Nyheder

Mange bliver skuffede: Fire ud af ti vil trække sig tilbage før folkepensionen

Overblik

  1. 19. aug 2020
    Mange bliver skuffede: Fire ud af ti vil trække sig tilbage før folkepensionen
    Murere er en af de faggrupper, hvor mange får ret til tidlig pension. Mange andre faggrupper forventer at trække sig tilbage før pensionsalderen, uden at de er med i regeringens nye pension. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

    Forventer du at forlade arbejdsmarkedet mindst to år, før du skal på folkepension?

    Ja, svarede fire ud af ti danske lønmodtagere over 50 år, da det Nationale Forsikringscenter for Arbejdsmiljø stillede spørgsmålet.

    Det svarer til, at omkring en kvart million danskere ønsker at trække sig tilbage før tid.

    I går kom regeringen med deres udspil til en tidlig pension, der skal gælde for folk, der har været længst på arbejdsmarkedet og haft de hårdeste job.

    For at få retten til en tidligere pension skal du have arbejdet i mindst 42 år, når du fylder 61. Det betyder, at det især bliver ufaglærte og faglærte, der kan bruge ordningen.

    Men ønsket om at trække stikket og forlade arbejdsmarkedet mindst to år før folkepensionen er stærkt – ikke kun for de ufaglærte og faglærte, men også for mange danskere med korte-, mellemlange- og lange uddannelser.

    - Det er temmelig mange personer, der gerne vil forlade arbejdsmarkedet. Dem, der har stillesiddende arbejde, vil gerne have mere fritid og ferie. Dem, som har fysisk hårdt arbejde, siger, at de ikke kan klare det mere, siger Lars Andersen, der er professor på Det Nationale Arbejdscenter for Arbejdsmiljø, når han groft skal forklare de primære årsager til, at seniorer stopper med at arbejde før folkepensionen.

    Professoren siger, at hvis folk har taget blot en ungdomsuddannelse eller været på kontanthjælp, får de svært ved at opfylde kravene til regeringens tidligere pension. Jo længere uddannelser folk har, des sværere bliver det at få krav på tidligere otium.

    Retten til tidligere pension kommer til at dække mange af de faggrupper, som er mest nedslidte.

    I grafikken herunder kan du, hvilke fag, hvor de 50+ årige er nedslidte.

    I top ligger blandt andet bygge-, lager- og anlægsarbejdere, mekanikere, murere og mange andre fag, hvor mange vil få retten til tidlig pension, fordi de begynder arbejdslivet tidligt.

    Til gengæld får pædagoger ikke hjælp med den nye pension, selvom hver niende over 50 år er nedslidt.

    Pædagoger har et slidsomt job, forklarer Lars Andersen. Kroppen bliver fysisk belastet ved for eksempel at løfte og bøje sig ned, mens der også er mange mentale krav.

    Det bliver også de færreste socialrådgivere, der får ret til tidlig pension. Det ærgrer socialrådgiver Vita Riber på 63 år fra Skjern.

    - Jeg tror ikke på, at jeg holder til den dag, jeg er 67. Og jeg vil være ked at, at jeg den dag, jeg stopper med at arbejde, vil være så slidt, at der ikke er plads til at nyde mit liv, siger hun.

    Formanden for socialrådgiverne er lidt skuffet over, at meget få socialrådgivere kan trække sig tilbage tidligere.

    - Socialrådgiver er den mest stressede faggruppe i Danmark. Vi ser desværre socialrådgivere der må forlade arbejdsmarkedet i en forholdsvis tidlig alder, fordi de er psykisk nedslidte og overgå til førtidspension, siger Mads Bilstrup, formand for Socialrådgiverforeningen.

    Han opfordrer til et sundere arbejdsmiljø for socialrådgivere, så de kan holde til at arbejde så længe.

    Statsminister Mette Frederiksen mener dog, at den tidligere pension rammer plet.

    - Jeg er stolt over, at jer der har slidt i de hårdeste job de fleste år får en mulighed for værdig pension. Den her gang er det jeres tur, sagde hun på pressemødet i går.

    Statsministeren peger på, at de nedslidte, som ikke får ret til tidlig pension kan få hjælp på andre måder. De må søge førtidspension og seniorpension, der er målrettet folk, der er for syge til at arbejde.

  2. 7 min. siden

    To flodheste er testet positive for corona i belgisk zoo

    • To flodheste i Antwerp zoologiske have er testet positive for corona og er derfor i karantæne. (Foto: ANTWERP ZOO © Ritzau Scanpix)
    • Flodhestene Imani på 14 år og Hermien på 41 år har ingen symptomer, bortset fra løbende næser. (Foto: ANTWERP ZOO © Ritzau Scanpix)
    • To flodheste i Antwerp zoologiske have er testet positive for corona og er derfor i karantæne. (Foto: ANTWERP ZOO © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Imani på 14 år og Hermien på 41 år har ingen symptomer, bortset fra løbende næser. Men de to flodheste i Antwerp zoologiske have er testet positive for corona og er derfor i karantæne.

    - Så vidt jeg ved, er det første gang for denne art. På verdensplan er visrussen rapporteret primært hos aber og kattedyr, siger Francis Vercammen, som er dyrlæge i Antwerp zoologiske have.

    Haven er nu ved at undersøge årsagen til udbruddet. Ingen af dyrepasserne har for nylig haft sympotomer eller er testet positiv for corona.

  3. 41 min. siden

    Genk fyrer cheftræneren: Forfremmer Glen Riddersholm på foreløbig basis

    Glen Riddersholm har ikke været længe i den belgiske fodboldklub Genk, men allerede nu er han blevet forfremmet til cheftræner på foreløbig basis.

    Det sker efter, at klubben har fyret John van den Brom. Det oplyser Genk på klubbens hjemmeside.

    Klubben skriver, at Glen Riddersholm sammen med Domenico Oliveri vil stå i spidsen for klubbens førstehold og have det sportslige ansvar i klubben.

    Glen Riddersholm kom til Genk i begyndelsen af november i en rolle som en del af trænerstaben omkring førsteholdet. Oliveri har ligeledes været en del af førsteholdets trænerstab indtil nu.

    Det er skuffende resultater, der ligger til grund for fyringen af van den Brom, oplyser Genk. Klubben har blot vundet to af de seneste ti ligakampe og indtager en aktuel ottendeplads i den belgiske liga.

  4. 51 min. siden

    Myanmars afsatte leder Suu Kyi får straf nedsat med to år

    Myanmars afsatte leder idømmes to års fængsel i stedet for fire år. (Foto: FRANCK ROBICHON / POOL © Ritzau Scanpix)

    Den afsatte leder i Myanmar, Aung San Suu Kyi, blev tidligere i dag idømt fire års fængsel.

    Suu Kyi er dømt for at forbryde sig mod Myanmars corona-lovgivning. Dommen er nu reduceret med to år, efter hun er blevet benådet af Myanmars militærchef. Det skriver Reuters.

    Aung San Suu Kyi blev afsat under et militærkup i Myanmar i februar, hvor hun har siddet fænglet lige siden.

  5. I dag kl. 15:34

    261 er nu bekræftet smittet med Omikron

    Der er nu fundet 261 tilfælde herhjemme, der er bekræftet smittet med den nye Omikron-variant, skriver Statens Serum Institut.

    Ved positive PCR-test laver Statens Serum Institut en såkaldt variant-PCR-test for at undersøge om den positive coronaprøve er et Omikron-tilfælde.

    Når en variant-PCR-test påvises som et Omikron-tilfælde, er testen nu så sikker, at tilfældet regnes med som en Omikron-smittet.

    Derfor opgøres de tidligere "mistænkte tilfælde" nu som påviste, skriver Statens Serum Institut.

  6. I dag kl. 15:16

    Tømrermester glæder sig over farvel til håndværkerfradrag: ’Så kan vi følge med igen’

    - Byggebranchen skal køles lidt ned.

    Sådan sagde finansminister Nicolai Wammen (S) tidligere i dag, da regeringen og støttepartierne fremlagde næste års finanslov, hvor et af punkterne er et farvel til håndværkerfradraget.

    Det er en god idé, mener tømrermester Bjarne Nielsen, der er indehaver af BN Byggeservice i Maribo.

    - Først og fremmest vil det betyde, at vi kan følge med, og vi kan overholde nogle af de ting, vi får sagt ja til.

    - Jeg er ikke så bekymret for, om der skal komme arbejde nok. Det er jeg sikker på, at der nok skal komme de næste seks til syv år, siger han.

  7. I dag kl. 15:03

    Vejen er banet for ny tysk regering: Alle tre kommende regeringspartier har stemt for aftale

    Onsdag stemmer det tyske parlament, Forbundsdagen, om socialdemokraten Olaf Scholz som ny kansler. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Ritzau Scanpix)

    Miljøpartiet De Grønnes over 120.000 medlemmer har stemt ja til den regeringsaftale, partitoppen har indgået med det socialdemokratiske parti, SPD, og det liberale parti, FDP.

    Dermed er vejen officielt banet for den nye tyske trepartiregering med socialdemokraten Olaf Scholz som kansler.

    I weekenden blev regeringsaftalen nemlig godkendt af 92,2 procent af de delegerede ved et en ekstraordinær partikongres i FDP og af 98,8 procent ved en partikongres i SPD.

    Hos De Grønne var opbakningen en smule lavere, nemlig på 86 procent. Det var også ventet efter en intern debat om, hvorvidt regeringsaftalen var ambitiøs nok på klimafronten.

    - Vi glæder os over den store opbakning, siger De Grønnes ene formand Annalena Baerbock ved fremlæggelsen af resultatet.

    Den 177 sider lange regeringsaftale udstikker en ny retning for Tyskland. De tre partier vil blandt andet sætte turbo på klimakampen, digitalisere den offentlige administration, hæve den lovbestemte mindsteløn og legalisere cannabis.

    Olaf Scholz skal rent formelt vælges af det tyske parlament, Forbundsdagen, ved en afstemning på onsdag, før han officielt overtager kanslerposten fra Angela Merkel.

  8. I dag kl. 14:45

    Unge er glade for gratis tandlæge: ’Det var på tide’

    18-årige Visar Krasniqi kalder det et "rigtig godt initiativ". Foto: Niklas Møller Jørgensen.

    Det vækker glæde hos studerende i Aabenraa, at de 18-21-årige ikke længere skal have pungen frem, når de skal til tandlæge.

    - Man skal jo selvfølgelig passe sine tænder, men der er jo nogle ting, man ikke selv er herre over. Så det er et rigtig godt initiativ, lyder det fra 18-årige Visar Krasniqi, der går på Teknisk Gymnasium i byen.

    Og selvom 24-årige Cecilie Hansen, der studerer til socialrådgiver, ikke selv kan få glæde af tilbuddet, synes hun, at ordningen giver god mening.

    - Det var da på tide. Hvis vi har gratis læge, bør vi også have gratis tandlæge. Det er jo bevist, at det er en rigtig vigtig del af sundheden.

    Men hun ærgrer sig dog over, at tilbuddet ikke omfatter alle unge, der studerer.

  9. I dag kl. 14:25

    Ekstra politi på gaderne skal bremse skyderier i de københavnske gader

    Efter tre dage med skudepisoder i København og Rødovre indsætter politiet nu betjente, der skal skabe tryghed i områderne, fortæller politiinspektør hos Københavns Politi Rasmus Bernt Skovsgaard til Ritzau.

    Københavns Politi opretter mobile politistationer omkring Nørrebro og Frederiksberg, hvor skudepisoderne fandt sted torsdag og lørdag. Rasmus Bernt Skovsgaard siger, at politiet vil være til stede i gaderne både til fods og i patruljebiler.

    - Vi har fuld forståelse for, at det rokker ved trygheden, når sådan noget sker. Det kan vi godt forstå. Derfor er der en ret intensiv indsats ude i nærmiljøerne, siger han til Ritzau.

    Torsdag eftermiddag blev en mand i 20'erne dræbt af skud omkring Nørrebrogade. Fredag blev en 17-årig bulgarsk dreng dræbt i en frisørsalon i Islev i Rødovre. En 15-årig dreng samt en 21-årig mand blev også såret i forbindelse med skudepisoden. Lørdag aften blev en 39-årig mand såret af skud på en vandpibecafé området omkring Frederiksberg, hans tilstand er stadig kritisk.

  10. I dag kl. 14:22

    Der er nu fundet 253 mistænkte Omikron-tilfælde

    Der er nu fundet 253 mistænkte Omikron-tilfælde i Danmark.

    Det oplyser Statens Serum Institut i sin daglige opdatering.

    - Vi ser en bekymrende stigning i antal Omikron-smittede i Danmark, sagde Henrik Ullum, administrerende direktør i Statens Serum Institut (SSI), i går i en pressemeddelelse.

  11. I dag kl. 14:14

    Nu er Omikron også fundet i Rusland og Kroatien

    Der går næsten ikke en dag uden, at et nyt land slutter sig til flokken.

