VIDEO Prinsesse Benedikte får portræt i 70-års fødselsdagsgave

Den 29. april fyldte prinsesse Benedikte 70 år, og derfor blev der fredag afholdt en række arrangementer på Amalienborg.

Den 29. april fyldte prinsesse Benedikte, lillesøster til Dronning Margrethe 2., 70 år, og det blev fredag markeret med en række arrangementer på Amalienborg.

Dagen bød på reception for familie og venner og repræsentanter for hoffet, men dagens mulige højdepunkt fandt sted allerede klokken 11.00.

Her overrakte repræsentanter for Dronning Isabella Fonden nemlig et portræt malet af Lars Physant, som prinsesse Benedikte havde glædet sig til at se.

Positivt overrasket prinsesse

- Jeg er meget positivt overrasket over, hvordan det er blevet, siger prinsesse Benedikte om portrættet, der startede med blyanttegninger på Gråsten Slot.

- Jeg må sige, at jeg synes, at det er blevet rigtig godt, og jeg føler, at det har en fin harmoni, så det kommer antageligt til at hænge her, siger prinsessen midt i Christian VIII's Palæ.

Se hele interviewet med prinsesse Benedikte herunder:

Facebook
Twitter