Nyheder
13. nov 2009

Mange lærere stemmer rødt

Næsten syv ud af ti lærere stemmer på S eller SF.

Når en skolelærer sætter sit kryds ved kommunalvalget på tirsdag, så havner krydset med stor sandsynlighed på et af de røde partier.

Det viser en undersøgelse som DR lavet, hvor 4705 skolelærere over hele landet har deltaget.

Hele 69% af lærerne vil sætte kryds ved enten SF eller Socialdemokraterne ved det kommende kommunalvalg. Hvis Enhedslisten og De Radikale regnes med, rundes de 84%.

Mest populære blandt lærerne er politikerne fra SF. Her vil 41% af lærerne sætte deres kryds.

Knap hver tredie lærer vil sætte deres kryds ved Socialdemokraterne. Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti er i lærernes øjne ikke særligt attraktive, med henholdsvis cirka 8 og 3 og 1 procent.

Nyheder

  1. I går kl. 23:55

    Kofod har talt med Blinken om gaslækager: Vi koordinerer med USA

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har her til aften haft en samtale med sin amerikanske kollega, Antony Blinken, om eksplosionerne i Østersøen, der har forårsaget lækager i gasledningerne Nord Stream 1 og 2.

    - Eksplosionerne i Østersøen har vores fulde opmærksomhed. Frugtbar samtale med ven og kollega Antony Blinken her til aften. Vi koordinerer situationen tæt sammen med USA og andre allierede, også i forhold til de næste skridt. Vi vil til bunds i disse hændelser og handle på dem sammen, skriver Jeppe Kofod på Twitter.

    (© JeppeKofod@twitter.com)
  2. I går kl. 23:44

    Von der Leyen har talt med Mette Frederiksen: Vil have fuld klarhed over gaslækagerne

    EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen skriver på Twitter, at hun har har talt med den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).

    Og nu vil hun have fuld klarhed over, hvad der er sket og hvorfor i forbindelse med eksplosionerne, som har forårsaget lækager på rørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

    - Det er afgørende at undersøge hændelserne, få fuld klarhed over begivenhederne og hvorfor. Enhver bevidst forstyrrelse af aktiv europæisk energi-infrastruktur er uacceptabel og vil føre til det stærkest mulige modsvar, skriver Ursula von der Leyen.

  3. I går kl. 22:57

    Prorussiske myndigheder erklærer sejr efter 'folkeafstemninger'

    Sent her til aften oplyser Vladimir Vysotskij, formand for valgkommissionen i Donetsk, at flere end 98 procent af vælgerne i regionen har stemt ja til at tilslutte sig Rusland ved en såkaldt folkeafstemning.

    Det sker, efter at knap 70 procent af stemmerne er optalt, oplyser formanden ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

    Tidligere tirsdag blev det oplyst, at de prorussiske myndigheder havde erklæret sejr i de øvrige tre regioner, Luhansk i øst og Kherson og Zaporizjzja i sydøst, efter et ligeledes overvældende ja til russisk annektering.

    Ukraine og de vestlige lande, der støtter Ukraine, har på forhånd afvist at anerkende resultatet af afstemningerne, og internationale valgobservatører har ikke haft adgang til at deltage i valgene.

  4. I går kl. 22:40

    Kongreshøring med dansk dokumentarist udsat på grund af orkan

    Onsdag lokal tid skulle den danske journalist og dokumentarist Christoffer Guldbrandsen have vidnet i Kongressen i Washington D.C.

    Men nu må han vente, fordi orkanen Ian er på vej mod den amerikanske østkyst. Det skriver Washington Post.

    - I lyset af, at orkanen Ian truer dele af Florida, har vi besluttet at udskyde morgendagens høringer, står der ifølge Reuters i en meddelelse fra udvalget.

    Guldbrandsen skulle ellers have svaret på spørgsmål om de samtaler, som han som dokumentarist har haft med ekspræsident Donald Trumps rådgiver Roger Stone, som han befandt sig sammen med under stormløbet på kongresbygningen 6. januar 2021.

    Der er ikke umiddelbart fastsat en ny dato for høringen.

  5. I går kl. 22:35

    Tidligere ministerchauffør tiltalt for at bruge ministerbil til private dates

    En tidligere chauffør for Statsministeriet er blevet tiltalt for at have udnyttet ministerbilen til private dates. Det skriver TV 2 på baggrund af et anklageskrift mod den 42-årige mand.

    Der er rejst tiltale for misbrug af en betroet stilling, brugstyveri af tjenestebiler samt pligtforsømmelse, oplyser sagens anklager, Søren Harbo, til TV 2 og bekræfter, at manden skal have brugt bilen til sit privatliv helt tilbage fra december 2015.

    Samlet set skal han have kørt rundt med i alt ti forskellige kvinder i ministerbilen, hvilket ifølge tiltalen betragtes som grov forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten, idet ingen af kvinderne var sikkerhedsgodkendt, og han undlod at sikre sig, at adgangen til statsministerens bil ikke indebar en sikkerhedsrisiko for statsministeren, andre tjenestemænd eller staten i øvrigt.

    Chaufføren nægter sig skyldig.

  6. I går kl. 22:07

    Ny discountkæde åbner uden frys og køl og med kortere åbningstider

    I en tid hvor de fleste danskere er tvunget til at være mere omkostningsbevidste, åbner Salling Group en ny discountkæde, som vil have endnu lavere priser end konkurrenterne.

    Til gengæld er der ingen køle- eller frysevarer, og butikkerne lukker klokken 19.00 på hverdage og klokken 16.00 i weekenden. Derudover kan kunderne se frem til et begrænset udvalg af varer.

    Ifølge administrerende direktør i Salling Group Per Bank vil den nye kæde, BASALT, gennemsnitligt være 15 procent billigere end konkurrenterne.

    Den første BASALT-butik åbner 11. oktober på Amager Landevej i Kastrup ved København.

  7. I går kl. 21:48

    Større end dronning Elizabeths: Se billederne fra Japans tidligere premierminister, Shinzo Abes, statsbegravelse

    • . (Foto: JAPAN POOL VIA JIJI PRESS © Ritzau Scanpix)
    • Et kæmpe portræt af Shinzo Abe kiggede ud over statsbegravelsens 700 gæster. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
    • Akie Abe, Shinzo Abes enke, går op langs gulvet med urnen. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
    • Urnen med Shinzo Abes aske blev placeret på scenen under hans portræt. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
    • Statsbegravelsen blev afholdt ved Nippon Budokan stadionet i Tokyo. (Foto: JAPAN POOL VIA JIJI PRESS © Ritzau Scanpix)
    • Omkring halvdelen af pengene til statsbegravelsen bliver brugt på sikkerhed, skriver BBC. (Foto: TAKASHI AOYAMA © Ritzau Scanpix)
    • Der var mødt demonstranter frem under statsbegravelsen af Shinzo Abe. Her ses et banner med ordene 'Ingen statsbegravelse'. (Foto: YUICHI YAMAZAKI © Ritzau Scanpix)
    • Kritikere af statsbegravelsen fremhæver blandt andet den stigende inflation som grund til, at pengene kunne bruges bedre på familier med lavindkomst end på statsbegravelsen. (Foto: YUICHI YAMAZAKI © Ritzau Scanpix)
    • Flere tidligere eller nuværende statsoverhoveder var med til begravelsen af Shinzo Abe. Her tager Japans nuværende premierminister, Fumio Kishida, imod den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, til en reception efter statsbegravelsen. (Foto: KAZUHIRO NOGI © Ritzau Scanpix)
    • Den japanske hær bidrog også med en skudsalve fra 19 kanoner til statsbegravelsen. (Foto: JAPAN POOL VIA JIJI PRESS © Ritzau Scanpix)
    1 / 10

    I dag begynder statsbegravelsen af den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe.

    Den tidligere premiereminister døde af sine kvæstelser efter at være blevet skudt under en tale ved et politisk arrangement i den vestjapanske by Nara. Statsbegravelsen kan ende med at koste den japanske stat op mod 89 millioner kroner.

    Der blev holdt en privat bisættelse den 12. juli kort efter Shinzo Abes død, og efterfølgende begyndte den japanske regering at planlægge statsbegravelsen.

    Se videoen af Shinzo Abes enke, Akie Abe, gå ind med den tidligere premierministers urne.

    Det har vakt vrede fra den japanske befolkning og ført til demonstrationer både før, men også under begravelsen.

    Statsbegravelsen er blandt andet blevet kaldt for 'begravelsesdiplomati', da en tredjedel af budgettet til begravelsen er sat til at beværte gæster fra udlandet. Det skyldes blandt andet, at gæsterne skal mødes med den nuværende premiereminister, Fumio Kishida.

    Der kom samlet set over 4.000 gæster til ceremonien, og 700 af disse var gæster fra udlandet, skriver Washinton Post.

    Se billederne fra den omstridte statsbegravelse herunder.

  8. I går kl. 21:20

    Nyborg Slot: Kulturministeren vil genoplive dødt millionbyggeri

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forsøger nu personligt at få et kuldsejlet byggeri til mere end 300 millioner kroner ved Nyborg Slot tilbage på sporet.

    Slotsprojektet har ligget helt stille i snart to år på grund af en klagesag.

    I mellemtiden er finansieringen begyndt at smuldre, men nu vil ministeren have sat skub i tingene.

    - For mig er det vigtigt, at vi igen begynder at se fremdrift i projektet, siger Ane Halsboe-Jørgensen, som ikke tidligere har blandet sig direkte i forhandlingerne om fremtiden for det fynske slotsrojekt.

    I eftermiddag havde hun inviteret de økonomiske parter til møde i Kulturministeriet.

    Her mødte Nyborg Kommune op, mens A.P. Møller Fonden og Realdania, som begge var med i projektet fra begyndelsen, valgte at blive væk.

    Realdania oplyser, at de savner en "konkret og realistisk plan " for projektets gennemførelse.

    - Jeg ville gerne have drøftet situationen med fondene, men jeg synes trods alt, vi havde et godt møde. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at vi kommer videre nu, siger kulturministeren.

  9. I går kl. 21:11

    Sverige når samme konklusion som Danmark: Gaslækage skyldes bevidst handling

    På et pressemøde fortæller Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, at gaslækagen i Østersøen skyldes en bevidst handling på Nord Stream 1- og 2-gasrørledningerne.

    Hun siger også, at de svenske myndigheder har været i dialog med de danske, samt de norske, finske, tyske og amerikanske myndigheder.

    - Der er ikke tale om et angreb på svensk eller dansk territorium. Men når det er sagt, så tager regeringen det meget alvorligt, siger Magdalena Andersson.

    Sveriges udenrigsminister, Ann Linde, som også er til stede på pressemødet, siger, at den svenske regering ikke kommer til at spekulere i hverken motiver eller aktør bag sabotagen i dag. Men hun understreger, at der er tale om sabotage.

    Ann Linde fortæller, at hun har delt informationer med sin danske kollega, Jeppe Kofod (S), samt Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

    - Vi er enige om at dele information på alle niveauer om dette, siger Ann Linde.

  10. I går kl. 21:08

    To kontroversielle gasrør i Østersøen: Få historien om Nord Stream 1 og 2 her

    De sidste rør til Nord Stream 2-forbindelsen blev lagt sidste år. (Foto: (c) Ritzau Scanpix)

    Alarmklokkernene ringer i hele Europa, efter at de to Nord Stream-rørledninger i Østersøen begge er sprunget læk på samme tid.

    Især når det sker op til åbningen af en anden rørledning fra Norge via Danmark til Polen tirsdag.

    Det har fået mange til at mistænke nøje planlagt sabotage.

    For rørledningerne er ikke bare kedelig infrastruktur.

    De er en del af et storpolitisk magtspil mellem Rusland og Vesten.

