Forventer du at forlade arbejdsmarkedet mindst to år, før du skal på folkepension?
Ja, svarede fire ud af ti danske lønmodtagere over 50 år, da det Nationale Forsikringscenter for Arbejdsmiljø stillede spørgsmålet.
Det svarer til, at omkring en kvart million danskere ønsker at trække sig tilbage før tid.
I går kom regeringen med deres udspil til en tidlig pension, der skal gælde for folk, der har været længst på arbejdsmarkedet og haft de hårdeste job.
For at få retten til en tidligere pension skal du have arbejdet i mindst 42 år, når du fylder 61. Det betyder, at det især bliver ufaglærte og faglærte, der kan bruge ordningen.
Men ønsket om at trække stikket og forlade arbejdsmarkedet mindst to år før folkepensionen er stærkt – ikke kun for de ufaglærte og faglærte, men også for mange danskere med korte-, mellemlange- og lange uddannelser.
- Det er temmelig mange personer, der gerne vil forlade arbejdsmarkedet. Dem, der har stillesiddende arbejde, vil gerne have mere fritid og ferie. Dem, som har fysisk hårdt arbejde, siger, at de ikke kan klare det mere, siger Lars Andersen, der er professor på Det Nationale Arbejdscenter for Arbejdsmiljø, når han groft skal forklare de primære årsager til, at seniorer stopper med at arbejde før folkepensionen.
Professoren siger, at hvis folk har taget blot en ungdomsuddannelse eller været på kontanthjælp, får de svært ved at opfylde kravene til regeringens tidligere pension. Jo længere uddannelser folk har, des sværere bliver det at få krav på tidligere otium.
Retten til tidligere pension kommer til at dække mange af de faggrupper, som er mest nedslidte.
I grafikken herunder kan du, hvilke fag, hvor de 50+ årige er nedslidte.
I top ligger blandt andet bygge-, lager- og anlægsarbejdere, mekanikere, murere og mange andre fag, hvor mange vil få retten til tidlig pension, fordi de begynder arbejdslivet tidligt.
Til gengæld får pædagoger ikke hjælp med den nye pension, selvom hver niende over 50 år er nedslidt.
Pædagoger har et slidsomt job, forklarer Lars Andersen. Kroppen bliver fysisk belastet ved for eksempel at løfte og bøje sig ned, mens der også er mange mentale krav.
Det bliver også de færreste socialrådgivere, der får ret til tidlig pension. Det ærgrer socialrådgiver Vita Riber på 63 år fra Skjern.
- Jeg tror ikke på, at jeg holder til den dag, jeg er 67. Og jeg vil være ked at, at jeg den dag, jeg stopper med at arbejde, vil være så slidt, at der ikke er plads til at nyde mit liv, siger hun.
Formanden for socialrådgiverne er lidt skuffet over, at meget få socialrådgivere kan trække sig tilbage tidligere.
- Socialrådgiver er den mest stressede faggruppe i Danmark. Vi ser desværre socialrådgivere der må forlade arbejdsmarkedet i en forholdsvis tidlig alder, fordi de er psykisk nedslidte og overgå til førtidspension, siger Mads Bilstrup, formand for Socialrådgiverforeningen.
Han opfordrer til et sundere arbejdsmiljø for socialrådgivere, så de kan holde til at arbejde så længe.
Statsminister Mette Frederiksen mener dog, at den tidligere pension rammer plet.
- Jeg er stolt over, at jer der har slidt i de hårdeste job de fleste år får en mulighed for værdig pension. Den her gang er det jeres tur, sagde hun på pressemødet i går.
Statsministeren peger på, at de nedslidte, som ikke får ret til tidlig pension kan få hjælp på andre måder. De må søge førtidspension og seniorpension, der er målrettet folk, der er for syge til at arbejde.