Religionshistoriker: Den religiøse ensretning gør os fattigere

ANALYSE: Verden globaliseres, også på religionsfronten, og menneskeheden mister den ene religion efter den anden, vurderer religionshistoriker Mikael Rothstein.

Ihærdig missions-arbejde fra både kristne og muslimer betyder at kun en femtedel af Benins befolkning følger traditionelle religioner. (Foto: STEFAN HEUNIS © Scanpix)

Langt de fleste religioner har været lokale. Hvert sted har traditionelt haft sine særlige guder, myter og ritualer. I næste dal, eller hos nabofolket, havde man en anden pakke.

Verden var mangfoldig på religionsfronten, og forestillinger om, at én gud var rigtigere eller ’sandere’ end en anden, faldt ikke folk ind.

Men nu går det hastigt ned ad bakke. Verden globaliseres, også på religionsfronten, og menneskeheden mister den ene religion efter den anden.

I løbet af to årtusinder, har kristne missionærer nået alle afkroge, og i dag er kristendom verdens største religion.

Missionsprojektet hviler på myten om gudemennesket Jesus, som dør, og bliver levende igen. Herefter befaler han sine tilhængere til at vinde verden for sig.

Den anden store religion, som har missioneret aktivt, er islam. Her er forudsætningerne nogle andre, men resultatet det samme.

Kun få religioner hævder sandhedsmonopol

Religiøse ideer af den type er dog relativt sjældne. De fleste religioner slås for en plads i solen, men hævder ikke nødvendigvis et sandhedsmonopol.

Det gælder ikke mindst de mange indfødte folks religioner. De er typisk knyttet til helt bestemte steder, og de er typisk afgrænset af brugernes etnicitet og sprog. Hvad der gælder helt andre steder, det kommer ikke rigtig én selv ved.

Men hvad så med religionsfriheden?

Man kan argumentere for at kristne og muslimer har ret til at missionere.

På samme måde kan man argumentere for, at Nestlé eller Coca Cola har ret til at kæmpe for den totale dominans af markedet, og Goldman-Sachs og navnløse investeringsselskaber, har ret til at æde af samfundets værdier.

En forskel er dog, at i erhvervslivet arbejder man med monopoltilsyn, og man har besluttet, at der skal hånd i hanke med finanskrisens forbrydere.

Mission rummer store problemer

I det mindste bliver den slags diskuteret, men den industrialiserede missionsmaskine er der ingen der forholder sig til.

Det skyldes formentlig, at mission opfattes som noget, der i sig selv er godt.

Kirkerne har et super brand, og som den hjemlige debat viser, tager den ene teolog efter den anden patent på alt, som er godt og rigtigt. ’Hvis det er kristent, er det godt’.

I den islamiske verden gælder samme princip, men med islam som markør.

Men mission rummer store problemer. Folk over hele verden oplever at få deres virkelighedsopfattelse undergravet, deres sociale strukturer ødelagt, og deres sprog tømt for mening.

Indfødte folk er næsten altid underprivilegerede, og lever på kanten af de ofte skrøbelige nationalstater, som opstod i kølvandet på kolonialismen.

Her fisker missionærer i rørte vande. Når det sker i ren omsorg for mennesker, som har det svært, kan man naturligvis ikke beklage sig.

Den religiøse ensretning gør os fattigere

I så fald yder de missionerende organisationer det samme, som enhver anden form for bistandsorganisation. Men som regel har medaljen en bagside. En ny religion følger med.

Den religiøse ensretning gør os fattigere. Når sprog forsvinder, mister vi som menneskehed evnen til at udtrykke og føle bestemte ting, og det samme gælder når religioner bukker under.

Verden mister erfaringer, stemninger, tanker, ideer og en enorm viden. Vi bliver fattigere i takt med at vi alle samme globaliseres, også på religionsfronten. Tænk hvis vi kun have ét sprog at udtrykke os på!

Når religiøs ekspansion sker med våben og terror, kan vi alle se, at det er uacceptabelt. Men når det sker med gaver og smil på læben, er vi mindre tilbøjelige til at kritisere. Og imens dør den ene religion efter den anden.

Facebook
Twitter