Trods beskyldninger om milliardær-snyd: Tv-stjerne har tjent allermest det seneste år

Kylie Jenner er den berømthed, der har tjent mest det forgangne år. Se hele top-10-listen her.

Kylie Jenner kan bryste sig af titlen som den bedst tjenende berømthed de sidste 12 måneder. (Foto: Axelle/Bauer-Griffin © Getty Images)

Hun er bare 22 år, men tv-personligheden og forretningskvinden Kylie Jenner har allerede formået at skrabe sig en pæn – for ikke at sige rigtig pæn - opsparing sammen.

I det forgangne år har Jenner, der er en del af reality-tv-dynastiet 'The Kardashians' og har 179 millioner følgere på

Instagram
, formået at tjene svimlende 590 millioner dollar svarende til cirka 3,8 milliarder danske kroner.

Den lønpose gør Kylie Jenner til den bedst tjenende berømthed det seneste år. Det skriver det amerikanske økonomimedie Forbes.

Kylie Jenners svoger, rapperen Kanye West, der her ses med sin kone, realitystjernen Kim Kardashian, lander med en indtjening på 170 millioner dollar på en andenplads på Forbes' liste. (Foto: Danny Moloshok © Scanpix)

I sidste uge beskyldte selvsamme Forbes ellers Kylie Jenner for tidligere at have overdrevet størrelsen af sin formue voldsomt. En handling, der særligt faldt magasinet for brystet, da de selv sidste år udråbte Jenner til "verdens yngste selvgjorte milliardær nogensinde" - en titel, som magasinet nu alligevel ikke mener, hun lever op til.

Denne gang skulle størrelsen på Kylie Jenners formue dog være god nok.

Forbes skriver, at Jenners massive indtjening det seneste år skyldes, at hun i januar frasolgte 51 procent af aktierne af sit kosmetikfirma Kylie Cosmetics. Et salg, der - ifølge Forbes - gjorde det muligt for Jenner at stikke 540 millioner dollar ned i foret.

De

resterende
penge har Kylie Jenner blandt andet tjent på sit hudplejemærke Kylie Skin, annoncer på sin
Instagram
-profil og sin medvirken i det populære tv-show 'Keeping Up with Kardashians', som har gjort hende og resten af Kardashian-Jenner-klanen til
globale
superstjerner.

Se hele top-10 over de bedst indtjenende stjerner det seneste år her:

  • Nr. 1: Kylie Jenner, tv-personlighed (590 millioner dollar): Det er ikke kun Jenners følgertal på de sociale medier, der ligger langt over de 100 millioner - det gør tallene på hendes bankkonto også. (Foto: RINGO CHIU © Scanpix)
  • Nr. 2: Kanye West, rapper (170 millioner dollar): Den kontroversielle rapper har, udover sin musik, også tjent penge på sit ultrapopulære sko-brand Yeezy. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)
  • Nr. 3: Roger Federer, tennisspiller (106,3 millioner dollar): Ifølge Forbes scorer Federer for første gang titlen som verdens bedst betalte atlet takket være en række lukrative sponsorater. (Foto: Aaron Doster © Scanpix)
  • Nr. 4: Cristiano Ronaldo, fodboldspiller (105 millioner dollar): Den portugisiske fodboldcharmør, der tidligere har solgt underbukser i samarbejde med det danske tøjfirma JBS, spiller lige nu for klubben Juventus F.C. Ifølge Forbes har Cristiano Ronaldos samlede indtjening gennem hele hans karriere nu rundet over én milliard dollar - en milepæl, han er den første fodboldspiller nogensinde til at opnå. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
  • Nr. 5: Lionel Messi, fodboldspiller (104 millioner dollar): Den argentinske fodboldspiller, der gennem hele sin professionelle karriere har spillet for den spanske klub FC Barcelona, afrunder Top 5. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Scanpix)
  • Nr. 6: Tyler Perry, instruktør (97 millioner dollar): Den amerikanske skuespiller, forfatter og teater- og filminstruktør er blandt andet manden bag filmsuccesen 'Precious' fra 2009. (Foto: Mike Blake © Scanpix)
  • Nr. 7: Neymar, fodboldspiller (95,5 millioner dollar): Det 28-årige brasilianske fodboldtalent Neymar er lige nu i stald hos klubben Paris Saint-Germain på en femårig kontrakt, der angiveligt i alt sikrer ham en løn på 350 millioner dollar. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)
  • Nr. 8: Howard Stern, radiovært (90 millioner dollar): Den amerikanske radiovært, der er kendt for sin provokerende facon, er ifølge Forbes verdens bedst betalte radiovært. (Foto: STEPHEN CHERNIN © Scanpix)
  • Nr. 9: LeBron James, basketballspiller (88,2 millioner dollar): NBA-stjernen LeBron James spiller lige nu for klubben Los Angeles Lakers, hvilket sikrer han en pæn indtjening. (Foto: USA TODAY USPW © Scanpix)
  • Nr. 10: Dwayne Johnson, skuespiller (87,5 millioner dollar): Skuespilleren, der også går under kaldenavnet The Rock, har ifølge Forbes tjent godt på de kommende filmprojekter 'Black Adam' og 'Red Notice'. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)
1 / 10

Hitsanger og bister tv-kok i top-20

Forbes samlede liste tæller de 100 berømtheder, der ifølge magasinet har tjent allermest det forgangne år.

De bedst placerede musikere, der lige akkurat ikke rammer listens top-10, tæller Elton John på en 14. plads, hitsangeren Ariana Grande på en 17. plads og trioen Jonas Brothers på en 20. plads.

Ryan Reynolds er den skuespiller uden for top-10, der kan grine højest på sin vej til banken. Han ender på en 18. plads med en indtjening på 71,5 millioner dollar.

På listens top-20 finder vi blandt andre også komikeren Ellen Degeneres (12. plads), forfatteren James Patterson (15. plads) og den bistre tv-kok Gordon Ramsey (19. plads).

Du kan se hele listen over de 100 bedst indtjenende stjerner her hos Forbes.

Facebook
Twitter