Nyheder
10. jul 2018

Markant færre senge på hospitalsafdelinger skaber bekymring

Det er blevet markant sværere for alvorligt syge danskere at blive indlagt på en medicinsk sengeafdeling.

På fire år er der fjernet mindst 400 senge, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som DR har analyseret.

Det svarer til, at hver 11. medicinske seng er forsvundet.

Medicinske afdelinger tager sig særligt af alderdommens sygdomme, hjerte- kredsløbssygdomme og lungesygdomme. Udviklingen giver dybe panderynker hos interesseorganisationen Danske Patienter.

- Det får mig til at tænke, at det er årsagen til, at der ligger rigtig mange patienter på gangene og ikke får den omsorg og behandling, som de har brug for, siger Annette Wandel, der er vicedirektør i foreningen.

DR har de seneste måneder fortalt om gentagne problemer med massiv overbelægning på danske sygehuse.

Det tyder på, der er for lidt kapacitet i forhold til borgere, der har brug for at blive indlagt.
Annette Wandel, Vicedirektør, Danske Patienter

Blandt andet i Randers. Her viste en opgørelse fra den 5. april, at der på Regionshospitalet Randers var indlagt 69 patienter mere, end hospitalet er normeret til.

Selv da hospitalets ekstra 39 senge var taget i brug, manglede man stadig plads til 30 patienter.

- Noget tyder på, der er for lidt kapacitet i forhold til borgere, der har brug for at blive indlagt, siger Annette Wandel.

Overbelægningen på danske sygehuse har været markant i årevis. Det er særligt i årets tre første måneder, der er problemer, og det kulminerede i marts i år, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som DR har analyseret.

Her havde 44 sygehusafdelinger gennemsnitligt flere patienter end senge - det svarer til hver femte på landsplan.

- Jeg synes ikke, det er særligt trygt at have patienter liggende på gangene. Jeg arbejder selv på en medicinsk afdeling, og jeg synes, det er utilfredsstillende. Det kan vi altså ikke være bekendt, siger Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen.

Tallene dækker ikke Region Syddanmark, da Sundhedsdatastyrelsen ikke har modtaget data derfra.

Det er især de medicinske afdelinger, der mærker presset. Målt fra marts 2014 til marts i år er antallet af sengepladser faldet fra 4583 til 4188.

Det går ud over kvaliteten, behandlingen og patientsikkerheden.
Andreas Rudkjøbing, Fmd., Lægeforeningen

Dermed er sengekapaciteten faldet med ni procent på fire år.

- Vi har haft en voldsom reduktion i antallet af senge over de seneste mange år, og det er jo med til at skabe problemer for patienterne, når de indlagt i perioder, hvor der er overbelægning, siger formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

- Det går ud over kvaliteten, behandlingen og patientsikkerheden, siger han.

På de medicinske afdelinger er en af de store patientgrupper ældre over 65 år, og det giver ekstra udfordringer, fordi der bliver flere og flere ældre i befolkningen. De seneste fire år er der kommet knap 90.000 flere danskere over 65 år.

Vi har jo set en kraftig begrænsning i antallet af senge i samme periode, som vi jo oplever, at der bliver flere ældre
Andreas Rudkjøbing, Fmd., Lægeforeningen

Og det er særligt de ældre, som benytter medicinske afdelinger. Ifølge en rapport fra Sundhedsdatastyrelsen var 12 pct. af de i alt ca. 984.000 ældre borgere over 65 år indlagt mindst én gang på en medicinsk afdeling i 2014.

- Vi har set en kraftig begrænsning i antallet af senge i samme periode som vi oplever, der bliver flere ældre, og at de ældre fejler flere forskellige ting. De to ting, når de spiller sammen, betyder, at vi får overbelægning, siger Andreas Rudkjøbing.

Karin Friis Bach (R) er formand for Sundhedsudvalget hos Danske Regioner. Hun forklarer, at man helt bevidst har skruet ned for antallet af sengepladser.

- Det er ikke meningen, at man skal ligge og komme sig inde på sygehuset, sådan som man gjorde i tidligere tider. Udviklingen går i retning af, at vi laver de her højt specialiserede sygehuse, hvor man kommer ind og får en supergod behandling, og så kommer man hjem igen, siger hun.

Men den forklaring er Danske Patienters vicedirektør ikke tilfreds med.

- Det er en rigtig bekymrende udvikling, fordi vi har set, det betyder senge på gangene, og det ved vi fører til flere fejl og dødsfald, siger Annette Wandel.

Lægeforeningen er også bekymret for fremtiden.

- Det, vi bør gøre, er jo selvfølgelig at kigge på, om antallet af senge er det rigtige. Det er rigtig vigtigt, og så er der behov for at få styrket kommunernes tilbud, lyder vurderingen fra formand, Andreas Rudkjøbing.

Karin Friis Bach erkender, at udviklingen er problematisk.

- Jamen det hænger jo heller ikke sammen lige nu, det vil jeg godt anerkende. Jeg kunne da også vældig godt tænke mig, at vi havde noget mere luft i systemet på sygehusene, sådan så der også var tid og mulighed for at sætte ekstra ressourcer af, når der kom et ekstra pres. Men det koster at have ekstra personale og ekstra senge stående, så det har vi altså ikke ressourcer til lige nu, fastslår hun.

Nyheder

  1. 12 min. siden

    Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet vender tilbage til Folketinget

    Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Mette Gjerskov vender tilbage til gangene på Christiansborg efter længerevarende og alvorlig sygdom.

    Det skriver hun selv på Twitter.

    Første dag tilbage på job blev brugt på Roskilde Dyrskue sammen med statsminister Mette Frederiksen.

    Mette Gjerskov har været sygemeldt siden oktober 2021.

  2. 26 min. siden

    Tumult afbrød Martin Jensen-koncert: Festival er ikke nervøs for sikkerheden ved aftenens store koncert

    Flammer af ild sprang frem fra scenen, basarmen var i vejret og Jelling Musikfestival summede, da den danske DJ Martin Jensen sent i går aftes gik på scenen.

    Men mindre end en time inde i dj-settet, blev koncerten afbrudt på grund af tumult.

    Ifølge Ekstra Bladet blev koncerten midlertidigt afbrudt et par gange.

    - Vores sikkerhedsledelse vurderede, at en midlertidig afbrydelse for at dæmpe uhensigtsmæssig adfærd med skub og bølger ikke virkede, og derfor blev koncerten afbrudt helt, oplyser festivalens presseansvarlige i et skriftligt svar til DR Nyheder.

    Ifølge DR's oplysninger blev et væsentlig antal publikummer løftet over hegnet, og omkring 15 personer blev tilset af samaritter. Et par gæster var forbi samarittertelt med en forvridning i knæet og et klemt ribben, men ingen kom alvorligt til skade.

    I aften klokken 00:40 spiller endnu en dansk DJ på festivalen, nemlig Faustix, og festivalen oplyser, at de er ikke nervøse for sikkerheden på baggrund af gårsdagens afbrydelse.

    - Sikkerhedsproceduren er gået helt efter bogen. Hændelsen bekræfter, at vores sikkerhedsplaner virker, når publikum bliver overtændt, oplyser Jelling Musikfestivals presseansvarlig på mail.

  3. 38 min. siden

    Hjulmand skærer i landsholdstrup inden Nations League-kampe

    Landstræneren havde oprindeligt udtaget 29 spillere, men nu er tre siet fra. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Den danske fodboldlandstræner Kasper Hjulmand har skåret sin trup ned, så den nu tæller 26 spillere.

    Anders Dreyer, Mads Valentin og Mads Bech Sørensen glider ud af truppen. Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.