    For der bliver hele tiden fundet nye tilfælde af Omikron-varianten. Så sent som i dag er tilfælde blevet bekræftet i Rusland, skriver nyhedsbureauet Ria og det statslige nyhedsbureau, Tass.

    Der er konkret tale om to personer, der begge har været i Sydafrika.

    Også i Kroatien har sundhedsmyndighederne bekræftet de første to identificerede tilfælde af Omikron.

    - Vi er ikke sikre på, hvad der er kilden til infektionen, da ingen af de to har rejst, siger Bernard Kaic, epidedmiolog ved statens sundhedsstyrelse.

    Han oplyser, at de to personer kan være blevet smittet ved et forretningsmøde, de begge har deltaget i.

  12. I dag kl. 14:03

    Antallet af coronaindlæggelser stiger med 21: Smittetal er tårnhøjt efter fejl i weekendens tal

    Antallet af coronarelaterede indlæggelser er steget med 21 siden i går, hvilket bringer det samlede tal op på 468.

    Det oplyser Statens Serum Institut.

    Heraf er 65 indlagt på intensiv, hvoraf de 39 er i respirator.

    Der er det seneste døgn blevet registreret 7.146 nye coronasmitede i Danmark, men tallet er kunstigt højt, fordi der har været kø til at få analyseret prøver i weekenden

    - Grundet udsving i prøve-flowet og svartid i løbet af weekenden, og en generel underliggende stigning i smitten, er dagens smittetal meget høj i forhold til i går, skriver SSI.

    Der er registreret ti coronarelaterede dødsfald det seneste døgn.

  13. I dag kl. 14:00

    Nu er finansloven landet - her er de 8 vigtigste punkter i aftalen

    Få et overblik over de vigtigste nedslag i finansloven for 2022. (© Illustration Katrine Holst)

    De har forhandlet i ugevis, og nu er den her så. Finansloven for 2022 er færdig og er netop blevet præsenteret på et pressemøde her til formiddag.

    Regeringen har indgået aftalen om finansloven med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, og der er blevet plads i budgettet til blandt andet gratis tandpleje til unge, en milliard til sundhedsvæsenet og hjælp til fødegangene. Men så er håndværkerfradraget til gengæld blevet fjernet.

    Her kan finde hele finanslovsaftalen - men ellers så har vi samlet de otte største og vigtigste nedslag nedenfor.

    Unge mellem 18-21 år kan nu få gratis tandpleje. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Nu skal unge kunne gå gratis til tandlæge til og med, de er 21 år. Lige nu er reglerne ellers sådan, at når man fylder 18 år, så er et besøg hos tandlægen for egen regning. Men nu afsætter regeringen penge på finansloven til, at flere unge kan få gratis hjælp til at holde styr på tandsættet.

    Den gratis tandpleje for de 18 til 21 årige forventes at blive implementeret midt i 2022, og skal foregå via den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

    Der er afsat 40 millioner kroner i 2022, 170 millioner kroner i 2023, 260 millioner kroner i 2024 og 350 millioner kr. i 2025 og frem.

    Derudover har aftalepartierne også afsat penge til en digital tandlægevælger, så man fremover nemt kan vælge tandlæge ved flytning. Derudover vil den nye digitale tjeneste også gøre det muligt at sammenligne priser hos forskellige tandlæger, så man lettere kan vælge den billigste.

    Sygehusvæsenet får 1 milliard kroner i en corona-vinterpakke (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Personalet skal fastholdes, og aktiviteten på sygehusene skal styrkes. Derfor afsættes der én millard kroner til sundhedsvæsenet i finansloven, som også bliver kaldt for en 'coronavinterpakke'. Det blev aftalepartierne allerede enige om i går aftes.

    Der er tale om penge til midlertidige tiltag, og anvendelsen af midlerne kan tilgodese alle personalegrupper i sundhedsvæsenet, står der i aftaleteksten.

    Det er regionerne, som står for at fordele pengene, men formålet med coronavinterpakken er klar, siger finansminister Nicolai Wammen i dag på pressemødet.

    - Formålet er, at det skal være til gavn for patienterne, og skabe bedre forhold til vores ansatte, så vi samlet set kan løfte vores sundhedsvæsen.

    Håndværkerfradraget bliver fjernet den 1. april 2022. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Det skal ikke længere være muligt at få et skattefradag, hvis du får udskiftet dine vinduer eller får malet husfacaden. For med den nye finanslov bliver en del af boligjobordningen - den del, som også bliver kaldt for håndværkerfradraget - udfaset den 1. april 2022.

    Det skal dog stadigvæk være muligt at få fradag for serviceydelser - såsom rengøringshjælp, vinduespusning eller børnepasning.

    Afskaffelsen af håndværkerfradraget sker for blandt andet at dæmpe aktititeten i bygge- og anlægsbranchen, og for at finansiere de forskellige tiltag i finansloven.

    Det forventes, at afsakffelsen kan give statskassen et merprovenu, altså en indtægt ved opkrævning af skatter og afgifter, på 260 millioner kroner i 2022, og 370 millioner kroner i 2023.

    Der skal laves mere vindenergi fra havvindmøller. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Vi skal producere over dobbelt så meget grøn energi fra vindmøller, end vi gør i dag. Det blev aftalepartierne enige om i lørdags, da de fremlagde en delaftale i finansloven om grønne investeringer.

    Det er blandt andet blevet besluttet, at der helt præcist skal produceres to gigawatt strøm fra havvindmøller frem mod 2030 - udover den mængde, som allerede er aftalt.

    Desuden er der også blevet afsat penge til at reducere udledningen af CO2 frem mod 2025 med 0,5 millioner tons.

    Samlet set er regeringen og aftalepartierne blevet enige om at prioritere 247,8 millioner kr. i 2022, 397,4 millioner kroner i 2023 og 328,1 millioner kroner i 2024 samt 335 millioner kroner i 2025 til målrettede klima- og miljøindsatser.

    Der skal færre børn i de helt små klassetrin. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Loftet for, hvor mange børn der må være i de helt små klasser i folkeskolen, skal sænkes. Lige nu er loftet på 28 elever per klasse, men det skal nu sænkes til 26 elever.

    Det nye klasseloft skal gælde for 0. til 2. klasse for de nye årgange - fra og med skoleåret 2023/2024. I særlige tilfælde må der dog være 28 elever i de helt små klasser.

    Der er afsat 95 millioner kroner i 2023, 146 millioner kroner i 2024, 199 millioner kroner i 2025 samt 154 millioner kroner i 2026 og frem, til at sikre at elevtallet i de mindste klasser kan blive holdt nede.

    Klasseloftet for de større klasser fra 3. til 9. klasse vil forsat være 28 elever, med mulighed for op til 30 elever i helt særlige tilfælde.

    Fødegangene får flere penge i finansloven. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    Der kommer flere penge til fødselsområdet. De skal give flere rettigheder til fødende samt sikre flere jordemødre. Det står der i aftaleteksten. Men hvordan pengene helt konkret skal fordeles, er ikke blevet besluttet endnu. Det skal nemlig aftales nærmere mellem aftalepartierne.

    Regeringens støttepartier kritiserede i sidste uge regeringen for ikke at levere på deres eget valgløfte, om at nybagte forældre skulle have ret til at blive to dage på hospitalet, hvis de ønskede det. Men vi ved ikke endnu, om aftalen i dag ender med, at valgløftet bliver indfriet.

    Der er afsat 100 millioner kr. i 2022, 110 millioner kroner i 2023, 115 millioner kroner i 2024 samt 150 millioner kroner i 2025 til fødselsområdet.

    Derudover er der også afsat to millioner kroner i 2022 til, at Sundhedsstyrelsen kan igangssætte en analyse og kortlægning af normeringer på fødselsområdet.

    Det skal være lettere at udskyde skolestart. (© Illustration af Morten Fogde Christensne og Kristine Holst.)

    Alle, der har behov for et ekstra år i børnehaven, skal have mulighed for at udskyde deres skolestart.

    Derfor er der blevet afsat en pulje penge, som skal give et økonomisk løft til kommunerne, og skal dække udgifterne for en udskudt skolestart, men også til at styrke både dagtilbud og skolernes arbejde med at sikre børn en god skolestart.

    Det er lederen i barnets dagtilbud, som vurderer, i samarbejde med pædagoger, forældre og skolelederen på barnets kommenende, hvorvidt der er behov for, at barnet bliver et ekstra år i børnehaven.

    Der er afat 109 millioner kroner i 2023, 200 millioner kroner i 2024 og 202 millioner kroner 2025 samt 200 millioner kroner årligt fra 2026 til området.

    Læreruddannelsen og fritidstilbud får et økonomisk løft. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

    I finansloven bliver der også afsat penge til at styrke både læreruddannelse og de forskellige fritidstilbud for børn og unge.

    Læreruddannelsen skal styrkes med udgangspunkt i en række anbefalinger, som netop er blevet offentliggjort fra udviklingsgruppen for en ny læreruddannelse, der er nedsat af uddannelses- og forskningsministeriet.

    Men hvordan pengene konkret skal fordeles, er noget som regeringen og aftalepartierne videre skal diskutere. Der er afsat 65 millioner kroner i 2022 og 125 millioner kroner årligt fra 2023 og frem til at styrke læreruddannelsen.

    Derudover kommer der også et løft af diverse fritidstilbud for børn og unge, såsom fritidshjem og klubtilbud, da de spiller en stor rolle for børn og unges trivsel og udvikling.

    Derudover er aftalepartierne blevet enige om, at der ikke er et godt nok kendskab til normeringerne i fritidstilbud, og derfor bliver der også startet en aftale herom.

    I alt afsættes der 46,8 millioner kroner i 2022 og 123,4 millioner krone årligt i perioden 2023-2025 til at løfte skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud.

  14. I dag kl. 13:48

    Hele landet ventes at blive ramt af snevejr i denne uge

    Det meste af landet står til at opleve sne i denne uge. I Nordjylland ligger der fortsat sne mange steder fra sidste uges snefald. Her er det i Hjørring.

    Vinteren er kommet stærkt fra start i år, hvis man kigger på snefald og temperaturen. Meget friske dage, hvor vind fra øst holder os under frysepunktet, og det giver et vinterlandskab nogle steder i Danmark.

    Men senere i denne uge kan det hvide landskab udvides ganske betragteligt. Allerede i morgen er der chancer for snefnug i luften, siger Anders Brandt, vejrvært ved DR Vejret.

    - Det kan stedvis give lidt slud eller sne. Det bliver dog nok ikke de store mængder, og så vil sneen ved temperaturer lige omkring frysepunktet falde som den våde tunge tøsne.

    Søndag lå der stadig pæne mængder sne i det meste af Nordjylland, her Øksedal nær Sebbersund. Torsdag kan der bliver føjet 5-8 centimeter yderligere til, fordi temperaturen ser ud til at holde sig i ro omkring frysepunktet.

    På trods af de lidt spinkle chancer for en kælketur tirsdag, så venter der en bedre mulighed senere på ugen. Der er nemlig en større front på vej mod Danmark, og samtidig holder temperaturen sig tæt på frysepunktet. Det fortæller Anders Brandt.

    - Torsdag kommer der et nedbørsområde op over store dele af landet fra sydøst. Det er endnu noget usikkert, hvad der præcis kommer til at ske, men meget tyder på, at der er en overgang i løbet af torsdagen, og natten til fredag kan der komme udbredt sne, siger han og retter igen blikket mod den nordlige del af landet, der også i sidste uge fik mest opmærksomhed i vejrudsigterne.

    - I den østlige del af landet og i Nordjylland ser det ud til at ske ved temperaturer lige omkring eller endda under frysepunktet. Og med en frisk til hård vind fra sydøst er der de steder risiko for snefygning.

    I nogle prognoser for snedybden kan man se, at der vil ligge mest sne i Nordjylland, hvor estimatet hedder omkring 25 centimeter fredag. Men med i de centimeter er altså også den sne, der allerede i dag ligger.

    I resten af landet, der lige nu er ret golt og gråt, siger prognosen mellem 5 og 8 centimeter sne op til weekenden.

  15. I dag kl. 13:09

    Børn får bedre mulighed for senere skolestart, hvis der er brug for et ekstra år i børnehave

    Som en del af den finanslovsaftale, der faldt på plads i dag, har man aftalt at sætte penge af til, at børn får bedre mulighed for at starte senere i skole, hvis der er behov for det.

    Der afsættes 109 millioner kroner til det i 2023, der vokser til 200 millioner kroner årligt fra 2026.

    Partierne bag aftalen er enige om, at der skal være mulighed for at starte et år senere i skole, hvis et barn trivselsmæssigt, socialt og fagligt har brug for et år mere i børnehave.

    Det er børnehaven, pædagogerne, forældrene og skolelederen, der skal vurdere, om der er behov for senere skolestart. Men i sidste ende er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutningen.

