Verdens ti bedst betalte topmodeller: Se listen

Kardashian-søster Kendall Jenner indtager igen i år en førsteplads.

Kendall Jenner har ifølge Forbes tjent adskillige millioner på modelarbejdet i perioden juni 2017 til juni 2018. Her er hun i front på catwalken. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

Den karakteristiske gang ned ad catwalken hos de store internationale modehuse kan være en indbringende forretning.

Det har det i hvert fald været for Kim Kardashians 23-årige lillesøster, Kendall Jenner.

På det amerikanske erhvervsmagasin Forbes' liste over bedst betalte modeller i 2018, indtager hun en førsteplads med en årlig indtægt på 22,5 millioner dollars (omkring 149 millioner danske kroner, red.).

Kendall Jenner tog også Forbes-titlen i 2017.

1

Kendall Jenner

. (Foto: CAITLIN OCHS © Scanpix)

Hun er lillesøster til verdensstjernen Kim Kardashian, og hun har i år næsten tjent sin alder i millioner. Model-karrieren, der tæller kontrakter med virksomheder som Estee Lauder, Adidas og Calvin Klein, gav ifølge Forbes' beregninger Kendall Jenner en årlig indtægt på 22,5 millioner dollars.

2

Karlie Kloss

. (Foto: ALY SONG © Scanpix)

Karlie Kloss var bare 14 år, da hun blev opdaget. Og nu er hun med sine 26 somre og 185 cm blevet en af verdens bedst betalte modeller.

I 2018 har hun ifølge Forbes tjent 13 millioner dollars.

3

Chrissy Teigen

- (Foto: Carlo Allegri © Scanpix)

33-årige Chrissy Teigens indtægt fra modelarbejde ligger på svimlende 11,5 millioner dollars. Hun har været model siden 2010, og så har hun også optrådt i samtlige af hendes ægtemand, musikeren John Legends, musikvideoer.

Chrissy Teigen er desuden kogebogsforfatter.

4

Rosie Huntington-Whitely

. (Foto: Andrew Kelly © Scanpix)

11,5 millioner dollars er ifølge Forbes også summen, som 31- årige Rosie Huntington-Whitely har tjent.

Hun har i sin 16 år lange modelkarriere gået for modehuse som Givenchy, Valentino og Balmain, og optrådt i reklamekampagner for blandt andre Ralph Lauren, Tommy Hilfiger og Victoria's Secret.

5

Cara Delevigne

. (Foto: Carlo Allegri © Scanpix)

Den britiske model Cara Delevigne, 26, er både kendt fra catwalken og for sit skuespil. Siden 2012 har hun spillet med i 11 film - blandt andet filmen Paper Towns, der er baseret på John Greens bog af samme navn.

Ifølge Forbes' beregninger har Cara Delevigne scoret 10 millioner dollars på sit arbejde.

6

Gisele Bündchen

. (Foto: GONZALO FUENTES © Scanpix)

Gisele Bündchen har i år udgivet en bog om sit liv og lavet reklame for flere modevirksomheder. Blandt andet brasilianske modevirksomheder.

Den 38-årige model er oprindeligt fra Brasilien, og hun har tidligere stået øverst på Forbes' liste over bedst betalte modeller i verden.

I 2018 har hun ifølge magasinet tjent 10 millioner dollars - ligesom Cara Delevigne.

7

Gigi Hadid

. (Foto: CAITLIN OCHS © Scanpix)

9,5 millioner dollars har den amerikanske model Gigi Hadid tjent. Hun er født i 1995, og så er hun en af tre Hadid-søskende. De er alle kendte modeller.

Gigi Hadid er også kendt for sit sneaker-samarbejde med Nike.

8

Bella Hadid

. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

22-årige Bella Hadid er lillesøster til Gigi Hadid.

Hun har til trods for sin unge alder ifølge Forbes tjent 8,5 millioner dollars. I år har det blandt andet været på at lægge ansigt til kampagner for Dior Beauty og urfabrikanten Tag Heuer.

9

Joan Smalls

. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

Puertoricanske Joan Smalls, 30, har tjent omtrent det samme som Bella Hadid - 8,5 millioner dollars.

Hun har dog ifølge Forbes gået langt flere modeshows end de andre modeller på listen. Og så har hun også skudt kampagner for blandt andre Estee Lauder og Moschino.

10

Doutzen Kroes

. (Foto: ANDREW WINNING © Scanpix)

Doutzen Kroes er vokset op i en lille hollandsk by, men rejste som ganske ung til New York og skrev kontrakt med make-up fabrikanten L'Oreal.

Ligesom flere andre på listen har hun gået shows for det anerkendte lingerie-mærke Victoria's Secret, og hun har fortsat kontrakt med L'Oreal.

Ifølge Forbes har hun tjent 8 millioner dollars.

Facebook
Twitter