtykke eller overskue konsekvenserne af indgrebet. Med en aldersgrænse kan de selv gøre deres research og beslutte sig for, om de vil have foretaget ritualet eller ej, siger hun.

Et vigtigt ritual i den jødiske og muslimske tro

I de muslimske og jødiske miljøer er det dog svært at acceptere en aldersgrænse på 18 år, fordi det i de to religioner er kutyme at foretage omskæringerne så tidligt som muligt.

Som muslim er omskæringen i høj grad forbundet med tanken om at gå i forfaderen Abrahams fodspor, men også kravet om, at man skal være ’ren’, når man begynder at bede som syvårig vejer tungt, fortæller Bettina Meisner fra Islamisk Trossamfund. Derfor lader man gerne drengene omskære i en tidlig alder, så der ikke samler sig urinrester og bakterier under forhuden.

For jøderne er omskæringen et bærende ritual på lige fod med dåben. Her bliver drengene omskåret på deres ottende dag, hvor de i samme anledning bliver givet deres navn og fejret af familie og venner.

- Omskæring symboliserer pagten med Gud. Man gjorde det med mig, mine brødre, min far, min farfar og min oldefar. Alle generationer op til Abraham blev omskåret, og derfor omskærer jeg også mine børn, siger overrabbiner Jair Melchior.

Forsker: det står og falder med uvildig undersøgelse

En af de forskere, der har beskæftiget sig med den rituelle omskæring blandt jøder især, er Marianne Schleicher, lektor ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

Hun mener, at konflikten om omskæring i høj grad skal forstås i lyset af, at religiøs argumentation i størstedelen af Europa siden midten af det 18. århundrede ikke er blevet accepteret i det offentlige rum.

- Det er sådan i Europa, at individets rettigheder kommer før religionens rettigheder. Det er forskellen på for eksempel den amerikanske og europæiske frihedskamp. Hvor man i USA kæmpede for frihed til religion kæmpede man i Europa for frihed fra religion, siger hun.

Marianne Schleicher tror derfor også, at en uvildig undersøgelse, hvor holdet bag er godkendt af og troværdige for begge parter er den eneste løsning på konflikten.

- Lige nu er der undersøgelser, der viser, at det er farligt at omskære børn og andre, der viser, at det er fuldstændig ufarligt. Det hele står og falder derfor med en uvildig undersøgelse, der kan afgøre, hvorvidt omskæring rent faktisk er ødelæggende og invaliderende for drengene, siger hun.

Lægeforeningen ventes at tage stilling til, om de vil støtte et forbud mod den rituelle omskæring ved et møde i september måned.