    I opslaget oplyses det, at de tre spillere kan udtages på et senere tidspunkt, skulle det blive nødvendigt, hvilket ikke er usandsynligt.

    Der venter nemlig Kasper Hjulmands tropper et travlt program, da de skal spille fire kampe på 11 dage.

    Danmark indleder Nations League-gruppespillet med en udebanekamp mod Frankrig den 3. juni. Herefter går turen til Østrig tre dage senere, inden der venter hjemmebanekampe mod Kroatien og Østrig den 10. og 13. juni.

  4. 50 min. siden

    Massiv kø på vejene omkring Roskilde

    Har du kurs mod Roskilde, så skal du huske tålmodigheden.

    For første gang siden corona bliver der afholdt dyreskue i Roskilde, og det skaber kaos på vejene.

    Midt- og Vestsjællands Politi skriver på Twitter, at trafikken lige nu er massiv omkring Roskilde.

    Der er lange køer på motorvejsafskørsel 10 og 12, samt alle indfaldsveje til byen.

    Politiet opfordrer til tålmodighed og til at vise hensyn.

  5. I dag kl. 12:46

    Harpoon-missiler fra Danmark er nået frem til Ukraine

    Den ukrainske forsvarsminister bekræfter på Facebook, at Ukraine er i gang med at modtage Harpoon-missiler fra Danmark.

    De skal bruges til at forsvare sortehavskysten. Det skriver Reuters.

    Samtidig er der nået slagkraftige amerikanske artillerigranater frem, der vil gøre det muligt for Ukraines hær at ramme mål over store afstande.

    - Kystforsvaret i vores land vil blive styrket af Harpoon-missilerne - de vil blive brugt af uddannede ukrainske teams, skriver forsvarsminister Oleksij Reznikov.

    Han forklarer, at missilerne fra Danmark, der kan ramme russiske krigsskibe fra land, vil blive brugt sammen med de Neptun-missiler, som landet i forvejen råder over.

    Forsvarsministeriet ville ikke bekræfte, at man ville sende Harpoon-affyringsrampe og missiler til Ukraine, men i en skriftelig kommentar til DR Nyheder udtalte forsvarsminister Morten Bødskov (S):

    - Det er ikke nogen hemmelighed, at vi donerer våben til Ukraine, og det koordinerer vi også med blandt andre USA og Ukraine. Jeg ønsker ikke at gå yderligere ind i spørgsmål om konkrete donationer.

    Forsvarsministeriet oplyser til DR Nyheder, at ministeren fortsat ikke ønsker at gå yderligere ind i spørgsmål om konkrete donationer.

  6. I dag kl. 11:54

    Trump på våbenkongres: 'Ondskab er en af de allerbedste grunde til at bevæbne lovlydige borgere'

    Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump afviser opfordringer om at skærpe våbenkontrollen efter tirsdagens skoleskyderi i Texas. (Foto: Brandon Bell © Ritzau Scanpix)

    Tonerne af dystre kirkeklokker gjaldede ud af højtalerne, da den tidligere amerikanske præsident Donald Trump indtog scenen som hovedtaler ved den magtfulde våbenlobby National Rifle Associations (NRA) årlige kongres i nat dansk tid.

    Ét efter ét læste han navnene op på de 19 elever og to lærere, der tre dage tidligere mistede livet i det blodigste skoleskyderi i USA i ti år.

    Se Trumps oplæsning i videoen nedenfor:

    Store dele af talen brugte han dog på at rette skytset mod præsident Joe Biden, der ifølge Trump ikke har sørget for en tilstrækkelig god sikkerhed på de amerikanske skoler.

    Samtidig lød det fra Trump, at Bidens kritik af våbenlobbyen er forfejlet.

    I en udtalelse tirsdag udtrykte præsident Biden stor sorg over skyderiet og pegede samtidig på et behov for at "stå op imod våbenfabrikanterne," som ifølge Biden har brugt de sidste to årtier på agressivt at markedsføre deres produkter.

    Men roden til problemet skal ikke findes hos våbenindustrien, dundrede Trump.

    Eksistensen af ondskab er en af de allerbedste grunde til at bevæbne lovlydige borgere.
    Donald Trump, tidligere amerikansk præsident

    - Eksistensen af ondskab i vores verden er ikke en grund til at afvæbne lovlydige borgere. Eksistensen af ondskab er en af de allerbedste grunde til at bevæbne lovlydige borgere.

    - De forskellige politikker om våbenkontrol, som venstrefløjen presser på med, ville ikke have gjort noget for at forhindre de grusomheder, der fandt sted. Overhovedet ikke, lød det fra Trump, der høstede store bifald fra salen.

    Våbenkongressen finder sted i Houston i delstaten Texas bare tre dage efter, at den 18-årige Salvador Rolando Ramos udførte et skoleskyderi på en grundskole i den lille by Uvalde i den sydlige del af staten.

    Ramos, der selv blev dræbt af politiet, havde i dagene op til angrebet købt to halvautomatiske rifler og store mængder ammunition i en lokal våbenforhandler.

    Men alligevel bør der ikke indføres strengere våbenlovgivning for at hindre lignende skyderier i fremtiden, lød det fra Trump.

    Han pegede i stedet på, at løsningen er at gribe hurtigere ind overfor psykisk sygdom.

    - Vi er nødt til at gribe psykisk sygdom radikalt anderledes an. Der er altid en masse advarselssignaler, og næsten alle sindsforvirrede deler nogle fællestræk, sagde Trump.

    - Hvis man bemærker noget, om det er på sociale medier eller i skolen, gælder det derfor om at gøre opmærksom på det.

    Se hvad Trump sagde om årsagerne til de skyderier, der gang på gang rammer skoler i USA:

    Mens talerne, der gik på podiet under våbenkongressens åbningsdag, fordømte tirsdagens massakre, pegede de samstemmende pilen væk fra den amerikanske våbenlobby.

    NRA's omstridte leder, Wayne LaPierre, åbnede således kongressen med et stærkt forsvar af den amerikanske våbenlovgivning.

    Ifølge LaPierre kan man ikke lovgive "mod det onde." Derfor vil præsident Bidens forslag om øget våbenkontrol alene begrænse "lovlydige amerikaneres grundlæggende menneskeret til at forsvare sig selv," tordnede han.

    De samme toner lød fra den republikanske senator Ted Cruz, der er valgt i Texas.

    I sin tale hyldede han de døde i skoleskyderiet, men bevægede sig hurtigt videre til et uforbeholdent forsvar af retten til at bære våben.

    - Tiden er ikke inden til at give efter for panik, sagde Cruz med henvisning til, at han ikke ser strammere våbenlove som nogen løsning.

    • Folk sørger ved et improviseret mindesmærke i Uvalde, Texas, efter 19 elever og to lærere mistede livet ved et skoleskyderi i tirsdags. (Foto: Chandan Khanna © Ritzau Scanpix)
    • Skoleskyderiet er det blodigste, USA har oplevet i årevis, og er samtidig det 27. af slagsen alene i år i USA. (Foto: Chandan Khanna © Ritzau Scanpix)
    • Skyderiet har blandt andet fået USA's præsident, Joe Biden, til at efterlyse stramninger af landets våbenlov. (Foto: Chandan Khanna © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Journalist på DR's udlandsredaktion Lasse Engelbrecht, der har boet i Texas i en årrække, forklarer, at fokus under kongressen især var på at tage afstand fra den "ondskab", der viste sit ansigt i tirsdags.

    Og på at amerikanerne bør barrikadere sig bedre for at undgå skudepisoder som den i Uvalde.

