Reformation, reinkarnation og regeringsgrundlag: Her skabte religion overskrifter i 2015

2015 blev et år, hvor religion i høj grad kom på forsiden af danske og udenlandske medier.

Suspendering af en sognepræst der tror på reinkarnation skabte ikke alene overskrifter i 2015. Sagen skabte også offentlige demonstrationer i Vig, hvor borgerne demonstrerede imod præsten Annette Bergs suspendering. (Foto: Leif Tuxen)

2015 blev et år, hvor religion nok en gang skabte overskrifter og debat både i Danmark og i udlandet. Både Pave Frans og Danmarks uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), var med til at få religion på dagsordenen.

DR Tro har samlet en række sager, der har fået religion i overskrifterne i løbet af det forgangne år.

1. Danmark er et kristent land

Folkekirken og kristendommens særstatus i Danmark blev manifesteret i Venstres regeringsgrundlag. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Ved folketingsvalget den 18. juni vandt Venstre regeringsmagten. I slutningen af juni var regeringsgrundlaget færdigt. Heri fastslog regeringen, af 'Danmark er et kristent land'.

Det skabte efterfølgende stor debat, da flere mente, det var ekskluderende for de mange danskere, der ikke er kristne eller tilhører folkekirken.

Kultur- og kirkeminiser Bertel Haarder udtalte følgende i en debat i Religionsrapport på P1 i juni:

- Den er jo ubestridelig på den måde, at kristendommen er sammenvævet med dansk historie, kultur, kunst, arkitektur og litteratur. Den kristne fortælling, de bibelske fortællinger, den kristne anskuelse er jo fundamental i dansk kultur.

Teologiprofessor ved Aarhus Universitet Peter Lodberg mener, at det kristne nationalfokus har åbnet for en interessant diskussion og en skærpelse af den hjemlige værdidebat - senest i forbindelse med flygtningestrømmen fra Mellemøsten. Her er diskussionen om det kristne budskab om næstekærlighed blandt andet blevet vendt flere gange i løbet af efteråret.

- Religion er kommet ind som et værdipolitisk element som kan afgøre folketingsvalg, siger han i Religionsrapport på P1 tirsdag den 29. december 2015.

2. Forskningsministeren der tror på en skabende Gud

Esben Lunde Larsen har læst teologi ved Københavns Universitet. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

I juli 2015 gav Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), et interview til Jyllands-Posten. Heri fortalte han, at han tror på en skabende gud, der står bag livets og altings opståen.

Den efterfølgende kritik gik primært på, hvordan Esben Lunde Larsens udtalelser sætter ham i et modsætningsforhold til den videnskab, han er minister for.

I Aftenshowet på DR1 den 7. juli svarede ministeren på kritikken og understregede, at det ikke var et problem for ham at være en troende forskningsminister:

- Der kan jo godt være en mening med den tilværelse, man har, og det er her, teologien giver en fortælling. Det er ikke videnskab - men et trosrum.

Senest har Esben Lunde Larsens tro skabt overskrifter i Politiken i slutningen af denne måned, hvor en rundspørge foretaget af Megafon for Politiken og TV2 afslører, at 4 ud af 10 danskere mener, at man ikke kan være forskningsminister og tro på Gud på samme tid.

3. Paven sætter klima på den religiøse dagsorden

Pave Frans meldte sig ind i klimadebatten i 2015. (Foto: vincenzo pinto © Scanpix)

Flere gange i løbet af 2015 har Pave Frans talt om klimaforandringerne, hvor han har opfordret verdens ledere og befolkning til at sætte fokus på et mere bæredygtigt klima.

I juni måned manifesterede paven det sort på hvidt, da det pavelige hyrdebrev ’Laudato si’ således opfordrede verdenssamfundet til at indgå bindende aftaler om bæredygtighed forud for COP21 i Paris i december.

- Det har stor betydning, når Paven udsender en så klar erklæring. På den måde forpligter han verdens katolikker til at forholde sig til klimaforandringerne, fordi det bliver en pligt for de katolske gejstlige at prædike og undervise i klimaets forandring, forklarede Jens-André Herbener, der er cand.mag., mag.art. i religionshistorie, til DR Tro tidligere på måneden.

4. Præsten der tror på reinkarnation

Demonstration ved Vig Kirke ved Nykøbing Sjælland den 29. november til fordel for reinkarnationspræst Annette Berg, der var fritaget for tjeneste. Demonstranterne ønskede hende tilbage i tjenesten. (Foto: Leif Tuxen)

I oktober 2015 udtalte sognepræst Annette Berg i et tv-program, at hun tror på, at sjælen lever videre i en ny krop, når man dør.

Udtalelsen skabte stor debat i medierne og ikke mindst i folkekirken, fordi udtalelsen står i skarp kontrast til det gængse folkekirkelige syn på livet efter døden, hvor den fysiske opstandelse er det centrale budskab.

Som følge af sin udtalelse blev Annette Berg indkaldt til møde ved biskoppen over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, og senere suspenderet fra tjeneste, hvilket fik borgerne i Vig til at demonstrere for hendes fordel.

- Der sker en sammenblanding af forskellige former for religiøsitet. Jeg ser det som et udtryk for en globalisering af kristendommen - også i dansk sammenhæng - hvor inspiration fra asiatiske religionsretninger vinder indpas og blander sig med folkereligionen, siger professor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg i Religionsrapport på P1.

5. Islamisk Stat

Den islamistiske terrorgruppe Islamisk Stat skabte overskrifter i 2015. (Foto: -)

Den islamistiske terrorgruppe Islamisk Stat kom for alvor på alles læber efter terrorangreb i Paris, København og senest Californien i USA. Alle angreb havde forbindelser til terrorgruppen.

Også gruppens massive ødelæggelser af verdenskulturarv i oldtidsbyen Palmyra i Syrien skabte overskrifter. Blandt andet udtalte Unescos chef, Irina Bokova, at ødelæggelserne var en forbrydelse mod civilisationen.

Islamisk Stat kæmper for et islamisk kalifat i Mellemøsten, der vil samle alle verdens muslimer under den samme politiske enhed baseret på sharia-lovgivning, der blandt andet baseres på tekster fra Koranen.

Islamisk Stats fremtog og gentagne terrorangreb har skabt stort fokus på radikaliserede muslimer verden over.

6. Reformation af islam

Naser Khader er blandt stifterne af Muslim Reform Movement. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

I starten af december bankede Muslim Reform Movement, en nystiftet muslimsk reformbevægelse, en erklæring op på døren til det islamiske center i Washington D.C. På erklæringen stod blandt andet:

"Vi afviser voldelige fortolkninger af islam, social uretfærdighed og politiseret islam. Vi går ind for en sekulær regering, demokrati og frihed. Ethvert individ har ret til offentligt at udtrykke kritik af islam. Ideologier har ikke rettigheder. Mennesker har rettigheder."

- Målet med bevægelsen er at få et islam, der er tidssvarende, og en Koran der kan læses med nutidens briller. Vi må gøre op med Koranens meget voldelige passager, ligesom vi må gøre op med sharia og ideen om et kalifat (en islamisk stat, red.), udtalte Naser Khader til DR Tro i forbindelse med grundlæggelsen af Muslim Reform Movement tidligere på måneden.

Hør mere om religionsåret 2015 i årets sidste Religionsrapport på P1, hvor vært Lisbeth Brocelius Mélendez har besøg af børnebogsforfatter og tidligere kirkeminister Manu Sareen, jurastuderende Natasha Al-Hariri og professor i teologi på Aarhus Universitet Peter Lodberg.

Facebook
Twitter