  16. I dag kl. 12:24

    Hackere truer med at offentliggøre stjålet data fra Vestas

    Vestas, der er blandt Danmarks allerstørste virksomheder, melder nu ud, at hackere har haft held med at stjæle data fra virksomheden.

    19. november blev Vestas ramt af et cybersikkerhedsangreb. Senere har DR afsløret, at der var tale om et ransomwareangreb, altså at hackernes formål var pengeafpresning.

    Nu oplyser selskabet så, at hackerne er lykkedes med at stjæle data, og at disse potentielt kan være blevet tilbudt til en tredjepart.

    - Desværre lykkedes det angriberne at stjæle data fra Vestas, og den data er blevet delt eksternt på ulovlig vis, lyder det fra Henrik Andersen, der er administrerende direktør i Vestas.

    DR Nyheder kan konstatere, at ransomwaregruppen Lockbit, som menes at have russisk ophav, på sin hjemmeside truer med at offentliggøre kompromitteret data fra Vestas.

    Tidsfristen lyder på lidt over et døgn.

    Vestas bekræfter over for DR, at det er gruppen Lockbit, der har angrebet virksomheden.

  17. I dag kl. 11:50

    Tandpleje bliver gratis for unge mellem 18 og 21

    Som en del af finansloven for næste år bliver tandpleje gratis for unge mellem 18 og 21 år.

    Det har partierne bag aftalen - regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne - lige præsenteret i forbindelse med, at de er blevet enige om en ny finanslov.

    Til det bliver der afsat 40 millioner kroner i 2022, 170 millioner kroner i 2023, 260 millioner kroner i 2024 og 350 millioner kroner i 2025 og frem.

    Gratis tandpleje har været noget af det, Enhedslisten havde med til forhandlingerne om finansloven. Partiet havde ønsket, at den gratis tandpleje skulle gælde for 18-25-årige.

  18. I dag kl. 11:43

    Ny finanslov sætter mere end 100 millioner kroner af til fødende årligt

    Forholdende på fødeafdelingerne på landets hospitaler har været blandt de større politiske diskussioner den seneste tid. Især på grund af historier om mangel på personale og for meget travlhed.

    Det vil man i finansloven for næste år gøre noget ved. Derfor bliver der næste år sat 100 millioner kroner af til området, som så skal vokse til 150 millioner kroner årligt i 2025.

    Hvordan pengene konkret skal bruges er dog ikke aftalt endnu.

    SF's Pia Olsen Dyhr kalder det "børnenes finanslov", blandt andet fordi der også bliver indført et loft over antallet af elever i klasserne i 0. til 2. klasse på 26 elever.

  19. I dag kl. 12:09

    Finanslov 2022: Gratis tandlægehjælp til unge og slut med håndværkerfradraget

    Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne står bag aftalen om næste års finanslov. (Grafik: Morten Fogde, DR Nyheder) (© Scanpix)

    Det kan være dyrt at få tjekket tænderne. Og det fylder måske mere i budgettet, når man er ung.

    Men fremover bliver det gratis, hvis man er mellem 18 og 21 år.

    Sådan lyder det fra regeringen og støttepartierne - SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. Også Alternativet og Kristendemokraterne er med.

    Lige nu fremlægger de finansloven for 2022.

    Vi holder hånden under vores velfærd. Der er, i forhold til vores skoler, vores børn og vores ældre, sat penge af,
    Nicolai Wammen, finansminister (S)

    - Vi holder hånden under vores velfærd. Der er sat penge af til vores skoler, vores børn og vores ældre, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

    Og gratis tandlægehjælp for unge mennesker er altså en af de ting, de er nået til enighed om.

    I aftalen ligger mulighed for gratis tandeftersyn- og pleje af tænderne gennem den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

    - Det er en stærk velfærdsrettighed, og vi synes, det er skørt, at hvis man brækker benet, kan man få hjælp i sundhedsvæsenet, men hvis man knækker en tand, så dækker velfærden ikke, siger politisk ordfører i Enhedslisten Mai Villadsen, der er glad for, at unge nu får den gratis tandpleje.

    Derudover har partierne bestemt, at du ikke længere skal kunne få et skattefradrag, hvis du har haft hjælp fra håndværkere.

    Håndværkerfradraget bliver nemlig afskaffet.

    Det er Radikale Venstres formand Sofie Carsten Nielsen godt tilfreds med:

    - Vi dropper det håndværkerfradrag, der har sat bål til et i forvejen ophedet bolig- og byggemarked.

    Regeringen og aftalens partier er også blevet enige om, at der skal være et loft over, hvor mange børn der fremover må sidde på skolebænken i de mindste klasser i folkeskolerne.

    Helt konkret skal der være et loft på 26 elever i 0.-2. klassetrin.

    - Det er der, hvor udfordringen er allerstørst for vores børn, i forhold til at have ro på, have stilhed i klassen og have opmærksomhed omkring det enkelte barn, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, der kalder det 'Børnenes finanslov.'

    I særlige tilfælde kan loftet dog hæves til 28 børn.

    Det er ikke kun et loft over antallet af børn i klasseværelserne, som partierne har besluttet i denne omgang.

    Vi dropper det håndværkerfradrag, der har sat bål til et i forvejen ophedet bolig- og byggemarked.
    Sofie Carsten Nielsen, formand Radikale Venstre

    Man skal også have lov at lade sit barn blive i børnehaven, hvis man ikke synes, det er parat til at starte i skole. Det skal ske ud fra en vurdering lavet af lederen for dagtilbuddet, pædagoger, forældre og skolelederen på barnets kommende skole.

    Og så skal der bruges penge på at forbedre uddannelsen af dem, der underviser vores børn i dansk og matematik, og meget andet, i de første 10 år af deres skoletid. Læreruddannelsen skal med andre ord have et løft.

    I løbet af weekenden har regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fremlagt flere delaftaler som en del af Finansloven.

    Klokken 21.00 søndag aften fremlagde de den sidste delaftale i denne finanslov. Aftalen er en sundhedpakke, der tilfører én milliard kroner til sundhedsvæsenet. De penge skal gå til at afhjælpe det pres, der lige nu er på blandt andet sygehusene.

    Det er endnu ikke klart, hvordan pengene præcis skal skaffe mere arbejdskraft og afhjælpe pukler. Pengene skal nemlig uddeles af regionerne, der beslutter hvor pengene bliver brugt bedst.

    Men det er ikke kun sundhedsvæsenet, der har fået opmærksomhed.

    I lørdags var det en delaftale om klima, der så dagens lys.

    Her har partierne besluttet, at der skal produceres næsten dobbelt så meget strøm fra havvindmøller frem mod 2030, som der bliver i dag. Helt præcist to gigawatt mere end det, der allerede er planlagt.

    Desuden er der også blevet afsat penge til at reducere udledningen af CO2 frem mod 2025 med 0,5 mio. tons.

  20. I dag kl. 11:38

    Håndværkerfradraget forsvinder 1. april

    Det går rigtig hurtigt i byggebranchen for tiden. Måske endda for hurtigt.

    I hvert fald mener finansminister Nicolai Wammen, at byggesektoren skal køles lidt ned. Det siger han i forbindelse med præsentationen af finansloven for næste år, som regernigen er blevet enige med SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne om.

    For at køle det hele lidt ned bliver håndværkerdelen af den såkaldte boligjobordning - også kendt som håndværkerfradraget - afskaffet fra 1. april.

    Samtidig vælger man at udskyde renoveringsprojekter i den offentlige sektor for omkring to milliarder kroner.

  21. I dag kl. 11:36

    Et flertal af EU-landene bakker op om EU-mindsteløn. Men Danmark er fortsat imod

    Der er brug for en lovbestemt EU-mindsteløn, lydet der fra et flertal af medlemslandenes regeringer, som her til formiddag har vedtaget et fælles mandat til de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet.

    Den danske regering er dog imod forslaget, og derfor stemte social- og ældreminister Astrid Krag (S), der repræsenterer regeringen ved dagens møde i Bruxelles, imod den fælles indstilling.

    I Danmark er det nemlig arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der hovedsageligt fastsætter løn- og arbejdsvilkår. Derfor frygter et bredt flertal i Folketinget, at Danmark kan blive tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn ad bagvejen.

    Direktivet gælder dog kun lande med mindsteløn, hvilket Danmark ikke har. Og man har fået forsikringer om, at det ikke vil betyde noget for den danske model.

    De afgørende forhandlinger mellem EU-landenes regering og Europa-Parlamentet går efter planen i gang i begyndelsen af det nye år.

  22. I dag kl. 11:33

    Sydafrika opruster sine hospitaler: Omikron har sat skub i fjerde bølge

    De sydafrikanske hospitaler gør nu klar til at tage imod endnu flere patienter, efter smittetallene i den seneste tid er steget voldsomt.

    Det oplyser landets præsident, Cyril Ramaphosa, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Ifølge præsidenten bliver Sydafrikas fjerde bølge drevet frem af Omikron-varianten, som landets forskere identificerede for knap to uger siden. Fra mandag til fredag i i sidste uge steg antallet af dagligt smittede fra 2.300 til mere end 16.000.

    Omikron-varianten lader til at udgøre størstedelen af de nye smittetilfælde i størstedelen af Sydafrikas ni provinser, lyder det fra Cyril Ramaphosa, som samtidig opfordrer flere sydafrikanere til at tage imod vaccinen.

  23. I dag kl. 11:27

    Omikron-ramt skole holder eleverne hjemme indtil torsdag

    I fredags blev det bekræftet, at en lærer på Aalestrup Skole i Vesthimmerlands Kommune er smittet med den nye Omikron-variant.

    Siden er tre elever blevet smittet - dog er det uvist, om det også er med den nye variant.

    Skolen vil holde lukket indtil torsdag, og fundet af varianten har stor betydning i lokalsamfundet, fortæller direktør i kommunens børne- og arbejdsmarkedsforvaltning, Morten Lund.

    - Det, der gør det svært, er, at vi er helt ude i tredje led. Nogle gange er det håndboldtrænere, som også skal lade sig isolere. Det betyder, at vi per automatik kommer til at lukke dele af vores samfund ned, hvis der kommer ret mange flere Omikron-tilfælde.

  24. I dag kl. 11:18

    Ny tysk kansler indfrier sit første valgløfte: Halvdelen af hans ministre er kvinder

    Otte kvinder og otte mænd.

    Sådan lyder kønsfordelingen på det nye tyske ministerhold under den kommende kansler, socialdemokraten Olaf Scholz.

    - Det afspejler det samfund, vi lever i, hvor mænd og kvinder hver udgør halvdelen af befolkningen - og hvor kvinder derfor også skal have halvdelen af magten, siger Olaf Scholz under præsentationen af de nye socialdemokratiske minister her til formiddag.

    De to andre kommende regeringspartier, miljøpartiet De Grønne og det liberale parti FDP, præsenterede deres ministre i sidste uge.

    Olaf Scholz lovede i valgkampen en lige kønsfordeling i regeringen, hvis han blev kansler. Derfor stod det i sidste uge klart, at fire af hans syv socialdemokratiske ministre måtte være kvinder, hvis han skulle leve op til sit eget valgløfte.

    Olaf Scholz skal rent formelt vælges af det tyske parlament, Forbundsdagen, ved en afstemning på onsdag, før han officielt overtager kanslerposten fra Angela Merkel.

  25. I dag kl. 11:07

    Tre LTF-medlemmer er dømt for drabsforsøg

    Tre mænd med tilknytning til den forbudte bande Loyal To Familia (LTF) er i dag ved Retten i Glostrup blevet kendt skyldige i drabsforsøg på en mand fra en rivaliserende bande, skriver Ritzau.

    De tre mænd sad i maj 2020 i en bil og ventede i seks timer på at slå en mand ihjel - blandt andet bevæbnet med en maskinpistol. Det skete over for Café Victoria i Hvidovre, hvor de ventede på, at manden, der boede et par etager over caféen, skulle dukke op i sin lejlighed.

    Det gjorde han dog aldrig. Og der blev aldrig skudt mod ham.

    De tre mænd er altså derfor dømt for at planlægge drabsforsøget, og ikke for reelt at føre det ud i livet.

  26. I dag kl. 10:55

    To milliarder til sundhedsvæsenet havde været bedre end én. Men det havde ikke været dobbelt så godt, siger ekspert

    Det er nu op til regionerne at fordele pengene (Foto: Grafik: Katrine Holst Nielsen)

    Én milliard er godt. To milliarder ville også være godt. Men ikke dobbelt så godt.

    Sådan lyder analysen fra Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, efter at Folketinget i går blev enige om en "coronavinterpakke" i finansloven, som sikrer en ekstra milliard kroner til det pressede sundhedsvæsen.

    Det er vigtigt at huske, at det er en covid-19-krisepakke, og derfor tror jeg, at der på de enkelte sygehuse lige nu laves opgørelser over, hvor skoen trykker mest.
    Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard

    - For en milliard kan man få rigtig meget personaletid. Det er jo lønkroner, det er ekstrabetaling, og det er jule- og vintertillæg til en trængt sektor, der har knoklet hårdt de sidste tre-fire år. De ville kunne mærke et lønloft, som der vil blive behov for de næste tre-fire måneder, siger Jes Søgaard.

