VIDEO Kvindernes kampdag: 41 kvindelige ministre til damefrokost hos Thorning

67 kvinder har igennem tiden haft en ministerpost i Danmark. I dag mødtes 41 af dem til damefrokost hos Helle Thorning-Schmidt i anledning af kvindernes internationale kampdag.

Kvindernes internationale kampdag er noget ganske særligt i Danmark i år - det er nemlig samtidig 100-året for kvinders valgret.

I den anledning havde statsminister Helle Thorning-Schmidt inviteret en særlig flok kvinder til frokost på Marienborg.

Gæsterne var 41 nuværende eller tidligere kvindelige ministre. Igennem tiden har i alt 67 kvinder bestridt en ministerpost.

- Der er ét spørgsmål, som kvindelige ministre altid får, og det er, hvordan man får det (arbejdet, red.) til at hænge sammen i forhold til børn og familie. Det spørgsmål stiller man sjældent til mænd, selvom det er et puslespil for alle, sagde undervisningsminister Christine Antorini, inden hun gik ind til damefrokosten.

Se hvordan de 41 nuværende og tidligere kvindelige ministre markerede dagen i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk