Prædiker i strutskørt på Vesterbros gader: Liane er landets måske mest farverige præst

Liane Zimsen Dambo er ikke som præster er flest. Kirken er ikke hendes faste tilholdssted – det er derimod de københavnske gader.

'Ding, ding, ding…'

Når isbilen kom forbi Liane Zimsen Dambos barndomsgade, løb hun altid ivrigt ud til den, klar til at vælge fra den store, fristende plakat på bagsmækken.

Og hun skulle ikke nøjes med at vælge én kasse.

Faktisk måtte hun vælge én kasse is til sig selv, én kasse til deling med veninderne og hele tre kasser til de mange andre børn henne på legepladsen.

- Vi boede et sted, hvor der var mange, der ikke havde så mange penge. Og jeg voksede op med den holdning, at når man har, så giver man. Og selvom man ikke har så meget, så giver man alligevel, siger Liane Zimsen Dambo og tilføjer:

- Og jeg spiste jo aldrig den ene kasse is for mig selv. Hvorfor skulle jeg det? Det var jo kun fedt, når man kunne dele med andre.

Man kan vel sige, at jeg er en skraldespand i strutskørt. Man løfter låget og kaster det i, som man gerne vil dele med mig.

Liane Zimsen Dambo

I dag er det Liane Zimsen Dambo selv, der agerer 'isbil'.

Ikke fordi hun sælger isbåde, kræmmerhuse og sodavandsis, men fordi hun på samme måde som isbilen tager ud på gaden for at møde folk, hvor de er. Og for at sprede glæde.

Det gør hun i sit job som gadepræst på Vesterbro i København.

En skraldespand i strutskørt

Gennem de seneste fire år har Liane Zimsen Dambo travet rundt i gaderne omkring Istedgade og Vesterbrogade, hvor hun er blevet en velkendt og vellidt skikkelse blandt beboerne og de forretningsdrivende.

Folk, der kommer cyklende, vinker og råber 'hej', og fodgængere standser op for at få et kram og en snak.

Ingen dage er ens i funktionen som gadepræst, fortæller Liane Zimsen Dambo.

- Det er faktisk aldrig rigtig mig selv, der bestemmer, hvad jeg laver. Det kommer an på, hvem jeg møder i løbet af en dag, siger hun.

- Man kan vel sige, at jeg er en skraldespand i strutskørt. Man løfter låget og kaster det i, som man gerne vil dele med mig – hvad enten det er noget glædeligt, eller noget man ikke orker at bære rundt på. Og så lytter jeg, siger Liane Zimsen Dambo.

- Der er faktisk rigtig mange, der super gerne vil tale kirke, tro, ritualer, historie, kultur og alt muligt, hvor kirken har en plads. Og for mange er det så bare nemmere at gøre det, når man kan mødes uforpligtende med en præst nede på den lokale kaffebar eller i Netto, frem for at skulle gå hen og banke på en kirkedør.

Skiller sig ud i bybilledet

Selvom hun egentlig er sognepræst på lige fod med landets øvrige præster, så er Liane Zimsen Dambo ikke som præster er flest.

Det ved hun udmærket selv – og det lægger hun absolut heller ikke skjul på. Og da slet ikke med sit ydre.

Hendes arbejdstøj består nemlig af farverige strutskørter og toppe samt hjemmelavede kreationer til at have på hovedet. Farverne og symbolerne på hendes tøj er naturligvis tilpasset efter kirkens kalender og de aktuelle kirketekster.

Hvis folk opfører sig som idioter over for dig, så skal du stadig opføre dig ordentligt over for dem. Fordi du kan.

Liane Zimsen Dambo

- Mit tøjvalg afspejler, at jeg ikke tager mig selv så seriøst, og det gør, at folk tør komme hen til mig og kommentere på det. Det hjælper med at nedbryde nogle barrierer mellem mig og folk på gaden, forklarer Liane Zimsen Dambo og fortsætter:

- Om end jeg synes, det er sjovt at tage ud og drikke kaffe i min præstekjole, så folk ikke skal være så bange for kjolen, så er det bare et meget stærkt signal at sende, når man tager kjolen på. Det er ofte nemmere at komme i snak med folk på gaden, når man ikke har præstekjolen på.

Tror på den mellemmenneskelige Gud

Det er nu ikke fordi, hun ikke bruger sin præstekjole, for det gør hun.

Naturligvis når hun en gang om måneden holder en almindelig gudstjeneste i Kristkirken på Vesterbro.

Men hun har den også på, når hun laver opsigtsvækkende billeder til plakater om adventsgudstjenester, eller når hun til påske pakker sin ladcykel med en omgang 'nadver to go'.

- Nogle gange kan jeg godt mærke, at det gider folk altså ikke. Men så tænker jeg, at jeg bare følger med dem. Jeg vil gerne vide, hvorfor de ikke gider tale med mig, for det lærer mig noget om at være præst.

Liane Zimsen Dambo er ikke bange for at skille sig ud. Her er hun eksempelvis stylet til nogle plakater, der skal reklamere for de kommende adventsgudstjenester. (Foto: Kirstine Ploug © Kirstine Ploug)

- Der bor mange på Vesterbro, for hvem kirken måske har føltes snærende, og det er jo noget, som folk tager med sig. Derfor er det virkelig positivt, at man fra menighedsrådet her på Vesterbro har stillet en præst til rådighed til at tale med folk på gaden.

- Man skal ikke gøre noget for at få noget retur. Jeg er et menneske, der bare står til rådighed for andre, siger Liane Zimsen Dambo.

Vesterbro i København er om nogen bydel i hele landet en smeltedigel, hvor mennesker fra mange forskellige kulturer og fra alle samfundslag lever sammen.

På den måde danner bydelen en perfekt ramme for det livssyn, Liane Zimsen Dambo altid har haft, siden hun voksede op hos sin alene-mor.

Godt nok gik familien ikke i kirke hver søndag, for dem var troen mere værdibåren.

- Jeg tror på, at Gud er det mellemmenneskelige. Forstået på den måde, at jeg ikke behøver at kunne lide alle, men jeg skal elske alle – for de har lige så meget ret til at være her, som jeg selv har, siger hun.

- Hvis folk opfører sig som idioter over for dig, så skal du stadig opføre dig ordentligt over for dem. Fordi du kan.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve