Kilde: Bogen "En højere sags tjeneste - PET under den kolde krig"
Klokken lidt over 5 om morgenen torsdag 3. november 1988 henvendte fire mænd, de to i politiuniformer, sig til portvagten ved Købmagergades Posthus i indre København og præsenterede sig som politiet. De spurgte, om vagten kendte noget til et knivoverfald, der var sket på det nærliggende Gråbrødretorv.
På samme tid drejede en pengetransport ind gennem porten. En postarbejder gjorde sig klar til at læsse pengesækkene over i en trådvogn. Men han nåede aldrig at komme i gang.
En af de fire mænd slog portvagten ned med en knippel. Og en orange Toyota varevogn mærket Mini Trans bakkede ind i gården.
Men pengetransportens chauffør nåede at slå alarm til politiet over sin radio.
Derfor holdt der allerede en patruljevogn ude på gaden, da Toyotaen med fem røvere og hele 13 millioner kroner om bord svingede ud fra porten. Toyotaen drejede op over fortovet og forbi patruljevognen, og en af betjentene sprang ud og skød efter varevognen og ramte bagruden.
I Købmagergade holdt endnu en patruljevogn. Den kun 22-årige betjent Jesper Egtved Hansen havde hørt sin kollegas skud og var steget ud af bilen.
Varevognen drejede om hjørnet og standsede. Jesper Egtved Hansen havde trukket sin tjenestepistol, men nåede ikke at afsikre den, inden der blev affyret skud fra et oversavet jagtgevær, som ramte ham i hovedet. Han døde om aftenen på Rigshospitalet. Mens røverne slap væk.
Købmagergade-røveriet
Kilde: Bogen "En højere sags tjeneste - PET under den kolde krig"
I april 1989 anholdte politiet fem medlemmer af Appelgruppen, som politiet mente, stod bag røveriet i Købmagergade. Politiet havde gennem flere år overvåget gruppen arbejde.
Medlemmerne af Appelgruppen blev sigtet for en gidseltagning i Glostrup, for et røveriet i Lyngby samt - efter straffelovens terrorbestemmelse - for bistand til PFLP.
En af de anholdte måtte hurtigt løslades. Niels Jørgensen blev varetægtsfængslet for 13 dage, mens beviserne kun kunne holde til at tilbageholde Torkil Lauesen, Jan Weimann og Peter Døllner i tre dage. Jørgensen, Lauesen og Weimann var alle i besiddelse af ens nøglesæt, som politiet var sikre på passede til låsen i en dæklejlighed et sted i København. Men politiet viste ikke hvor.
Politiet havde i lang tid ledt efter et af Appelgruppens nyere medlemmer, Carsten Nielsen. Den 2. maj 1989 dukkede han op på Rigshospitalet i København.
Carsten Nielsen var kørt galt på Kongevejen i Birkerød, var i livsfare og havde mistet synet på begge øjne. Om halsen bar han et militært 'hundetegn' med Jan Weimanns navn. Og i bilvraget fandt politiet parykker, en del kontanter - og en telefonregning. Adressen på regningen var Blekingegade 2, 1. th., 2300 København S.
I lejligheden fandt politiet blandt meget andet bevismateriale politiuniformer, panserværnsraketter, håndskydevåben, sprængstof, detonatorer og miner. Fundet dannede grundlag for sagen mod Blekingegadebanden.
Opklaringsarbejdet
Kilde: Bogen "En højere sags tjeneste - PET under den kolde krig"
Men ingen blev dømt for mordet på den unge betjent Jesper Egtved Hansen. Det lykkedes ikke anklagemyndigheden at bevise, hvem af de fem i den orange varevogn, der havde trykket på aftrækkeren.
Den 2. maj 1991 blev Niels Jørgensen, Torkil Lauesen og Jan Weimann idømt ti års fængsel, Carsten Nielsen og Marc Rudin otte, mens tre andre gruppemedlemmer fik henholdsvis syv, tre og et års fængsel - for Købmagergaderøveriet, groft hæleri, overtrædelse af våbenloven og omfattende dokumentfalsk.
Dommen