    Læs mere her om historien bag de vigtige rør:

    Gassen fra Nord Stream modtages i det nordøstlige Tyskland tæt på byen Lubmin. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    De to Nord Stream-forbindelser er bygget til at transportere naturgas fra Rusland til Europa.

    De består af i alt fire rørledninger, der ligger på havbunden i Østersøen.

    De strækker sig over mere end 1.200 kilometer: fra tæt på Skt. Petersborg til det nordøstlige Tyskland via et område tæt på Bornholm.

    Ledningerne er sammensat af hundredtusindvis af små rørbidder, der hver er godt 12 meter lange og 1,2 meter i diameter.

    Med den størrelse kan de - når de er i drift - sende 110 milliarder kubikmeter gas til Europa hvert år, svarende til mere end 50 gange, hvad Danmark bruger af naturgas på et år.

    Indtil videre er det kun Nord Stream 1, der har været i brug. Og den er nu lukket.

    For mere om det skal vi et dyk ned i historien.

    Tysklands kansler, Angela Merkel, og Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, glædede sig over at åbne Nord Stream 1 i 2011. (Foto: JOHN MacDougall © Ritzau Scanpix)

    Planerne om en stor rørledning fra det store gasland, Rusland, og til de mange gasforbrugere i Europa - og især Tyskland - blev oprindeligt lagt i 1990’erne.

    Men det var først i 2005, at en aftale om den første Nord Stream-forbindelse faldt på plads.

    Det statsejede russiske gasselskab, Gazprom, blev hovedejer af selskabet bag rørledningerne, men Tyskland var også repræsenteret med flere firmaer i partnerskabet.

    Processen med at få den godkendt og bygget gik relativt glat, og i 2011 begyndte den første gas at strømme sydvestpå via Nord Stream 1.

    Omtrent samtidig begyndte Gazprom at planlægge en ny rørledning.

    Men da Rusland i 2014 annekterede halvøen Krim fra Ukraine, blev landet genstand for sanktioner fra Vesten.

    Og den store afhængighed af billig russisk gas begyndte at blive en øm tå i EU.

    USA's præsident fra 2017 til 2021, Donald Trump, og hans udenrigsminister, Mike Pompeo, lagde ikke skjul på, at de ville have Europa til at sige nej til mere russisk gas. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

    Lande som Polen og USA begyndte at slå alarm om, at endnu en rørledning bare ville give Rusland endnu stærkere kort på hånden over for Europa.

    Ikke desto mindre blev planerne til virkelighed, og Gazprom satte gang i byggeriet af Nord Stream 2, der skulle følge næsten samme rute som Nord Stream 1 og have samme størrelse.

    Tyskland var også stadig en stor tilhænger af idéen, selv om der begyndte at være mere og mere modstand fra andre lande i EU, som delte USA's og Polens synspunkt.

    Flere danske politikere mente for eksempel, at Danmark skulle sige nej til, at rørene måtte gå tæt på Bornholm.

    Der endte dog med at komme en godkendelse fra Energistyrelsen i 2019, fordi rørene - i modsætning til Nord Stream 1 - blev lagt lige uden for den danske grænse i havet.

    Efter et stigende pres fra omverdenen sagde kansler Olaf Scholz og Tyskland nej til at åbne Nord Stream 2. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    De sidste rør til Nord Stream 2 blev lagt i 2021, mens spændingerne mellem Rusland og Ukraine - og dermed Vesten - var stigende.

    Måske derfor tøvede Tyskland, som i mange år ellers havde glædet sig at få mere billig gas til borgere og virksomheder - med at give den endelige miljøgodkendelse, så ledningen kunne åbne.

    Og i februar i år, to dage før Rusland invaderede Ukraine, sagde Tyskland - efter et tungt pres fra USA og naboerne - så endelig nej til den ellers færdige ledning til 75 milliarder kroner.

    Det forbud blev en del af en sanktionspakke fra EU mod Rusland.

    - På grund af Ruslands seneste handlinger kan godkendelsen af Nord Stream 2 ikke fortsætte. Og uden en godkendelse kan den ikke sættes i drift, sagde kansler Olaf Scholz den 22. februar.

    Statsejede Gazprom har lukket for gassen via Nord Stream 1, men ordren menes at komme fra præsident Vladimir Putin. (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)

    Nord Stream 1 var dog stadig i drift og sendte hele vinteren og foråret igennem russisk naturgas til millioner af europæiske fabrikker og komfure som normalt.

    Og ikke mindst milliarder af euro den anden vej.

    Men da sommeren kom, begyndte Gazprom at dreje på hanen. Først til 60 procent, så til 40 og 20 procent, og til sidst - for godt en måned siden - helt ned på nul.

    Forklaringen fra russisk side har været, at der manglede reservedele til gaspumperne. Og dem kunne Gazprom ikke få fat i på grund af Vestens sanktioner.

    Fra blandt andet tysk side er den udlægning dog blevet afvist. Rusland har bevidst slukket for gassen for at skabe panik på det europæiske energimarked, lyder beskyldningen.

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Det bringer os frem til i dag, hvor de danske myndigheder er på den anden ende efter fundet af tre gaslækager.

    Mandag blev der konstateret en lækage på Nord Stream 2 cirka 25 kilometer syd for Bornholm.

    I dag opdagede man så de to lækager på Nord Stream 1 nordøst for Christiansø.

    Selv om rørledningerne ikke var i drift, var de alligevel fyldt med naturgas, som nu strømmer ud i havet og op til overfladen.

    Indtil videre er der ikke meget konkret om årsagerne.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog sagt, at det er myndighedernes klare vurdering, at der er tale om en bevidst handling.

  11. I går kl. 21:01

    Danmarks U21-talenter misser fodbold-EM efter straffegyser

    Det var meget tæt på for de unge U21-fodboldherrer i aftenens EM-playoff mod Kroatien, men i sidste ende var det de danske drenge, som måtte se sig slået 5-4 efter straffesparkskonkurrence.

    Godt nok vandt Danmark 2-1 tirsdag aften, men da Kroatien vandt 2-1 i det omvendte opgør, skulle der forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til for at finde en vinder.

    I straffesparkskonkurrencen var det kroaterne, der sparkede flest bolde i netmaskerne, og de kunne til sidst lade jublen bryde løs efter en sejr på 5-4 efter straffespark.

    Dermed misser Danmark U-21 EM i fodbold, som spilles i Georgien og Rumænien i 2023.

  12. I går kl. 20:44

    Ingen øget militær trussel mod Danmark, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste efter gaslækager

    Selvom myndighederne mener, at der ligger en bevidst handling bag gaslækagerne i Østersøen, så er der ikke en øget trussel mod Danmark.

    - Jeg vil gerne understrege, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke vurderer, at der er en øget militær trussel mod Danmark, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

    Men forsvaret øger tilstedeværelsen i farvandet omkring Bornholm, hvor gaslækagerne er sket i rørledningerne Nord Stream 1 og 2.

    Morten Bødskov fortæller, at der er sendt et patruljeskib til området, ligesom man i dag også har sendt fregatten Absalon til farvandet. Samtidig er der også et miljøskib på vej.

    Forsvarsminister Morten Bødskov mødes i morgen med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, om sagen.

  13. I går kl. 20:26

    Mette Frederiksen: Myndigheder vurderer, at lækager var bevidst sabotage

    Statsminister Mette Frederiksen informerede sammen med forsvarsministeren, klima- og energiministeren samt udenrigsministeren tirsdag aften om de eksplosioner, der har ramt de to gasledninger Nord Stream 1 og 2 ud for Bornholm natten til mandag og mandag aften. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Statsminister Mette Frederiksen (S) stod forrest, da hun, flankeret af forsvarsminister Morten Bødskov (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) her til aften orienterede om de tre eksplosioner på de to gasledninger Nord Stream 1 og 2, der løber på bunden af Østersøen fra Rusland til Tyskland.

    Der har dagen igennem været kraftige spekulationer om sabotage, hvilket statsministeren tidligere på dagen hverken ville eller kunne afvise.

    I aften var statsministeren mere afklaret:

    - Det er myndighedernes vurdering, at der er tale om bevidste handlinger. Der er ikke tale om uheld, sagde statsministeren.

    Mette Frederiksen kunne ikke komme nærmere ind på, hvem man mener, der står bag.

    - Vi ser på det her med den største alvor. Situationen er så alvorlig, som den kan blive. Men jeg kommer ikke til at gå ind i gisninger omkring, hvem der står bag, sagde statsministeren.

    Hun understregede, at det ikke har sikkerhedsmæssige konsekvenser for bornholmerne, og at der endnu er mange oplysninger, som ikke er afdækket.

    Her er lækagerne opstået:

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Kort : Morten Fogde Christensen)

    Dan Jørgensen forklarede, at rørene ligger på mellem 70 og 90 meters dybde, de er 12 centimeter tykke og består af stål og beton.

    - Det betyder, at der ikke kan være tale om et uheld som eksempelvis et skibsanker, lød det fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

    Statsministeren blev spurgt, om de danske efterretningstjenester havde nogle informationer, som tydede på, at sabotage mod rørledningerne kunne finde sted, eller om det kom fuldstændig bag på regeringen og dermed også efterretningstjenesterne.

    Til det svarede forsvarsminister Morten Bødskov, at der 'selvfølgelig' ikke var modtaget nogen varsler af denne slags.

    - Men det er klart, at når man kigger på Østersøen generelt, så er det et område, hvor der har været et øget spændingsniveau, og vi er i løbende dialog og tæt samarbejde med vores allierede om håndteringen af spændingsniveauet i Østersøen. Mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, sagde han.

    Forsvarets video af gassen, der bobler op fra lækagen

    Der har dagen igennem været formodninger om, at Rusland på den ene eller anden måde stod bag.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod fortalte, at man ikke har været i kontakt med Rusland om lækagerne endnu.

    - Vi vil informere Rusland om denne her sag, når vi har informeret vore partnere. Det er en sag, som vedrører alle landene omkring Østersøen, sagde udenrigsministeren.

    Mette Frederiksen præciserede, at sprængningerne er sket i internationalt farvand, også selvom de er foregået i Danmarks og Sveriges såkaldte eksklusive økonomiske zone.

    - Det er sket i internationalt farvand. Der er ikke tale om et angreb på Danmark.

    Forsvarsminister Morten Bødskov tilføjede, at forsvaret nu øger tilstedeværelsen i farvandet omkring Bornholm. Der er sendt et patruljeskib til området, ligesom man i dag også har sendt fregatten Absalon til farvandet. Samtidig er der også et miljøskib på vej.

  14. I går kl. 20:16

    Bevidste handlinger ligger bag gaslækager, siger Mette Frederiksen

    Forsvarsminister Morten Bødskov, statsminister Mette Frederiksen, klimaminister Dan Jørgensen og udenrigsminister Jeppe Kofod holder pressemøde om situationen ved Nord Stream 1 og 2. (Foto: Emil Helms)

    Gaslækagerne i rørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen skyldes efter myndighedernes vurdering ikke et uheld. Der ligger bevidste handlinger bag.

    Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde her til aften.

    Hun tilføjer, at regeringen ser med stor alvor på sagen.

    Klimaminister Dan Jørgensen (S) uddyber på pressemødet, at lækagerne må være sket ved sprængning.

    - Karakteren af lækagerne indikerer, at der er tale om så store huller, at det ikke kan være sket ved et uheld, siger han.

    Han henviser til, at rystelserne af eksperter kaldes for eksplosionslignende.

