De fleste kender Gandhi som manden, der førte Indien til selvstændighed i 1947. Som den åndelige leder, der satte sit eget liv på spil mange gange for at få folk til at forstå, at vold avler vold. Og som til sidst blev myrdet af en hinduistisk ekstremist, der på tæt hold affyrede tre skud mod Gandhi.

I dag er det præcis 147 år siden, at Mohandas Karamchand Gandhi - bedre kendt som Mahatma Gandhi – kom til verden.

Siden er den lændeklædte inder med de små runde briller blevet til et ikon på ikkevold, der kommer i plakatform.

I anledning af Gandhis fødselsdag går en ny radiodokumentar på P1 bagom mennesket og myten Mahatma Gandhi. For var han nu så god endda? Og kan man punktere myten om den gode Gandhi?

En mester i selviscenesættelse

Modstandsmarches med massevis af mennesker. Massefastninger og sultestrejker, og en gennemført rolle som asketen, der levede et afholdende og spirituelt liv.

Gandhi var en mester i selviscenesættelse, ifølge Thomas Blom Hansen, professor i antropolog ved Stanford University og kender af indiske forhold og Gandhi.

- Det er spektakulære masseritualer, og det var han mester i. Han er en af de store impressarioer i det 20.århundrede, fortæller han i P1-dokumentaren “Gandhi – myten om det gode?”.

Ideerne om civil ulydighed og ikkevold som midler i den politiske kamp udviklede den jurauddannede Gandhi i sine år i Sydafrika, hvor han arbejdede for det indiske mindretals rettigheder, inden han i 1915 vendte tilbage til Indien.

Inderne gav ham tilnavnet Mahatma, der betyder ‘den store ånd’. En rolle som Gandhi dyrkede mere og mere med tiden.

- Han opfandt figuren som den hellige mand og udviklede den, og han begyndte at tro på sig selv som mahatma og omtale sig selv som mahatma, ifølge Thomas Blom Hansen.

Gandhi støttede ikke de kastesløse

For et par år siden kom den indiske forfatter og aktivist Arundhati Roy i stormvejr efter, at hun beskyldte Gandhi for diskrimination. Dermed tilsluttede hun sig de kritikere, der mener, at eftertidens glansbillede af Gandhi er baseret på en løgn.

For Gandhis syn på kastesystemet i Indien har været og er stadig kilde til evig diskussion. Talte han de svages sag eller ej? Hvad gjorde han for dem? Og hvad var hans egentlige interesse?

- Der har været ny kritik af Gandhi som kastetænker, som siger, at Gandhi i virkeligheden ville reformere de øverste kasters holdning, snarere end at gøre noget for de kasteløse selv, siger Thomas Blom Hansen.

Han forklarer, at det radikale og uhørte på Gandhis tid var, at han tvang alle - inklusive folk fra de højeste kaster - til at gøre toiletter rent, vaske deres eget tøj og i det hele taget udføre manuelt arbejde.

- Han indførte lighed omkring daglig praksis og mente, at alle bør respekteres for det, de er. Men han ville ikke udrydde kastesystemet, fortsætter antropologen.

Var han besat af sex?

I 1906 i en alder af 38 begyndte Gandhi sin brahmacharya - det hindiustiske princip om at leve et spirituelt liv med fattigdom, faste og kyskhed. De to første discipliner faldt ham let at efterleve, men kyskheden voldte ham besvær.

Nogle mener endda, at han nærmest var besat af sex og konstant tænkte på sex.

- Han aflagde sit afholdenhedsløfte i en meget tidlig alder, og han gjorde det på en meget offentlig og politisk måde. Han udfordrede sig selv og brugte sin krop til at se, hvor langt han kunne drive sin mentale disciplin, siger Thomas Blom Hansen og fremhæver, at der findes berygtede beskrivelser af, at den asketiske Gandhi sov nøgen med sine nøgne niecer for at teste, hvordan hans krop reagerede.

At Gandhi sov nøgen med unge smukke kvinder, mens det var forbudt, at de sov med deres egne ægtemænd, forargede nogle tilhængere og venner.

En af de unge kvinder var Gandhis 19-årige grandniece Manu, som han var ‘magnetisk tiltrukket af’. Hun fungerede som hans personlige assistent, der skulle sørge for den åndelige leders strenge diæt og lange, daglige massager.

I et brev til sin søn skrev Gandhi blandt andet:

“Hvis ikke jeg fremstår overfor folk præcis som jeg, vil det så ikke være at bryde min ikkevolds livsstil. Hvis ikke jeg lader Manu sove med mig, når jeg ser det som essentielt at hun gør, vil det så ikke være et tegn på svaghed?”

Manu skrev fem dagbøger om Gandhi, men røbede aldrig oplysninger om de kropslige eksperimenter.

Forsømte sin familie

Gandhis problematiske forhold til sin familie, er et af de mest komplicerede aspekter i hans komplekse karakter. Særligt den ældste søn Harilal havde et svært forhold til sin far og kæmpede med alkoholproblemer.

I et åbent brev skrev Harilal til Gandhi:

”Du har talt til os, men aldrig med kærlighed, altid med vrede. I diskussioner har du altid talt til os i et ydmygende tonefald. (…) Du har et hjerte af sten.”

Gandhi selv forklarede, at han lod sine børn komme til sidst, fordi han ikke ville beskyldes for nepotisme.

- Gandhi var en frygtelig far. Han var ikke særlig tilstedeværende og var i det hele taget en mand, som kun kunne tænke på det, han selv ville, og hvis evne til at opfatte andres behov og se dem som legitime, var meget begrænset, fortæller Thomas Blom Hansen.