Røde julenisser og juletræer fra Tyskland: Den ”gode, gamle jul” er 150 år gammel

Julen spiller en særlig rolle for danskerne, og er en tradition, man ikke må pille for meget ved. Men julen som vi kender den, er slet ikke så gammel.

Det har vakt opsigt, at årets julekalender på DR1, ’Den Anden Verden’, har været fri for nisser og andre julede figurer.

For mange danskere er nissen nemlig fast inventar i julen sammen med juletræet, adventskransen og det festligt dækkede julebord med andesteg, risalamande og de efterfølgende brunkager til kaffen.

Men de ting vi forbinder med den traditionelle, danske jul har ikke været udbredt blandt danskerne i meget mere end 150 år.

- Den danske jul, som vi kender den i dag, blev i høj grad formet af det bedre borgerskab i løbet af 1800-tallet. De importerede tyske juletraditioner til de større byer, hvorfra de så spredte sig til resten af landet. Bedst kendt er nok juletræet.

Sådan lyder det fra Caroline Nyvang, som er forsker ved Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek. Her har hun blandt andet beskæftiget sig med danskernes juletraditioner.

Inden den borgerlige jul vandt frem var julen blandt andet en tid for løsslupne julestuer på landet, hvor de voksne kunne slippe tøjlerne for en stund.

Nordiske traditioner skulle lægge afstand til Tyskland

Når det lige præcis er 1800-tallets jul, der er blevet ”den rigtige jul” blandt danskerne i dag, er det fordi, det er den, der er blevet formidlet igennem malerier, fortællinger og sange.

Det har været med til at skabe en fælles forståelse for, hvordan julen ser ud, lyder, smager og dufter, forklarer Caroline Nyvang.

Det er julenissen blandt andet et eksempel på. Den udsprang fra de nye idealer omkring julen, der opstod i løbet af 1800-tallet. I takt med den stigende nationalfølelse efter de mange krige mod Tyskland i første halvdel af 1800-tallet, havde man brug for juleskikke, der ikke trak tråde til Tyskland, fortæller Caroline Nyvang.

Tegneren Carsten Ravn malede mange julenissebilleder omkring år 1900. (© Carsten Ravn)

Her begyndte man at vende sig mod særligt nordiske traditioner og folkesagn, og det danske bondeliv på landet blev et særligt yndet motiv for kunstnere, når de skulle illustrere julen. Det var her man fandt gårdboen frem. Gårdboen var en kendt figur fra folketroen på landet, hvor man troede, den hjalp til i laden.

Caroline Nyvang fortæller, at man begyndte at fortælle historier om gårdboen, der skulle behandles særlig godt i julemåneden – blandt andet med risengrød – for at undgå ulykker. I samme periode begyndte man så at male nissen ind i julebilleder.

- På den måde blev julenissen en hyldest til det særligt danske. Og derfor er julenisser for eksempel iklædt den gamle almuedragt, som danske bønder bar. Den er blandt andet kendetegnet ved den røde hue, siger hun.

Julen er en vigtig tradition for danskerne

Julen er en blandt flere traditioner, der fylder danskernes årshjul. Ifølge Caroline Nyvang har julen dog opnået en helt særlig rolle.

- Julen har familien og relationerne til vores nærmeste i centrum som ingen anden traditionel højtid. Måske er det derfor undersøgelser viser, at danskerne mener, at julen har en helt særlig funktion for os.

Og fordi traditioner er med til at skabe faste rammer for vores samvær med andre mennesker, forklarer Caroline Nyvang, at man helst ikke må ændre for meget på, hvordan de rammer tager sig ud – lige fra det vi pynter op med til det vi spiser.

- Der er visse ting, der hører til sig til julen, og det gælder både nisser og den rigtige julemad. Ændrer man i det, så rykker man ved trygheden i traditionen, og det er vi i dag stadig ikke meget for.

Facebook
Twitter