  15. I går kl. 19:49

    LIVE-TV: Statsministeriet holder doorstep om gaslækagerne i Østersøen

    (Foto: Marcin Bielecki © Ritzau Scanpix)

    Statsministeriet holder et kort pressemøde om gaslækagerne i Østersøen. Følg det live her:

  16. I går kl. 19:39

    Voldsom tropisk orkan har kurs mod Florida: Kan den blive den værste i over 100 år

    Orkanen Ian set fra satellit tirsdag kl. 15. (Foto: NOAA)

    Med vindshastigheder på over 200 kilometer i timen, en mere end tre meter høj flodbølge og op til 400 millimeter regn har det vestlige Florida udsigt til at blive hårdt ramt af den tropiske orkan Ian.

    Tirsdag har National Hurricane Center, der varetager varslingen af orkaner i Atlanterhavet og Caribien, udsendt orkanvarsel for en flere hundrede kilometer lang kyststrækning omkring Tampa. Det har også fået både myndigheder og indbyggere i staten til at tage truslen meget alvorligt, fortæller DR's korrespondent i USA Lillian Gjerulf Kretz.

    - Der er stor frygt for, hvor voldsomme ødelæggelserne kan blive, og derfor bliver det dækket tæt i de amerikanske medier. Det seneste døgn er tusindvis af mennesker blevet beordret til at evakuere, og til det sidste har man forsøgt at barrikadere bygninger og forstærke diger i Tampa Bay regionen.

    Orkanen Ian blev tirsdag morgen opgraderet til en kategori-3 orkan, kort før den ramte det vestlige Cuba med middelvinde på 205 kilometer i timen og vindstød på mere end 250 kilometer i timen.

    Her udviklede den et for de tropiske orkaner markant øje, mens den tirsdag formiddag passerede hen over det vestligste Cuba.

    Fra Cuba bevæger orkanen sig i løbet af tirsdagen mod nord ud over Den Mexicanske Golf, hvor den hen over det varme havvand ventes at tage til i styrke.

    Sent tirsdag aften og natten til onsdag vil den tropiske orkan Ian bevæge sig frem til havet sydvest for Florida Keys, hvor den ifølge National Hurricane Center kan blive en kategori-4 orkan med vindstød på op til 270 kilometer i timen.

    Onsdag vil Ian langsomt nærme sig Floridas vestkyst. Hele 75 kilometer fra orkanens øje vil vinden blæse med orkanstyrke, og enorme mængder vand bliver presset ind mod Floridas kyst, hvor en stormflodsbølge på over to meter vil ramme store dele af kysten, mens flodbølgen kan nå en højde på mere end tre meter i Tampa Bay.

    Kombineret med 300 til 400 millimeter regn, som ventes at falde, når orkanen passerer, kan det både langs de lavtliggende kystområder og inde i landet give omfattende oversvømmelser.

    Ifølge den seneste prognose fra National Hurricane Center vil orkanens øje nå Floridas kyst onsdag aften.

    Prognose fra National Hurricane Center: Orkanen Ian's bane på sin vej frem mod Florida (Foto: National Hurricane Center/NOAA)

    Når orkanen "går i land" vil det ifølge prognoserne ske som en kategori-3 orkan, der sender vinde af orkanstyrke ind over Floridas kyst. Middelvinden ventes kunne nå op omkring 55 meter per sekund og vindstødene vil blæse med næsten 70 meter per sekund, når Ian rammer Florida.

    Dermed vil den være langt kraftigere end nogen orkan, der har ramt Danmark. Orkanen Allan gav vindstød på 53,5 m/s, da den ramte i oktober 2013.

    Orkanen Ian bliver en af de kraftigste i historien, der har ramt området omkring Tampa Bay. Orkaner af kategori-3 eller derover på en skala fra 1 til 5 betegnes kæmpeorkaner. Senest en kæmpeorkan ramte tæt på Tampa var i 1921.

    Langs Floridas vestkyst forbereder både myndigheder og indbyggere sig på den voldsomme orkan.

    Floridas guvernør Ron DeSantis advarede ifølge CNN om strømafbrydelser samt mulige evakueringer og brændstofmangel.

    Overalt langs Floridas vestkyst opfordrer myndighederne indbyggerne til at forlade området.

    - Hvis du kan tage afsted, så tag bare afsted nu, sagde Tampas borgmester Jane Castor mandag.

    Vest for Tampa i Florida forbereder man sig på mødet med orkanen Ian. (Foto: RICARDO ARDUENGO © AFP or licensors)

    Obligatoriske evakueringsordrer er desuden blevet udstedt for dele af Pinellas og Hillsborough amter, og nødherberger er blev åbnet.

    - En obligatorisk evakuering betyder, at hvis du ikke følger den, og efterfølgende ringer efter hjælp, så kommer vi ikke. Vi kommer ikke til at bringe vores folk i fare, sagde Pinellas County Sheriff Bob Gualtieri ifølge CNN.

    Ordre om evakuering trådte også i kraft for lavtliggende områder i Charlotte County og i amterne amterne Sarasota, Hernando og Manatee.

    Indbyggerne i det vestlige Florida bør forvente flere evakueringer tirsdag for amter nord for Tampa Bay, inde i landet og enkelte steder syd for Tampa, sagde Kevin Guthrie, direktør for Florida Division of Emergency Management.

  17. I går kl. 19:31

    Det danske geologiske institut Geus bekræfter rystelser i Østersøen

    Geus, der laver nationale geologiske undersøgelser i Danmark, har også registreret to rystelser i Østersøen, der passer med tidspunkter for gaslækagerne nær Bornholm.

    Tidspunkterne for rystelserne er de samme som også svenske seismologer har målt - nemlig natten til mandag klokken 02.03 og mandag klokken 19.03.

    - Signalerne fra rystelserne ligner ikke jordskælv. Signalerne er i stedet sammenlignelige med de signaler, der ses ved sprængninger, skriver Geus på deres hjemmeside.

    De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har ansvaret for overvågning og registrering af jordskælv og anden seismisk aktivitet i Danmark, Grønland og på Færøerne.

  18. I går kl. 19:30

    Statsministeriet holder doorstep om gaslækager klokken 20

    Statsministeriet har for kort tid siden udsendt en indkaldelse til et såkaldt doorstep, om situationen ved de to gasledninger i Østersøen, Nord Stream 1 og 2.

    Doorsteppet finder sted klokken 20 og kan ses på DRTV.

    Der er konstateret lækager flere steder ved de to gasledninger i nærheden af Bornholm. Lækagerne har ikke nogen direkte betydning for den danske gasforsyning.

  19. I går kl. 19:13

    Zelenskyj-rådgiver: Gaslækage er et terrorangreb planlagt af Rusland

    Spørger man den ukrainske præsidentrådgiver, Mykhailo Podolyak, er der ingen tvivl.

    Rusland er ansvarlig for lækagerne på Nord Stream-gasledningerne i dansk farvand.

    - Gaslækagen på NS-1 er intet andet end et terrorangreb planlagt af Rusland og et angreb på EU, skriver han.

    Lige nu bliver det undersøgt, hvad der er op og ned i lækagesagen.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke afvise, at lækagen skyldes sabotage.

  20. I går kl. 19:12

    Politi fjerner børn og teenagere fra jødisk sekts junglebosættelse i Mexico

    Efter operationen har der været protester i Mexico fra nogle af de sektmedlemmer, som hverken er blevet fjernet eller anholdt. (Foto: JOSE TORRES © Ritzau Scanpix)

    En gruppe børn og teenagere er blevet fjernet fra en jødisk sekts bosættelse i den mexicanske jungle i Chiapas, mens medlemmer af sekten er blevet anholdt af politiet. Det skriver BBC.

    De fjernede børn og teenagere bliver nu fløjet til Israel, hvor de har slægtninge. De blev fjernet fra den såkaldte Lev Tahor-gruppe, som er kendt for sin ekstreme religiøse praksis.

    Gruppen går ind for børneægteskaber, straffer interne afvigere hårdt samt kræver, at kvinder og piger ned til tre år er totalt tildækkede. Det sidste har givet gruppen tilnavnet Jødisk Taliban.

    Lev Tahor-gruppen har været bosat flere steder rundt i verden, blandt andet USA, Canada, Guatemala og Mexico. Den har gentagne gange været undersøgt af de forskellige myndigheder for børnemishandling og trafficking af børn og teenagere til ægteskaber med ældre mænd.

    Operationen er kulminationen på et samarbejde mellem det mexicanske politi og en gruppe frivillige israelere, heriblandt tidligere agenter fra den israelske efterretningstjeneste, Mossad.

  21. I går kl. 18:29

    Salget af julelys er faldet markant: 'Det ser sort ud'

    Mindre brug af julelys i bybilledet får nu konsekvenser for producenter af julebelysning. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Mørket sænker sig som vanligt over Danmark i november og december.

    Men i år vil det føles lidt mørkere, end det plejer.

    Flere forretninger, virksomheder og offentlige institutioner har bebudet, at de dropper julebelysningen af hensyn til de trængte energimarkeder, og det kan mærkes hos to producenter af julebelysning.

    Hos virksomheden Eco2light med hjemme i Aalborg, vurderer direktør Peter Balling, at omsætningen på julelys vil falde med 80 procent i forhold til normalen.

    - Alle de ordrer, der er lagt klar i støbeskeen, er blevet stallet nu (gået i stå red.), siger han.

    Virksomheden skulle blandt andet have lavet en hel julekærlighedssti, juleudsmykning i Knuthenborg Safaripark og en kopi af en stor rød Coca-Cola lastvogn, som skulle have stået på taget hos en vognmand.

    Men intet af det bliver til noget nu.

    Det skelsættende øjeblik for producenterne af julelys indfandt sig, da regeringen den 8. september meddelte, at al unødig belysning på offentlige bygninger skulle slukkes.

    - Dagen efter døde vores telefoner fuldstændigt, fortæller Jesper ”Santa” Clausen, administrerende direktør hos en anden producent, Jada Light i Rødekro.

    - Der er ingen ordretilgang i øjeblikket, så det ser rigtig sort ud, siger han.

    De få opgaver, der lige nu ligger hos Peter Balling, handler primært om udskiftning af gamle LED-løsninger med nye mere strømbesparende pærer. Her er det et sort LED-snefug. (Foto: Frederik Gatzwiller © DR Nórdjylland)

    Mens Eco2light efter en fusion også har en stor forretning i salg af LED-systemer til industri og forretninger, er julelyset fortsat hovedområde for Jada Light.

    Derfor rammer nedgangen ekstra hårdt her.

    - Vi har stadig gode, loyale kunder, der skal have deres julelys op, og det glæder vi os selvfølgelig til at komme ud og lave. Men vi får absolut ikke så travlt, som vi plejer at have. Det er helt sikkert.

    Jesper Clausen ærgrer sig over nedgangen af ordrer, fordi LED-julelys langt fra er den største strømsluger, eller gør de største indhug i økonomien sammenlignet med meget andet elektronik.

    Priserne er steget, men hvad angår julelys, er det gået fra at handle om peanuts til at handle om pebernødder, siger han.

    Jesper Clausen peger på en julebuk udstyret med moderne LED-pærer, som står i hans butik.

    - Den koster måske 50 kroner at have tændt i to måneder. Det er fuldstændig absurd at begynde at diskutere det her som værende et økonomisk spørgsmål, siger han.

    I stedet mener Jesper Clausen, at det handler om, at virksomheder og forretninger er bange for at blive udskammet eller udpeget som nogen, der ikke passer godt på energien.

    Men når vi er i en energikrise med risiko for decideret energimangel, kan du så ikke se, at sådan noget som julelys måske er det sted, hvor et ikke gør så ondt at spare?

    - Absolut, jeg er helt enig. Hvis vi står over for, at der skal slukkes for stikkontakterne, og store produktionsvirksomheder ikke kan fortsætte deres drift, eller at hospitaler skal køre på nødgeneratorer, eller børnehaverne ikke kan få strøm, så skal der da ikke være julelys. Det er jeg enig i. Men indtil da, så lad os nu lige tage det stille og roligt, siger han.

