Sådan ville afdød provo-professor have reageret på Ateistisk Selskabs busreklamer

ANALYSE Professor Johannes Sløk ville have fyldt 100 år i dag. Analytiker Jørgen Carlsen savner hans stemme i den aktuelle debat om busreklamer, der opfordrer til udmelding af folkekirken.

Johannes Sløk døde i 2001, men havde han levet i dag, havde han helt sikker haft en holdning til Ateistisk Selskabs busreklamer, vurderer analytiker og idehistoriker Jørgen Carlsen. (© Ateistisk Selskab/Scanpix)

Professor Johannes Sløk fra Aarhus Universitet var en af de mest farverige danske teologer i det 20. århundrede.

Selv om han i sin alderdom var præget af dårligt helbred fortsatte han med at skrive bøger til få år før sin død i 2001. Hans produktion omfatter mere end 60 værker samt et utal af artikler om en lang række teologiske og idéhistoriske emner. Dertil kommer 13 kommenterede Shakespeare-oversættelser.

Klassens frække dreng mangler i den aktuelle debat

Sløk var i teologkredse kendt som klassens frække dreng. Han var en ivrig debattør, der ikke gik af vejen for at bruge provokationen som virkemiddel. Af og til kan man godt savne ham i den aktuelle danske debat.

For eksempel lige nu, hvor Ateistisk Selskab med en massiv kampagne forsøger at overbevise tvivlere om, at de skal melde sig ud af folkekirken. ”Hvorfor tro på en Gud? ” står der på busserne. Her ville det have været velgørende at høre Sløks røst.

På en måde har han allerede svaret Ateistisk Selskab. I det selvbiografiske værk ’Mig og Godot’ fra 1986 fortæller han om, hvordan hans ateistiske venner undrer sig over, at han, ”der jo var så begavet” overhovedet kunne tro på Gud.

Sløk fortsætter:

”Jeg har aldrig vidst, hvad jeg skulle svare dem. I virkeligheden er jeg slet ikke uenig med dem og er i hjertet ateist – ud fra deres forudsætninger. Det, som den slags mennesker forstår ved Gud, et eller andet evigt væsen, der har skabt det hele, og som man nøjere kan definere eller beskrive, det er i virkeligheden det rene nonsens-begreb.”

Ingen ved noget som helst om Gud

”Forskellen mellem mig og mine ateistiske venner er blot, at medens det for dem er en selvfølge, at det traditionelle begreb om Gud er et nonsens-begreb, er det for mig en anfægtelse og en gåde… Om Gud ved ingen i verden noget som helst, thi han er den bestandig fraværende, der ikke med ét eneste ord giver til kende, at han er til stede.”

Denne forståelse af Gud som den fraværende er milevidt fra de forestillinger om Gud, som mange mennesker opererer med – både kristne og ateister.

Forskellen er blot, at de to grupper er uenige i spørgsmålet om Guds eksistens. Men Guds eksistens kan Ifølge Sløk aldrig bevises.

Affejede store tænkeres tanker som udenomssnak

Ganske vist leverede middelalderens kirkefædre en række filosofiske beviser på Guds eksistens. Den store tænker Thomas Aquinas, der grundlagde katolicismen, præsterede hele fem forskellige gudsbeviser.

Men de blev af Sløk nonchalant affejet som udenomssnak. Det svarer ifølge Sløk til, at man kommer med flere forklaringer på, hvorfor man må melde afbud til en middagsinvitation. Det virker i sig selv mistænkeligt.

Hvis der bare var en forklaring, der holdt, var de andre overflødige. Guds eksistens kan ikke bevises. Men det modsatte er også tilfældet: Det er umuligt at bevise, at Gud ikke eksisterer.

Det handler ikke om eksistens eller ej

Spørgsmålet om Guds eksistens eller ikke-eksistens er hos Sløk ophævet til fordel for et langt dybere og mere eksistentielt gudsbegreb. Gud er i sit fravær alt andet end en religiøs narresut eller noget, der bare kan afskrives som nissetro.

Ifølge Sløk er Gud den, for hvem det enkelte menneske bliver til i alvor. Dette er Sløks meget egensindige måde at være kristen på. I øvrigt nærede han livet igennem en indædt afsky mod betegnelserne ’kristen’ og ’kristelig’.

I 1971 skrev han en kronik med titlen ’Man gjorde et ord fortræd’, fordi disse ord for ham at se signalerede alt for megen fromhed, hellighed eller småborgerlig selvgodhed.

Sympati for begge lejre

Johannes Sløk indtog en bemærkelsesværdig mellemposition mellem ateisterne og de kristne. Han var en kristen, der nærede sympati og forståelse for ateisterne. Men ikke så meget ateist, at han ville opgive sin gudstro.

Tværtimod var forholdet til Gud for ham et yderst personligt anliggende:

”Kun i min søgen efter Gud var Gud til stede, ” udtalte han.

At søge efter Gud var for Sløk med andre ord det samme som at søge efter sig selv.