    Det er regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, der er blevet enige om den ekstra pose penge. Pengene er ekstraordinære midler, hvis primære funktioner er at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på sygehusene.

    - Jeg vil sige det sådan, at to milliarder havde været bedre end én. Men det havde ikke været dobbelt så godt. Man kan nå rigtig meget med én, og det betyder først og fremmest, at man skal forsøge at undgå at smøre dem for tyndt ud på brødet. Vi skal have nogle penge ud til de forskellige faggrupper, og jeg er faktisk ikke sikker på, at man kunne få dobbelt så meget personaletid med to milliarder, siger Jes Søgaard.

    Jeg tror, at man skal sige, at regeringen sagde, at man gerne ville have en vinterpakke, efter de havde været under massivt pres fra både SF og Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne.
    Politisk analytiker Pia Glud Munksgaard

    - Det handler om, at der simpelthen er et bestemt antal sygeplejersker og bioanalytikere, og derfor mener jeg, at en milliard er meget fornuftigt.

    Det er nu op til regionerne at beslutte, hvor pengene i sidste ende skal bruges. Det skal ske i dialog med de faglige organisationer.

    Og netop dét er en vigtig pointe, påpeger Jes Søgaard.

    - Der må ikke gå for meget arbejdsmarkedspolitik i det her. Det er vigtigt at huske, at det er en covid-19-krisepakke, og derfor tror jeg, at der på de enkelte sygehuse lige nu laves opgørelser over, hvor skoen trykker mest.

    Sådan lød det i går fra Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

    Derfor er det også svært for Jes Søgaard at vurdere, hvor pengene kommer til at få mest gavn.

    - De ved meget mere om det ude hos de enkelte sygehusdirektioner, og de informationer må gå opad til regionen og videre til forretningsudvalgene og i de enkelte regionsråd, og så må de bruge den viden, når de forhandler med medarbejdergrupperne.

    Jes Søgaard siger, at rent politisk sender det et signal til sundhedsvæsenet om, at man anerkender, at branchen er spændt hårdt for.

    Samme analyse kommer fra Pia Glud Munksgaard, der er politisk analytiker i DR Nyheder.

    Hun understreger dog, at idéen til en coronavinterpakke i højere grad blev født i støttepartiernes have - og ikke så meget regeringens.

    - Jeg tror, at man skal sige, at regeringen sagde, at man gerne ville have en vinterpakke, efter de havde været under massivt pres fra både SF og Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne.

    - For de partier har det været helt afgørende, at man fandt nogle penge, der kunne komme til hjælp ude i sundhedsvæsenet, siger hun.

  27. I dag kl. 10:55

    LIVE: Finansloven præsenteres

    Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede finansloven. (Arkivfoto) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvad? Finansloven for næste år blev her til formiddag præsenteret ved et pressemøde i Finansministeriet.

  28. I dag kl. 10:48

    Håb for nordjyder, der fik p-bøder efter vild snestorm

    I Nørresundby kunne en bilist stå op til en parkeringsbøde, efter en voldsom snestorm havde ramt hele Nordjylland onsdag. (Foto: (privatfoto))

    Flere nordjyder kunne morgenen efter den voldsomme snestorm i sidste uge slå øjnene op til en frisk parkeringsafgift i forruden.

    For flere havde nemlig smidt bilen noget ureglementeret for at komme hurtigt hjem gennem snestormen, og parkeringsvagterne fra Q-Park var altså klar til at uddele kontrolafgifter på de snedækkede biler om morgenen dagen efter.

    Men der er muligvis godt nyt til flere af de nordjyder, der føler sig overordentligt uretfærdigt behandlet af Q-Park.

    Der har jo været nogle af de personer her, der ikke engang kunne flytte deres bil og politiet frarådede al kørsel. Er det så rimeligt at pålægge en afgift? Det er jeg ikke sikker på, at det er.
    Dennis Lange, chefkonsulent FDM

    I hvert fald er vurderingen fra FDM, Danmarks største interesseorganisation for bilister, at flere af bøderne givet efter snestormen kan erklæres ugyldige, hvis de indgives for det såkaldte Parkeringsklagenævn.

    - Hvis et vilkår for en bøde er urimeligt, kan det tilsidesættes indenfor aftaleloven. Min vurdering vil være, at der er episoder i løbet af den her snestorm, hvor man vil vurdere, at det er urimeligt, at bøderne er blevet uddelt, siger Dennis Lange, chefkonsulent hos FDM og repræsentant for FDM hos Parkeringsklagenævnet.

    DMI kunne torsdag blandt andet registrere den største snedybde målt siden 2018, men det stoppede altså ikke p-vagterne fra Q-Park.

    Han mener blandt andet, at det faktum, at Nordjyllands Politi var ude at fraråde kørsel, peger i retning af, at det vil være urimeligt at kræve, at bilisterne skulle fortsætte med at køre i jagten på en "lovlig" parkeringsplads.

    - Der har jo været nogle af de personer her, der ikke engang kunne flytte deres bil, og politiet frarådede al kørsel. Er det så rimeligt at pålægge en afgift? Det er jeg ikke sikker på, at det er, lyder det fra Dennis Lange.

    Forelagt vurderingen fra FDM, lyder det fra Forbrugerrådet Tænks repræsentant i Parkeringsklagenævnet Vibeke Myrtue Jensen:

    - Det tænker jeg, at FDM har ret i. Det lyder, som om flere har været ude i en force majeure, og bøderne skal behandles derefter.

    Nordjyllands Politi frarådede al kørsel i snestormen.

    Betyder en force majeure, at man vil få medhold i klagen?

    - Det kan jeg ikke svare på. Sagerne vil blive behandlet konkret. Ved uenighed mellem branchen og forbrugersiden bliver dommeren tungen på vægtskålen, siger Vibeke Myrtue Jensen.

    Sagen med de nordjyske parkeringsbøder bekræfter dog det billede, man hos Forbrugerrådet Tænk ser i Parkeringsklagenævnet.

    - Jeg tænker, at det bekræfter, hvad der er mange, der skriver i deres klager. At der ikke er meget konduite i branchen, siger Vibeke Myrtue Jensen.

    Også hos FDM studser man over, at Q-Park torsdag morgen sendte deres p-vagter i felten.

    - Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at man som p-selskab skal ud og give bøder lige præcis der, når man har en situation, hvor en hel landsdel er dækket af sne, og politiet i en periode fraråder udkørsel.

    Hvad er der sket siden de private p-selskaber for alvor rykkede ind på markedet?

    - Det er vores opfattelse, at de private p-vagter går mere til stregen end de offentlige. De er jo i sidste ende også sat i verden for at tjene penge.

    - Vi har ikke noget imod privat parkeringskontrol, men tingene skal jo også ske fair og rimeligt, og det sker, at det ikke altid er tilfældet, siger Dennis Lange.

    Både Dennis Lange og Vibeke Myrtue Jensen understreger, at de enkelte parkeringsafgifter altid skal vurderes konkret.

    Derfor opfordrer de også alle nordjyder, der føler sig uretfærdigt behandlet af Q-Park til at indgive deres klage til Parkeringsklagenævnet, hvis Q-Park ikke selv vurderer, at den skal omstødes.

    - Det, vi ser, er, at der er en del klager, hvor folk ikke får medhold hos parkeringsselskabet, men når de så skriver til Parkeringsklagenævnet, så kan selskabet finde på at frafalde bøden, fordi de godt kan se, at de måske taber sagen, siger Vibeke Myrtue Jensen.

    Ingen af parkeringsselskabernes brancheorganisation, DPPB’s, medlemmer af Parkeringsklagenævnet ønsker at udtale sig om "snebøderne".

    Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Q-Parks administrerende direktør Alex Pedersen på vurderingen fra FDM og Forbrugerrådet Tænk, men fredag sagde han til DR Nyheder:

    - Det er jo sådan, at vi driver opsyn på parkeringspladser, og de pladser skal jo bruges af dem, de er bestemt til. Vores opgave er at sikre, at de her pladser er ledige.

    Men kunne I ikke også vise lidt overskud eller storsind på sådan en dag?

    - Jeg er også ret sikker på, at mine p-vagter har vist stor konduite i denne her situation, og hvis nogen synes, de har fået en afgift, de ikke har haft en reel chance for at forhindre, så skal man lave en indsigelse, så vi kan kigge på det.

  29. I dag kl. 10:45

    Amnesty: Taliban løslader mænd dømt for hustruvold

    Taliban, den militante gruppe der sidder på magten i Afghanistan, har løsladt en række mænd, der er dømt for hustruvold. Samtidig har de lukket flere krisecentre for kvinder.

    Det viser en rapport fra menneskerettighedsgruppen Amnesty International.

    - Kvinder og piger, der har overlevet kønsbaseret vold, er reelt blevet ladt i stikken i Afghanistan. Deres støttenetværk er blevet skilt ad, og deres tilflugtssteder er mere eller mindre forsvundet, siger Amnesty Internationals generalsekretær, Agnès Callamard.

    En jurist, som Amnesty har talt med, siger, at hun var involveret i domme for hustruvold mod over 3.000 mænd i året op til Talibans magtovertagelse.

  30. I dag kl. 11:15

    Fire års fængselsdom til Myanmars demokratiforkæmper er en 'parodi på retfærdighed'

    Den 76-årige Aung San Suu Kyi har siddet i husarrest siden kuppet den 1. februar. (Arkivfoto) (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

    Fire år bag tremmer.

    Sådan lød dommen i dag over Myanmars afsatte leder, Aung San Suu Kyi, der her til morgen blev idømt to år for at opildne til oprør mod landets militærstyre og to år for at forbryde sig mod landets corona-restriktioner.

    Det oplyste unavngivne kilder i Myanmars militærstyre til flere internationale medier her til morgen.

    Dagens domsafsigelser er formentlig kun de første i en række af domme, der venter demokratiforkæmperen. Hele 11 sager er nemlig blevet rejst mod Myanmars tidligere leder, siden hun og den demokratisk valgte regering blev afsat ved et militærkup i starten af februar.

    Aung San Suu Kyi har erklæret sig uskyldig i samtlige anklager mod hende, som tæller alt fra ulovlig besiddelse af walkie talkier til brud på landets hemmelighedslov.

    Sagen mod den afsatte leder har fundet sted i dyb hemmelighed. Ingen journalister eller observatører er blevet tilladt adgang, og Aung San Suu Kyis forsvarsadvokat har fået forbud mod at udtale sig til pressen.

    Dagens dom kommer heller ikke som nogen overraskelse, fortæller Susanne Kempel, antropolog og Myanmar-kender, som har talt med Aung San Suu Kyis forsvarsadvokat.

    - Det er ikke overraskende, hverken for ham eller andre, så han fortsætter ufortrødent, fortæller hun.

    Også den afsatte præsident, Win Myint, er blevet idømt en fængselsstraf på fire år, skriver Reuters. Det er endnu uvist, om Aung San Suu Kyi, der har siddet i husarrest siden militærkuppet, nu vil blive fængslet.

    Hun skal møde for retten igen den 14. december, hvor hun står overfor anklager om ulovlig besiddelse af walkie talkier under sin husarrest.

    De hårde domme, der er blevet givet til Aung San Suu Kyi på baggrund af falske anklager, er det seneste eksempel på militærets beslutsomhed i forhold til at udrydde al modstand og kvæle alle friheder i Myanmar.
    Amnesty International

    Amnesty International kalder dagens dom over den tidligere leder for et forsøg på at kvæle den folkelige modstand i Myanmar.

    - De hårde domme, der er blevet givet til Aung San Suu Kyi på baggrund af falske anklager, er det seneste eksempel på militærets beslutsomhed i forhold til at udrydde al modstand og kvæle alle friheder i Myanmar, lyder det i en meddelelse.

    I organisationen Aseran Parliamentaries for Human Rights kalder man dommen for "en parodi på retfærdighed".

    - Der er ingen, der lader sig snyde af dagens dom. Lige siden dagen for kuppet har det været helt tydeligt, at anklagerne mod Aung San Suu Kyi og dusinvis af andre parlamentsmedlemmer er intet andet end en undskyldning, der skal retfærdiggøre militærstyrets illegitime magtovertagelse, lyder det ifølge The Guardian i en udtalelse fra organisationens leder, Charles Santiago.

    Også hos FN er fordømmelsen klar.

    - Dommen over statsrådgiveren (Aung San Suu Kyi, -red.) efter en falsk retssag, gennemført under mørklagte retsmøder foran en militærkontrolleret domstol er intet andet end politisk motiveret, lyder det fra FN's menneskerettighedskommissær, Michelle Bachelet.

