Verdens største pornoside afslører, hvad brugerne søgte efter i 2018

Aktuelle kendisser, fiktive personer og helte fra computerspil. Brugerne søgte efter lidt af hvert på Pornhub.

Pornostjernen Stormy Daniels har i år været fedtet ind i en sag omkring den amerikanske præsident Donald Trump, som hun siger, at hun har haft en affære med. Hun modtog i den forbindelse penge fra Trumps advokat, der netop er blevet dømt for den handling. (Foto: Mike Blake © Scanpix)

Hvad siger du til et pornografisk 'Star Wars'-eventyr, en erotisk 'Wonder Woman' eller måske en fræk 'Family Guy'-oplevelse?

Hvis du i årets løb har været forbi Pornhub, der er verdens største pornoside på nettet, kan svaret meget vel være et rungende ’ja tak’.

Pornhub har nemlig offentliggjort en række lister over, hvad hjemmesidens brugere har søgt mest efter i 2018 – og her dukker især mange kendte popstjerner og fiktive personer fra film, spil og tv op.

Medieaktuel pornostjerne topper

På førstepladsen over de kendisser, der er søgt mest efter på Pornhub i år, finder man dog – i denne sammenhæng måske ikke så overraskende – Stormy Daniels, der er pornostjerne.

At hun topper listen nu, kan dog også have noget at gøre med, at hun i år fik penge af Donald Trumps advokat for at holde mund om en tidligere og påstået affære med Trump, der jo i dag er USA’s præsident.

Hendes popularitet på Pornhub er nemlig steget med 1590 procent i år.

Nummer to og tre på listen er henholdsvis tv-kendis Kim Kardashian og model Blac Chyna, skriver Pornhub Insight.

  • Modellen Blac Chyna finder vi på en tredjeplads på listen over de mest søgte kendisser i en porno-sammenhæng. (Foto: Danny Moloshok © Scanpix)
  • Rapperen Nicki Minaj finder vi på en femteplads på listen over de kendte, der er søgt mest efter på pornosiden i år. (Foto: Sergio perez © Scanpix)
  • Noah Centineo, der blandt andet har spillet med i Netflix-ungdomsfilmen 'Sierra Burgess Is a Loser', hopper ind på en tiendeplads. (Foto: Michael Tran © Getty Images)
  • Også popstjernen Ariana Grande, der i år har imponeret med et nyt album, er en populær kvinde at søge efter på Pornhub. (Foto: ANGELA WEISS © Scanpix)
  • Den canadiske popstjerne Shawn Mendes knuser mange pigehjerter. Men på Pornhub vil brugerne også gerne søge efter porno, der kan relatere sig til musikeren. (Foto: ANGELA WEISS © Scanpix)
1 / 5

Der er dog også mænd på listen. På tiendepladsen finder man skuespiller Noah Centineo og længere nede dukker navne som basketballspiller Tristan Thompson, sanger Shawn Mendes og rapper Kanye West op.

Nintendo-kvinde har mange fans

På Pornhubs søgeliste over figurer fra computerspil topper Bowsette fra Nintendos 'Smash Bros' med 34 millioner søgninger.

Det er noget mere end andenpladsen Brigitte fra 'Overwatch' og tredjepladsen Lara Croft fra spillet 'Tomb Raider', der begge har fået godt fire millioner søgninger.

Men også mange af figurerne fra det voldsomt populære spil 'Fortnite' er med på listen, heriblandt Calamity, Bunny og Zoey.

Brugerne af pornosiden har også været vilde med at finde videoer, der hægter sig på kendte tv-serier og film. På førstepladsen finder man DC Comics-karakteren Harley Quinn fra blandt andet filmen 'Suicide Squad'. Hende har brugerne søgt efter ti millioner gange.

Resten af den top tre består af Elastigirl på en andenplads og hendes animationsfilm 'The Incredibles' på en tredjeplads.

Kigger man på top ti finder man blandt andet filmserien 'Star Wars', den satiriske tv-animationsserie 'Family Guy', superhelten 'Wonder Woman', HBO-serien 'Game of Thrones' og Marvel-universet 'Avengers'.

I alt har pornosiden Pornhub haft flere end 33 milliarder besøg i årets løb og 92 millioner daglige besøg verden over.

Facebook
Twitter