VIDEO Se alle takketaler: Tårer og glæde da kronprinsparret overrækker priser

Alle fire prismodtagere fik flotte ord med på vejen af Kronprinsparret, da de lørdag uddelte priser.

- Det er en stor glæde at se prismodtagernes glæde, når de modtager en pris.

Sådan siger Kronprinsesse Mary om at uddele Kronprinsparrets Priser.

Se teaterinstruktør Elisa Kragerup tage imod Kulturprisen i videoen øverst her på siden. Tryk på afspil.

Mary roser designkomet

Da kronprinsessen præsenterede parrets motivation for at uddele Stjernedrysprisen til tøjdesigneren Mark Tan, roste hun den 29-årige designer for hans faglighed og etik.

- Mark Tan er en ung visionær designer. Han formår at udfordre oplagt materiale i sit design, hans design er cool klassisk og innovativt, og han påtager sig en ansvarlighed i produktionen. Vi håber, at stjernedrysprisen vil støtte ham i hans fremadstormende karriere, lød det fra Kronprinsessen.

Mark Tan kvitterede i sin takketale med at – ja – takke for den betydningsfulde pris.

Tak til mine kærester

- Tusind tak til mine venner, familie og kærester. Tak fordi I kan holde mig ud. Det er en stor ære. Mode er for mig et personligt udtryk en måde at beskrive sig selv på uden ord. Udefra kan mode blive betragtet som noget letbenet, men mode er et billede på vores samfund, og en spejling af vores identitet. Jeg er meget beæret over at stå her i aften – tusind tak, lød det fra stjernedesigneren.

To stjernedryspriser er blevet uddelt i aften. Forfatter og billedkunstner, Amalie Smith, modtog sin pris lidt tidligere på aftenen.

Plads til både krop og ånd

Til hende sagde Kronprins Frederik:

- Amalie Smith har på ganske få år markeret sig som et helt særligt talent. Hun imponerer ikke alene med sit særegne udtryk som forfatter men også som billedkunstner. Vi håber, at Stjernedrysprisen vil inspirere Amalie Smith til fortsat at udfolde sit talent yderligere.

En rørt Amalie Smith svarede:

- Tak fordi I anerkender både mit arbejde med ord og med billeder. Det er jeg glad for. I en tid for nyheder skarpvinkles, giver billedkunst og litteratur plads. Her er plads til både krop og ånd, tanke og følelse. Det er livtag med den fælles verden, svarede det 30-årige talent.

Amalie Smith er uddannet både fra Kunstakademiet og fra Forfatterskolen.

500.000 til socialt iværksætteri

Se også iværksætterne Mind Your Own Business tage imod Den Sociale Pris på 500.000 kroner.

FacebookTwitter