    Det er langt fra første gang, at Aung San Suu Kyi får frataget sin frihed. Hun har også tidligere tilbragt 15 år i husarrest for at modsætte sig militærstyret.

    Hun har dog været på fri fod siden 2010, og i november 2020 genvandt hendes parti, National League for Democracy (NLD), magten i landet ved et jordskredsvalg.

    Det efterfølgende militærkup fandt sted efter anklager fra militæret om, at Aung San Suu Kyi havde begået valgsvindel – en anklage, der er blevet afvist af både internationale valgobservatører og Myanmars egen valgkommission.

    Militærkuppet udløste voldsom folkelig modstand og, i månederne efter kuppet gik hundredtusinder på gaden for at kræve den demokratisk valgte regering genindsat.

    Som konsekvens slog militærstyret hårdt ned på demonstranterne, og mindst 1.300 civile blev ifølge organisationen Assistance Association for Political Prisoners dræbt af myndighederne. Mere end 10.600 er blevet anholdt.

    Demonstranter på gaden i protest mod militærets magtovertagelse i Mandalay, Myanmar, den 22. februar 2021. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Spørger man Susanne Kempel er der ingen tvivl om, at de mange anklager mod Aung San Suu Kyi, som også tæller anklager om højforræderi, er et forsøg på at holde hende væk fra den politiske arena resten af hendes dage.

    - Det her er helt tydeligvis et forsøg fra militærets side på at fjerne hende fra den politiske proces i Myanmar og spærre hende inde for livstid, en gang og for alle.

    Og der er heller ikke mulighed for, at Aung San Suu Kyi får en retfærdig rettergang, mener hun.

    Hun bliver stadig set som folkets leder, som folkets mor.
    Susanne Kempel, Myanmar-kender

    - I Myanmar er domstolene stadigvæk indirekte underlagt militæret. Selv med 10 års semidemokratisk styre har der ikke været nogle reformer af domstolene. Og det er der så tydeligvis heller ikke udsigt til nu, hvor militæret har taget magten igen, siger hun og fortsætter:

    - Så nej, det er er ikke en retfærdig rettergang, og det er det heller ikke for de tusinder andre, der er blevet dømt her over de sidste måneder.

    Aung San Suu Kyis internationale stjerne er falmet betragteligt, efter Myanmars hær i 2017 indledte en offensiv mod det muslimske rohingya-mindretal, der drev op mod en million mennesker på flugt.

    Offensiven udløste international fordømmelse og en anbefaling fra FN om, at Myanmars hærchef og andre ledere i hæren burde retsforfølges for folkedrab.

    Der blev også rettet skarp kritik mod Aung San Suu Kyi, der ellers førhen er blevet hyldet som en af verdens største demokratiikoner og endda har modtaget Nobels fredspris.

    Demonstranter på gaden for at protestere mod militærstyret i Myanmars hovedstad, Yangon, i går, søndag den 5. december 2021. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Men i Myanmar står størstedelen af befolkningen stadig bag Aung San Suu Kyi, fortæller Susanne Kempel.

    - Folket står bag hende. Ved det valg, der var sidste år, vandt hendes parti 83 procent af pladserne i parlamentet. Hun bliver stadig set som folkets leder, som folkets mor.

    Skulle hun ende bag tremmer, så er det dog ikke ensbetydende med, at kampen for demokrati er ovre i Myanmar, mener Susanne Kempel.

    - Den unge generation ser op til hende, men de ser også videre. De kigger mod fremtiden. Så det, at hun bliver sat udenfor politik, stopper ikke deres kamp, siger hun.

    Artiklen er opdateret kl. 11.15 med en faktaboks over de samlede anklager mod Aung San Suu Kyi og et citat fra FN's menneskerettighedskommissær.

  31. I dag kl. 10:41

    Der har været mange ’julemænd’ gennem historien. Her er 8, du måske aldrig har hørt om

    (Foto: Library of Congress)

    Han suser over nattehimlen i sin kane trukket af en flyvende rensdyrspand. Med røde gevandter, hvidt fuldskæg og en rungende latter, kravler han ned gennem skorstenen og deler gaver ud til alverdens artige børn juleaften.

    Sådan kender vi julemanden.

    Men faktisk har der været mange forskellige julemands-lignende karakterer gennem historien – og vejen frem til den moderne version snor sig gennem flere tusinde års religion, folketro, emigration og kommercialisering.

    Her er nogle af de mange andre 'julemænd', der har huseret gennem historien:

    (OBS: Denne artikel er en opdateret version af en artikel, der udkom første gang i 2017.)

    Odin på sin flyvende hest, Sleipner. (© (c) Scanpix)

    Ved midvinter holdt vikingerne jól. Man fejrede, at man nu var igennem årets mørkeste måneder, og var på vej mod lysere tider.

    Ifølge vikingernes nordiske asatro red guden Odin ved denne tid over nattehimlen på sin ottebenede hest Sleipner.

    Odin bar en kappe, havde langt, hvidt skæg og på hans skuldre sad de to ravne, Hugin og Munin. De hjalp ham med at afgøre, hvem blandt menneskene, der havde været gode og hvem, der havde været onde i løbet af året.

    Fra sin flyvende hest delte han gaver ud til de gode og straffede de onde.

    'Old Father Christmas', som han er portrætteret i Charles Dickens' 'A Christmas Carol' fra 1843. (© Wiki Commons)

    Den mytiske baggrund for den kristne figur Father Christmas synes at være en lokal engelsk figur, som kan spores tilbage til før-kristen tid.

    Han symboliserede forårets komme, og var iført en grøn kåbe samt en krans af kristtjørn, vedbend eller mistelten, som i dag stadig forbindes med juletiden.

    Fader Jul kom ikke med gaver, men gik i stedet fra hus til hus og spredte glæde og håb. Det var kutyme at byde Fader Jul på en bid mad og noget at drikke, når han kom forbi.

    Bedstefar Frost illustreret i 1932. (© Wiki Commons)

    Bedstefar Frost, eller Ded Moroz, er en førkristen, slavisk vintertroldmand og skovens hersker. Han har langt hvidt skæg, bærer typisk en blå eller rød pelskappe, russiske valenki-støvler og i sin hånd har han en magisk stav.

    Bedstefar Frost rider i en traditionel russisk slæde, og sammen med sin hjælper, Snepigen, deler han gaver ud til børnene på nytårsaften.

    I sagn beskrives det, hvordan han både gav gaver til de gode og straffede de onde.

    Bedstefar Frost kunne for eksempel finde på at kidnappe børn, og først aflevere dem tilbage, når forældrene havde givet ham gaver.

    I Rusland og dele af Østeuropa fejrer man stadig Bedstefar Frost, selv om han i dag ligger i hård konkurrence med den vestlige julemand.

    Ikon af Sankt Nikolaus fra 1294. (© Wiki Commons)

    Historien om julemanden, som vi kender ham, tager for alvor fart omkring år 300, hvor Nikolaus var biskop i den græske by Myra i det nuværende Tyrkiet.

    En legende fortæller, hvordan en fattig mand i Myra havde tre døtre, som han ikke havde råd til at give medgift til et ægteskab. Derfor stod pigerne til en fremtid i prostitution, og faderen var dybt ulykkelig.

    Nikolaus hørte om den fattige mand, og besluttede sig for at hjælpe ham. Men han måtte gøre det i al hemmelighed for ikke at bringe den fattige mand i forlegenhed.

    I ly af natten kastede Nikolaus en pose med guldmønter ned gennem skorstenen. Posen landede i en strømpe, der hang til tørre ved ildstedet, og døtrenes skæbne var reddet.

    Sankt Nikolaus blev en meget populær helgen i de katolske lande, og var kendt for at være børnenes og sømændenes beskytter.

    Han blev især fejret på sin navnedag den 6. december, men traditionen nåede aldrig helt til Danmark.

    Sinterklaas og Sorte Piet på hollandsk julekort fra ca. 1890. (© Scanpix)

    I Holland dyrkede man Sankt Nikolaus meget, og som en videreudvikling af helgenen opstod figuren Sinterklaas i løbet af middelalderen.

    Han bar en rød kappe, bispehue og gylden stav. Ved sin side havde han hjælperen Sorte Piet, og sammen delte de gaver ud til børn på natten til Sankt Nikolausdag den 6. december.

    Sorte Piet er en førkristen figur, og et eksempel på, hvordan kristne og førkristne karakterer smelter sammen i den figur, vi senere kommer til at kende som julemanden.

    Hjælperen har de seneste år været udsat for den del kritik, fordi mange anser det for racistisk, når hollændere den dag i dag stadig maler sig sorte i ansigtet og optræder som Sorte Piet ved juletid.

    Madonna med Jesusbarnet. (Foto: Fiorentino © Scanpix)

    Efter reformationen i starten af 1500-tallet blev helgendyrkelse upopulær, og Sankt Nikolaus kom for en stund ud i kulden. I stedet fortalte man børnene, at det var Jesusbarnet, der kom med gaverne.

    I Danmark var det i mellemtiden typisk nisserne på gårdene, der stod for at uddele gaver og julemanden skulle en tur over Atlanten, før han for alvor blev en kendt skikkelse herhjemme.

    Santa Claus i Thomas Nasts tykke, røde udgave. (© Scanpix)

    Hollænderne havde til trods for reformationen svært ved at give slip på Sankt Nikolaus, og da de i 1600-tallet begyndte at udvandre til Amerika, tog de Sinterklaas med sig.

    Dog ændrede de dagen for uddeling af gaver fra Nikolausdag den 6. december til den 25. december, som man anså for Jesu fødselsdag.

    I USA blev Sinterklaas gradvist til Santa Claus, og figuren begyndte for alvor at nærme sig den opfattelse af julemanden, vi har i dag.

    I 1823 blev digtet 'A visit from St. Nicholas' udgivet og her blev det for første gang beskrevet, hvordan julemanden var en tyk og glad figur, der kom flyvende i en slæde trukket af otte rensdyr.

    Tegneren Thomas Nast portrætterede i 1863 denne tykke, rødklædte julemand i magasinet Harpers Weekly, og fortællingen om julemanden var næsten komplet.

    Nasts tegning dannede forlæg for utallige julekort, der blev sendt hjem til slægtninge i Europa og deriblandt Danmark.

    Og sådan gik det til, at danskerne for alvor fik kendskab til den røde julemand: Via julekort fra slægtninge i Amerika.

    'Den Gamle Jul' fra 'Peters Jul'.

    Første gang 'Julemanden' optrådte i Danmark, var i 'Peters Jul' fra 1866. Her hed han 'Den gamle Jul', og kom ikke med gaver, men med selve juleglæden.

    'Den Gamle Jul' havde et lys i hatten og gik rundt og lyttede ved byens døre. De steder, hvor børnene havde været frække, gik han forbi.

    Men de steder, hvor børnene havde været artige, gik han ind, tog lyset ned fra hatten og tændte juletræet, så julestemningen bredte sig.

    En julemand fra stormagasinet Illum deler gaver ud i julen 1951. (Foto: Sven Gjørling © Scanpix)

    Første gang julemanden optræder som gavegiver i Danmark, er i Louis Moes 'Julemandens Bog' fra 1898.

    Her kan børnene læse, hvordan julemanden sidder højt mod nord og maler legetøj hele året, som han deler ud juleaften sammen med sine to hjælpere Nissen og Juleenglen.

    Den gamle førkristne historie om nisserne fik altså lov til at levere videre side om side med julemanden i Danmark.

    Det var først i løbet af mellemkrigstiden, det blev almindeligt, at et medlem af familien klædte sig ud som julemand og delte gaver ud til børnene juleaften.

    Kilder: Caroline Nyvang, forsker og kulturhistoriker ved Det Kgl. Bibliotek, Information, historienet.dk, historie-online.dk, ZME Science, videnskab.dk.

  32. I dag kl. 09:31

    Sygeplejerskernes formand: Ny milliard kan fastholde sygeplejersker

    Det gør en forskel, at der nu er blevet afsat en milliard kroner ekstra til at fastholde og rekruttere personale i sundhedsvæsenet hen over denne vinter.

    Det mener formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

    - Det er simpelthen nødvendigt. Sygehusvæsenet er i knæ. Og det er rigtig vigtigt, at man nu kan fastholde medarbejdere og sikre aktivitet på hospitalerne, ved at regionerne går ind og laver særskilte aftaler for de forskellige medarbejdergrupper, siger hun.

    Den ekstra milliard blev aftalt som en delaftale om næste års finanslov i går.

  33. I dag kl. 09:23

    Præsident vinder valget i Gambia - men hans modstander vil ikke acceptere resultatet

    I Gambia har den siddende præsident, Adama Barrow, vundet præsidentvalget med omkring 53 procent af stemmerne.

    Det oplyser valgkommissionen i Gambia ifølge Ritzau.

    Hans nærmeste rival, Ousainou Darboe, fik omkring 28 procent af stemmerne.

