Traditioner under pres: Sølvbrylluppet taber til Thailandsturen

Bryllupsmærkedage er en gammel tradition med dybe rødder i slægts- og lokalfællesskabet. Et fælleskab, som er ved at smuldre – og som hiver mærkedagsfejringerne med sig i faldet, siger ekspert.

Det er ikke længere en pligt at holde en form for festlighed for venner og bekendte på eksempelvis bryllupsmærkedage. Derfor vil mange unge i dag måske hellere bruge pengene på en tur til Thailand end at holde liv i traditionerne, vurderer sociolog og livstilsekspert Birthe Linddal.

Hele og halve æresporte, hornmusik og morgensang.

Danskerne har igennem generationer haft helt særlige traditioner i forbindelse med fejringen af bryllupsjubilæer, og traditionerne har frem til i dag været helt selvfølgelige fejringer for gifte par.

Oprindeligt blev bryllupsdagene markeret med sammenkomster, hvor naboer, slægtninge og andet godtfolk fra den udvidede omgangskreds samledes for at hylde parret, som havde 25 eller 50 års ubrudt ægteskab bag sig.

- Sølvbryllup og guldbryllup kom til Danmark fra Holland via Tyskland i 1800-tallet. På det tidspunkt var borgerskabet i Danmark ved at cementere sig som en ny samfundsklasse, hvor familien spillede en rigtig stor rolle, og disse fester var derfor måden man kunne markere familiesammenholdet, siger Else Maire Kofod, overarkivar ved Dansk Folkemindesamling og forsker i skikke og traditioner.

Borgerskabet tog traditionen til sig som de første, og bredte sig efterfølgende langsomt ud til andre samfundslag. Først langt senere begyndte man også at markere de 12 ½ år, som Kronprinsparret kan fejre i dag. Muligvis, fordi der var færre, som nåede hele vejen til sølvbrylluppet, forklarer Else Marie Kofod.

- Kobberbrylluppet opstod ikke af den grund, men man kan sige, at dét, at man i stigende grad har markeret kobberbrylluppet hænger sammen med, at så når man da i hvert fald ét bryllupsjubilæum i sin levetid, siger hun.

Ture til Thailand udkonkurrerer mærkedagene

Bryllupsjubilæerne havde deres storhedstid i 1970erne og 80erne, hvor man begyndte at holde store fester forbundet med mærkedagene. I en kort periode begyndte ægtefolk endda at genoplive den gamle tradition ved igen at blive velsignet i kirken, som et slags startskud til de efterfølgende festligheder.

-Men i takt med, at det ikke længere er en pligt at holde en form for festlighed for venner og bekendte, og mange måske hellere vil bruge pengene på en tur til Thailand med den nærmeste familie, bliver festerne fravalgt, fortæller sociolog og livstilsekspert Birthe Linddal.

Den store taber i den prioritering er fællesskabet, pointerer hun.

- Den her form for fejring og de traditioner, der følger med, passer ikke så godt ind i det moderne menneskeliv. Hvem har for eksempel penge og overskud til at lave en æresport til forældre eller naboer? Og hvem har tid til at få 50 mennesker til morgenmad på en hverdag? Siger Birthe Lindahl

Hun vurderer at det fællesskab, som de her fester har dybe rødder i, er smuldret i løbet af de seneste 10-30 år.

- De her bryllupsdagsfester indgår traditionelt set i en kæde af begivenheder, som de yngre generationer fravælger. Det er fester, hvor man lige bliver opdateret på naboernes og de mere perifere slægtninges liv, som man egentlig måske kun møder, når nogen fylder rundt, et af børnene skal konfirmeres eller netop til bryllupsdagsfejringerne, uddyber hun.

Dette betyder, at man møder de samme mennesker kontinuerligt hvert tredje eller femte år. Festerne bliver på den måde en slags arena for liv, som fletter sig ind i hinanden og bliver en form for social føljeton i menneskelivet, som har en stor værdi - særligt for mange ældre generationer, pointerer Birthe Lindahl.

- Det giver et udvidet netværk og en masse forbindelser og bånd. Så kan man diskutere dybden af de relationer, men uanset hvad kan det være et værn mod ensomhed, fortsætter hun.

Markeringer skaber overblik

Udover det sociale aspekt har bryllupsjubilæer, ligesom andre mærkedage, den funktion, at de er med til at inddele livet i meningsfulde intervaller, fortæller Else Marie Kofod.

Der vil altid være et før og et efter kobber-, eller sølvbrylluppet for de ægtepar, som holder det. Og det tror Else Marie Kofod stadig, moderne mennesker har brug for i en eller anden grad.

- Når der sker så store forandringer i verden omkring os, som det har været tilfældet i de seneste mange årtier, så tror jeg, at man i stigende grad får brug for de her holdepunkter. Man har brug for at have øjeblikke, hvor man ligesom stopper op og markerer, at nu er vi nået hertil i livet, forklarer Else Marie Kofod.

Det er Birthe Linddal enig i. Derfor tror hun også, at traditionerne vil dukke op igen i opdaterede versioner, som helt nye eller mere personliggjorte ritualer omkring livets højdepunkter.

- Mennesker har grundlæggende behov for ritualer og noget at mødes om. Man kunne godt forestille sig, at de yngre generationer på et tidspunkt stopper op og siger: Skal vi virkelig bruge alle pengene på Thailand, eller kan det give os noget andet at holde en fest? afslutter sociolog og livstilsekspert Birthe Lindahl.

Facebook
Twitter