VIDEO Pornoen under forandring: Det skal være en unik oplevelse

Med nye teknologiske muligheder kommer fremtidens porno til at adskille sig markant fra den nuværende, mener to fremtrædende personer inden for den danske pornobranche.

På lørdag tager DR2 Tema fat på porno og forsøger at besvare spørgsmålet, om den klassiske porno er ved at blive overflødig og tandløs.

I den forbindelse gæstede pornoskuespiller Denice Klarskov og Jon Nordstrøm, der er fotograf og forfatter til bogen "Dansk Porno", DR2 Morgen til en snak om, hvordan fremtiden ser ud for pornobranchen.

- Folk vil have det lige på og hurtigt, fordi vi har ikke så meget tid til det, og så ser jeg også en tendens til, at folk godt kan lide, at det er meget til stede, fortæller Jon Nordstrøm, der bakkes op at Denice Klarskov.

- Vi vil gerne have en unik oplevelse, men vi har ikke særlig meget tid til det, siger hun.

Man vil være til stede i pornoen

Det er især de nye teknologiske muligheder som internet, bedre kameraer, større båndvidde og lignende, der kommer til at forme pornobranchens fremtid.

- Teknologierne flytter nogle grænser og måder, som vi ser porno på. Sådan vil det blive ved med at være. Nu er internettet der, og så flytter det sig inden for området, og så sker der nogle andre ting, siger Jon Nordstrøm og fortsætter:

- Pludselig er man online, pludselig er det noget, som folk selv laver, pludselig er det pornomodellen, der selv har kamera på, siger forfatteren og giver et eksempel.

- Jeg så en film, hvor fyren har kamera på hovedet, og så er hun godt i gang med noget oralsex, og han står og kigger ned, og man kan føler, at man er fuldstændig med selv, og så kan hun se op i kameraet, retter det til og går så videre på ham.

- Det er meget "hov! Hvad skete der lige der?", og det havde man overhovedet ikke set for 20 år siden, siger han.

Folk vil købe lokal porno

Denice Klarskov startede sin karriere inden for pornobranchen i 2006, og ifølge hende kommer fremtidens porno til at adskille sig markant fra den nuværende.

- Kvaliteten bliver bedre og bedre, vi kan komme tættere og tættere på, vi kan se mere og mere, vi kan få mere og mere, siger hun.

- Vi vil gerne have en unik oplevelse i virkeligheden, men vi har ikke særlig meget tid til det.

Det bliver dog ikke kun på lærredet, at man kan se en forskel i fremtiden. Ifølge Denice Klarskov kommer der nemlig også en ændring i distributionen bag pornobranchen.

- Fremtiden er en unik oplevelse. Folk vil bestemme selv, og de vil gerne købe lokalt. Så de kommer til at købe hos en pige, der sidder på nettet og selv laver sin porno. De kommer ikke til at købe hos en stor distributionscentral, der leverer DVD'er, og det er jo sundt for branchen, siger hun.

Se hele interviewet med Denice Klarskov og Jon Nordstrøm om pornobranchens udvikling og fremtid fra DR2 Morgen i videoen i toppen af artiklen.

FacebookTwitter