    Også Peter Balling fra Eco2light mener, at der bør være bedre balance i tingene.

    - Den billigste strøm, vi kan få, er den, vi ikke bruger, og det nemmeste ville jo være at slukke for hele skidtet. Men vi skal have en fornuftbaseret tilgang til det her, for jeg synes da stadig, at vi skal fejre julen og kærligheden, siger han.

    De to virksomheder må nu i stedet koncentrere sig om at hjælpe de forretninger og bysamfund, som fortsat vil sætte julelys op.

    Her ønsker flere at få installeret en timer, hvor lyset tændes og slukkes automatisk, eller få skiftet gamle LED-pærer ud med nye.

    Hvis det stod til Peter Balling og Jesper Clausen, valgte flere den løsning i stedet for at lade julelyset blive på lagrene.

    Når der nogle steder ingen julebelysning bliver i år, er det ikke blot de to leverandører, der vil kunne mærke det.

    Det vil almindelige mennesker også kunne, mener de.

    - Jeg havde da håbet på, at den skulle have lidt gas, og at vi skulle ud og nyde de her lækre røde og grønne julefarver med familien i julens tid, siger Peter Balling.

    - Jeg synes, det er brandhamrende ærgerligt, for det er jo netop det, der skaber lys i mørket, siger Jesper Clausen.

  22. I går kl. 18:17

    To britiske byer slås om at blive vært for næste års Eurovision

    Det Internationale Melodi Grand Prix, også kendt som Eurovision, skal ifølge BBC enten afholdes i Liverpool eller Glasgow næste år.

    Selvom Ukraine vandt i år, har European Broadcasting Union, som står bag begivenheden, besluttet, at musikkonkurrencen af sikkerhedshensyn i 2023 ikke afholdes i det krigsramte land, men derimod i Storbritannien, som endte på andenpladsen i år.

    BBC har nu frasorteret Birmingham, Leeds, Newcastle, Sheffield og Manchester, som også var med i opløbet om at få værtskabet.

    Valget mellem de to tilbageværende byer, Liverpool og Glasgow, vil blive foretaget i løbet af de kommende uger. Ingen af de to byer har tidligere været vært for Det Internationale Melodi Grand Prix, selvom briterne tidligere har afholdt begivenheden otte gange.

  23. I går kl. 18:16

    Dansk ekspert: Eksplosion målt ved Bornholm svarer til en større bombe fra Anden Verdenskrig

    Sådan ser havoverfladen ud ud for Bornholms kyst, hvor der er sket flere lækager på Nord Stream 1 og 2. Rørledningerne transporterer gas fra Rusland til Tyskland. Selvom ingen af de to ledninger er i drift i øjeblikket, er de alligevel fulde af gas. Den bobler sig nu igennem vandet i Østersøen og op til havoverfladen. (© Forsvaret)

    Artiklen er blevet opdateret med udtalelser fra GEUS.

    30 svenske måleenheder har registreret rystelser i Østersøen, der svarer til 2,3 på Richterskalaen. Det skete op til, at det kom lækager på Nord Stream 1 og 2, skriver SVT.

    Oplysningerne stammer fra den svenske lektor i seismologi ved Uppsala Universitet, Björn Lund, der også er en del af det svenske nationale netværk SNSN, der monitorerer den svenske undergrund.

    Han siger, at han ikke er i tvivl om, at der er fundet flere sprængninger sted.

    Ifølge SVT fandt den første eksplosion sted omkring klokken 02.03 natten til mandag. Den anden blev målt klokken 19.04 mandag aften.

    Tirsdag aften har danske GEUS også oplyst, at de har målt rystelserne. GEUS oplyser, at den første rystelse er registreret natten til mandag klokken 02.03 og den anden mandag aften 19.03.

    Tidspunkterne og lokationerne passer med tidspunkterne for gaslækagerne fra Nord Stream 1 og 2, skriver GEUS.

    - Den første rystelse målte 2,3 på Richterskalaen, den anden målte 2,1, oplyser GEUS i en pressemeddelelse.

    GEUS oplyser også, at rystelserne ikke ligner jordskælv. Signalerne er i stedet sammenlignelige med de signaler, der ses ved sprængninger, lyder det fra GEUS.

    Derudover vil GEUS ikke udtale sig yderligere tirsdag aften, lyder beskeden.

    De målte rystelser er så store, at det svarer til en stor krabat af en bombe fra Anden Verdenskrig. Det fortæller Klaus Mosegaard, der er professor i geofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

    - En almindelig bombe fra Anden Verdenskrig svarer til 1,5 på Richterskalaen, og en kraftig bombe fra samme krig svarer til 2,5. Derfor er vi tættere oppe i den kraftige kategori og det, jeg vil kalde en stor eksplosion, hvis tallene fra Sverige er korrekte, siger han.

    Han fortæller, at seismologer snildt kan kende forskel på, om der er tale om jordskælv eller rystelser. For siden Anden Verdenskrig har man udviklet gode metoder til at registrere, om andre lande affyrer bomber.

    Så når den svenske seismolog, Björn Lund, udtaler, at han ikke er i tvivl om, at der er tale om eksplosioner, så stoler Klaus Mosegaard på svenskerens vurdering.

    - Jeg formoder, at svenskerne har baseret deres vurdering ved at analysere data, så man kan se, om svingningerne stammer fra en bombe eller et jordskælv. Sådan en måling vil kunne laves med en rimelig stor sikkerhed, lyder det fra Klaus Mosegaard.

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Kort : Morten Fogde Christensen)

    I øvrigt fortæller han også, at måleudstyret justerer afstanden fra udstyrets placering til stedet, hvor rystelsen har fundet sted. Derfor bør måleudstyret som udgangspunkt have målt den reelle rystelse.

    Selvom Rusland selv har peget på, at der kan være tale om sabotage af rørledningerne, så vurderer Søren Nørby, der er adjunkt ved Forsvarsakademiet, at det er sandsynligt, at Rusland står bag.

    - Det her er en vild udvikling, hvor der sandsynligvis er tale om, at Rusland er ved at sende Danmark et signal om, at vi skal holde op med at støtte Ukraine, lyder det fra ham.

    Han fortæller, at eksplosionerne kan være foretaget med droner eller dykkere, som kan have placeret sprængladninger ved rørene. Desuden fortæller han, at sprængladningerne også kan være placeret der for flere år siden og først bragt til sprængning nu.

    Forsvaret har udgivet denne video, hvor man kan se, hvordan gassen siver op til havoverfladen ud for Bornholm:

    Ifølge ham står Danmark i en svær situation, hvis havet og den infrastruktur, der er placeret i det, skal overvåges.

    - Overvågningen er rimelig elendig. Det er nemt at skjule sig til søs, og man kan sagtens foretage sig sådan en operation uden at blive opdaget, siger han og peger på det lave antal krigsskibe, Danmark har til rådighed.

    Søren Nørby kan i øvrigt sagtens forestille sig, at andet infrastruktur kan være i fare for samme skæbne som Nord Stream 1 og 2.

    - Der er strømkabler til havvindmøller, internetkabler og kommunikationskabler, som man også kan forestille sig kan være mål.

    Det tyske nationale geologiske institut GFZ siger ifølge Reuters, at det også har målt rystelser. Men instituttet ønsker ikke at uddybe, om der kan være tale om eksplosioner.

    Flere europæiske politikere og sikkerhedseksperter har været ude at sige, at der kan være tale om sabotage.

    Forsvaret er sammen med flere andre danske myndigheder i gang med at overvåge området omkring lækagerne. Blandt andet er fregatten Absalon og miljøskibet Gunnar Thorson på vej til området, mens patruljeskibet Rota var i farvandet i nat.

  24. I går kl. 17:49

    Blå blok går med i længe ventet plan for psykiatrien - men har svært ved at sige noget godt om den

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede i dag en politisk aftale for en tiårsplan for psykiatrien med en række af Folketingets partier. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)

    Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en tiårig plan om at forbedre psykiatrien.

    Med aftalen er partierne enige om at løfte psykiatrien med knap 500 millioner kroner om året i de kommende år.

    - Der er et dybt behov for, at vi laver en reel tiårsplan for psykiatrien, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på dagens pressemøde.

    I alt er aftalepartierne enige om 19 mål. De vil for eksempel undgå, at patienter udskrives før tid og nedbringe brugen af tvang.

    Næsten alle Folketingets partier er med i aftalen. Kun Moderaterne er ikke en del. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)

    Aftalepartierne vil den lange ventetid i psykiatrien til livs og har derfor valgt at bruge 77,2 millioner kroner i 2023 til en indsats her og nu. De penge skal bruges på at ansætte mere personale.

    - Det betyder, at vi her og nu vil kunne ansætte cirka 100 ekstra medarbejdere i vores psykiatri, for der er lige nu et enormt stort pres på psykiatrien, siger Magnus Heunicke.

    Ventetiderne i psykiatrien har i de seneste år været stigende.

    For eksempel var den gennemsnitlige ventetid på at komme til privatpraktiserende psykiater i 2018 et halvt år, men i august i år viste tal fra sundhed.dk, at det i gennemsnit tager knap 63 uger at få tid.

    Mere personale skal også gøre det lettere for psykiatrien at overholde udredningsretten, der giver patienter ret til at blive undersøgt og udredt, når de er blevet henvist til et sygehus inden for 30 dage.

    Regeringen og aftalepartierne vil også forbedre forholdene for børn og unge med psykiske lidelser.

    I aftaleteksten står der, at partierne vil oprette et "lettilgængeligt kommunalt tilbud" til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser.

    Tilbuddet skal gøre det lettere for børn og unge at få behandling og blive udredt uden for psykiatrien.

    Hvordan det skal ske, er stadig uklart, men det skal laves i samarbejde med styrelser, patient- og pårørendeorganisationer samt relevante ministerier.

    Selvom de blå partier er gået med i aftalen, er de ikke tilfredse med hverken forløbet eller den aftaletekst, der er indgået.

    - Det er slet ikke en aftale, som vi synes har den kvalitet, der skal til for at sende et rigtig godt signal til psykiatrien om, at man vil psykiatrien, og så man kan tiltrække de medarbejdere, der skal til, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for Konservative.

    Ifølge de blå partier fik de tilsendt en færdig udgave af aftalen mellem regeringen og de andre partier i rød blok sent søndag aften, som de kunne vælge at tilslutte sig eller lade være.

    - Jeg ville godt have rost ministeren for at have ledt os godt gennem forhandlingerne, men det kan jeg ikke, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

    Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen var med til den første forhandling om tiårsplanen den 24. august. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)

    Derfor er de blå partier enige om, at de vil tage sagen i egen hånd, hvis de får magten efter et folketingsvalg.

    - Vi kommer til efter et folketingsvalg at indkalde til reelle brede forhandlinger om en psykiatriplan, siger Martin Geertsen, der er sundhedsordfører for Venstre.

    Hvad vil Venstre konkret tilføre psykiatrien efter et valg, hvis regeringsfarven skifter?

    - Vi har behov for at omsætte de 37 anbefalinger, der var i Sundhedsstyrelsens eget faglige oplæg, til nogle konkrete bud på, hvordan vi løfter psykiatrien. Så må vi finde finansieringen til det, når der er nogle konkrete tal på de enkelte projekter, siger Martin Geertsen.

    Det er ikke kun de blå partier på Christiansborg, der er skeptiske overfor psykiatriplanen.

    Også Lægeforeningen er kritiske over for den plan, som Magnus Heunicke og partierne præsenterede i dag.

    - Det er en rigtig god start, at et bredt flertal i Folketinget er enige om at tage hul på et løft af psykiatrien, siger Camilla Rathcke, der er Lægeforeningens formand.

    - Men reelt set er der mere tale om en hensigtserklæring end den tiårsplan, som er efterspurgt, og som med tilstrækkelig finansiering skulle sikre det nødvendige kapacitetsløft.

    ... Det er meget tydeligt, at det her ikke er tilstrækkeligt og skal blive fulgt op af flere skridt bagefter.
    Merete Nordentoft, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

    Finansieringen bekymrer Camilla Rathcke, og hun mener heller ikke, at der er afsat nok midler til, at politikerne kan nå i mål med deres målsætninger.

    - Der ligger et kæmpe ansvar på skuldrene af regeringen og Folketinget for at sikre de nødvendige midler til at indfri initiativerne i det faglige oplæg, så de høje politiske ambitioner kan blive indfriet, siger Camilla Rahtcke.

    Ifølge beregninger fra Vive, Det Nationale Center for Forskning og Analyse i Velfærd, og førende psykiatere i landet vil det koste 4,5 milliarder årligt at gennemføre alt det, psykiatere synes er nødvendigt, hvis psykiatriområdet skal have høj kvalitet.

    Overlæge og professor Merete Nordentoft, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, er især glad for, at det er en bred aftale. Men der er ifølge hende stadig lang vej for at nå i mål.

    - Når man ser på, hvad planen indeholder, så kalder vi det "psykiatriplan et", fordi det er det første skridt, og det er meget tydeligt, at det her ikke er tilstrækkeligt og skal blive fulgt op af flere skridt bagefter.

    Allerede inden Socialdemokratiet kom til regeringsmagten i 2019, var en tiårig plan for psykiatrien en del af partiets valgløfter.

    Siden da har psykiatrien og den manglende tiårsplan været oppe i medierne flere gange.

    For eksempel fik DR-dokumentaren "Døde pigers dagbog", der handler om et hemmeligt selvskadende netværk på Instagram, sundhedsministeren til at sige, at regeringen ville invitere til forhandlinger om en psykiatriplan.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke kunne i dag præsentere tiårsplanen for psykiatrien. Arkivfoto. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    I oktober sidste år undskyldte Magnus Heunicke for den manglende psyikatriplan, da han holdt en tale på et psykiatritopmøde.

    - Jeg vil gerne starte med helt ærligt at sige undskyld. Undskyld for at vores tiårsplan for psykiatri ikke er klar endnu, lød det dengang fra ministeren.

    Håndteringen af corona har ifølge Magnus Heunicke blandt andet været med til at udskyde arbejdet.

    Forhandlingerne om psykiatriplanen startede i august.

    Med i aftalen er regeringen, Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Frie Grønne.

    Kun Moderaterne står uden for aftalen.

  25. I går kl. 17:24

    Nets sætter NemID og MitID til salg

    Det nordiske selskab Nets vil sælge MitID og NemID, oplyser selskabet på hjemmesiden.

    Årsagen er, at Nets fremover vil fokusere på betalingsløsninger og ikke på elektroniske log-on-systemer som NemID og MitID.

    Der er ikke fundet en køber endnu, og salget forventes først at blive en realitet, når NemID er udfaset, og MitID er implementeret.

    Det oplyser landechef i Nets Danmark Torsten Hagen Jørgensen i en pressemeddelelse.

    Han oplyser også, at det italienske selskab Nexi Group, som Nets er en del af, kun vil sælge til en køber, som kan leve op til de krav, den danske stat stiller omkring kvalitet og sikkerhed.

  26. I går kl. 17:21

    Vingegaard gør udramatisk comeback efter to måneders pause

    Cykelstjernen Jonas Vingegaard gjorde comeback på landevejene med en 17.-plads i CRO Race, tidligere kaldt Kroatien Rundt, som er Vingegaards første professionelle løb efter to måneders pause.

    På en regnfuld første etape af CRO Race kunne Vingegaard se italienske Jonathan Milan (Bahrain Victorious) snuppe sejren på tirsdagens 223 kilometer lange etape.

    25-årige Vingegaard har ikke deltaget i et professionelt cykelløb siden den sidste Tour-etape til Paris i slutningen af juli.

    Der resterer fem etaper af CRO Race.

  27. I går kl. 16:37

    Partiledere har været til orientering i Statsministeriet om gaslækager

    Her til eftermiddag har partilederne for Folketingets partier været til orientering i Statsministeriet om gaslækagerne ved Bornholm.

    Partilederne kom ud fra mødet for få minutter siden, dog uden at sige meget om, hvad de havde fået at vide på mødet. Men på mødet blev de orienteret om, hvad myndighederne indtil videre har af oplysninger om lækagerne.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere i dag sagt, at det er svært at forestille sig, at tre gaslækager tilfældigt skulle være sket i samme område nogenlunde samtidig.

    Men om myndighederne lige nu har konkrete mistanker om, hvem der har gjort det, var ikke til at få svar på fra partilederne.

    - Jeg tror, vi alle sammen har idéer om, hvem der kan stå bag, men der er intet, der er bekræftet, og jeg synes, vi skal vente, til myndighederne melder ud om det, lød det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr efter mødet.

  28. I går kl. 16:34

    Militæranalytiker om gaslæk: Det ligner sabotage, men vi mangler den rygende pistol

    Gaslækagen ved Nord Stream 2. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Tre brud på to rørledninger. Og så på samme tid.

    Det vækker mistanke, at der sker tre lækager på henholdsvis Nord Stream 1- og Nord Stream 2-ledningerne, netop som naturgasforsyningen fra Rusland til Europa er blevet en del af det politiske spil om krigen i Ukraine.

    Det siger Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

    - Jeg synes, at det ligner sabotage, siger han.

    - Men det er netop det, der er udfordringen, når vi taler hybridkrig, at man mangler den rygende pistol - det endegyldige bevis på, hvad det er, der er foregået, siger han.

    Hybridkrig er, når grænserne mellem krig og ikke-krig udviskes, og man med midler som misledningskampagner eller hemmelige operationer forsøger at opnå militære mål.

    Jeg synes godt, at man kan se nogle signaler i forhold til den nye gasledning, der åbner i dag, og som netop har til formål at gøre Europa mere uafhængig af russisk gas.
    Anders Puck Nielsen, militæranalytiker, Forsvarsakademiet

    I dette tilfælde har Rusland interessere i at øge europæernes frygt for en kold vinter uden russisk gas, siger Anders Puck Nielsen.

    - Rusland bruger jo gassen i Ukrainekrigen som en form for pressionsmiddel over for Europa i forsøget på at undergrave europæernes vilje til at blive ved med at støtte Ukraine, siger han.

    Han gør opmærksom på, at lækagerne opstår, netop som statsminister Mette Frederiksen (S) i dag deltager i åbningen af en anden gasledning, Baltic Pipe, i Polen.

    - Hvis det er russerne, kunne det være et forsøg på at skabe mere usikkerhed om energiforsyningen til Europa. Jeg synes godt, at man kan se nogle signaler i forhold til den nye gasledning, der åbner i dag, og som netop har til formål at gøre Europa mere uafhængig af russisk gas, siger Anders Puck Nielsen.

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Dr)

    Ruslands præsident Putin har tidligere truet med at lukke for gasledningerne til Europa, og det russiske gasselskab Gazprom har henvist til en olielækage som grunden til, at man har måttet lukke for Nord Stream 1.

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, truede i februar med, at USA havde midler til at slukke for Nord Stream 2, hvis Rusland gik ind i Ukraine. Men det blev den tyske regering, der bremsede godkendelsesprocessen af Nord Stream 2, inden den blev taget i brug.

    Ingen af de to gasledninger var for tiden i drift, men indeholder gas.

    Nord Stream 1, der er lidt over ti år gammel, har været lukket siden starten af september.

    Nord Stream 2 var stort set klar til at blive taget i brug og var blevet fyldt med 300 millioner kubikmeter gas, da den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, kort før Ruslands invasion af Ukraine i februar meddelte, at man ville droppe brugen af den.

    I dag står vi over for en sabotagehandling.
    Mateusz Morawiecki, Polens statsminister

    Lækagerne blev opdaget af Forsvarets F-16-afvisningsberedskab, oplyser Forsvaret. De er så voldsomme, at Søfartsstyrelsen har etableret forbudszoner for skibs- og flytrafikken.

    Der er blandt andet risiko for, at skibe kan miste opdrift og synke, hvis de kommer ind i felter, hvor der er mere gas end vand under boven, oplyser Energistyrelsen.

    Nyheden om lækagerne fik de europæiske gaspriser til at stige markant. De er ifølge nyhedsbureauet Reuters 200 procent højere end begyndelsen af september 2021.

    Polens statsminister, Mateusz Morawiecki, tog også ordet sabotage i sin mund, da han deltog ved åbningen af Baltic Pipe-ledningen i dag.

    - I dag står vi over for en sabotagehandling. Vi kender endnu ikke deltagerne, men vi kan tydeligt se, at det er sabotage med det formål at optrappe konflikten i Ukraine, siger han.

    Video: Statsminister Mette Frederiksen svarer på, om hun anser gaslækagerne for sabotage.

    Statsminister Mette Frederiksen siger også, at sabotage "ikke kan udelukkes". Den samme besked kommer fra den russiske præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov.

    Den russiske ambassade i Danmark skriver dog i et skriftligt svar, at man "anser det for unødvendigt at spekulere i årsagerne, før officielle data bliver oplyst".

    - Ambassaden har anmodet de danske myndigheder om oplysninger gældende situationen, skriver ambassaden.

    Forsvaret har ifølge forsvarsminister Morten Bødskov (S) sendt et havmiljøskib, helikoptere og fregatten Absalon til Bornholm.

    Men ifølge Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet skal man ikke frygte, at Østersøen bliver en ny krigszone.

    - Der er ikke noget i den her situation, som vil kunne føre til, at vi nu kommer til at se en krig mellem Danmark og Rusland i Østersøområdet. Men man kan godt kan sige, at der er øget usikkerhed om energiforsyningen, siger han.

    Video fra Forsvaret viser, hvordan de tre gaslækager har skabt stor uro på havoverfladen.

    Anders Puck Nielsen tvivler dog på, at det virker at bruge gassen som pressionsmiddel.

    - Europæerne er opsatte på fortsat at støtte Ukraine, og jeg tror, at især amerikanerne vil støtte Ukraine, uanset om det betyder, at gasprisen stiger endnu mere i Europa, siger han.

  29. I går kl. 16:27

    Ny tiårsplan: Psykiatrien skal løftes med 500 millioner om året

    Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en tiårsplan for psykiatrien.

    - Behandlingen har i årevis haltet bagefter på trods af, at både patienter, pårørende og medarbejdere har råbt op, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - Det kommer til at tage tid at rette op på, og det kræver en vedholdende indsats over de kommende ti år.

    Aftalepartierne er enige om at løfte psykiatrien med knap 500 millioner kroner om året i de kommende ti år.

    Pengene skal blandt andet gå til at nedsætte de lange ventetider i psykiatrien.

    Indsatsen for børn og unge med psykiske lidelser skal styrkes, og derfor skal der oprettes et kommunalt tilbud, som er lettere tilgængeligt.

  30. I går kl. 16:04

    Eksplosioner ramte området ved gaslækager i går, siger svensk seismolog

    Målestationer i både Danmark og Sverige registrerede i går kraftige eksplosioner under vandet i samme område som gaslækagerne fra Nord Stream 1 og 2.

    Det siger en seismolog til den svenske tv-station SVT.

    - Der er ingen tvivl om, at det er sprængninger, siger Björn Lund, der er lektor i seismologi og leder af den svenske nationale seismiske sammenslutning SNSN.

    Den første eksplosion blev registreret klokken 02.03 natten til mandag, og den anden omkring klokken 19.04 mandag aften, skriver Ritzau.

    Björn Lund siger til tv-stationen, at det område, hvor rystelserne er registreret, ikke normalt bruges af militæret til øvelser.

    - Vi plejer at få information om sprængninger, der sker under vandet, men det sker, at vi ikke får det. I dette tilfælde har vi ikke fået nogen information, siger han.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, men det har endnu ikke været muligt.

  31. I går kl. 15:56

    'Holy Spider' er det danske bud på en Oscar næste år

    'Holy Spider' vandt en pris i Cannes tidligere på året. Zar Amir Ebrahimi fik prisen for bedste kvindelige skuespiller. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW)

    Den danske film 'Holy Spider' skal kæmpe om at blive nomineret til en Oscar næste år i kategorien Bedste Internationale Film.

    Det har den danske oscarkomité bestemt.

    'Holy Spider' er instrueret af Ali Abbasis. Filmen er baseret på en virkelig historie om en seriemorder i Iran.

    I filmen efterforsker en kvindelig journalist mordene på en række prostituerede begået af den såkaldte Edderkoppemorder, som mener, at han renser gaderne for syndere.

    Selvom dialogen i filmen er persisk, og den foregår i Iran, så er det i "høj grad en dansk film", siger Claus Ladegaard, der er direktør for Filminstituttet og formand for oscarkomitéen.

    - Filmen har en klar instruktørstemme, der med rod i en dansk branche trækker på sin iranske baggrund og leverer en skarp kritik af et lukket land – en kritik, som kun er blevet mere sørgeligt aktuel de senere uger, siger han.

  32. I går kl. 15:49

    Video afslører, hvordan gassen bobler op i Østersøen

    Forsvaret har offentliggjort billeder og videoer af de områder i Østersøen øst for Bornholm, hvor der er gaslækager.

    Billeder viser, hvordan gassen bobler op fra havbunden og efterlader et hvid plet i overfladen af Østersøen.

    Se Forsvarets video af lækagen i Østersøen:

    Der er ellers forbudszoner i en radius af ti kilometer fra de områder, hvor de tre lækager har fundet sted, men Forsvarets F-16-fly og helikoptere er i området og har taget billeder og videoer af stederne.

    Forsvaret er sammen med flere andre danske myndigheder i gang med at overvåge området og opretholde forbudszonen. Blandt andet er fregatten Absalon og miljøskibet Gunnar Thorson på vej til området, mens patruljeskibet Rota var i farvandet i nat.

    Direktør for Energistyrelsen Kristian Böttzauw siger til Berlingske, at han forventer, at gassen vil strømme ud flere dage fra nu. For selvom rørene lige nu ikke leverer gas fra Rusland til Europa, så er rørene alligevel fyldt med gas.

    Her er lækagerne opstået:

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Kort : Morten Fogde Christensen)

    Han forklarer, at der er en sikkerhedsrisiko ved at sende dykkere ned i området. Skibe, der sejler over området med gaslækagen, risikerer at miste opdriften i vandet og dermed synke. Desuden kan en enkelt gnist i området risikere at antænde gassen.

    Kristian Böttzauw siger også til Berlingske, at man ikke ved, hvor store utæthederne i rørene er. Men det tyder på, at de er forholdsvis store.

    - Vi kan konstatere, at der ryger rigtig meget gas ud. Så det er ikke en lille sprække, der er tale om. Det er et rigtig stort hul, siger han.

    Det er stadig uvist, hvad årsager til lækagerne er. Ifølge SVT er der registreret kraftige undervandssprængninger i området mandag, der blev målt på hele 30 målingsstationer i det sydlige Sverige.

    Den første eksplosion blev ifølge SVT målt klokken 02.02 natten til mandag og den anden klokken 19.04 mandag aften.

    - Der er ingen tvivl om, at der var en sprængning, siger Björn Lund, der er seismolog ved Uppsala Universitet, og en del af svenske seimologiske netværk, SNSN, der monitorerer den svenske undergrund.

    Ifølge de danske myndigheder er der ikke fare for beboerne på Bornholm og Ertholmene.

    Energistyrelsen har i forbindelse med de tre lækager hævet beredskabet til det næsthøjeste niveau. Det betyder blandt andet at forsyningsselskaber skal være ekstra opmærksomme på sikkerheden omkring anlæggene.

    Det tyske nationale geologiske institut GFZ siger ifølge Reuters, at det også har målt rystelser. Men instituttet ønsker ikke at uddybe, om der kan være tale om eksplosioner.

    Flere europæiske politikere og sikkerhedseksperter har været ude at sige, at der kan være tale om sabotage.

    DR forsøger at få fat i GEUS i Danmark, der måler aktivitet i den danske undergrund.

  33. I går kl. 15:40

    LIVE Ny aftale om psykiatri

    Sundhedsminister Magnus Heunicke holder pressemøde om den nye psykiatriplan, som regeringen sammen med alle partier undtagen Moderaterne har indgået. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
  34. I går kl. 14:57

    Video fra Forsvaret viser gaslækager i Østersøen

    Gaslækagen ved Nord Stream 2 set fra Forsvarets F-16 afvisningsberedskab på Bornholm. (Foto: Forsvaret)

    Forsvaret har nu offentliggjort videoptagelser fra Østersøen, der viser, hvordan de tre gaslækager på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 har skabt stor uro på havoverfladen.

    Det viser billedmateriale af gaslækagerne, som Forsvaret har lagt på sin hjemmeside.

    Her kan man se, hvordan den største af lækagerne danner uro på overfladen på godt en kilometer i diameter. Den mindste laver en cirkel på cirka 200 meter, oplyser Forsvaret.

    Efter de tre gaslækager på Nord Stream-gasledningerne er opstået i Østersøen, er der oprettet forbudszoner omkring lækagerne af hensyn til sikkerheden for skibs- og flytrafik, lyder det fra Forsvaret.

  35. I går kl. 14:48

    Gaslækagerne er sabotage, siger Polens premierminister

    Polen er ikke i tvivl om, hvad der er årsag til gaslækagerne i rørledningerne ved Bornholm.

    - I dag står vi over for en sabotage. Vi kender ikke alle detaljerne, men vi ser klart og tydeligt, at det var en sabotagehandling, siger den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, ifølge Reuters.

    Dermed går Polen et skridt videre end statsminister Mette Frederiksen (S), som tidligere i dag sagde, at man "ikke kan udelukke sabotage", og at det "er svært at tro, at det er tilfældigt" - dog uden at slå fast, at gaslækagerne i Nord Stream 1 og 2 var sabotage.

    Gasrørledningerne er bygget for at kunne bringe russisk gas til Europa, men ingen af dem var i drift.

  36. I går kl. 13:56

    Bornholms Politi: Ingen sundhedsmæssig risiko på Bornholm efter gaslækager

    Myndighederne vurderer, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko for borgerneBornholm og Ertholmene som følge af gaslækagerne på Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

    Sådan lyder beskeden fra Bornholms Politi i en pressemeddelelse.

    Myndighederne følger situationen løbende, lyder det fra politiet. I den forbindelse har Beredskabsstyrelsen på østkysten af Bornholm opstillet udstyr, der måler koncentrationen af gas i luften.

    Borgerne anmodes om at følge myndighedernes anvisninger og i øvrigt orientere sig om situationen ved hjælp af medierne.

  37. I går kl. 13:45

    Professor: Søren Brostrøm benægter fakta om vacciner og taler i strid med sandhedspligten

    - Jeg kan fuldstændig afvise, at vores retningslinjer har åbnet for systematisk underdosering, påstår Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Som embedsmand har man en pligt til at tale sandt. En pligt, der skal sikre, at borgerne har tillid til myndighederne.

    Den pligt har Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, brudt i en sag om håndtering af millioner af vacciner mod coronavirus.

    Det vurderer Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet. Hans vurdering falder, efter Søren Brostrøm i et interview med DR har modsagt, hvad der står i Sundhedsstyrelsens egne retningslinjer.

    - Hvis man benægter de meldinger, der er kommet tidligere, er det selvfølgelig i strid med sandhedspligten, siger Sten Bønsing.

    Sagen handler om, at Sundhedsstyrelsen fra maj 2021 og et år frem anbefalede en særlig metode til at trække syv doser op af hætteglas med vaccine mod coronavirus.

    Anbefalingen var rettet til landets vaccinationssteder. Og den gik specifikt på, hvordan sundhedspersonalet skulle håndtere vaccinen fra Pfizer-BioNTech, der har navnet ”Comirnaty”.

    Med anbefalingen gik Sundhedsstyrelsen udover det, som Pfizer-BioNTech-vaccinen er godkendt til. I godkendelsen fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fremgår det nemlig, at vaccinen i de små hætteglas højst rækker til seks doser.

    Og som DR har fortalt de seneste dage, har anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen været årsag til en systematisk underdosering. Det viser advarsler fra Statens Serum Institut (SSI) og et forsøg, Teknologisk Institut har lavet for DR.

    Omkring tre millioner danskere har fået omkring 10 procent mindre vaccine, end det Pfizer-BioNTech-vaccinen er godkendt til.

    Det er i forbindelse med den sag, at Søren Brostrøm ifølge Sten Bønsing har udtalt sig i strid med sandhedspligten.

    Søren Brostrøm siger gentagne gange i et interview med DR, at Sundhedsstyrelsen ikke anbefalede landets vaccinationssteder, at de skulle trække syv doser op.

    - Vi kom ikke med en anbefaling om, at der skulle trækkes syv doser op, siger Søren Brostrøm.

    Dermed modsiger Søren Brostrøm skriftlige anbefalinger udsendt af hans egen styrelse fra maj 2021 og et år frem. En af anbefalingerne lød sådan her:

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der off-label udtages det maksimale antal fulde doser af et multidosis hætteglas (for Comirnaty 7 doser …).”

    - Hvis man benægter det, så benægter man jo fakta. Det er selvfølgelig i strid med sandhedspligten, siger Sten Bønsing.

    Sundhedsstyrelsens officielle retningslinjer fra maj 2021. Her anbefales det første gang at benytte den særlige metode. Anbefalingen blev bibeholdt i de efterfølgende versioner af retningslinjerne helt frem til 17. maj 2022. (© DR)

    I et andet notat fra Sundhedsstyrelsen også fra maj 2021 står:

    Sundhedsstyrelsen understreger i dette notat, at det altid bør være målet at udtage det maksimale antal doser fra et multidosis hætteglas (7 doser (Comirnaty).”

    Men i interviewet med DR siger Søren Brostrøm, at Sundhedsstyrelsen ikke havde et mål om, at der skulle trækkes syv doser op. Helt præcist siger han:

    - Det er ikke korrekt, at vi altid har sagt, at der skulle trækkes syv doser op, eller at det har været en målsætning for os.

    Du kan se og høre Søren Brostrøm udtale sig her:

    I et skriftligt svar til DR afviser Sundhedsstyrelsen, at Søren Brostrøm har brudt sandhedspligten ved at udtale sig i strid med Sundhedsstyrelsens egne retningslinjer:

    - Påstanden om overtrædelse af sandhedspligten må vi afvise, skriver styrelsen.

    Og i en pressemeddelelse udsendt af Sundhedsstyrelsen i går, uddyber Søren Brostrøm, hvorfor han ikke deler Sten Bønsings vurdering af, at der er sket brud på sandhedspligten:

    - Vi har konsekvent, både i vejledninger, i notater og i kommentarer til DR og andre medier været meget tydelige om, at vi ikke krævede, at der skulle optrækkes mere end de doser, som fabrikanten garanterede, men at der kunne trækkes flere doser op, hvis det kunne sikres, at der var tale om fulde doser, opmålt på den måde, som produktresumeet angav,

    For Sten Bønsing rejser sagen nye spørgsmål.

