"Hvad udad tabes, skal indad vindes" sagde Hedeselskabets stifter, Enrico Mylius Dalgas, efter Danmarks smertefulde nederlag til Preussen i 1864, hvorefter Dalgas gik i gang med at opdyrke den jyske hede.
Historien er formentligt ren børnelærdom for de fleste, men DR's Detektor har tjekket, om det berømte citat egentligt kan tilskrives Dalgas.
Intet antyder at Dalgas er ophavsmand
For der findes nemlig ingen som helst dokumentation, der kæder Dalgas og citatet sammen.
Det fortæller journalist og forfatter Kjeld Hansen, der har skrevet bogen "Det tabte land", der handler om forandringer i Danmarks landskab.
Kjeld Hansen siger til Detektor:
- Der er ingen dokumentation for, at Dalgas har sagt det. Hedeselskabets egen hofhistoriker Harald Skodshøj skrev allerede en biografi om Dalgas i 1943, hvor det fremgår, at der hverken i breve, talepapirer eller referater findes noget, der antyder at ordene kommer fra Dalgas.
Hedeselskabets Museum bekræfter oplysningen over for Detektor.
Dansk, svensk og tysk bud
Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at Dalgas på et tidspunkt har sagt de berømte ord.
Til gengæld kan man med sikkerhed koble citatet sammen med digteren H.P. Holst, der skrev en tekst til en skuemønt til en stor udstilling i København i 1872, hvor der ifølge et afskrift fra Hedeselskabets Museum stod:
- For hvert et Tab igjen Erstatning findes; Hvad udad tabtes, det maa indad vindes.
Og så skulle man jo konkludere, at citatet skråsikkert kan tilskrives Holst. Men der er dog noget der tyder på, at digteren har ladet sig inspirere af udlandet.
Den svenske digter Esais Tégner skrev i 1811 digtet Svea, hvor der indgår en linje, der på dansk svarer nogenlunde til:
- Og indenfor Sveriges grænse, erobre Finland igen.
En anden inspirationskilde kunne være den preussiske kong Frederick Wilhelm d. 3., der nogle år før den svenske digter er citeret for at have sagt:
- Staten skal af åndelig kraft erstatte, hvad den har mistet fysisk.
På trods af dette er det altså for det meste stadig Dalgas, der tilskrives citatet herhjemme - og det er der en god grund til, mener forfatter Kjeld Hansen:
- Det er en hammergod historie af en kaliber, som vi jo gerne vil tro på, og som er meget, meget smuk. Vi går ind i den der borgerkrig i 1864 og taber big time. Hvad gør vi så? Ja, så smøger vi ærmerne op, og Dalgas stiller sig forrest og siger: "Hvad udad tabes, skal indad vindes", og så går vi i gang, siger Kjeld Hansen.
Heden blev opdyrket mange år inden Dalgas
At Dalgas gik forrest i opdyrkningen af den jyske hede med stiftelsen af Hedeselskabet i 1866, kan man faktisk også stille spørgsmålstegn ved.
- Vi ved det fra en lang række kilder, at heden bliver opdyrket mellem 1835 og 1860, siger Kjeld Hansen.
Det Dalgas og hans selskab gjorde, var ifølge Kjeld Hansen og Hedeselskabets Museum blandt andet at vande enge og marker gennem vand fra åerne, forbedre jorden og tilplante den stort set allerede opdyrkede hede med træer.
Dette arbejde var i høj grad med til at gøre jorden mere frugtbar, så potentialet bedre kunne udnyttes. Forinden havde hedebønderne vendt og merglet jorden, og plantet læhegn for at anvende jorden til dyrkning og andre steder tilplantning af skov.