VIDEO Kan du huske Marys sprog-ups’er?

Det kan gå galt for selv den bedste. Det måtte kronprinsesse Mary sande under uddelingen af Kronprinsparrets Priser i 2013, da hun pludselig blandede sprogene sammen.

- We hope that The Rising Star Award will create even more focus on Rune Sørensens specielle talent.

Sådan lød starten af Kronprinsesse Marys motivation, da hun under Kronprinsparrets Priser i 2013 skulle overrække en pris til violinist Rune Tonsgaard Sørensen; første del af motivationen fremsagt på et ligeså umiskendelig smukt engelsk, som den sidste del pludselig lød umiskendelig dansk.

"I just switched over to Danish!"

Kronprinsessen opdagede hurtigt talefejlen, og efter en lille kunstpause reddede den scenevante Mary situationen på snarrådig vis:

- I just switched over to Danish, lød det med et smil og et afværgende grin – og til stor jubel fra publikum i salen i Sydneys operahus, hvorfra den kongelige prisuddeling blev afholdt i 2013.

Kan du huske Kronprinsessens sprog-ups’er? Ellers kan du gense klippet i videoen øverst her på siden.

I år bliver Kronprinsparrets Priser uddelt 3. oktober fra Kulturværftet i Helsingør.

Du kan følge med her på dr.dk allerede fra kl. 19, når Mikkel Fønsskov og Sanne Cigale ruller den røde løber ud og giver dig alt det bedste før, under og efter den kongelige prisuddeling.

Facebook
Twitter