    - I stedet for at tale om, at nu skal AR15-rifler, som den, der blev brug til skoleskyderiet, forbydes, var fokus på, at man skal barrikadere sig. Man skal sætte hegn op foran skolerne, der skal kun være én indgang, og der skal bevæbnede vagter ud på skolerne, siger han.

    - Rigtig mange republikanere og især våbenlobbyen er inde på, at lærerne sågar skal bevæbnes.

    Mens talerne på podiet høstede klapsalver blandt de fremmødte, har en række politikere og musikere til gengæld valgt at aflyse deres deltagelse i konventet.

    Texas' guvernør, Greg Abbott, var således ikke at finde til arrangementet, selvom han skulle have talt til de fremmødte.

    I stedet var han i Uvalde for at vise lokalsamfundet sin respekt, og våbenkongressen måtte derfor nøjes med en videohilsen. Også de to republikanske senatorer John Cornyn og Dan Crenshaw, der begge er valgt i Texas, havde meldt afbud.

    Tilhængere af mere våbenkontrol demonstrerer foran NRA's kongres i Houston. (Foto: ERIC THAYER © Ritzau Scanpix)

    Våbenfabrikanten Daniel Defense, der har produceret den pistol, som blev brugt i tirsdagens skyderi, meldte i går også ud, at man ikke ville deltage i kongressen alligevel.

    Og flere af de musikere, der skulle optræde i løbet af den tre dage lange kongres, har valgt at gøre det samme. Det gælder blandt andet singersongwriteren Don McLean og country-musikerne Larry Stewart og Lee Greenwood.

    - I lyset af de seneste begivenheder i Texas har jeg besluttet, at det ville være respektløst og sårende af mig at optræde for NRA på deres kongres i Houston i denne uge, sagde McLean til People i torsdags.

    Larry Stewart skrev på Facebook, at han trak sig fra sin optræden for at ære ofrene og lokalsamfundet i Uvalde, og Lee Greenwood sagde, at han aflyste af respekt for de sørgende, og tilføjede, at han selv var knust som far.

  7. I dag kl. 11:45

    Kherson lukker grænsen til resten af Ukraine

    Den russiskbesatte del af Kherson-regionen har lukket grænserne til de ukrainske områder.

    Det oplyser det russiske statsmedie RIA-Novosti, som citerer den viceansvarlige for den russiske administration i Kherson, Kirill Stremousov, ifølge CNN.

    Ifølge Kirill Stremousov lukker grænserne af sikkerhedsmæssige grunde. Mens grænserne til de ukrainske regioner Mykolaiv og Dnipropetrovsk er lukkede, er det stadig muligt at rejse til Krim-halvøen.

  8. I dag kl. 11:21

    11-årig smurte sig ind i blod for at bortlede skoleskyder i Texas

    I et af de første udsagn fra en elev, der overlevede skoleskyderi i Texas, fortæller en 11-årig pige til CNN, at hun smurte sig ind i blod fra en død klassekammerat i et forsøg på at bortlede drabsmandens opmærksomhed.

    Ifølge den 11-årige Miah Cerrillo havde hendes klasse netop afsluttet en undervisningstime, da de to lærere fik besked om, at en bevæbnet mand befandt sig i bygningen.

    En lærer forsøgte at låse døren, men den bevæbnede mand skød en rude i stykker og kom ind i lokalet.

    11-årige Miah Cerrillo fik sammen med en ven fat i en af de døde læreres mobiltelefon og ringede til alarmcentralen, hvor hun fortalte personen i den anden ende: "Vil I godt komme. Vi er i problemer".

    Hun beskriver over for CNN, at hun var rædselsslagen for, at drabsmanden ville komme tilbage og dræbe hende. Derfor dyppede hun sin hånd i blodet fra en klassekammerat, der lå død ved siden af hende, og smurte sig ind for at se ud som om, at hun også var dræbt.

  9. I dag kl. 11:06

    Østat i Stillehavet underskriver aftale om et 'større samarbejde' med Kina

    På traditionel vis befæster østaten Samoa og Kina lørdag en ny samarbejdsaftale, der vækker uro i USA og Australien. Til venstre Samoas premierminister, Fiame Naomi Mataafa, og ved hendes side Kinas udenrigsminister, Wang Yi. (Foto: VAITOGI ASUISUI MATAFEO © Ritzau Scanpix)

    Samoa i det sydlige stillehav underskriver en gensidig aftale med Kina om et "større samarbejde".

    Det er sket under den kinesiske udenrigsminister Wang Yi's rundrejse til østater i det sydlige stillehav, skriver Ritzau.

    Detaljerne i aftalen er endnu ikke kendt. Men i et lækket udkast, som Kina har sendt til de otte lande, som Wang besøger i regionen, fremhæves sikkerhed og økonomiske aftaler.

    Samoas regering bekræfter, at landets premierminister, Fiama Naomi Muta'afa, og Wang lørdag har mødtes og drøftet "klimaforandringer, pandemien samt fred og sikkerhed".

  10. I dag kl. 10:49

    Antallet af brevstemmer til folkeafstemning slår rekord op til deadline i København

    Der har været ekstra travlt med at tage imod brevstemmer i hovedstaden.

    Mange københavnere er blevet fristet af muligheden for at brevstemme, når de har skulle sætte kryds ved enten "ja" eller "nej" i forbindelse med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.

    Allerede i går kunne landets største kommune fortælle, at de havde modtaget flere brevstemmer i år, sammenlignet med seneste folkeafstemning i 2015 om retsforbeholdet.

    Det oplyser Jesper Hyldal, som er kontorchef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune og har ansvar for at koordinere valgafviklingen i kommunen til Ritzau.

  11. I dag kl. 10:31

    Chelsea bekræfter klubsalg til amerikansk rigmand

    Fodboldklubben Chelsea FC skifter i næste uge ejere. (Foto: Toby Melville © Ritzau Scanpix)

    Russeren Roman Abramovich' tid som Chelsea-ejer er fortid på mandag.

    Det oplyser den engelske fodboldklub i en pressemeddelelse lørdag.

    Klubben overtages fra næste uge af blandt andre den amerikanske forretningsmand Todd Boehly.

    - Der er indgået en endelig og definitiv aftale i aftes om at sælge klubben til Todd Boehly og Clearlake Capital konsortiet. Det forventes, at overførslen vil blive gennemført på mandag, skriver klubben i pressemeddelelsen.

    Roman Abramovich købte Chelsea tilbage i 2003, men på grund af Ruslands invasion af Ukraine fik han i marts måned indefrosset sine midler i Storbritannien. Derfor måtte han af med klubben, hvis ikke den skulle ende under administration.

    Tidligere på ugen godkendte den britiske regering salget til Todd Boehly og kompagni, og nu er handlen så endeligt bekræftet af klubben selv, der endte nummer tre i den netop afsluttede Premier League-sæson.

  12. I dag kl. 10:20

    Odense Letbane åbner i dag, men ikke alle jubler: Naboer er generet af støj og vibrationer

    Når den længe ventede Letbane i Odense officielt åbner i dag med taler, koncert og ministerbesøg er det ikke noget, alle odenseanere fejrer.

    Flere naboer på Letbanens 14,5 kilometer lange rute er generet af støj og vibrationer, når den kører forbi med få minutters mellemrum.

    Støjgenerne er ikke ukendte for den socialdemokratiske borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel.

    - Der er nogle steder på strækningen, hvor støjforholdene ikke er helt, som de skal være, fortæller han.

    - Jeg ved, at Odense Letbane arbejder seriøst og målrettet på at få nedbragt, tilføjer borgmesteren.

  13. I dag kl. 10:05

    Flere millioner ton korn har været fanget i Ukraine - nu kan det være på vej ud

    Flere millioner ton korn har været fanget i Ukraine på grund af krigen.

    Men nu ser det ud til, at det snart kan eksportes ud, og blive leveret til andre lande.

    Det kunne Østrigs kansler, Karl Nehammer, fortælle i går efter en telefonsamtale med Ruslands præsident Putin.

    - Præsident Putin har signaleret, at han er villig til at tillade eksport gennem Sortehavets havne. Den reelle vilje vil først vise sig, når det er ført ud i livet og fungerer, lød det fra kansleren.

    Informationerne er allerede givet videre til FN's generalsekretær, som skal være den troværdige formidler, og sikre, at korneksporten kan foregå gennem sikre korridorer.

  14. I dag kl. 09:46

    Se video: For første gang i 58 dage har DR-journalist forladt sin boligblok i Shanghai

    I måneder har DR-journalist Philip Róin sammen med millioner af indbyggere i Shanghai siddet indespærret i sin lejlighed.

    Men nu er myndighederne så småt begyndt at genåbne samfundet efter en lang og hård nedlukning på grund af coronapandemien. Og dén mulighed greb Philip Róin og forlod for første gang i 58 dage sin boligblok.

    - Det ret fantastisk. Jeg sidder på en græsplæne og hiver i græsset, for at få en duft af nyslået plæne, fortæller Philip Róin fra Shanghai. Og han nåede også en tur forbi en lokal frisør.

    - Jeg nåede at blive klippet og fik trimmet skægget med en neglesaks, så jeg er præsentabel til TV.

    Friheden var dog begrænset, for senere på dagen kom en politibetjent forbi, og Philip Róin måtte vende tilbage til sin lejlighed.

    De kinesiske myndigheder har meldt ud, at de fra 1. juni så småt genåbner butikker og restauranter i forbindelse med en "normalisering af samfundet".

    Genåbningen er dog med så strenge krav, at det reelt set er umuligt.

    - Medarbejderne skal sove i butikkerne, eller de skal have en privatchauffør, der kører dem fra hjemmet og til butikken.

    I toppen af artiklen kan du se en kort reportage fra Philip Róins tur rundt i kvarteret.

  15. I dag kl. 09:30

    Dansk film i kamp om Guldpalmen

    Ali Abbasi står bag den danskproducerede film "Holy Spider", der i aften kan løbe med en af de fornemmeste filmpriser: Guldpalmen.

    Prisen bliver uddelt i den sydfranske by Cannes, og ifølge flere anmeldere ligger filmen lunt i svinget til at vinde hovedprisen.

    Den britiske avis the Telegraph har omtalt filmen som "dybt betagende", og kvitterer med fem ud af fem stjerner.

    "Holy Spider" er instrueret af dansk-iranske Ali Abbasi, der er uddannet på Det Danske Skole. Filmen er baseret på en sand historie, og du kan læse meget mere om den og Ali Abbasi her.

  16. I dag kl. 09:04

    Kevin Magnussen inden Monaco-grandprix: 'Det er en høj-risiko-bane'

    Kevin Magnussen kører i denne weekend sit syvende grandprix siden comebacket til Formel 1. (Foto: CHRISTIAN BRUNA © Ritzau Scanpix)

    Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen glæder sig som et lille barn til weekendens strabadser i Monaco.

    Her skal han og resten af feltet gennem fyrstedømmets små gader, hvor der ikke er plads til store, grusbelagte afkørselsarealer.

    - Det gør det hele meget mere spændende. Hvis man laver en fejl, er der omgående kontant afregning. Det er en høj-risiko-bane, siger Kevin Magnussen med tanke på de autoværn og betonmure, der står klos op ad banen.

    Læs hele historien ved at trykke her.

    Lørdag middag skal Formel 1-feltet køre tredje og sidste træningen, inden kvalifikationen starter klokken 16.00.

    Søndag står den på grandprix i Monte Carlo fra klokken 15.00.

  17. I dag kl. 08:54

    Dansker i Texas er ikke tilhænger af strammere våbenlov: Du skal kunne forsvare dig selv

    Skoleskyderiet på en skole i den amerikanske by Uvalde i Texas, hvor 19 elever og to lærere blev dræbt tidligere på ugen, har igen pustet liv i debatten om våbenloven i USA.

    Henrik Almind har boet i delstaten Texas siden 1998. Han er medlem af våbenorganisationen NRA, og han kan ikke forestille sig, at han som almindelig borger ikke har adgang til våben.

    - Det kan være svært at forstå for en dansker, som har adgang til politiet og beskyttelse i løbet af få minutter. Men her i USA og særligt i Texas er der langt til hjælp.

    - Du er nødt til at være i stand til at forsvare dig selv, siger han til P1 Morgen.

    Du kan høre hele interviewet med Henrik Almind her.

    NRA startede i går deres årlige konference, hvor blandt andet tidligere præsident Donald Trump har holdt tale.

  18. I dag kl. 08:37

    Stemmer du ja eller nej? I dag er sidste chance for at brevstemme inden valget

    På onsdag bliver alle stemmesedlerne talt op, og vi ved, om vi fortsat har et forsvarsforbehold i EU, eller om det i stedet er blevet afskaffet.

    Som ved alle andre valg, er det også muligt at brevstemme, og altså sætte sit kryds før valgdagen.

    Og hvis du vil nå det i denne omgang, skal du stikke hovedet forbi et bibliotek eller borgerservicecenter i dag inden klokken bliver 16.

    Er du stadig i tvivl om, hvad du skal stemme, kan du tage DR's valgtest hér.

  19. I dag kl. 08:14

    Disney+ advarer om indhold i serie efter skoleskyderi

    Masseskyderiet på en skole i den amerikanske by Uvalde i Texas, hvor 19 elever og to lærere blev dræbt, får endnu en streamingstjeneste til at komme med en advarsel.

    Nu er det Disney+, der har valgt at advare brugere, der går ind på siden, hvor miniserien "Obi-Wan Kenobi" ligger.

    Det skriver mediet Variety.

    - Der er visse scener i denne fiktive serie, som nogle kan finde oprørende, lyder advarslen.

    Netflix valgte i går at starte første afsnit af den nye sæson "Stranger Things" med en advarsel til de amerikanske seere på grund af skoleskyderiet.

  20. I dag kl. 07:58

    Britiske sundhedsmyndigheder anbefaler, at smittede med abekopper undgår kontakt med kæledyr

    På den anden side af Nordsøen i Storbritannien har de i skrivende stund 106 bekræftede tilfælde med abekopper.

    Og hvis de 106 borgere har kæledyr, bør de undgå enhver kontakt med dem de næste 21 dage. I hvert fald hvis de vil følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det skriver BBC.

    Især hamstere, ørkenrotter og andre gnavere kan ifølge de britiske sundhedsmyndigheder være særligt modtagelige for abekopper, og bekymringen er, at sygdommen kan spredes dyrene imellem og senere videregives til mennesker.

    - Vi vil fortsætte med at overvåge situationen tæt og arbejde med veterinær- og folkesundhedskolleger. Både i Storbritannien og i hele verden, for at håndtere de sundhedsrelaterede risici, som dyrene kan have, siger Christine Middlemiss, chefveterinær i Storbritannien.

    Der er endnu ikke opdaget nogle smittetilfælde blandt kæledyr, og risikoen er lav, har den britiske regering udtalt.

  21. I dag kl. 07:46

    Så ruller letbanen i Odense for første gang

    Den har været længe undervejs, men nu er Odense Letbane klar.

    Efter mere end halvandet års forsinkelse og en masse problemer, er 'brunneren' og de andre togvogne, klar til at rulle gennem Odense for første gang i dag klokken 11.

    Det bliver fejret med koncerter, fællessang og gratis prøvekørsel i byen.

    Hvis du ikke kan nå at køre med i dag, så er det gratis at bruge banen frem til den 5. juni.

    Letbanen kører 14,5 kilometer gennem byen med 26 stop undervejs.

  22. I dag kl. 07:25

    I årevis har ansatte i Næstved brugt kommunens penge på gavekort og restaurantbesøg

    Der er blevet købt gavekort, restaurantbesøg, masser af vin og sågar et gavekort på 2.000 kroner målrettet pasning af heste.

    Og det har stået på i årevis.

    Et internt revisionsnotat, som DR Nyheder har fået indsigt i, viser, at ansatte i Næstved Kommune har brudt stribevis af regler for, hvad kommunens penge må bruges til.

    Udover "belønningsarrangementer uden fagligt formål", er der blevet udbetalt honorarer til medarbejdere udenom lønsystemet.

    Næstved Kommunes borgmester, Carsten Rasmussen (S), forklarer, at han var chokeret og blev ked af det, da han gennemlæste notatet.

    Han oplyser til DR Nyheder, at seks ledere har været til tjenstlige samtaler, og at reglerne vil blive indskærpet.

  23. I dag kl. 07:12

    Anonym vil betale begravelser for skoleskyderiofre i Texas

    En anonym donor vil dække omkostningerne for begravelserne af dem, der tirsdag mistede livet i et skoleskyderi i den amerikanske by Uvalde i Texas.

    Det siger delstatens guvernør, Greg Abbott, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Meldingen kommer tre dage efter, at 19 elever og to lærere blev skudt og dræbt af en 18-årig mand på en skole i Uvalde.

    pressemødet fortalte Texas-guvernøren samtidig, at der er blevet oprettet en telefonlinje, der er gratis tilgængelig for alle 16.000 borgere i byen.

    De familier, der er pårørende til ofre for skyderiet, har desuden fået tildelt en advokat til at hjælpe dem. Hjælpen inkluderer flybilletter til begravelserne og sundhedsudgifter.

  24. I dag kl. 06:53

    Venstre: Vil se på ekstra penge til beboere tæt på vindmøller

    Der skal opsættes flere solceller og vindmøller.

    Sådan lyder nogle af initiativerne i Venstres energiudspil.

    Samtidig vil partiet se på en bonusordning for borgere, der bliver berørte.

    Ordningen giver beboere, som bor i en afstand af op til otte gange vindmøllens højde eller 200 meter fra nærmeste solcelleanlæg, mulighed for en årlig skattefri udbetaling.

    - Hvis vi skal have mere vedvarende energi, så tror vi, at det er altafgørende, at vi har den lokale opbakning med, siger Marie Bjerre, Venstres klimaordfører.

    I april præsenterede regeringen deres grønne udspil "Danmark kan mere II". Venstre mener ikke, at udspillet er ambitiøst nok. Derfor har de taget deres eget udspil med til forhandlingerne, som er i gang nu.

  25. I dag kl. 06:50

    Borgmester i chok over massage, vinlagre, sorte udbetalinger og hestepasning på kommunens regning

    I årevis har ansatte i Næstved Kommune brudt stribevis af regler for, hvad kommunens penge må bruges til.

    Ledere og medarbejdere fra flere skoler og dagtilbud i Næstved Kommune har modtaget massage og har været på restaurant som "belønningsarrangementer uden fagligt formål".

    Ledelserne har foretaget flere privatindkøb på kommunens regning, og der er blevet etableret internet på privatadresser.

    Det kan DR Nyheder afsløre på baggrund af et internt revisionsnotat.

    Kommunens bogholdere har ifølge notatet også fundet lagre af gavekort til ansatte og depoter med vin. Et gavekort på 2.000 kroner er målrettet pasning af heste.

    Derudover har medarbejdere fået udbetalt honorarer og tillæg uden om kommunens lønsystem, og uden at der er afregnet lovpligtig skat og arbejdsmarkedsbidrag.

    Med andre ord er der gennem en årrække blevet udbetalt ulovlige honorarer og gaver. Det vurderer eksperter overfor DR Nyheder.

    Næstved Kommunes borgmester, Carsten Rasmussen (S), forklarer, at han var chokeret og blev ked af det, da han gennemlæste notatet.

    - Jeg var i chok og overrasket. Det er en syg kultur, og det er ikke en kultur, som jeg vil stå i spidsen for. Fordi det er sådan, at når man giver gavekort, også belønninger, så er det altsammen skattepligtigt, siger borgmesteren.

    Forholdene er så alvorlige, at kommunen har indkaldt seks af lederne til personalemæssige samtaler - flere af dem som tjenstlige samtaler med bisidder.

    Alle sagerne forventes afsluttet inden for den kommende måned, forklarer kommunen.

    - Vi vil ikke finde os i, at der er nogle, der på den måde misbruger offentlige midler ved at tage på belønningsture eller giver gavekort ud, siger Carsten Rasmussen.

    De kritisable forhold har ifølge Næstved Kommune selv kunnet finde sted i årevis, fordi kontrollen ikke har været god nok.

    - Hidtil har vores interne kontrol bestået af stikprøver, som i mange andre kommuner. Stikprøverne har ikke tidligere givet anledning til undring, forklarer borgmester Carsten Rasmussen.

    Ifølge borgmesteren er det lederne i de enkelte institutioner, der bærer ansvaret for den kritisable omgang med kommunens penge.

    - Jeg er rigtig, rigtig overrasket og ked af det over, at ledere, som vi betaler en god løn for at passe deres arbejde, har sjusket eller omgået reglerne med vilje, siger borgmesteren.

    Du er borgmester og formand for økonomiudvalget, hvilket ansvar har du i forhold til, at reglerne bliver overholdt?

    - Jeg har jo et ansvar for at reagere, når noget er galt. Og det gjorde jeg jo gudskelov. Jeg har et ansvar, og det har hele byrådet, forklarer Carsten Rasmussen.

    Næstved Kommune har valgt ikke at foretage politianmeldelser efter rådgivning fra kommunernes interesseorganisation, KL, og et eksternt advokatfirma, Norrbom Vinding.

    DR Nyheder har forsøgt at foretage interviews med lederne på skole og dagtilbudsområdet i Næstved Kommune. Ingen af lederne er vendt tilbage på vores henvendelser.

    Forholdene i Næstved Kommune får to eksperter, der har læst og gennemgået notatet, til at tage sig til hovedet.

    - Jeg har aldrig set så mange problemer på én gang. Det drejer sig om helt grundlæggende ting, der ikke er styr på, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, som er jurist og partner i firmaet Fraud React, der arbejder med økonomisk kriminalitet.

    I Næstved Kommune er det i alt 12 forskellige skoler og dagtilbud samt et administrativt center, der er blevet udsat for intern revision.

    "Jeg er rigtig, rigtig overrasket og ked af det over, at ledere, som vi betaler en god løn for at passe deres arbejde, har sjusket eller omgået reglerne med vilje," siger borgmester Carsten Rasmussen (S).

    - Reglerne om administration i den offentlige sektor er blevet opløst her, og man har heller ikke forholdt sig til kommunens egne instrukser og arbejdsgange, vurderer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, og fortsætter:

    - Jeg husker ikke på noget tidspunkt at have set forsømmeligheder af det her omfang i en kommune.

    Den interne revision er ifølge notatet sat i gang i forbindelse med, at DR Nyheder tidligere har spurgt ind til en række specifikke indkøb på kommunens betalingskort.

    - Alle alarmklokker ringer. Der må jo være mange her, som har været bevidste om, at tingene ikke foregik efter reglerne. Ingen har kontrolleret noget som helst, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft.

    Ifølge kommunen selv er de kritisable forhold foregået i årevis.

    - Det er tilsyneladende en kultur, der har været på området i flere år, uden at nogen har undret sig, konkluderer Næstved Kommunes egen interne revision.

    Borgmester Carsten Rasmussen ved ikke, om problemerne med at overholde reglerne kun gælder for kommunens skoler og dagtilbud, og derfor bliver der i øjeblikket ført intern kontrol på alle kommunens områder – ét center ad gangen.

    - Jeg håber ikke, at jeg skal stå her om et år eller to, at kulturen var den samme andre steder, siger han.

    Ifølge borgmesteren kommer Næstved Kommunes arbejde med at gennemgå alle områder til at vare omkring halvandet til to år.

  26. I dag kl. 06:39

    Ukraine frygter at blive omringet af russisk offensiv i Donbass

    Ukraine bliver muligvis tvunget til at trække sine styrker tilbage i Luhansk-regionen i den østlige del af landet, i takt med at russerne rykker frem.

    Frygten er, at de tilbageværende ukrainske soldater i regionen vil blive taget til fange, ligesom det var tilfældet i havnebyen Mariupol for få uger siden.

    Guvernøren i Luhansk, Serhij Hajdaj, siger, at russiske styrker er gået ind i storbyen Sievjerodonetsk, som stadig er under ukrainsk kontrol. Ifølge guvernøren er 90 procent af byen blevet beskadiget.

    - Vi har nok styrker og ressourcer til at forsvare os. Men det er muligt, at vi for ikke at blive omringet bliver nødt til at trække os tilbage, siger Serhij Hajdaj.

    Ruslands præsident Putins styrker har den seneste tid vundet terræn i områderne Luhansk og Donetsk, der tilsammen er kendt som Donbass.

  27. I dag kl. 06:31

    Efter 6 store nedture: Nu kan du endelig hoppe på Odense Letbane

    De første ni dage er det gratis at tage Odense Letbane. (Foto: Morten Skov)

    Først fik de en i Aarhus. Nu åbner der en i Odense, og om tre år kan københavnerne også tage en.

    Letbanen er blevet en vigtig del af den kollektive transport i landets største byer, og nu er den fynske udgave helt klar til passagerer.

    Odense Letbane blev besluttet af et enigt byråd i 2011. Den skulle være løsningen på de trafikale problemer, som byen var ramt af. Målet var, at den skulle stå klar i slutningen af 2020, men sådan gik det ikke.

    For letbanen har haft flere bump på vejen. Den er blevet halvandet år forsinket og har været igennem et stormvejr i medierne efter støj, uheld, butiksdød og et presset budget.

    Læs om de største udfordringer, som Odense Letbane er kørt ind i inden åbningen:

    Flere steder tæt på gågaderne skal cyklister og gående over skinnerne. Letbanen har en klokke, men der er intet lyskryds, der lyser rødt, når letbanen kommer. (Foto: Jakob Høstrup)

    I marts kunne DR fortælle, at Odense Letbane havde haft knap 1.000 episoder under testkørslerne, hvor der var lige ved at ske et sammenstød. Den sidste måned har der været 124 flere.

    Driftsoperatøren Keolis har aldrig set noget lignende:

    - Tallet har faktisk været eksorbitant højt. Det er markant højere, end vi har set både i Aarhus og andre sammenlignelige Keolis-netværk rundt om i verden, forklarede letbanedirektør Thomas Brændstrup.

    Hændelserne var fordelt stort set lige mellem bilister, cyklister, fodgængere og "øvrige."

    Især ved Syddansk Universitet måtte letbanechaufførerne bremse mange gange. Da det stod værst til, var det flere gange i døgnet, at en studerende var lige ved at blive ramt af letbanetoget.

    Billedet er fra 24. maj, da en af DR's fotografer tilfældigt ser, at en bil ikke kører på kørebanen, men på letbanens skinner. Det er langt fra første gang, det er sket. (Foto: Thea Bjørn)

    I november 2021 skete det første gang. Siden har der været 13 andre gange, hvor der har været et decideret trafikuheld eller sammenstød mellem letbanen og andre trafikanter. Her kan du se, hvad der har ramt letbanen:

    • Bil: Syv gange

    • Cyklist: To gange

    • Varebil/kassevogn: To gange

    • Fodgænger: En gang

    • Lastbil: En gang

    • Bus: En gang

    I alle tilfælde har det været de andre trafikanter, som ikke har orienteret sig eller ikke har kørt efter færdelsregler og skiltning, oplyser Fyns Politi. For eksempel gik fodgængeren, der blev ramt 22. december, "i egne tanker," da han gik ud foran letbanen. Ingen er kommet alvorligt til skade ved sammenstødene.

    Til sammenligning registrerede letbanen i Aarhus 18 ulykker inden for det første år.

    Billedet er taget fra John Hansens lejlighed. Han kigger ned på fodgængeroverfeltet, hvor der står "LARMEN." Han beskriver støjen som: 'En rumlende lyd gennem hele ejendommen. Vi har ikke ikke den samme glæde ved at bo her, hvis det fortsætter.' (Foto: Jakob Høstrup)

    Odense Letbane måtte i marts genhuse en familie, fordi støjen var så voldsom. På få måneder modtog letbanen over 130 klager om støjgener.

    En af klagerne kom fra Leif Nielsen, som købte en lejlighed på første sal i 2017. Den ligger 1,80 meter fra letbanens skinner. Han spurgte dengang Odense Letbane, hvor meget den ville komme til at larme. Han husker svaret som:

    - Den vil være så støjsvag, at man slet ikke kan høre den. Den skal bruge en ringeklokke for at gøre opmærksom på sig selv, så det svarer lidt til en elbil, der kører forbi. Det bliver ikke et issue. I kan roligt skrive under på den slutseddel.

    Men sådan gik det ikke.

    - Det har simpelthen været et helvede. Vi kan ikke leve her, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Vi kan ikke sælge nu.

    Facebookgruppen 'Nabooplevelser med Odense Letbane' har cirka 350 medlemmer. Letbanen skriver på sin hjemmeside, at "letbanen er designet, så den passer til Odense. Den er meget stille - ligesom el-biler og el-cykler."

    Osteforretningen har ligget i Nørregade i 100 år. De sidste 18 år har Ole Rath Petersen drevet den, men den 21. maj gav han op. Nu forsøger han at flytte den til et sted langt væk fra letbanen. (Foto: Morten Urup Skov © DR)

    Mens byggeriet af letbanen har stået på, er stribevis af butikker og erhvervsdrivende gået konkurs eller flyttet. Især på Nyborgvej har alt fra pizzeriaer til blomsterbutikker drejet nøglen om.

    For en uge siden kunne ostehandleren i Nørregade heller ikke klare det mere. Her har den ellers ligget i 100 år, men byggeriet af letbanen har gjort det umuligt, siger forretningens indehaver, Ole Rath Petersen:

    - Jeg vil sige, det er letbanens skyld. Der har været et hav af gravearbejde og vejlukninger, så det har været svært for kunderne at komme herind.

    I de otte år, hvor byggeriet har stået på, har han mistet 40-50 procent af sin omsætning.

