Ungt skuespiltalent får en vild uge med hovedrolle og kongelig pris

Fredag spiller Johanne Louise Schmidt en hovedrolle på Det Kongelige Teater. Og lørdag modtager hun Kronprinsparrets Stjernedryspris.

Johanne Louise Schmidt bliver snart et kendt ansigt - som modtager af Kronprinsparrets Stjernedryspris, som hovedrollen i skuespillet 'Hedda Gabler' og i Jussi Adler Olsen-filmen 'Fasandræberne', der har premiere 2. oktober. (Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix)

Den unge skuespiller Johanne Louise Schmidt får en uge ud over det sædvanlige:På fredag skal hun på scenen som hovedrollen i Det Kongelige Teaters opsætning af 'Hedda Gabler' i Det Røde Rum i Skuespilhuset i København. Og lørdag efter går turen til Aalborg, hvor hun skal have overrakt prisen som årets Stjerneskud af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary til Kronprinsparrets Priser, som også sendes live på DR1.

- Jeg glæder mig helt vildt til prisuddelingen. Dagen før er der premiere på 'Hedda Gabler', hvor jeg spiller hovedrollen, så forestillingen fylder selvfølgelig meget i mit hoved. Men tanken om Aalborg, prisen og showet er bare så spændende og sjov. Det er skønt at få en så dejlig aften efter en premiere, siger Johanne Louise Schmidt."Så overrasket"I sidste uge blev det afsløret, at Johanne Louise Schmidt får den ene af de to Stjernedryspriser. Den anden går til fotograf Lærke Posselt.- Jeg er bare rigtig glad, og jeg blev så overrasket. Det betyder virkelig meget, at Kronprinsparret og den professionelle jury har set mig, fra jeg blev udannet og fulgt mig gennem min rejse i den her teaterverden, siger Johanne Louise Schmidt.

- Jeg har jo ikke været et offentlig kendt ansigt endnu, så jeg er sindssygt glad for, at de har kunne se noget fra starten. Det er jeg meget beæret over!Forrygende start på de skrå brædderJohanne har spillet et hav af forskellige roller - lige fra en 17-årig dreng til en overvægtig bagerjomfru. Men hun mindes især sin første rolle i 'Libertineren' på Grønnegårds Teatret.- Min debutrolle på Grønnegårds Teatret var bare en sindssyg god oplevelse. Alle de mennesker der var med, var bare så søde, og teatret var meget generøse. Den oplevelse har været et godt standpunkt for mig. Generelt har jeg bare været rigtig glad for de produktioner, som jeg har været med i, fortæller Johanne og forklarer:- Det bedste ved at være skuespiller er, at man får lov til at bruge sin fantasi og tænke utroligt kreativt. Der er så mange måder, man kan udtrykke sig på og fortælle historier, og så er det rigtig spændende at indleve sig i forskellige roller.Rollerne vælter ind til JohanneUd over forestillingen 'Hedda Gabler' kan man snart opleve Johannes skuespiltalent i filmen 'Fasandræberne' efter Jussi Adler Olsens populære krimi. Den har premiere 2. oktober. Og hun har endnu flere projekter på vej i den kommende tid. - Det næste jeg skal i gang med er en ny danseforestilling om døden, og så skal jeg lave den tredje film i Jussi Adler Olsen-serien i rollen som Rose, fortæller Johanne Louise Schmidt.- Derudover skal jeg spille hovedrollen i en ny forestilling på Grønnegårds Teatret. Og så skal jeg spille noget musik og skrive nogle sange.Se Kronprinsparrets Priser på lørdag 27. september kl. 20. på DR1. Og klik allerede ind på dr.dk kl. 19.20 hvor Ulla Essendrop tager imod gæsterne på den røde løber.

Facebook
Twitter