Ritualer styrer adfærd, skaber mening – og ligger i generne

Mennesket bruger symboler og tyr til rituelle handlinger i mange af livets forhold. Vi er kodet til at bruge ritualer, lyder det fra lektor i religionsvidenskab.

Ny forskning peger på, at behovet for religion og ritualer skal findes i menneskets evolution. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Morgenkaffen skal indtages på en helt særlig måde, en fødsel skal markeres med fest i familien, og eksamenen kan ikke klares, hvis ikke det helt specifikke par underbukser er på.

Ritualer kommer til udtryk på mange forskellige måder, men fælles for dem er, at de spiller en helt særlig rolle i det menneskelige liv.

Programmet Religionsrapport på P1 sætter i disse uger fokus på mennesket som rituelt væsen – med og uden religionens indflydelse.

Ifølge religionshistoriker Mikael Rothstein er ritualer udtryk for nogle stramme adfærdssystemer, der skaber faste rammer i forskellige sociale sammenhænge.

- Vores handlinger bliver sat ind i strukturer, der skaber mening for os og vores livsførelse, forklarer han i Religionsrapport på P1.

Og den adfærd kommer blandt andet til udtryk i udøvelsen af religion.

Rothstein betegner religion som et fænomen, der i særlig grad er socialt mobiliserende, da den skaber social identitet og sammenhold inden for en gruppe.

- På den måde er religion og de religiøse ritualer der knytter sig til en særlig religion med til at definere en gruppe indadtil og overfor andre grupper, siger han og bruger nadveren som eksempel på et ritual, der er knyttet til kristendommen, mens muslimerne blandt andet har daglige bønner og jøderne det ugentlige sabbatmåltid.

Ritualer forbinder den lille og store historie

Liselotte Hornemann Kragh er ceremonileder og grundlægger af Livsceremonier, der foretager ceremonier i forbindelse med blandt andet vielser uden for folkekirken. Derudover har hun tidligere arbejdet som præst i folkekirken.

Igennem sit nuværende og tidligere virke har hun set, hvordan de rituelle ceremonier har stor betydning for mennesket.

- Ritualets grundfunktion er på mange måder, at det sætter den lille historie i forbindelse med den store historie. På den måde bliver vi en del af noget, der er større end os selv, fortæller hun i Religionsrapport på P1.

Derfor ser man ifølge Liselotte Hornemann Kragh et behov for ritualer på tværs af kulturelle og religiøse skel, fordi de markerer livets gang på en helt grundlæggende måde, der på samme tid markerer, at overgangene i livet er vigtige for os mennesker.

- Derfor er ritualer noget, vi ikke kan undvære.

Rituelle chimpanser gør forskere klogere på mennesket

Men det er ikke kun hos mennesket, at man er vidne til rituelle handlinger.

Man har set, hvordan elefantgrupper sørger ved dødsfald i flokken, og for nyligt har en gruppe forskere registreret et helt særligt handlingsmønster blandt en flok chimpanser i Vestafrika, hvor chimpanserne kaster sten imod et særligt træ, og hvor de samler sten i en træstamme.

Det har forundret forskerne, da de her handlinger ikke har noget større betydning i forhold til chimpansernes grundlæggende behov for overlevelse.

Ifølge religionshistoriker Mikael Rothstein viser det, at der også hos andre arter foregår ritualer, der for udenforstående ikke giver umiddelbar mening, og han ser det som udtryk for, at biologien må have indflydelse på den rituelle praksis.

- Vi er jo biologiske væsner, der igennem evolution har tilpasset os på forskellig vis, siger han.

Derfor mener han, man kan se en sammenhæng mellem chimpansernes og menneskets måde er udtrykke ritualer på.

- Selvom vi er forskellige arter, kan fænomenerne godt have fælles rod og udgangspunkt

Religion som produkt af evolutionen

Og det synspunkt deler lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Jesper Sørensen. Her forsker han i, hvordan fænomenet religion kan forklares ud fra et evolutionbiologisk udgangspunkt.

- Mennesket er en dyreart, der er underlagt en række biologiske betingelser ligesom andre dyrearter. Det betyder blandt andet, at vi fødes med bestemte instinkter, der skal sikre vores overlevelse, siger han i Religionsrapport på P1.

Ifølge Jesper Sørensen og hans kollegaer betyder det, at religion og dens rituelle praksisser må have haft en betydning rent evolutionært.

Det betyder ifølge forskerne også, at religion ikke udelukkende kan forklares ud fra sociale betingelser og det miljø, man er vokset op i.

- Mennesket burde være mere forskelligt verden over, hvis miljøet var altafgørende, uddyber han.

Så når det moderne menneske har brug for og bruger symboler og ritualer handler det i høj grad om, hvordan menneskets mentale system har udviklet sig igennem tiden, forklarer Jesper Sørensen

- Man må forstå menneskets adfærd og måde at tænke på i dag som resultatet af en lang evolutionær proces – også når det kommer til måden, vi opfatter og udtrykker religion og ritualer.