    - Altså, vi mangler jo tilsyneladende en forklaring på, hvorfor Brostrøm mener, at styrelsen ikke er kommet med den anbefaling, som det kan dokumenteres, at de er kommet med.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke indkaldte i går Folketingets sundhedsordførere til et møde, hvor sundhedsmyndighederne ifølge Sundhedsministeriet vil give en orientering i sagen.

    - Tillid er afgørende fundament for vores vaccinationsprogram, og derfor er det vigtigt, at der ikke opstår usikkerhed om vaccinernes effekt, siger Magnus Heunicke.

    Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, understreger, at det er vigtigt, at politikere og især befolkningen kan have tillid til det, som sundhedsmyndighederne siger. Derfor vil han have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at forklare, hvad der er op og ned i sagen.

    - Det er helt nødvendigt, at vi får en meget skarp og præcis redegørelse fra sundhedsministeren i forhold til, hvad der er foregået, siger han.

    Også sundhedsordfører hos Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, har spørgsmål til sundhedsministeren.

    - Jeg vil da spørge ministeren for at få at vide, hvad er der foregået? Hvorfor endte man med én anbefaling, som er i strid med de anbefalede protokoller?

    Søren Brostrøm har over for DR afvist, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer har ført til, at mange danskere har fået mindre dosis af Pfizer-BioNTechs vaccine, end vaccinen er godkendt til.

    - Jeg kan fuldstændig afvise, at vores retningslinjer har åbnet for systematisk underdosering.

    Også den afvisning undrer Stinus Lindgreen:

    - Jeg kan ikke se, hvordan man kan benægte, at det her medfører systematisk underdosering. Det er et matematisk faktum. Det er sådan, at det er, siger han.

    DR har talt med flere eksperter i vacciner og immunsygdomme. De vurderer, at underdoseringen ikke har haft en betydning for Pfizer-BioNTech-vaccinens effekt. Omvendt vil flere af dem ikke afvise, at det har haft en betydning, da det ikke har været undersøgt.

  38. I går kl. 13:42

    Dansk fregat sendes til Bornholm - bygget til at kæmpe i gas

    Fregatten Absalon er ifølge DR Nyheders oplysninger blevet sendt til Bornholm, efter dagens opsigtsvækkende lækager på Nord Stream 1- og Nord Stream 2. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Ifølge DR Nyheders oplysning har Forsvaret som reaktion på de lækager, der har været på gasrørledningerne Nord Stream 1- og Nord Stream 2, sendt en dansk fregat og flere andre skibe til farvandet omkring Bornholm.

    Ifølge forsvarsminister Morten Bødskov (S) har der allerede siden i går været et patruljeskib i området, men nu sender man desuden et havmiljøskib, helikopterkapacitet og fregatten Absalon til Bornholm.

    Der er tale om tre læk, og derfor er det svært at forestille sig, at det skulle være tilfældigt.
    Mette Frederiksen (S)

    - Det vigtigste lige nu er at få overblik over situationen og sikre, at den maritime sikkerhed og fremfærd kan foregå så godt og trygt som overhovedet muligt, siger han.

    - Absalon er sendt afsted for at kunne overvåge området og sørge for, at civile skibe ikke sejler ind i denne her gassky, lyder det fra Mads Korsager, forsvarskorrespondent hos DR Nyheder.

    Fregatten skal altså hjælpe med at håndhæve den forbudszone på en radius på 5 sømil, som søfartstyrelsen har etableret omkring lækagerne på grund af gasudslip og eksplosionsfare.

    - En fregat som Absalon kan lukkes, så den bliver gastæt. Den er designet til at kunne sejle og kæmpe i områder med gas og alt muligt andet i luften, lyder det fra Mads Korsager.

    Her ses Absalon, der er blevet sendt til Bornholm. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    På dagen for lækagerne lød meldingen fra den danske statsminister, Mette Frederiksen, også, at man ikke kan udelukke, at der er tale om sabotage i forbindelse med de i alt tre lækager - en 24 kilometer sydøst for Bornholm og to nordøst for.

    - Vi kan i hvert fald ikke udelukke det. Det er for tidligt at konkludere endnu, men det er en ekstraordinær situation, og der er tale om tre læk, og derfor er det svært at forestille sig, at det skulle være tilfældigt, lyder det fra Mette Frederiksen.

    Fregatten har da også et andet formål end bare at guide andre skibe uden om lækagerne.

    - Når man sender et skib som Absalon afsted, så er det fordi man gerne vil etablere en form for kontrol med området. Den har radarsystemer, der kan se rigtig langt over vandet, og så har den sonarsystemer, der kan se, hvad der sker under vandet, siger Mads Korsager.

    Fra russisk side lyder det også, at man ikke kan udelukke, at der har været tale om sabotage.

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Kort : Morten Fogde Christensen)

    Ifølge Mads Korsager er det fortsat rene spekulationer om, og i så fald hvem, der kan have saboteret rørledningen, der var fyldt med gas.

    Men han henleder samtidig opmærksomheden på, at der har været forlydender om russiske militærøvelser omkring Kaliningrad

    - Vi har ubekræftede oplysninger om, at der skulle have været en større russisk flådeøvelse med udgangspunkt i Kaliningrad, der ligger stik øst for Bornholm, så hvis det holder stik, så har der i hvert fald været en del russisk aktivitet i området i dagene og måske ugerne op til de her lækager.

    DR Nyheder har både spurgt Rigspolitiet, der koordinerer indsatsen, og Forsvaret, om det er rigtigt, at man har sendt Absalon til Bornholm og i så fald, hvad formålet er med fregattens tilstedeværelse. De har ikke svaret på vores henvendelse. Men ifølge DR Nyheders oplysninger har Forsvaret altså sendt fregatten Absalon afsted til området med lækage for blandt andet at overvåge samt advare civil skibstrafik.

    Rigspolitiet bekræfter dog, at den nationale operative stab er samlet for at drøfte håndteringen af gaslækagerne i Østersøen.

    - Det siger noget om, at hændelsen er af en størrelse, så der er brug for at koordinere indsatsen fra centralt hold. Når man har trykket på den knap, så er der tale om en større krise eller alvorlig hændelse, siger Mads Korsager.

    Forsyningsrørerne var ikke i brug, men havde til formål at forbinde Rusland og Tyskland, men løber altså gennem dansk farvand. Og for fremtiden skal nationer som Danmark vænne sig til, at maritim krigsførsel ikke kun foregår på havets overflade.

    - Indenfor søværnet er der et begreb, der hedder "Seabed Warfare". Det er sådan noget med at skære internetkabler eller forsyningsrør over og sabotere infrastruktur, der løber på havbunden, forklarer Mads Korsager.

    - Og her taler man i forsvarskredse simpelthen om, at Danmark har alt for lidt styr på, hvad der sker under vandet. Man har for få sejlende kampenheder, der kan overvåge havbund og danske farvande, forklarer Mads Korsager.

    Firmaet bag rørledningerne oplyser, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at estimere, hvornår skaderne er udbedret.

  39. I går kl. 13:40

    Fund af massegrav i Afghanistan

    I provinsen Kandahar i det sydlige Afghanistan har man for få dage siden fundet en massegrav med 12 lig. Det skriver den norske nyhedstjeneste, NTB.

    Massegraven blev fundet under udgravningen til en brønd, fortæller Noor Ahmad Saeed, som er leder af Informations- og Kulturafdelingen i Kandahar.

  40. I går kl. 13:37

    Ekskonen blev kontaktet af pædofilijægere: Nu er dansk journalist fundet skyldig i seksuelle overgreb på børn

    Det er Retten i Roskilde, der har behandlet sagen. (Arkivfoto) (© Berlingske)

    En 47-årig mand begik gennem omkring ti år seksuelle overgreb på mindreårige børn og var i besiddelse af et stor antal filer med børnepornografisk materiale.

    Det har Retten i Roskilde afgjort, efter at den tiltalte mand er blevet kendt skyldig i en stor sag om seksuelle overgreb på børn. Straffen udmåles først på et senere tidspunkt.

    Manden har erkendt over 100 tilfælde af blufærdighedskrænkelser, hvor ofrene blandt andet talte hans egne børns legekammerater.

    Ofrene var i alderen fra 3 til 14 år og blev for eksempel filmet med et skjult kamera, mens de var i bad eller på toilettet og var ofte legekammerater med hans egne børn.

    Den 47-årige journalist, der arbejdede for Ekstra Bladet frem til sin anholdelse, er i retten iklædt i mørkeblåt tøj. Mens retsformanden læser skyldkendelsen op, lytter han opmærksomt, mens han sidder helt stille på sin stol.

    De mest alvorlige anklager handler om det, der i straffeloven handler om "anden seksuel omgang end samleje". Retten har ment, at manden var skyldig i disse anklager. Han nægtede sig skyldig, men mente, at der var tale om blufærdighedskrænkelser.

    Der er tale om meget alvorlige forbrydelser, og beskrivelserne i sagen er af meget eksplicit karakter, hvorfor DR Nyheder ikke beskriver de nærmere detaljer.

    Fordi ofrene var under 12 år på gerningstidspunktet, sidestilles forholdene med voldtægt.

    Den 47-årige var også anklaget for at have krænket sine egne børns blufærdighed, men det nægtede han var tilfældet. Retten i Roskilde har frifundet manden i et af forholdene, men resten er han blevet kendt skyldig i.

    I sagen har manden erkendt at have været i besiddelse af en harddisk, der indeholder 13.087 billeder med børnepornografisk materiale og 1.125 filmsekvenser.

    Retten i Roskilde har også kendt ham skyldig i at have manipuleret unge udenlandske piger på nettet til at sende krænkende materiale til journalisten - såkaldt grooming.

    Ifølge anklagemyndigheden skulle det være sket ved, at manden udgav sig for at være en teenagedreng, og han beskrev sig blandt andet som en "bad boy på 16 år".

    På et tidspunkt gik det op for en af pigerne, at hun ikke skrev med en 16-årig dreng. Hun fandt et billede af journalisten på sociale medier, som han blev konfronteret med.

    Under proceduren tidligere på måneden forklarede senioranklager Lise Frandsen, at han svarede:

    "Hvorfor sender du et billede af min onkel?".

    Lise Frandsen fortalte, at han også sendte et billede af sin egen mindreårige datter og forklarede, at det var hans "irriterende lillesøster".

    Fordi sagen behandles som en nævningesag, vil procedure om straf komme bagefter.

    Manden skal mentalundersøges, og det endelige resultat ligger endnu ikke klar. Alt efter mentalundersøgelsens konklusion kan anklagemyndigheden vælge at kræve en anden straf end almindelig fængselsstraf.

    Det kunne eksempelvis være en anbringelsesdom eller forvaring, men det vides på nuværende tidspunkt ikke.

    Anklagemyndigheden ønsker ikke at udtale sig, inden sagen er færdigbehandlet.

    Mandens forsvarer, advokat Carsten Brix, siger i en kort bemærkning, at byrettens afgørelse ikke "stemmer overens med vores påstand, og det tager vi til efterretning".

    Sagen begyndte for alvor at rulle, da journalistens nu ekskone blev kontaktet af pædofilijægere i USA, der sendte dokumentation for, at manden krænkede unge piger på nettet.

  41. I går kl. 13:34

    Danmark sender for første gang bidrag til en militær EU-operation

    Indersiden af en dansk lægehelikopter. Arkivfoto. (Foto: Helicopter Wing Karup)

    Fra midten af oktober sender Danmark for første gang et bidrag til en militær EU-operation.

    Det siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

    Der er tale om to helikopterlæger fra Forsvaret, der sendes afsted til EU’s militære operation i Bosnien-Hercegovina.

    Vi har dygtige læger tilknyttet Forsvaret, og de bidrager med det her, og det er jeg faktisk ret stolt over.
    Morten Bødskov, forsvarsminister (S)

    Det er kommet på plads, efter EU har anmodet Danmark om lige præcis den type bidrag, lyder det fra ministeren.