    Sammen med to andre kandidater nægter Darboe dog at acceptere resultatet. Det begrunder de med "problemer ved valgstederne" uden at uddybe det nærmere eller fremlægge beviser på eventuelle uregelmæssigheder i form af stemmefusk, skriver Ritzau.

    Valget i lørdags var det første i 27 år uden deltagelse af den tidligere præsident Yahya Jammeh, der blev tvunget i eksil i Ækvatorial Guinea, efter at han i 2016 nægtede at acceptere et nederlag til Adama Barrow.

  34. I dag kl. 08:43

    Finansloven er på plads - aftalen præsenteres på et pressemøde klokken 11.30

    Finansminister Nicolai Wammen (S) er klar til at præsentere en ny finanslovsaftale. Det sker på et pressemøde klokken 11.30 i Finansministeriet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

    Aftalen præsenteres af regeringen sammen med SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, som man altså må gå ud fra er de partier, der er med i aftalen om finansloven for næste år.

    De første dele af finansloven er faldet på plads over de seneste dage. Først med en aftale om klima og miljø i lørdags og siden med en aftale på sundhedsområdet i går. I dag præsenteres den samlede aftale så.

  35. I dag kl. 08:42

    Soldater og beredskabsfolk skal coronateste i Midtjylland

    Fra i dag skal redningsspecialister fra Beredskabsstyrelsen og soldater fra Forsvaret hjælpe med at vaccinere og coronateste borgere i Region Midtjylland, skriver regionen i en pressemeddelelse.

    Forsvaret og Beredskabsstyrelsen støtter indsatsen med 36 mænd og kvinder dagligt.

    - Podepinde bliver redningsspecialisternes primære værktøj. Det vil først og fremmest være sundhedsfagligt personale, samt personale der er er i gang med en sundhedsvidenskabelig uddannelse, som sørger før vaccinationer.

    - Personalet bliver fordelt, så kompetencerne bliver brugt bedst muligt og på en måde, som også opleves så trygt som muligt for borgerne, lyder det i pressemeddelelsen fra regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

  36. I dag kl. 07:52

    Vi har næsten halveret vores forbrug af plastikposer på fire år

    I 2017 brugte vi i Danmark 343 millioner plastikposer. Det er omkring 59 poser per person.

    Men det tal er faldet gevaldigt siden, og i år forventes det tal at lande på omkring 183 millioner poser, eller 32 poser hver.

    Dermed er Danmark også kommet under EU's målsætning om et forbrug på under 40 plastikbæreposer per person om året. Et mål, der skulle nås inden 2025.

  37. I dag kl. 07:24

    I Wales får alle husstande lov til at plante et gratis træ

    Der skal plantes flere træer i Wales for at bekæmpe klimaforandringer.

    Derfor vil den walisiske regering nu give alle husstande i hele landet mulighed for at plante et træ helt gratis. Det skriver Ritzau.

    Med den nye ordning kan man vælge et træ, man kan få med hjem og plante helt gratis. Man kan også vælge, at myndighederne planter træet på ens vegne.

    - Vi er nødt til at plante mange flere træer, hvis vi skal nå vores klimamål inden udgangen af dette årti. Vi er nødt til at plante 86 millioner nye træer i Wales, siger viceklimaminister Lee Waters.

  38. I dag kl. 07:08

    Nyhedsbureauer: Myanmars afsatte leder idømt fire års fængsel

    Aung San Suu Kyi blev afsat ved et militærkup i februar. (Foto: CHRISTOPHE ARCHAMBAULT © Ritzau Scanpix)

    Den afsatte leder i Myanmar, Aung San Suu Kyi, er blevet idømt fire års fængsel. Det oplyser unavngivne kilder i regeringen ifølge nyhedsbureauerne AFP, AP og Reuters.

    Hun er blevet idømt henholdsvis to års fængsel for at opildne til oprør mod militæret og to års fængsel for at bryde landets coronaregler.

    Også den afsatte præsident, Win Myint, er blevet idømt en fængselsstraf på fire år, skriver Reuters.

    Domsafsigelsen bliver formentlig blot den første af mange, da den 76-årige Aung San Suu Kyi i alt er tiltalt for 11 lovovertrædelser. Hun nægter sig skyldig i alle anklager.

    Hun og den daværende regering blev afsat under et militærkup i Myanmar i februar. Kuppet skete efter anklager fra militæret om, at Aung San Suu Kyi og hendes parti havde begået valgsvindel, da de vandt valget i november 2020. Anklagerne er blevet afvist af både internationale observatører og Myanmars egen valgkommission.

    Siden har hun og flere fremtrædende medlemmer af regeringen siddet fængslet.

  39. I dag kl. 06:51

    Ugen starter med roligt vintervejr

    Snebygerne holder pause i dag, til gengæld kommer solen frem de fleste steder. Her er det udsigten over Aabenraa fjord. (Foto: Roland Olsen)

    Oven på sidste uges gevaldige velkomst til vinterårstiden, starter denne uge betydelig mere roligt.

    Temperaturen er stadig lav, og mange steder kan den holde sig på nul grader eller derunder i dag.

    Det bliver varmest i de sydlige egne med omkring tre grader. Det holder tørt i dag, og der er også pæne solchancer i hele landet. Kulden kommer fortsat fra en kølig østlig kant, i dag med let til frisk styrke, men op til hård vind ved de kyster, der vender mod øst. Stadig risiko for glatte veje i morgentimerne.

  40. I dag kl. 06:47

    Demonstranter kaster med stole under kaotisk vælgermøde for omstridt præsidentkandidat

    Det kom i går til voldsomme sammenstød mellem tilhængere og modstandere af den franske præsidentkandidat Éric Zemmour, da han holdt valgmøde nær Paris.

    Her var mange hundrede franskmænd mødt op - både for at støtte og for at demonstrere imod den højreorienterede kandidat, som i den grad deler vandene i Frankrig blandt andet på grund af hans islamkritiske holdninger.

    Under valgmødet kastede anti-racistiske demonstranter og Zemmour-støtter blandt andet stole efter hinanden.

    Urolighederne gik også ud over kandidaten selv, der fik en hård medfart, da en demonstrant greb fat om halsen på ham, mens han var på vej op på scenen under valgmødet.

    Den 63-årige Zemmour, der er kendt som politisk kommentator og har fået tilnavnet "Frankrigs Trump", fik en mindre skade i håndleddet under sammenstødet.

  41. I dag kl. 06:19

    SAS genindfører mundbind

    Fra i dag skal man igen finde mundbindet frem, hvis man vil flyve med et SAS-fly i Skandinavien, skriver Ritzau.

    Kravet blev ellers fjernet midt i oktober, da mange andre coronarestriktioner også var fjernet, men nu er det tilbage i takt med, at smittetallene er stigende over hele Europa.

    - Når de skandinaviske myndigheder nu begynder at genindføre krav og anbefalinger vedrørende brugen af mundbind, genindfører SAS også kravet for alle flyvninger som en sikkerhedsforanstaltning, skrev SAS til det svenske nyhedsbureau TT torsdag.

    Udenfor Skandinavien blev kravet aldrig fjernet, så der skal man altså også bære mundbind.

  42. I dag kl. 05:55

    Læger og sygeplejersker siger stop: 'Kan ikke være den sygeplejerske jeg gerne vil være'

    Signe Fuglesang Larsen har taget orlov som sygeplejerske på Holbæk sygehus på grund af dårlige forhold. (Foto: Trine Warrer Juul - DR Sjælland)

    Det er ikke kun sygeplejersker, der flygter fra Region Sjællands sygehuse på grund af et massivt arbejdspres.

    På akutafdelingen på Holbæk Sygehus har syv speciallæger sagt op i løbet af de seneste tre år.

    Det vil sige, overleveringen bliver lidt mangelfuld eller fejlagtig, og lige pludselig ligger den her patient på gulvet og er død.
    Thomas Christensen, afdelingslæge på akutafdelingen på Holbæk sygehus.

    Her har Thomas Christensen i ti år været afdelingslæge, men til nytår er det slut. Han har nu også sagt sin stilling op i frustration over forholdene på en afdeling, der i lang tid har haft massiv overbelægning samtidig med en personaleflugt.

    Det seneste halve år er antallet af patienter, som afdelingen er normeret til steget fra 65 til 90, og det har konsekvenser for patienterne.

    - Det vil sige alle skal løbe stærkere, og der er mere kaos på afdelingen. Det betyder, at vi er endnu mere afhængige af, vi kan komme af med vores patienter til et hospital, der i forvejen er overfyldt og heller ikke kan tage imod patienter.

    Og med den travlhed har Thomas Christensen set til, når travlhed ender fatalt.

    - En ambulance kommer ind med en patient, der bliver lagt på gangen. Kommunikationen fejler lidt, fordi der er så mange patienter. Det vil sige, overleveringen bliver lidt mangelfuld eller fejlagtig, og lige pludselig ligger den her patient på gulvet og er død, siger han.

    Thomas Christensen er en af flere læger, der i årenes løb har sagt op på Holbæk sygehus og i Region Sjælland. (Foto: Trine Warrer Juul - DR Sjælland)

    Speciallægerådet på Holbæk sygehus har i oktober afleveret en såkaldt bekymringsskrivelse til sygehusledelsen og regionen, hvor de påpeger at overbelægning og personaleflugt betyder en dårligere behandling af patienterne.

    Derudover har Arbejdstilsynet også været på besøg på flere afdelinger på sygehuset herunder akutafdelingen, siger lægefaglig vicedirektør Dan Brun Petersen.

    - Arbejdstilsynet har gjort os opmærksom på højt arbejdstempo og følelsesmæssige belastning i akutafdeling, men er ikke kommet med en endelig konklusion. Men det er også nogle af de ting, vi arbejder på at gøre noget ved.

    Han mener også, at sygehuset ledelse har lyttet til de bekymringer om travlhed.

    - Vi gør meget for at lytte, vi gør meget for at tage ideer ind, vi gør meget for at afhjælpe arbejdspres og prøve at gøre arbejdsforholdene bedre, siger han og fortsætter.

    - Men der er også ting, der er svære at løse for os som ledelse. Enten fordi det bare er svære problemer eller fordi det er uden for vores kontrol. Så kan vi bringe det opad i systemet.

    Signe Fuglesang Larsen er en af de sygeplejersker, der har vendt sit erhverv ryggen. Hun plejede at arbejde som sygeplejerske på medicinsk afdeling på Holbæk Sygehus, men er nu på orlov i et år.

    Folk dør ikke, når vi har travlt hos en tandlæge. Det gør de på sygehuset.
    Signe Fuglesang Larsen, tidligere sygeplejerske på Holbæk sygehus.

    - Jeg kunne ikke se mig selv blive i faget, og nogle vilkår gør, at jeg ikke kan være den sygeplejerske, jeg gerne vil være.

    Nu arbejder hun i stedet som tandklinikassistent, som hun uddannede sig som, før hun blev sygeplejerske, og her er hverdagen anderledes og lønnen bedre.

    - Det er en hel anden hverdag, og der er også travlt, men folk dør ikke, når vi har travlt hos en tandlæge. Det gør de på sygehuset.

    Skulle hun vende tilbage til Holbæk sygehus, så har hun nogle klare krav for at trække i sygeplejerskeuniformen igen.

    - Der skal bedre arbejdsvilkår til, og grundlønnen skal hæves, siger Signe Fuglesang Larsen, der også ønsker at få politikerne til at prioritere hvilke opgaver sygeplejerskerne skal nå, når de er på arbejde, for det er ikke muligt at nå alt det, de gør nu.

    Højere løntillæg og flere faggrupper til at hjælpe på sygehusene, er også nogle af de initiativer som Sjællands regionsråd i dag skal tage stilling til som løsning på, at der er mangel på personale på særligt akut- og medicinske afdelinger.

  43. I dag kl. 09:20

    Under 10 procent i Afrika er fuldt vaccinerede mod corona – og det vil også få konsekvenser for dig

    Sydsudan er et at de lande i verden, hvor færrest er blevet vaccineret mod coronavirus. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © DR)

    Rejser du til Portugal, er hele 88 procent af befolkningen fuldt vaccinerede mod corona.

    Men tager du i stedet til Sydsudan, udgør andelen af færdigvaccinerede kun lidt over 1 procent af befolkningen.

    Vaccineuligheden i verden er stor, og det kan også give problemer for os i Danmark.

    - Før vi er sikre på, at pandemien er under kontrol alle steder, vil vi altid være i risiko for, at der opstår en variant, vi ikke kan gardere os imod. Og som kan sprede sig meget hurtigt til vores del af verden, fortæller Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

    Før vi er sikre på, at pandemien er under kontrol alle steder, vil vi altid være i risiko for, at der opstår en variant, vi ikke kan gardere os imod.
    Flemming Konradsen, professor i global sundhed

    44 procent af verdens befolkning er færdigvaccinerede mod coronavirus. I Danmark er tallet 77 procent.

    Men særligt de fattigste lande har en lav vaccineprocent, for kun seks procent i lavindkomst-lande har fået mindst ét stik ifølge Our World in Data. Det gælder blandt andet lande som Kenya og Sudan.