    - Det var fra dag et af, at byggeriet ødelagde omsætningen, og så blev det bare værre og værre. Det har været otte år med frustrationer, så jeg har en vis bitterhed over for Odense Kommune og letbanen.

    Han har spurgt om kompensation, men har fået nej fra kommunen.

    Letbanen skal køre ud til supersygehuset, men også det byggeri er forsinket. Når sygehuset åbner, forventer letbanen 35.000 daglige passagerer. (Foto: Morten Urup Skov © DR)

    Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020, men særligt tre ting har givet udfordringer.

    Det tog længere tid end ventet for hovedentreprenøren Comsa og Odense Letbane at sikre, at letbanens signaler og strøm ikke påvirker Banedanmarks signaler og strømledninger. Der var også en parkeringskælder, som viste sig ikke at være stærk nok, og så ramte corona.

    Odenses by- og kulturrådmand, Christoffer Lilleholt, (V) kaldte sagen for 'rigtig ærgerlig', da letbanen endnu engang blev forsinket:

    - Det betyder, at vi har et åbent sår i Odense i endnu længere tid, sagde han sidste år.

    Men den 30. april turde selskabet endelig komme med en åbningsdato: 28. maj 2022.

    Spanske Comsa vandt hovedentreprisen, men havde ikke forudset, at signalproblemer, en svag p-kælder og en pandemi kunne forsinke projektet så meget. Her arbejder Comsa i januar 2020. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

    Der kan ende med en voldsgiftssag mellem Comsa fra Spanien og Odense Letbane - for hvem skal betale for halvandet års forsinkelse?

    Det er de langt fra enige om. Tilbage i oktober nævnte den daværende letbanedirektør, at en retssag godt kunne komme på tale:

    - Vi vil gerne løse det sammen med dem, men ellers må det gå i en tredje instans. Vi ser, at Comsa har pustet for meget luft ind i det, de er kommet med. De skal ned fra træet, så det bliver inden for rimelighedernes grænser, sagde Mogens Hagelskjær om Comsas efterregninger.

    De to parter holder kortene tæt til kroppen og vil ikke fortælle til DR, hvor mange millioner der er tale om.

  28. I dag kl. 06:24

    Trump: Våbenmassakre er grund til at bevæbne - ikke afvæbne

    Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump afviser opfordringer om at skærpe våbenkontrollen efter tirsdagens skoleskyderi i Texas, skriver Ritzau.

    I en tale til Det Nationale Riffelforbunds (NRA) årlige kongres siger han, at anstændige amerikaner bør have lov til at eje de våben, de har brug for, til at forsvare sig mod "det onde".

    - Eksistensen af ondskab i vores verden er ikke en grund til at afvæbne lovlydige borgere. Eksistensen af ondskab er en af de allerbedste grunde til at bevæbne lovlydige borgere, lyder det fra Trump.

    Talen kommer blot tre dage efter, at en 18-årig mand skød og dræbte 19 elever og to lærere på en skole i byen Uvalde i Texas.

    Texas' republikanske guvernør, Greg Abbott, har droppet kongressen som følge af skoleskyderiet, men siger i en video, der er optaget på forhånd, at han er imod strengere våbenlove.

  29. I går kl. 23:25

    Enhedslisten vil have en permanent fredsbevarende FN-styrke

    EU og Vesten er ikke gode nok til at bevare freden i verdens konfliktområder, og derfor skal der oprettes en permanent fredsbevarende FN-styrke.

    Det foreslår Enhedslisten ifølge TV2 i et nyt udspil, og partiet understreger samtidig, at Danmark bør være en del af sådan en styrke.

    Enhedslisten mener, at det er bedre at sende FN-soldater afsted for at lave fred end at sende EU-soldater afsted, fordi EU's medlemslande også har andre nationale interesser end fred.

    - Vi ved, at når det er noget, der baserer sig på FN-indsatser, så er det noget, hvor fokus er netop på konfliktforebyggelse og fredsbevarelse, siger Peder Hvelplund til TV 2.

    Enhedslisten stemmer nej til, at Danmark skal droppe forsvarsforbeholdet den 1. juni, og forslaget om en permanent FN-styrke er en del af partiets svar på, hvordan Danmark i stedet for bør forholde sig i den internationale forsvarspolitik.

  30. I går kl. 22:45

    Blinken vil have afgjort Israels ansvar i drabet på palæstinensisk journalist

    Anthony Blinken vil have færdiggjort Israels undersøgelse af drabet på den palæstinensiske journalist Shireen Abu Akleh. (Foto: Nicholas KAMM © Ritzau Scanpix)

    USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, vil til bunds i, om det var det israelske militær, der skød og dræbte Al Jazeera-journalisten Shireen Abu Akleh.

    Det udtaler han fredag ifølge Reuters i forbindelse med et møde med den israelske udenrigsminister, Yair Lapid.

    - Minister Blinken understregede vigtigheden af, at få afsluttet undersøgelserne af den palæstinensisk-amerikanske Shireen Abu Aklehs død, lyder det i en erklæring fra det amerikanske udenrigsministerium.

    Abu Akleh blev dræbt af skud i hovedet, mens hun dækkede konflikten mellem Israel og palæstinenserne på Vestbredden.

    Både palæstinenserne og nyhedsmediet CNN har lavet undersøgelser, der viser, at det var Israels politi, der dræbte den kvindelige journalist. Det har Israel indtil videre afvist, idet landet vil gennemføre sine egne undersøgelser.

  31. I går kl. 22:10

    Sveriges udenrigsminister kalder Erdogans terror-anklager 'alvorlige' og 'ubegrundede'

    At påstå, at Sverige støtter den kurdiske seperatistbevægelse PKK, som Tyrkiet opfatter som en terrororganisation, er alvorlige og ubegrundede anklager.

    Sådan lyder det fra Sveriges udenrigsminister, Ann Linde (S), i et tweet.

    - Fejlagtige oplysninger om at svenske politikere i demokratiske forsamlinger repræsenterer terrororganisationen PKK. Det er alvorlige anklager, som der ikke er grundlag for. Vold, terror og ekstremisme har ingen plads i vores demokratiske samfund, skriver hun.

    Lindes udmeldinger kommer som et svar på, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, tidligere på måneden beskyldte Sverige for at være "hjem for mange terrororganisationer" med henvisning til blandt andet PKK.

    Erdogan forklarede, at det er en af årsagerne til, at Tyrkiet ikke vil stemme ja til at optage Sverige og Finland i Nato.

  32. I går kl. 21:38

    En fest for blodsugere: 1.369 vampyrer slog verdensrekord

    Der var mange brede smil og endnu flere lange hugtænder til fejringen af bogen 'Dracula'. (Photo by Oli SCARFF / AFP) (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)

    Hvor mange vampyrer skal der til for at slå en verdensrekord?

    Tilsyneladende 1.369.

    Det var i hvert fald det antal af mennesker i vampyrkostumer, der var mødt op ved klostret Whitby Abbey i det østlige England.

    Det gjorde de både for at fejre 125-års jubilæet for den irske forfatter Bram Stokers ikoniske bog 'Dracula', men også for at slå rekorden for flest vampyrer samlet på et sted i mere end fem minutter– en rekord som tidligere blev sat af 1.039 langtandede personer i den amerikanske delstat Virginia i 2011.

    Nedenfor kan du se flere af de fremmødte vampyrer.

