Wordfeud bruger snart retskrivningsordbog

Wordfeud har indgået en aftale med Dansk Sprognævn om at bruge Retskrivningsordbogen 2001 i Wordfeud.

Er du også blevet afhængig af ordleg, eller Scrabble, på smartphone? Altså, en wordfeud-nørd? Og har du været ved at hive håret ud af hovedet på dig selv over de ord, som spillet ikke accepterer?

Så vil du interessere dig for denne nyhed: Wordfeud har indgået en aftale med Dansk Sprognævn om at bruge Retskrivningsordbogen 2001 i Wordfeud.

Planen er at skifte over til retskrivningsordbogen i løbet af denne uge - det hele sker på serveren, så der er ingen grund til at opdatere sin wordfeud-app.

Det Scrabble-lignende spil Wordfeud har invaderet smartphones i hele Skandinavien og er blevet en rigtig dille – bare i Danmark er der lige nu 250.000 spillere.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve