Undersøgelse: Sms-sprog gør ikke unge dårligere til dansk

Lol, afkortede udsagnsord og smileys forringer ikke unges evner i at skrive korrekt dansk. Det viser den første danske undersøgelse af sms-sprog.

Forældre og lærere har været bekymrede for unges sprog på de nye medier, fordi de dropper flere bogstaver. Men der er ingen grund til frygt, fastslår ekspert.

- Ka ses i morgen. Ka du d?

- Ok. Ses.

Sådan kan en sms-tråd se ud, hvis man snager i de unges smartphones. Men forkortede ord som ’ka’ i stedet for ’kan’, ’d’ i stedet for ’det’ og sætninger uden et grundled forringer ikke de unges evner til at skrive korrekt dansk.

Det viser de første danske undersøgelser om, hvorvidt sproget på de nye medier har indvirkning på unges danskfærdigheder.

Marianne Rathje, der er adjunkt i dansk sprog ved Syddansk Universitet, har undersøgt danske stile blandt 10 8. og 9. klasseelever på en række skoler og sammenlignet teksterne med elevernes sms’er og facebookopdateringer.

På den baggrund har hun fundet ud af, at de unge ændrer deres sprog, alt efter hvem de skriver til.

Stort set intet sms-sprog i danskstile

- Undersøgelsen viser, at de nye medier ikke er en trussel mod de unges skriftsprog. De unge kan sagtens finde ud af at skelne mellem, hvordan de skriver i fritiden på Facebook og på sms, og hvordan de skriver i deres danske stile, siger Marianne Rathje.

Undersøgelserne viser, at de unge i 17 procent af deres sms-beskeder droppede grundleddet – som f.eks. ’jeg’ i sætningerne, mens det kun skete i 0,4 procent i deres danskstile.

Desuden har optællingerne vist, at kortformer af udsagnsord - som eksempelvis ’ku’ i stedet for ’kunne’ - optrådte i fire procent af deres facebookopdateringer, mens det kun optrådte i 0,5 procent af deres danske stile.

Marianne Rathje fortæller, at forældre og lærere har været bekymrede for de unges stavemåder, i takt med at de unge skriver på nettet og på mobiltelefonerne.

Fra sparetip til gruppesprog

Da sms’erne for alvor brød frem i 1990’erne, krævede teleselskaberne nemlig betaling for hver sendt sms. Derfor begyndte man at forkorte ordene for at spare penge.

Men selvom man nu typisk kan sende et ubegrænset antal sms’er for én fast pris, så har skrivemåden holdt ved.

- Bekymringen fra forældre og lærere har været, at det her afsnubbede sprog fra de nye medier ville smitte af på de unges skriftsprog. Man frygtede, at der ville blive dannet en generationskløft, hvor forældre ikke ville kunne forstå, hvad der blev skrevet, når unge f.eks. skriver ’d’ i stedet for ’det’.

- Men virkeligheden er, at de unge sagtens kan skelne mellem de forskellige genrer. De gør sig umage, når de er i en situation, og de tager det sproglige joggingtøj på, når de skriver sms’er eller skriver på de sociale medier, siger Marianne Rathje.

Elev: Hurtigere at skrive sms-sprog

Sigrid Clausen er 15 år og går i 9. C på Trekronerskolen i Roskilde. Hun er en af dem, der ofte bytter et ’ikke’ ud med ’ikk’ eller skriver ’ilm’ i stedet for ’i lige måde’.

Sigrid Clausen fra 9. C på Trekronerskolen forkorter tit ordene, når hun skriver sms'er. (© dr)

- Det er sådan lidt nemmere og hurtigere at skrive, siger hun.

Men når hun sætter sig ned for at skrive danske stile, så dropper hun forkortelserne til fordel for de rigtige ord.

- Det er sådan lidt noget andet. Når jeg skriver sådan i en sms til mine venner, så ved de godt, hvad jeg mener. Men en stil skal være mere grammatisk korrekt, siger hun.

De unges brug af de sociale medier har også betydet, at de unge lægger mærke til andre unges staveevner, viser Marianne Rathjes undersøgelser.

- Deres holdninger til sproget er ændret, efter de nye medier er kommet til. De går meget op i, at de skriver korrekt i de nye medier, og de er bange for at lave stavefejl, når de laver statusopdateringer, siger hun.

Sjusket hvis man ikke skriver korrekt dansk

Det er typisk, hvis man glemmer det stumme h i hvad, som de unge ser som en alvorlig stavefejl, og som ifølge undersøgelsen får personen til at fremstå mere sløv og utjekket.

Det kan Elias Raun, der også går i 9. C på Trekronerskolen i Roskilde, sagtens sætte sig ind i.

Elias Raun går også i 9. C på Trekronerskolen. Han mener, det mener, det ser sjusket ud, når man skriver sms-sprog. (© dr)

- Jeg synes, det ser sjusket ud, når man ikke skriver korrekt. Det får personen til at fremstå, som han eller hun er ligeglad og ikke rigtig går op i det, siger han.

Dansk Sprognævn: Glædeligt, men...

En af Dansk Sprognævns opgaver er netop at følge med i udviklingen i det danske sprog og undersøge, hvordan de unges sprogvaner er. Og her glæder det nævnets direktør, Sabine Kirchmeier, at de unge godt kan skelne mellem de to skrivemåder.

- Det er rigtig positivt, at de har en god sprogfornemmelse, selvom de kommunikerer i så mange forskellige medier. Det er vigtigt, at de er i stand til at vælge den rigtige sprogbrug, når de f.eks. skal skrive en jobansøgning, hvor de skal tages alvorligt, siger hun.

Til trods for de positive konklusioner er der noget, der tyder på, at de unge er blevet dårligere til at stave.

Dansk Sprognævn har undersøgt diktater fra 70’erne og frem til slutningen af 00’erne, og her viser det sig, at folkeskoleelevernes staveevner på nogle områder er faldet en anelse.

Særligt nutids-r’erne og sammensatte ord, hvor mange er i tvivl om, hvorvidt et ord skal skrives i et eller to ord, volder problemer.

Sabine Kirchmeier understreger, at diktaterne i undersøgelsen ikke kan sammenlignes, fordi de er udformet med forskellige sværhedsgrader.

Sprognævnet er derfor i gang med at kortlægge stavefærdigheden og skrivefærdigheden i hele uddannelsessystemet for at få et bedre indblik i, hvordan det står til.

Se hele indslaget om unges sms-sprog i TV-Avisen i aften kl. 18.30.