Lene Espersen vil sikre bedre politi med reform

16. december fremlagde justitsminister Lene Espersen et forslag til en reform af politiet og domstolene. Den skal sikre borgerne bedre politi og mere effektive domstole. Forslaget har nu været i høring hos myndigheder og organisationer, som bliver berørt af reformen.

Justitsminister Lene Espersen præsenterer forslag til politireform. (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)

Den 16. december fremlagde justitsminister Lene Espersen regeringens forslag til en reform af politiet og domstolene.

Planen er, at reformen skal sikre borgerne et bedre politi og en hurtig og effektiv behandling ved domstolene.

Forslaget har frem til 23. januar været i høring hos de myndigheder og organisationer, som bliver berørt af reformen.

Hovedpunkterne for politiet:

Der skal være større, men færre, politikredse. Forslaget lægger op til at reducere de nuværende 54 politikredse til 12.

Den lokale forankring skal sikres bl.a. gennem et lokalpoliti og et døgnberedskab, hvor en væsentlig del af politipersonalet fortsat vil have base på kredsens forskellige politistationer.

Der skal være én fælles vagtcentral for hele kredsen, men således at politipersonalet fortsat møder ind og kører ud fra de enkelte understationer i kredsen.

Derudover er det planen, at organisationen af kredsene skal ændres, så der ikke længere er en opdeling af ordens- og kriminalpoliti.

Ifølge forslaget skal en del opgaver flyttes fra politiet. Det gælder blandt andet næringsbreve, alkoholbevillinger, offentlige forlystelser og dyrevelfærdsområdet.

Der skal ske en markant teknologisk styrkelse af politiet. Politiets radio- og sagsbehandlingssystemer fornyes, vagtcentraler og patruljevogne udstyres med GIS/GPS, og der indføres mobil sagsbehandling og internetbaseret selvbetjening.

Hovedpunkter for reform af domstolene:

Byretterne bliver den almindelige 1. instans i civile sager. Dermed overtager de 1. instansbehandlingen af de største civile sager fra landsretterne. Principielle sager skal dog kunne henvises til 1. instansbehandling ved landsretten. Arbejdet i Højesteret koncentreres om de principielle sager.

Der skal ske en ændring af retskredsstrukturen, så landet fremover inddeles i 22 retskredse.

Det skal i højere grad være muligt at bruge telekommunikation i retssager. Blandt andet skal der laves et lovgrundlag for, at det bliver muligt at deltage i retsmøder via videoforbindelse og bruge billed- og lydoptagelse af forklaringer, hvis det teknologiske og bevillingsmæssige grundlag er til stede.

Fra 2008 skal også nævningesager starte i byretterne. Dermed bliver det bl.a. muligt at anke sagerne til landsretten, så skyldsspørgsmålet i disse meget alvorlige straffesager fremover kan prøves i to instanser. De grove narkotikasager behandles fremover ikke længere som nævningesager.