    Se her, hvor mange der er færdigvaccinerede på hvert kontinent:

    Det er ikke længere mangel på vaccinerglobalt plan, der udgør det største problem, mener Flemming Konradsen.

    - Vi står ikke i den samme situation som for et år siden, hvor der var en meget stor mangel på vacciner. Produktionskapaciteten er gået op, fortæller han.

    Konradsen mener også, at det burde det være muligt at få langt flere vaccineret.

    - Hvis vi fordelte vaccinerne endnu mere effektivt og lod være med at holde dem på lager, burde vi om nogle få måneder være i en situation, hvor vi kunne levere vacciner både til de rige og til de mindre rige lande, påpeger han.

    Så hvad er egentlig årsagen til, at mange lande har en så lav vaccineprocent?

    DR's korrespondenter fortæller om tre steder i verden, hvor det især halter med at få vaccineret befolkningen og giver her deres bud på, hvorfor situation ser ud, som den gør.

    Det kontinent i verden med den klart laveste vaccinedækning er Afrika, hvor kun 7,7 procent er fuldt vaccinerede.

    I flere afrikanske lande har under to procent fået første stik – det gælder for eksempel Nigeria, Etiopien og Sydsudan.

    Før musen over hvert land på verdenskortet for at se, hvor mange der er færdigvaccinerede:

    Netop Sydsudan har DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, besøgt. Her har man fået leveret kun 330.000 vacciner til en befolkning på 12-14 millioner, fortæller han.

    Vi var på to dages rejse med båd for at nå ud til et samfund, der skulle bruge 60.000 vacciner. Vi havde 50 vacciner med på den operation.
    Søren Bendixen, DR's Afrika-korrespondent

    Her er det store problem ikke kun at skaffe vaccinerne, men også at få dem ud til befolkningen. For i Sydsudan halter infrastrukturen gevaldigt, og et vejnet med asfaltveje er nærmest ikke-eksisterende. Det oplevede Bendixen, da han var med på en mission for at få vacciner ud til et sydsudansk samfund.

    – Vi var på to dages rejse med båd for at nå ud til et samfund, der skulle bruge 60.000 vacciner. Vi havde 50 vacciner med på den operation. Det siger meget godt, hvor vanskelig en operation det er, hvis en større del af befolkningen skal blive vaccineret. Der er rigtig, rigtig langt igen, fortæller Bendixen.

    Denne båd skulle bringe coronavacciner ud til et samfund i Sydsudan via Den Hvide Nil, fordi det ikke var muligt at transportere dem over land. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © DR)

    Ifølge Bendixen er der generelt tre problemer, der gør det udfordrende at få vaccineret afrikanerne:

    1. 1

      Mange lande har ikke råd og adgang til vacciner.

    2. 2

      Infrastrukturen er så dårlig, at vaccinerne ikke kan komme ud til befolkningen.

    3. 3

      Der hersker mange konspirationsteorier, som gør, at folk frygter, at vaccinen blandt andet kan slå én ihjel eller gøre én steril.

    – En ting er at få råd til at købe vaccinen. Men hvis man ikke har råd til at få den rullet ud, der hvor befolkningen bor, så er man jo temmelig ilde stedt. Det er ikke nogen nem operation at bringe vacciner, som skal holdes under nogle bestemte forhold, helt ud på landet, fortæller Bendixen.

    I flere mellemøstlige lande er det også en udfordring at få vaccineret befolkningen, fortæller DR's Mellemøsten-korrespondent, Michael S. Lund.

    – Vaccinesituationen i Mellemøsten er meget, meget ulige. I en række rige lande, som Israel og Golfstaterne, har man vaccineret rigtig mange. I de fattigste lande, hvor der er krig og konflikt, er der meget få, der er vaccinerede. For eksempel i Syrien, Yemen og Irak, fortæller han.

    Jeg var inde på et hospital i det nordøstlige Syrien, som var en gammel kyllingefarm, man havde omdannet til et coronahospital. Det var i øvrigt et af de bedste hospitaler i det område
    Michael S. Lund, DR's Mellemøsten-korrespondent

    Årsagen til, at så få er vaccinerede, er blandt andet, at man ikke har råd og adgang til vaccinerne.

    – Disse lande er bagud, fordi de har været bagerst i køen, og ikke har haft råd til at købe vaccinerne. Så de er afhængige af at vente på, at der kommer nogle gratis vacciner, der enten bliver doneret af WHO eller af lande, som gerne vil hjælpe. Og det går altså bare langsomt, fortæller han.

    Han fortæller også, hvordan hospitalerne i landet har svært ved at følge med. Det oplevede han for eksempel i Syrien, hvor kun fire procent af befolkningen er færdigvaccinerede på nuværende tidspunkt.

    – Jeg var i maj inde på et hospital i det nordøstlige Syrien, som var en gammel kyllingefarm, man havde omdannet til et coronahospital. Det var i øvrigt et af de bedste hospitaler i det område, og det siger lidt om standarden. Man havde ikke engang respiratorer, fortæller S. Lund.

    • Billede fra det coronahospital, som Michael S. Lund besøgte i maj. En sygeplejerske hjælper en covid-19-patient op at sidde på hospitalet i det nordøstlige Syrien. Ingen af personalet var vaccineret, da der stort set ikke var vacciner til rådighed i området. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    • Bygningen var oprindeligt en kyllingefarm, indtil den blev lavet om til et af områdets få covid-19-hospitaler. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    • Hospitalets leder, Imad al-Nada, viser her generatoren frem, som leverede al strøm til hospitalet. Gik den i stå, stoppede maskinerne med at sende ilt til patienterne. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    • Hospitalets nødgenerator blev overbelastet på 10 minutter og brød sammen. Derfor var hele hospitalet og patienterne afhængige af en enkelt generator. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    1 / 4

    Flere lande i Østeuropa har en meget lav vaccinationsgrad. For eksempel er 27 procent nu færdigvaccinerede i Ukraine, i Bulgarien er det 26 procent og lidt mere end hver tredje i Rusland.

    Ifølge DR's Rusland-korrespondent, Matilde Kimer, er det ikke adgangen til vaccinen, der her er det store problem.

    – Folk siger nej til vaccinen, fordi rigtig mange i Østeuropa har en så iboende mistillid til systemet. Det er ikke noget argument her, at myndighederne siger, "vaccinerne er for dit eget bedste".

    På nogle statskanaler lod man folk sige, at man risikerede at få abe-DNA, hvis man lod sig vaccinere.
    Matilde Kimer, DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent

    Ikke kun myndighederne møder skepsis, men også selve vaccinen. Der hersker flere konspirationsteorier, som Kimer mener, har sin rod i den måde, man har omtalt vacciner på, blandt andet på stats-tv.

    – Man har for eksempel kaldt AstraZeneca-vaccinen for 'abe-vaccinen'. På nogle statskanaler lod man folk sige, at man risikerede at få abe-DNA, hvis man blev vaccineret med den. Andre fik frit spil til at hævde, at andre vacciner end Sputnik kunne gøre dig steril, fortæller Kimer.

    Nu giver retorikken omkring vaccinerne bagslag, for russerne er også skeptiske over for Sputnik-vaccinen, som er den russisk producerede coronavaccine, påpeger Kimer.

    For nylig havde vi et læk fra 'the dark web', hvor en halv million russeres navne var på. Altså folk som havde købt vaccinations-cerfikater uden at være blevet vaccineret
    Matilde Kimer, DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent

    Rusland prøver derfor at få flere til at blive vaccineret ved at sætte hårde begrænsninger for dem, der endnu ikke har fået et stik med corona-kanylen.

    Fra den 1. februar er det for eksempel ikke længere nok at have en pcr-test, hvis du i Rusland skal med offentlig transport – du skal også være vaccineret.

    Det har fået flere til at købe falske vaccinebeviser på nettet, fortæller Kimer.

    – Der er folk, der tyer til forfalskningspapirer. For nylig havde vi et læk fra 'the dark web', hvor en halv million russeres navne var på. Altså folk, som havde købt vaccinations-certifikater uden at være blevet vaccineret.

    Her kan du sammenligne udviklingen i, hvor stor en del af befolkningen der er færdige med at blive vaccineret i verdens lande:

  44. I dag kl. 05:40

    Danskerne er nået i mål fire år før tid og bruger nu 32 plastikposer om året

    I år forventes det, at danskerne ender med at have brugt 183 millioner plastikbæreposer. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix Denmark)

    32.

    Så mange plastikbæreposer forventes du – og alle andre danskere – i gennemsnit at bruge i hele 2021.

    Og dét er markant færre bæreposer end for bare fire år siden. Faktisk er vi danskere blevet så gode til at have en pose med selv, når vi er ude at handle ind, at vi allerede sidste år nåede EU’s målsætning om et forbrug på under 40 plastikbæreposer per borger om året.

    Egentlig skulle det mål først være nået i 2025.

    - Vi kan sætte flueben nu. Det er flot af det danske marked og de danske forbrugere, siger Jakob Zeuthen, der er miljøpolitisk chef hos Dansk Erhverv. Det er tal herfra og fra Skat, som viser den store nedgang i forbruget.

    Folk har let ved at forholde sig til plastikposer, og det er noget, man relativt let kan gøre noget ved.
    Kristian Syberg, miljø- og plastikekspert ved RUC.

    - Borgerne er i stigende grad blevet rigtig gode til at tage sine egne poser med, som de putter deres varer ned i og bringer hjem, siger Jakob Zeuthen.

    - Hvis man går ned og handler ind, så oplever jeg også selv, at der i dag næsten er flere mennesker, som har sin egen pose med.

    Svaret på hvorfor du er begyndt at stoppe en genbrugspose i lommen eller i stedet tyer til muleposen, skal ifølge en ekspert findes i en kombination af flere ting. For det første skyldes det i første omgang en ændret tankegang.

    - Jeg tror, det skyldes en øget bevidsthed i hele samfundet om konsekvenserne af vores ressourceforbrug. Plastikposer har folk let ved at forholde sig til, og det er noget, man relativt let kan gøre noget ved, fortæller Kristian Syberg, der er miljø- og plastikekspert hos RUC.

    Ifølge ham skyldes faldet også, at politikerne har fået mere fokus på emnet. Men overraskende nok er det ikke den lovpligtige pris på minimum fire kroner per pose, som blev indført 1. januar 2021, som har fået os til at skære så markant ned på forbruget.

    Siden starten af året er forbruget faktisk kun faldet med fem procent.

    I 2017 brugte vi danskere 343 millioner plastikposer. I år ventes tallet af lande på cirka 183 millioner ifølge tallene fra Skat og Dansk Erhverv.

    Det er jo symbolske mængder i forhold til det samlede forbrug af plast. Men det har en stor betydning alligevel.
    Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef hos Dansk Erhverv.

    - Det er præcis den vej, vi skal. Det er en tendens, som er meget vigtig at tage fat i. For hvorfor sker det her nu? Fra mit perspektiv viser det også et engagement. Det viser, at folk rent faktisk gerne vil gøre noget, siger Kristian Syberg.

    Selvom plastikposerne samlet set kun udgør cirka 1,5 procent af danskernes samlede årlige forbrug af plastik, så skal betydningen af de skrottede poser ikke undervurderes, mener Jakob Zeuthen fra Dansk Erhverv.

    - Det er jo symbolske mængder i forhold til det samlede forbrug af plast. Men det har en stor betydning alligevel, fordi plastikposen er blevet det sted, hvor forbrugerne vågner op.

    Den udlægning er plastikekspert Kristian Syberg enig i.

    - Det kan godt sprede sig som ringe i vandet. Hvis man bliver opmærksom på, at man skal bruge færre plastikposer, så skal man måske også bruge mindre af andre ting og tænke sig om.

    Generelt handler det ifølge Kristian Syberg om, at vi skal blive mere bevidste om, at de materialer, vi bruger i vores hverdag, skal bruges korrekt.

    - Vi skal udskifte engangsprodukter med produkter, som vi kan bruge mange gange. Når vi har dem, kan de godt være mange forskellige typer materialer, hvor plastik godt kan være en del af løsningen.

  45. I dag kl. 05:40

    Regioner og organisationer håber, at en ekstra milliard til sundhedsvæsenet kan lokke nye og gamle hænder

    Sygeplejerskerne har længe råbt på mere i løn. Det får de ikke med aftalen, men formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener alligevel, at aftalen falder på et tørt sted. (Arkiv) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Det danske sundhedsvæsen er presset. Så presset, at der er behov for akut hjælp, så det kan klare sig gennem en vinter, hvor coronavirus og manglende hænder igen står tegnet i sneen.

    Derfor har regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne valgt at afsætte én milliard kroner til sundhedsvæsenet.

    Pengene er ekstraordinære midler hvis primære funktioner er at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på sygehusene.

