Seksuel revolution blandt muslimske kvinder

Retten til at bestemme over egen krop og egen seksualitet er blevet et centralt tema i muslimske kvinders hverdag. Sådan det lyder fra flere eksperter på området.

- Denne her gang skal det gøres efter den danske model. Man skal kysse mange frøer, inden man finder sin prins, siger Roya Moore til journalist Gertud Højlund i andet afsnit af Gud er en mand. Afsnittet handler om religioners indflydelse på kvinders sex og samliv. (© (c) DR)

Der er en bevægelse i gang i de muslimske miljøer i Danmark. Kvinder med muslimsk baggrund er blevet klare stemmer i den offentlige debat, og stadig flere unge muslimske kvinder rykker ind på videregående uddannelser og i erhvervslivet.

Nu lader det til, at næste skridt i bevægelsen er mod en friere seksualmoral. De muslimske kvinder kræver retten til at bestemme over deres egen krop.

Kristina Aamand er forfatter, foredragsholder og socialrådgiver. I sit arbejde rådgiver hun blandt andet unge, danske muslimer, og hun ser en forandring i de unge muslimers tilgang til sex og seksualitet.

- Der er en bevægelse i gang, men det er ikke en koordineret bevægelse. Det er en forandring, der sker usynligt, siger Kristina Aamand og uddyber, at den usynlige forandring i høj grad er det naturlige resultat af, at de unge piger er integrerede i det danske samfund, hvor der er et friere syn på det med kærester og sex.

Fri for religiøse bånd

Det synspunkt deler hun med lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marianne Schleicher, der har forsket i mødet mellem religion og seksualitet.

- At nogle muslimske kvinder ønsker øget ligestilling og frigørelse fra den mandlige dominans er et naturligt resultat af islams møde med den moderne, vestlige verden, hvor religion spiller en helt anden rolle, siger hun.

Marianne Schleicher forklarer, at de muslimske kvinder, der i disse tider gør krav på retten til at bestemme over deres egen krop og deres egen seksualitet, i høj grad er dem, der har smidt de religiøse bånd. Dem der har overtaget det omkringliggende samfunds sekulariserede syn på tilværelsen, hvor religion ikke spiller en afgørende rolle for, hvordan man skal opføre sig.

Opgør med kvinderollen

En af dem, der har taget springet og gjort op med det muslimske miljøs syn på, hvordan man skal opføre sig, er Roya Moore.

I serien 'Gud er en mand' fortæller hun, hvordan hun lod sig skille fra sin mand. Da hun blev skilt, gjorde hun samtidig op med ideerne om, hvad det vil sige, at være en god, muslimsk kvinde.

- En families status i mellemøstlig, muslimsk kultur bliver bedømt efter, hvordan kvinderne opfører sig i den familie, fortæller Roya Moore til seriens vært, journalist Gertrud Højlund. Roya Moore forklarer, hvordan det først er efter hendes skilsmisse, at hun har opdaget, hvor central en del af forholdet sex er. Noget hun ikke gav store overvejelser igennem sit ægteskab.

- Seksualitet er en vigtig ting i et forhold. Den giver et billede af ”matcher vi eller matcher vi ikke”, siger Roya Moore. Derfor er hun nu begyndt at date – for første gang i sit liv. Hun vil gerne finde en ny mand.

- Denne her gang skal det gøres efter den danske model. Man skal kysse mange frøer, inden man finder sin prins, griner hun.

Ambivalent kvindeoprør

Men kan man tale om, at der er et kvindeoprør i gang i de muslimske miljøer i Danmark, som vi kender det fra det vestlige kvindeoprør for 100 år siden? Både og, mener Kristina Aamand.

- Mange af de unge kvinder er meget ambivalente i forhold til hele spørgsmålet om deres seksualitet. De er vokset op i Danmark, er velintegrerede, men deres muslimske baggrund med dets traditioner betyder stadig meget for dem, fortæller Kristina Aamand.

Hun forklarer, at den ambivalens kan føre til, at de muslimske kvinder må bryde helt med deres muslimske ophav, og at den bevægelse både kan hård og smertefuld.

Dette konfliktpunkt kommer ikke bag på lektor i religionsvidenskab Marianne Schleicher fra Aarhus Universitet. Hun peger på, at det er resultatet af mødet med det vestlige ideal om individets frihed, hvor enhver – uanset køn – selv bestemmer over sin seksualitet.

- I en kollektivistisk kultur som den islamiske vil hele familien have en form for medejerskab over den enkeltes seksualitet. Hvis en ung muslimsk, velintegreret kvinde i Danmark omfavner det vestlige ideal om individets frihed, så må det nødvendigvis føre til konklift med mere traditionelle, religiøse idealer, hvor hensynet til familien eller et større kollektiv vejer tungere, siger Marianne Schleicher.

Revolutionen starter i soveværelset

Khaterah Parwani er juridisk rådgiver og bestyrelsesmedlem i Exitcirklen og samfundsdebattør. Hun har blandt andet markeret sig i debatten om social kontrol i de muslimske miljøer i Danmark.

Hun ser også en bevægelse blandt muslimske kvinder i Danmark – en bevægelse hun selv er en del af, og en bevægelse der har været i gang længe.

Ifølge Khaterah Parwani er den store forskel på nu og tidligere, at de muslimske kvinder i Danmark starter deres seksuelle revolution inden for hjemmets fire vægge.

- Før har vi kigget på magten og eliten og tænkt, at de skulle væltes, før vi kunne få retten til vores egen krop. I dag starter revolutionen i soveværelset og på det individuelle plan, siger hun i Religionsrapport på P1.

Khaterah Parwani er ikke i tvivl om, at bevægelsen vil blive tydeligere i fremtiden, hvis de muslimske kvinder i Danmark påtager sig ansvaret om, at føre den videre.

- Mellemøstlige kvinder må tage det som deres pligt at gå forrest, så den næste generation ikke skal have det lige så svært, siger hun.

Facebook
Twitter