    Han kalder det historisk, at Danmark nu kan sende bidrag afsted til EU-missioner.

    - Vi har dygtige læger tilknyttet Forsvaret, og de bidrager med det her, og det er jeg faktisk ret stolt over, siger han.

    Inden afstemningen om forsvarsforbeholdet i juni kunne Danmark ikke deltage i EU’s militære arbejde på grund af netop forsvarsforbeholdet.

    Men da forsvarsforbeholdet blev afskaffet af et flertal af danskerne, er det nu blevet muligt. Derfor bliver missionen i Bosnien-Hercegovina det første af slagsen for Danmark.

    Forsvarsminister Morten Bødskov kalder det danske bidrag "historisk". (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

    Planen er, at helikopterlægerne skal sendes afsted fra midten af oktober til midten af december i år.

    De skal ned og være en del af et beredskab i området, på samme måde som helikopterlægerne er det her i danmark.

    - Det er godt, at Danmark viser, at vi kan bidrage, også her, siger Morten Bødskov.

    EU’s operation i Bosnien-Hercegovina med navnet Althea har blandt andet som formål at opretholde en sikker og stabil sikkerhedssituation i landet, lyder det i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

    Der er i øjeblikket omkring 900 personer udsendt til operationen.

    Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er der løsrivelsestendenser i dele af landet, der skaber en anspændt situation.

    - Det mærkede jeg selv, da jeg besøgte landet i foråret. Danmark har en klar interesse i, at spændingerne ikke eskalerer, og det mål understøtter Operation Althea, lyder det i pressemeddelelsen fra udenrigsministeren.

    Han understreger, at regeringen afsøger muligheden for flere danske bidrag til EU-missioner, ”så Danmark i endnu højere grad kan tage ansvar i vores internationale forpligtende fællesskaber.”

    Ifølge forsvarsministeren kan lægerne sendes afsted, uden at det går ud over det danske beredskab, de til daglig er en del af.

    Det danske forsvarsforbehold havde eksisteret i næsten 30 år, da det blev sat til folkeafstemning 1. juni i år. Forbeholdet betød, at Danmark som udgangspunkt ikke kunne deltage i EU’s militære operationer.

    Med afskaffelsen af forbeholdet blev Danmark fra 1. juli helt med i EU’s samarbejde om forsvar og sikkerhed.

  42. I går kl. 13:32

    Statens krisestab er samlet for at drøfte gaslækager i Østersøen

    Politiet og flere andre relevante myndigheder er samlet i den nationale operative stab (NOST) for at drøfte håndteringen af de tre gaslækager på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

    Det oplyser Rigspolitiet til DR.

    Ifølge DR's forsvarsanalytiker Mads Korsager er der med andre ord tale om "en større krise eller alvorlig hændelse."

    - Det siger noget om, at hændelsen er af en størrelse, så der er brug for at koordinere indsatsen fra centralt hold. Der er mange myndigheder, der hver især har en opgave, når sådan noget sker, og der kan NOST'en have det store overblik.

    Den nationale operative stab (NOST) træder sammen, når der opstår større kriser og hændelser i Danmark. Staben skal i den slags situationer sikre det tværgående samarbejde og mellem landets myndighedern.

  43. I går kl. 13:29

    Forsvarsministeren: Forsvaret sender fregat og havmiljøskib til Bornholm efter gasudslip

    I forbindelse med de tre gasudslip på gasledninger i farvandet omkring Bornholm har Forsvaret siden i går haft et patruljeskib i området.

    Desuden skal både et havmiljøskib og en fregat sendes til området, oplyser forsvarsminister Morten Bødskov (S).

    - Det vigtigste lige nu er at få overblik over situationen og sikre, at den maritime sikkerhed og fremfærd kan foregå så godt og trygt som overhovedet muligt, siger han.

    Desuden er der et helikopterberedskab i forhøjet beredskab i området, og Beredskabsstyrelsen er på Bornholm med måleudstyr til den her slags situationer, siger han.

    - Det er vigtigt at understrege, at der ikke er gaspartikler i luften, og der er ingen fare for indbyggerne på Bornholm, siger Morten Bødskov.

    Da Danmark fik besked om lækagerne har der desuden været F16-fly på vingerne for at konstatere, at der var et udslip, oplyser han.

  44. I går kl. 13:22

    Den russiske ambassade ønsker svar fra Danmark om gaslæk i Østersøen

    Statsminister Mette Frederiksen sagde, at det ikke kan afvises, at de tre læk på gasledningerne skyldes sabotage.

    - Det er for tidligt at konkludere endnu, men det er en ekstraordinær situation, og der er tale om tre læk, og derfor er det svært at forestille sig, at det skulle være tilfældigt, lyder det fra statsministeren.

    Men fra den russiske ambassade lyder meldingen, at man på nuværende tidspunkt ikke vil indgå i spekulationer.

    Ambassaden skriver således til DR:

    - Vi har anmodet de danske myndigheder om oplysninger gældende situationen. Vi anser det for unødvendigt at spekulere i årsagerne, før officielle data bliver oplyst.

  45. I går kl. 13:10

    Byretten: 47-årig journalist begik seksuelle overgreb mod børn over flere år

    En 47-årig mand begik seksuelle overgreb på mindreårige børn og var i besiddelse af et stort antal filer med børnepornografisk materiale.

    Det har Retten i Roskilde netop afgjort i en stor sag om seksuelle overgreb mod børn.

    Byretten har ment, at manden er skyldig nogenlunde i overenstemmelse med anklageskriftet. De mest alvorlige anklager handler om voldtægt, og dem er han blevet kendt skyldig i.

    Manden har været ansat som journalist på Ekstra Bladet. Der er ikke noget, der tyder på, at manden har udnyttet sit arbejde i forhold til de krænkelser, han er tiltalt for.

    Sagen behandles som en nævningesag. Det betyder blandt andet, at straffen først udmåles på et senere tidspunkt. Det bliver ikke i dag.

  46. I går kl. 13:03

    Lars Søndergaard udtager landsholdstrup til testkamp mod Australien

    Efter Danmarks fodboldlandshold for kvinder buldrede gennem VM-kvalifikationen med ni sejre i samme antal kampe, er forberedelserne mod netop VM-slutrunden i 2023 så småt begyndt for landsholdet.

    Første skridt på vejen mod VM i 2023 er en testkamp mod Australien, som spilles på hjemmebane i Viborg den 11. oktober.

    Landstræneren må se bort fra korsbåndsskadede Nadia Nadim, mens Sofie Junge Pedersen er tilbage i truppen efter en mindre skadespause.

    - Vi står et godt sted, men allerede nu begynder arbejdet frem mod at kunne byde verdens bedste landshold op til dans til slutrunden næste år.

    - Australien er en stærk modstander, som bliver en god første VM-test for os, udtaler Lars Søndergaard tli DBU's hjemmeside.

    Kampen mod Australien spilles 11. oktober klokken 18.00 og kan ses på DR.

  47. I går kl. 12:45

    Mette Frederiksen om gaslæk: Vi tager situationen 'meget alvorligt'

    Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at myndighederne og regeringen tager de tre lækager på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 "meget alvorligt", og at det er svært at forestille sig, at det er et tilfælde.

    Det siger hun til flere medier på et kort pressemøde under et besøg i Polen, hvor hun deltager i åbningen af gasledningen Baltic Pipe.

    - Det er usædvanligt, og jeg vil gerne sige, at vi fra regeringens og myndighedernes side tager det meget alvorligt, siger Mette Frederiksen.

    Ifølge Mette Frederiksen kan man ikke udelukke, at der er tale om sabotage, men hun understreger, at det er "for tidligt at konkludere endnu."

  48. I går kl. 12:16

    Ny og opdateret vaccine mod coronavirus er klar til danskere

    Hvis du er en af dem, der skal have endnu et stik mod corona, kan det snart blive med en ny og opdateret vaccine.

    Sundhedsstyrelsen oplyser, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt endnu en ny og opdateret version af vaccinerne.

    Vaccinen er tilpasset de varianter af virus, der er i omløb. I denne sæson er det omikron-varianter, der dominerer.

    Allerede fra midten af oktober vil det være den, man bliver tilbudt, når man skal have armen frem.

  49. I går kl. 12:01

    Mette Frederiksen om gaslæk: Det kan ikke udelukkes at være sabotage

    Statsministeren er i Polen i forbindelse med åbningen af en anden gasrørsledning - Baltic Pipe - som sender gas fra Norge gennem dansk territorium til Polen.

    - Det er usædvanligt, og jeg vil gerne sige, at vi fra regeringens og myndighedernes side tager det meget alvorligt.

    Sådan lød det tidligere i dag fra statsminister Frederiksen, da hun under et besøg i Polen forholdte sig til de tre læk på de to Nord Stream-gasrørsledninger.

    På spørgsmålet om, hvorvidt de tre læk kan være sabotage, er statsministeren ikke afvisende.

    - Vi kan i hvert fald ikke udelukke det. Det er for tidligt at konkludere endnu, men det er en ekstraordinær situation, og der er tale om tre læk, og derfor er det svært at forestille sig, at det skulle være tilfældigt, lyder det fra Mette Frederiksen.

    Statsministeren er i Polen i forbindelse med åbningen af en anden gasrørsledning - Baltic Pipe - som sender gas fra Norge gennem dansk territorium til Polen.

    - Det er vigtigt, at man i forhold til fly- og skibstransport lytter til, hvad myndighederne siger, understreger Mette Frederiksen.

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Dr)

    Energiforsyningen i Europa har været under stort fokus, siden Rusland i februar invaderede Ukraine.

    Mange europæiske lande har i lang tid importeret store mængder naturgas og olie fra Rusland, og i forbindelse med sanktionerne mod Rusland har energiforsyningen været et åbent spørgsmål.

    Umiddelbart ændrer lækkene på Nord Stream-rørene dog ikke på forsyningssikkerheden. Det vurderer Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen, der er til stede sammen med statsministeren i Polen.

    - Det her ændrer ikke på den umiddelbare situation omkring forsyningssikkerheden. Gaslagrene i Europa er tæt på fyldte.

    - Der til kommer, den aftale vi lavede i Europa i sommer, om at vi skulle spare 15 procent, og det går også den rigtige vej.

    Nord Stream 1 og 2 fører naturgas fra Rusland til Europa gennem dansk farvand, og der er altså sket tre læk på disse rør inden for kort tid. Også selskabet bag gasrørsledningerne kalder lækkene usædvanlige.

    - Ødelæggelserne, der skete samtidigt på samme dag på tre strenge af gasrørledningerne i Nord Stream-systemet, er uden fortilfælde, lyder det i en udtalelse fra firmaet.

    Hændelserne har fået Energistyrelsen til at reagere. De har således hævet beredskabet for el- og gassektoren til næsthøjeste niveau.

    - Der er et større koordineret myndighed- og beredskabsarbejde i gang, og det betyder, at alle relevante myndigheder indgår i arbejdet nu. Vi ser på det her med allerstørste alvor, fortæller statsminister Mette Frederiksen.

  50. I går kl. 11:47

    Rusland kan ikke udelukke, at Nord Stream-lækagerne skyldes sabotage

    I en tidligere udgave stod der, at talsmanden hed Petrov til efternavn. Det er nu rettet til det rigtige navn, Peskov.

    Præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, siger, at Rusland ikke vil udelukke, at det er sabotage, der er skyld i de tre læk på Nord Stream-gasledningerne.

    Det siger han ifølge Reuters.

    Han siger samtidig, at situationen er "bekymrende og uden fortilfælde" og at den kræver en øjeblikkelig undersøgelse.

    Du kan læse mere her.

Mere fra dr.dk