VIDEO 12-årigt trommetalent spiller Mø med tæpperør og klezmerband

David og hans læremester Uffe Savery overrasker seerne i denne uges Vidunderbørn.

Hvad bliver det næste, kunne man spørge. I lørdagens udgave af 'Vidunderbørn' har den unge slagtøjsspiller David medbragt fire store tæpperør, som han og læremester Uffe Savery selv har savet til.

Men ikke nok med det; Der er også blevet plads på scenen til klezmerbandet Mames Babegenush, som sammen med David får studiet i DR Byen til at gynge til en jødisk lydende udgave af Major Lazer, DJ Snake og MØs hit 'Lean On'.

Hør og se selv det vilde og festlige fusionsnummer, som David og drengene åbner tredje program i Vidunderbørn med, i videoen i topppen af denne artikel. Tryk på afspil.

Facebook
Twitter