Da Flemming Quist Møllers treårige søn Carl fik et myggestik på låret, underholdte han ungen ved at lave en tegning af en myg. Pludselig fik han en indskydelse om at tegne hjul på benene, og sønnen skreg af grin.

Cykelmyggen Egon var født, og Quist Møllers streger er 50 år efter blevet en moderne klassiker, der både er lavet til bog, tegnefilm og teater.

Fortællingen var langtfra den eneste fra Quist Møllers hånd, der skulle finde vej til børneværelserne og skærmen. Senere fulgte historien om 'Bennys Badekar', det nysgerrige dyr 'Snuden' og 'Jungledyret Hugo', og således var Quist Møller en mand, der forkælede flere generationers fantasi.

Nu er det slut. Quist Møller er død. Han døde ved middagstid tidligere i dag efter at være ramt af en blodprop for en uge siden, og vi siger farvel og tak og vulle-vulle vap-vap til musikeren, forfatteren, maleren, scenografen, instruktøren og ikke mindst børnebogsforfatteren.

Var intet naturtalent

Da Quist Møller var barn, fyldte børnelitteraturen meget. Hans mor læste Pippi Langstrømpe ved sengetid, hans far læste højt fra Junglebogen og drengebøger fra Jules Vernes og Robert Stevenson, mens han lavede stemmer og spillede roller.

Fantasien fik frit spil, og Quist Møller labbede det i sig. Fortællingerne var en stor del af livet, og som de fleste andre børn, elskede han at tegne og male. Men i modsætning til de fleste andre, holdt han ikke op.

Skabertrangen var større end selvkritikken, som han sagde.

Ifølge ham selv var det aldrig noget stort medført talent, der drev arbejdet. Til gengæld måtte han pukle lige til det sidste.

- Talentet letter vejen, men det er den indre nødvendighed, der er drivkraften og skaber resultaterne gennem stædighed og dybt koncentreret arbejde, skrev han i selvbiografien 'Rytmeflip og abestreger' fra 2011.

Quist Møllers forældre ville have, at han skulle gå på gymnasiet, så det gjorde han. Men da han fyldte 18, gik han op på rektors kontor og meddelte, at det nu var slut.

Rektoren advarede om, at der ikke "var noget heroisk i at stå ved et samlebånd og pakke ting ind i vat", men Quist Møller holdt fast, gik ned i kiosken, købte en cigar og "cyklede ud i livet".

Tegningen var et trip

Quist Møller havde ingen formel uddannelse, men var elev af filminstruktøren Bent Barfod, der arbejdede med animerede film. Sammen med en anden af Barfods elever, Jannick Hastrup, lavede han flere eksperimenterende animationsfilm, og i 1971 kom tegnefilmen 'Bennys Badekar'.

Drengen Benny bor i højhus med sin mor og far, men flygter fra en kedelig hverdag på bunden af sit badekar, hvor han både møder havfruer, pirater og fisk. Den farverige tegnefilm blev en del af den danske kulturkanon i 2006 og er et af Quist Møllers bedst kendte værker.

Senere fulgte historien om det nysgerrige og flinke dyr 'Snuden', der blev til flere bøger og tegnefilm.

For Quist Møller var det at tegne en opdagelsesrejse.

Han havde ikke noget færdigt motiv i hovedet, når han blev sat pen mod papir. Ofte begyndte det med forskellige mønstre, der pludselig blev til farverige væsner.

- Det er en meditativ stemning, hvor man kommer på et trip, sagde han i 2016 til Euroman.

Når eksperterne bliver bedt om at sætte ord på, hvad det var ved Quist Møllers tegningerne og historier, der gjorde indtryk, er det ofte originaliteten i billeder og historie, der nævnes først. Det var unikke og nyskabende figurer, som ikke passede ind og lærte børnene at skille sig ud.

Fræk, fri og flabet

Ligesom Cykelmyggen Egon kom et andet af Quist Møllers i dag ikoniske væsner til live som underholdningen for sønnen. Historien om Jungledyret Hugo startede i børneværelset som sang og bevægede sig senere til radioen.

Da historien skulle overføres til papir, blev det sønnen Carl, der fik ansvaret for at tegne. Hugo var en mere aktiv og karismatisk figur end Snuden, og bogen blev et hit, og senere fulgte flere film som Quist Møller var medinstruktør på.

Jungledyret var "fræk, flabet og fri" og blev en publikumsfavorit. Historien om det frikadelleelskende dyr Hugo blev en moderne klassiker og var med til at gøre Quist Møller til en personlighed, der prægede flere generationer.

Selvom børnebøgerne og tegnefilmene nok er det, de fleste vil huske Quist Møller bedst for, så var der et utal af andre jobbeskrivelser på det endelige cv.

Ud over at være tegner, filmarbejder og forfatter var han også musiker og spillede med i gruppen 'Bazar' med Peter Bastian og Anders Koppel og spillede med i ensemblet ’Sølvstjernerne’ sammen med Tømrerclaus og Dan Turèll.

Sammen med Anders Refn skrev han manuskript til filmene 'Strømer', 'Slægten' og 'Sort Høst'.

Den 20. april er der premiere på 'De forbandede år 2', som makkerparret også har skrevet sammen.

Se et klip med Flemming Quist Møller fra børnemusikprogrammet 'Så du lyden', der blev vist på DR i 1984.

Han blev ofte kaldt en tusindkunstner, og da han i 1975 blev spurgt til, hvorfor han dog ikke bare koncentrerede sig om en enkelt ting, var svaret, at blandingen af projekter var en del af succesen.

- Jeg bliver tit spurgt, hvorfor jeg laver så mange forskellige ting i stedet for bare at holde mig til ét håndværk. Men jeg kan ikke rigtig se forskel på lyd og billede og form og indhold og klyde og congas og musik og erotik. Og det har jeg så prøvet at gøre til en levevej.

Tilgangen skulle vise sig at være en opskrift på succes – Flemming Quist Møller modtog en lang række film- og litteraturpriser som Storm P. Prisen, en Æresbodil og Gyldendals Børnebogspris.

Og selvom han nu er død, vil han uden tvivl leve videre på børneværelserne mange år endnu.