TV Avisen kaprer ny vært fra TV 2 News

Charlotte Vestergaard Beder er den første af en række nye, fast ansigter på DRs tv-nyheder.

Charlotte Vestergaard Beder er den første af en række nye, fast ansigter på DRs tv-nyheder. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

Det er et kendt ansigt fra en konkurrerende kanal, som til efteråret bliver fast vært på TV Avisens 18.30-udsendelse. 34-årige Charlotte Vestergaard Beder kommer nemlig lige fra et job på TV2 Finans.

- Jeg har været utroligt glad for at være på TV 2 News og for at være med til at give "det lyserøde stof" den plads, det fortjener. Men sagen er jo den, at man har et pragtfuldt job, til man får et bedre. Så nu glæder jeg mig helt vildt til at blive en del af et stærkt hold på TV Avisen, siger hun.

Før hun blev skærmtrold hos TV 2 har Charlotte Vestergaard Beder bl.a. været arbejdet som Christiansborg-reporter for Jyllands-Posten og erhvervsreporter for Berlingske Tidende. Og også har den nye TV Avis-vært også arbejdet på "den anden side af bordet" som presserådgiver for den tidligere præsident i Landbrugsraadet, Peter Gæmelke.

- Jeg synes, DR har spændende planer og ambitioner med denne fine, gamle nyhedsinstitution, fortsætter hun.

Flere faste værter på vej

Til efteråret bliver den sene TV Avis flyttet frem til kl. 21.30, og begge TV Aviserne får en faste værtsansigter på.

- Vi er i gang med en større journalistisk oprustning med faste, stærke studieværter og faste korrespondenter på de vigtigste stofområder i Danmark og i verden, siger chef for TV Avisen, Naja Nielsen, der dog først ved en senere lejlighed vil afsløre, hvem de øvrige faste værter bliver.

Facebook
Twitter