    Det er dog op til regionerne at beslutte, hvor pengene i sidste ende skal bruges. Det skal ske i dialog med de faglige organisationer.

    Hos Dansk Sygeplejeråd er man glad for milliarden, og at mange partier står bag aftalen, ligesom man ser frem til dialogen med regionerne.

    - Det er simpelthen nødvendigt. Sygehusvæsenet er i knæ. Og det er rigtig vigtigt, at man nu kan fastholde medarbejdere og sikre aktivitet på hospitalerne, ved at regionerne går ind og laver særskilte aftaler for de forskellige medarbejdergrupper, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

    Under coronakrisen har der været stor fokus på især sygeplejerskernes arbejdsvilkår og løn.

    Derfor er ingen ifølge Grete Christensen længere i tvivl om, hvordan sygeplejerskerne har det arbejdsmæssigt i øjeblikket, hvorfor hun også har en klar forventning om, at regionerne vil gøre noget for hendes gruppe.

    - Eftersom sygeplejersker er den største medarbejdergruppe, så har vi også en forventning om, at de vil komme med nogle klare bud på, hvordan de kan fastholde og måske også tiltrække nogle af de sygeplejersker, som har forladt jobbet på sygehusene, og få dem tilbage igen, fortæller hun.

    Og netop manglen på hænder er det helt store problem i sundhedsvæsenet, mener Stephanie Lose (V), der er regionsrådsformand i Region Syd og formand for Danske Regioner.

    Det er stadig alt for tidligt at sige noget om, hvor pengene lander henne, men de kunne ifølge hende blandt andet gå til vinterbonus til dem, "der har givet den en ekstra skalle vinteren over".

    - Man kan måske få nogle af dem, der enten har forladt sundhedsvæsenet, fordi de ønsker at lave noget andet, eller er gået på pension, til at vende tilbage i en periode og på den måde bruge midlerne til rekruttering, som samlet set kan understøtte, at vi kan få sundhedsvæsenet gennem vinteren, siger Stephanie Lose.

    Milliarden vil fordele sig ud fra bloktilskuddet. Det vil sige, at fordelingen til regionerne vil være kendt, men hvordan de fordeles inden for regionerne, vil man finde ud af i de enkelte regioner, forklarer hun.

    Hos Overlægeforeningen er man også godt tilfreds med aftalen, og formand Lisbeth Lintz kan godt se for sig, at man for eksempel kan trække på reserverne.

    De har foreslået, at man bruger for eksempel lægestuderende, ligesom aftalen også giver mulighed for, at pensionerede læger, sygeplejersker eller andre faggrupper kan vende tilbage, uden at de bliver trukket i pensionen.

    Rigtig mange vil sige, at det var ikke det, vi bad om, men lige her og nu er det vigtigt at sige, at det ikke er hver dag man får en milliard i finansloven til et særskilt område.
    Grete Christensen, Dansk Sygeplejeråd

    Derudover forsøger partierne bag aftalen at gøre op med, at det kan tage lang tid at finde ud af, om man som læge, sygeplejerske eller tandlæge fra et tredjeland, må komme ind i Danmark og arbejde.

    Og det vækker glæde hos Overlægeforeningen.

    - Vi har længe i fællesskabet af læger peget på, at det var et kæmpemæssigt problem, at vi på den ene side manglede især speciallæger. Og på den anden side står der udenlandsk uddannede læger, som ikke kan få godkendt deres autorisation alene på grund af bureaukrati, i forhold til at man mangler personale til at vurdere deres kompetencer, siger Lisbeth Lintz.

    Både politikere, læger og sygeplejersker er enige om, at den ekstra milliard ikke hjælper på de strukturelle udfordringer, som sundhedsvæsenet også kæmpede med, inden den første coronabølge ramte Danmark.

    Der er behov for, at sundhedsvæsenet bliver mere bæredygtigt, siger Stephanie Lose.

    - Det er klart, at der er den begrænsende faktor, at det er engangsmidler. Derfor kommer det ikke til at understøtte de langsigtede løsninger, som sundhedsvæsenet også har brug for.

    Grete Christensen er også udmærket klar over, at aftalen ikke er det, som sygeplejerskerne har kæmpet for de sidste mange måneder og år.

    Hun kan allerede mærke presset fra de ansatte i kommunerne, der vil spørge sig selv, hvad med os?

    - Rigtig mange vil sige, at det var ikke det, vi bad om, men lige her og nu er det vigtigt at sige, at det ikke er hver dag, man får en milliard i finansloven til et særskilt område.

    Og hos FOA tror landsformand Mona Striib også, at hendes medlemmer i sundhedsvæsenet vil føle sig anerkendt med aftalen.

    - Det at blive set, hørt og anerkendt med andet og mere end et honningkagehjerte, tror jeg betyder rigtig meget, siger hun.

  46. I dag kl. 05:23

    Amnesty: Taliban løslader mænd dømt for hustruvold

    En burkaklædt kvinde ses her søndag på vej ud af en butik i Afghanistans hovedstad, Kabul. Kvinderettighedsaktivister understregede i weekenden, at de vil fortsætte deres kamp for at sikre kvinders ret til uddannelse, arbejde, socialliv og deltagelse i politik - også under Talibans styre. (Foto: PETROS GIANNAKOURIS © Ritzau Scanpix)

    Den militante gruppe Taliban, der sidder på magten i Afghanistan, har løsladt en lang række mænd dømt for hustruvold og lukket flere kvindekrisecentre.

    Det viser en rapport fra menneskerettighedsgruppen Amnesty International.

    Amnesty har gennemført 26 nye interviews med kvinder, der har været udsat for partnervold, samt ansatte, der sædvanligvis hjælper kvinderne.

    Mange af dem frygter at blive udsat for vold eller at blive dræbt. Det siger Amnesty Internationals generalsekretær, Agnès Callamard.

    - Kvinder og piger, der har overlevet kønsbaseret vold, er reelt blevet ladt i stikken i Afghanistan. Deres støttenetværk er blevet skilt ad, og deres tilflugtssteder er mere eller mindre forsvundet.

    - Det er ufatteligt, at Taliban har åbnet fængselsdørene over hele landet uden at tænke over, hvilken risiko dømte forbrydere udgør for voldsramte kvinder og piger og dem, der har hjulpet dem, siger generalsekretæren.

    En Taliban-kriger går forbi en lukket skønhedssalon i Shar-e-Naw-kvarteret i den afghanske hovedstad, Kabul, umiddelbart efter magtovertagelsen i august i år. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)

    Taliban overtog kontrollen over Afghanistan den 15. august.

    Det skete, da gruppen indtog landets hovedstad, Kabul, i kølvandet på at have indtaget en stribe provinsbyer på kort tid.

    Undervejs løslod Taliban tusindvis af fanger fra landets fængsler.

    En jurist, som Amnesty har talt med, siger, at hun var involveret i domme for hustruvold mod over 3.000 mænd i året op til Talibans magtovertagelse.

    - Alle steder, hvor de kom, løslod de fanger. Kan I forestille jer det? Over 3.000 løsladt i alle provinser i Afghanistan i løbet af en måned, siger hun.

    Jeg får trusler fra Taliban, Islamisk Stat, dømte forbrydere og deres familiemedlemmer. Dagligt.
    Afghansk kvinde

    Flere kvinder melder om at have modtaget daglige trusler.

    - Jeg får trusler fra Taliban, Islamisk Stat, dømte forbrydere og deres familiemedlemmer. Dagligt, lyder det fra en kvinde.

    En anden kvinde tilføjer:

    - Jeg fik tre opkald hver dag fra mænd, der var sluppet ud fra fængslet. Da jeg også begyndte at få opkald fra Taliban, skiftede jeg til et nyt nummer.

    Taliban har hævdet, at gruppen ikke vil holde landet i lige så stramt et greb, som det var tilfældet, sidst den var ved magten. Det var fra 1996 til 2001.

    Flere meldinger - blandt andet de nye fra Amnesty International - tyder dog på, at bevægelsen ikke lever op til de løfter.

    /ritzau/

    Fuldt tildækkede kvindelige studerende med Taliban-flag i hænderne lytter til en forelæsning på Shaheed Rabbani Education University i Kabul den 11. september 2021. (Foto: AAMIR QURESHI © Ritzau Scanpix)
  47. I dag kl. 05:18

    Grønland strammer coronarestriktionerne

    I Grønland indfører man nu strammere restriktioner over hele landet, der gælder fra i dag. Det skriver Ritzau.

    Restriktionerne er allerede gældende i eksempelvis Nuuk, men bredes nu ud. Det betyder blandt andet krav om vaccination eller en negativ test for at få adgang til offentlige steder såsom restauranter, biografer og frisører.

    Der skal også bæres mundbind i alle byer og bygder, hvor der inden for de seneste 14 dage er blevet registreret et coronatilfælde med ukendte smittekilder. Og så strammes reglerne for indenrigsrejser, så man skal være vaccineret eller have en negativ test for at komme fra sted til sted. Er man ikke vaccineret, skal man i karantæne i 14 dage efter ankomst - eller indtil man kan fremvise en negativ test.

  48. I går kl. 23:18

    Sygeplejeformand: Delaftale er ikke løsningen på alle de strukturelle problemer

    Formanden i Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen, kalder regeringens og aftalepartiernes delaftale på finansloven, der skal sikre en milliard kroner til sygehusene, for nødvendig.

    - Ingen er i tvivl om, hvordan sygeplejerskerne har det arbejdsmæssigt i øjeblikket. Og at de også har forventninger om, at de her penge kan bruges til, at de kan få nogle tillæg for at blive i deres stillinger, siger hun.

    Det er regionerne selv, der skal beslutte, hvordan pengene skal fordeles, men eftersom sygeplejerskerne er den største medarbejdergruppe, regner Grethe Christensen med, at de vil mærke noget til milliarden.

    - Det er ikke løsningen på alle de strukturelle problemer, der har været der rigtig længe, men nu kan man i hvert fald gøre noget for at holde fast på dem, man har.

    - Rigtig mange vil sige, at det var ikke det, vi bad om, men lige her og nu er det vigtigt at sige, at det ikke er hver dag man får en milliard i finansloven til et særskilt område, siger hun.

  49. I går kl. 22:58

    Belgisk politi affyrer tåregas ved ny coronademonstration

    Søndag var cirka 8000 mennesker på gaden i Bruxelles for at demonstrere mod coronarestriktioner. (Foto: OLIVIER HOSLET © Ritzau Scanpix)

    For anden gang på to uger, har der søndag været en stor demonstration mod coronatiltag i den belgiske hovedstad, Bruxelles.

    Cirka 8000 mennesker deltog, og fra mængderne blev der blandt andet affyret fyrværkeri.

    Det skriver Ritzau.

    Demonstranterne er imod obligatoriske coronatiltag som eksempelvis brug af mundbind, nedlukninger og coronapas.

    Selvom søndagens demonstration var knap så stor som demonstrationen for to uger siden, havde politiet alligevel behov for at tage tåregas og vandkanoner i brug for at holde styr på folk.

    Derudover blev demonstranterne blokeret af pigtråd og kampklædte betjente, da de nærmede sig en rundkørsel ved EU's hovedkontor.

  50. I går kl. 22:11

    Suveræne Norge kører Iran over ved VM i håndbold

    Rollen som favoritter lå godt nok ikke på Irans landshold inden VM-opgøret mod Norge.

    Selvom iranerne forsøgte ihærdigt, og endda også kom foran 2-1 efter få minutters spil, endte de med blot at at score ni mål hen over hele kampen.

    Ja, det norske landshold var ganske enkelt flere niveauer bedre, og nordmændene sikrede sig dermed en overbevisende sejr på hele 41-9 over Iran.

    Du kan se et udpluk af de norske mål i videoen herunder.

    Norge har vundet begge af sine to første opgør ved VM i Spanien, men det gælder også Rumænien, der er i samme pulje som nordmændene. De to hold mødes tirsdag.

    I de øvrige af dagens sene kampe vandt Montenegro med 30-20 over Angola, mens Serbien slog Cameroun med 43-18.

  51. I går kl. 22:00

    Mere sundhedspersonale fra tredjelande skal ind på de danske sygehuse

    Det skal ikke længere tage så lang tid at finde ud af, om man som læge, sygeplejerske eller tandlæge fra et tredjeland, må arbejde i Danmark. Særligt ikke, når vores sundhedsvæsen er så presset.

    Det fortæller regeringen og aftalepartierne i forbindelse med præsentationen af den delaftale på finansloven.

    - Der er årelange køer i Danmark for mennesker med lægelig uddannelse, der bare står og venter. Det er ikke særlig meningsfuldt, når vi netop akut mangler læger og meget andet sundhedspersonale, siger Sofie Carsten Nielsen, der er politisk leder af De Radikale.

    I delaftalen afsættes der 11,3 millioner kroner i 2022 og 11,8 millioner kroner i 2023 til at nedbringe puklerne, der er i ansøgninger fra sundhedspersonale, fra tredjelande.

Mere fra dr.dk