Pave Frans gør katolicismen mere populær i Norden

Når pave Frans i dag kommer til Sverige i forbindelse med markeringen af 500-året for Reformationen, er han med til at sende et vigtigt signal om fællesskab mellem katolikker og protestanter. Katolikker bliver ikke længere opfattet som fremmede i Norden, vurderer eksperter.

Pave Frans besøger i dag Sverige. Sidste gang Norden havde paveligt besøg var i 1989, hvor pave Johannes Paul II også lagde vejen forbi Danmark. (© Creative Commons/ Getty Images)

I dag kommer den katolske kirkes overhoved, pave Frans, til Sverige for at deltage i markeringen af 500-året for reformationen.

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, for tidligere reformationsjubilæer har typisk kun været markeret af de protestantiske kirkesamfund.

Ifølge flere eksperter hænger det sammen med, at protestanter og katolikker ikke længere hænger fast i gamle fjendebilleder af hinanden – og det har både med mange års dialog at gøre, men også med pave Frans’ popularitet langt uden for katolske kredse.

- Det er meget spændende, at paven ønsker at komme til Norden i forbindelse med reformationsjubilæet. Dermed anerkender paven jo, at reformationen fik størst betydning i Nordeuropa, og at kirkesplittelsen stadig har en betydning og præger samfundene, siger Peter Lodberg, teolog og professor MSO ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

- Men det interessante er også, at pave Frans er så populær. Mediernes fremstilling af paven har helt sikkert stor betydning for almindelige menneskers syn på den katolske kirke, som jeg også vil vurdere, generelt er blevet mere positivt i Danmark de senere år,” siger han.

I 1989 besøgte Pave Johannes Paul II Sverige, Norge og Danmark. Her mødte han regentparret, som han her ses sammen med ved Roskilde Domkirke. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)

Pilgrimsvandring og lystænding er in

Peter Lodberg vurderer, at mange danske folkekirkemedlemmer er mindre optaget af, hvilke teologiske forskelle der er på folkekirken og den katolske kirke end på, hvilke praksisser der ’virker’ for dem. De går for eksempel ikke så meget op i, at helgentro ikke er en del af folkekirkens teologi.

- Mange går på pilgrimsvandring og rejser til Assisi for at besøge den by, som er berømt for den katolske helgen, Frans af Assisi. På den måde er der i det folkekirkelige miljø en åbenhed over for nogle af de traditionelle katolske elementer, man gjorde op med ved reformationen,” siger han.

Åbenheden over for paven er også større blandt officielle repræsentanter for folkekirken nu, end den var, da daværende pave Johannes Paul den 2. var på besøg i Danmark i 1989, vurderer kommentator ved Kristeligt Dagblad, Andreas Rude, der er specialist i internationale kirkelige forhold.

- Alle vil gerne være en del af en succes, og det er helt tydeligt, at pave Frans er sådan en succes. Politikere og medier flokkes om ham og er med til at tegne billedet af, at der sker noget spændende i den katolske kirke, siger han og tilføjer, at det i sig selv er paradoksalt og interessant, at reformationsjubilæet markeres med et pavebesøg.

- Det viser, at reformationsjubilæet ikke bruges til at markere og cementere forskelle, men tværtimod til at se mere nuanceret på reformationen og dens betydning, siger han.

Dialogen blussede op og døde ud

Både Andreas Rude og Peter Lodberg påpeger, at 2. Vatikankoncil, et stort romersk-katolsk kirkemøde fra 1962-65, ændrede afgørende på forholdet mellem katolikker og protestanter.

- Efter 2. Vatikankoncil meldte den katolske kirke sig ind i det tværkirkelige arbejde, og der blev oprettet nationale kirkeråd i alle nordiske lande, hvor den katolske kirke også var repræsenteret, fortæller Peter Lodberg, der i en årrække har været engageret i økumenisk (tværkirkeligt) arbejde, blandt andet som formand for Det Økumeniske Råd i Danmark.

- I 1990’erne døde det organisatoriske dialogarbejde lidt ud. Men med pave Frans blæser nye vinde, og jeg tror, at kirkerne kommer til at samarbejde mere og mere om at løse fælles udfordringer med klimaproblemer, flygtninge med mere. Nu har kirkerne chancen for at vise, at de har et fællesskab, som går forud for den politiske splittelse i Europa, siger han.

I 1962-63 blev det 2. Vatikankoncil afholdt, og billedet her er taget under en af sessionerne. Resultatet af vatikankoncilet var blandt andet, at den katolske kirke gik ind i den tværkirkelig dialog. (Foto: Keystone-France © Getty Images)

Katolikker vil markere sig mere

Det er Andreas Rude enig i. Han oplever bl.a., at den katolske hjælpeorganisation Caritas, som han sidder i bestyrelsen for den danske afdeling af, nyder stor anerkendelse i Udenrigsministeriet som bidragyder inden for udvikling og nødhjælp.

- Den katolske kirke er blevet mere synlig i gadebilledet og medierne i Danmark de seneste årtier, og jeg tror, at den tendens vil fortsætte. Jeg forestiller mig, at vi vil se flere katolske meningsdannere i den offentlige debat, og at katolske biskopper muligvis også vil markere sig stærkere i etiske og samfundsmæssige debatter, siger Andreas Rude.

Katolikker er ikke længere fjendebilleder

Og det er ikke kun i Danmark, at katolicismens placering i samfundet er under forandring. Også i Sverige, som paven besøger i dag, har synet på katolikker ændret sig.

Professor i historie ved Lunds Universitet Yvonne Maria Werner forklarer, at katolikker tidligere har været et ofte brugt fjendebillede i den offentlige debat i Sverige. Men i de seneste årtier er det i stedet islam og muslimer, der er kommet negativt fokus på, mens synet på katolikker er blevet mere positivt.

- De negative billeder, der for 50-60 år siden blev tegnet af katolikker som fremmede og ikke-svenske og som en trussel mod svensk national identitet, er stort set de samme, som i dag tegnes af muslimer. Man kan sige, at muslimer og islam har overtaget den plads, katolikker tidligere havde i debatten, og i stedet er der nu øget fokus på en svensk identitet, hvor kristendom og svenskhed koble, men hvor det ikke er så afgørende, om man er katolik eller protestant, siger hun.

Hun har forsket i katolicismens genetablering i Norden efter reformationen og peger på, at der i alle nordiske lande langt op i tiden har været en stærk anti-katolsk stemning, bl.a. fordi man kunne se, hvordan katolske partier andre steder i verden arbejdede på at indføre en katolsk idealstat, mens paverne talte imod sekulariseringen og sekulære stater.

- Men det ændrede sig efter 2. Vatikankoncil, hvor den ideologi blev lagt på hylden, og det fik skræmmebilledet af den katolske kirke til at blegne, også i Norden, selvfølgelig også i takt med, at de lokale katolske kirker engagerede sig i økumenisk arbejde, siger hun.

- Indtil 2. Vatikankoncil drev de katolske kirker jo mission i protestantiske lande med det formål at få protestanterne til at konvertere, og man ville slet ikke høre tale om tværkirkelig dialog.

Og i Sverige er der i dag generelt et godt forhold mellem den protestantiske Svenska Kyrkan og den katolske kirke, vurderer hun.

Ikke udsigt til fælles nadver

Men selvom de protestantiske og katolske kirkesamfund har nærmet sig hinanden, tror ingen af de tre eksperter dog at pavens besøg i Sverige og den fælles katolsk-protestantiske markering af reformationsjubilæet vil føre til, at man inden for en overskuelig fremtid kan fejre fælles nadver, hvilket har været et længe omdiskuteret emne.

- De klassiske stridigheder fra reformationens tid fylder ganske vist ikke så meget mere, og kirkerne har nærmet sig hinanden på en del områder. Men lige præcis nadversynet og forståelsen af præsteembedet er stadig afgørende forskelligt, siger Andreas Rude.

Fakta: Reformationen

  • Ved Reformationen blev det forbudt at afholde katolske messer i Danmark. Udenlandske diplomater kunne dog holde messe i huskapeller, og i 1816 blev der oprettet en katolsk skole i København.

  • Grundloven af 1849 sikrede religionsfrihed, og i årene herefter blev der oprettet en del katolske menigheder, skoler og sociale institutioner i Danmark.

  • Omkring år 1900 var der en bølge af konverteringer til katolicismen i Danmark.

  • I dag har flertallet af katolikker i Danmark rødder uden for Norden i blandt andet Latinamerika, Asien, Øst- og Centraleuropa.

  • I Sverige blev seks kvinder, der var konverteret til den katolske kirke, i 1858 straffet med landsforvisning. Det medførte protester fra hele Europa, og herefter lempedes religionslovgivningen gradvist. I 1951 blev der indført total religionsfrihed.

Facebook
Twitter