    • Så mange vampyrer har du nok ikke set før på et sted. (Photo by OLI SCARFF / AFP) (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
    • Whitby Abbey skulle eftersigende have været blandt inspirationskilderne til bogen om Dracula. (Photo by OLI SCARFF / AFP) (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
    • Vampyrerne var glade, da deres verdensrekord blev officiel. (Photo by OLI SCARFF / AFP) (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
    • Klostret er i gotisk stil og er normalt et stort trækplaster for turister. (Photo by Oli SCARFF / AFP) (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
    • Den irske forfatter fandt navnet Dracula på et lokalt bibliotek i en bog om en prins fra 15-tallet i datidens Rumænien, der skulle have spiddet sine fjender på træpæle. (Photo by Oli SCARFF / AFP) (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  33. I går kl. 21:13

    Europol: 3D-printede våben udgør en trussel i Europa

    De fleste af os kan nok blive enige om, at 3D-printere er virkelig smarte. Du kan printe alt lige fra medicinsk udstyr, smykker og briller til små maskiner, bestik og legetøj.

    Men vidste du, at man også kan 3D-printe våben?

    Den er god nok, og det er muligvis knap så smart. For 3D-printede våben udgør nu faktisk en reel trussel i Europa, lyder vurderingen fra den europæiske politimyndighed, Europol, der i den anledning afholder en konference i Holland for at diskutere problemet.

    - Truslen fra 3D-printede våben er på vores radar i Europol, da der har været et stigende antal af sådanne våben, som er blevet beslaglagt i efterforsknings-regi rundt om i Europa gennem de senere år, udtaler Martin van der Meij, der er leder af Europols Analysis Project Weapons and Explosives.

    I 2019 blev to personer dræbt i den tyske by Halle af en gerningsmand, der havde downloadet et våben fra internettet og printet det ud.

  34. I går kl. 20:58

    Supersprinter sætter dansk rekord med fantomtid

    I sommer repræsenterede Ida Karstoft Danmark ved OL i kvindernes 4 x 100 meter. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    Der er fuld fart på den danske sprinter Ida Karstoft.

    I marts satte hun ny dansk rekord på 60 meter i tiden 7,25 sekunder, og fredag aften var det igen tid til at slå alle danskere.

    Ved det polske atletikstævne Poznan Athletics Grand Prix sprintede Ida Karstoft 200 meter i tiden 22,81 sekunder. Dermed satte den 26-årige atlet igen dansk rekord, og samtidig løb hun sig med tiden indenfor kvalifikationskravet til EM i atletik.

    Karstoft mangler nu kun at skære yderligere 0,01 sekund af sin nye rekord for at ramme kvalifikationskravet til VM.

    Også i kuglestød er der i denne uge blevet slået dansk rekord. 23-årige Thea Jensen stødte 16,97 meter ved et stævne i USA, og hun kvalificerede sig samtidig til sit første college-mesterskab, der afholdes i juni i Oregon.

  35. I går kl. 20:54

    Zelenskyj taler igen om fredsforhandlinger: Vi er nødt til at indse, hvilken virkelighed vi står over for

    Vi er nødt til at indse, hvilken virkelighed vi står over for, siger den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj. (Foto: VIACHESLAV RATYNSKYI © Ritzau Scanpix)

    Volodymyr Zelenskyj er tilsyneladende klar over, at en forhandling med den russiske præsident, Vladimir Putin, ikke står øverst på ukrainernes ønskeliste.

    Alligevel har den ukrainske præsident igen i dag forsøgt at arrangere et møde med Putin for at forhandle om fred mellem de to lande:

    - Jeg siger ikke, at vores folk er ivrige efter, at jeg taler med ham. Men vi er nødt til at indse, hvilken virkelighed vi står over for, citerer nyhedsbureauet Reuters Zelenskyj for at sige.

    Ifølge Zelenskyj skal der nemlig en fredsaftale til for at ende krigen. Men Vladimir Putin er ikke indstillet på at indlede seriøse samtaler om fred, siger den ukrainske præsident.

    Anderledes lyder det dog fra Moskva. Vladimir Putin beskylder Ukraine for at sabotere fredsforhandlingerne mellem de to lande. Det skulle han angiveligt have sagt under en telefonsamtale med den østrigske kansler, Karl Nehammer. Det beretter BBC.

    • En russisk helikopter flyver over byen Popasna i Luhansk. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)
    • En soldat fra de pro-russiske styrker tager et hvil i byen Popasna i Luhansk. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)
    • Prorussiske styrker i kampvogne i byen Popasna i Luhansk i det østlige Ukraine torsdag den 26. maj. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Zelenskyjs udtalelser om at forhandle med Putin kommer samtidig med, at russiske styrker langsomt rykker frem i den østlige Donbass-region.

    Jens Wenzel Kristoffersen, der er militæranalytiker og orlogskaptajn på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er dog i tvivl om, hvor alvorligt man skal tage Zelenskyjs ønske om en fredsforhandling og de mulige resultater fra sådan et:

    - Realistisk set tror jeg ikke, det fører til noget. Det er i højere grad for at holde gang i den fredsvilje, der er fra Zelenskyjs side.

    Samtidig har Vladimir Putin ikke nogen strategisk interesse i at sætte sig foran Zelenskyj ved et forhandlingsbord, påpeger Jens Wenzel Kristoffersen.

    - Nu har han fået lidt flere militære succeser i Luhansk (ukrainsk region i øst, red.). Det kan formentlig være derfor, han siger - nu går det godt i Luhansk, lad os prøve og se om vi kan befæste hele Donbass-regionen.

    To mænd gør rent i en lejlighed, efter angreb i byen Kramatorsk. (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)

    De seneste dage er kampene i det østlige Ukraine intensiveret, og russiske styrker har intensiveret deres bombardementer. Det beretter det ukrainske forsvarsministerium.

    Samtidig rykker de russiske styrker langsomt frem i Donbass, og Rusland har nu taget kontrollen over 95 procent af Luhansk, vurderer guvernøren i den østlige region.

    DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev har besøgt byen Kramatorsk i Donetsk, som udgør den anden region i Donbass. I byen, der ligger omkring 40 kilometer fra fronten, sammenligner en kvinde situationen med at bo på en vulkan - du ved ikke, hvad der eksploderer og hvornår.

    I Krematorsk er indbyggerne meget bevidste om, at russerne er tæt på, fortæller Anna Gaarslev.

    - Hvis du kigger mod nord, står der russere. Kigger du mod syd, står de der også. Og de er der også mod øst.

    Her kan du se et videoklip fra Anna Gaarslevs besøg i Kramatorsk i det østlige Ukraine:

    Men det er ikke kun den russiske hær, der presser befolkningen i Donbass-regionen. De, der ikke er flygtet fra regionen, kan se til, mens priserne på mad stiger - og benzin er en endnu større mangelvare end andre steder i landet.

    Alligevel har nogle af de tilbageværende indbyggere i Kramatorsk svært ved flygte ud af byen på samme måde, som mange af deres naboer har gjort, fortæller Anna Gaarslev:

    - Mange svarer, at de er blevet så gamle, at deres rødder er blevet så dybe - at de ikke kan rive dem op og starte et liv et andet sted i landet.

    Anna Gaarslev fortæller, at der fortsat er optimisme og håb at spotte blandt den ukrainske befolkning, der forsøger at bevare troen, selvom russerne rykker frem.

    - Jeg møder en forceret optimisme, der måske i højere grad kommer fra den periode, hvor det lykkedes ukrainerne at slå russerne tilbage blandt andet i områderne omkring Kyiv.

    - De seneste dages udvikling er et brud med dét, der indtil nu har været den ukrainske fortælling - nemlig en absurd stærk modstandskraft, modstandsvilje og evne til at slå russerne tilbage. Den tendens er brudt nu.

    Men selvom de ukrainske tropper har tabt nogle slag, betyder det ikke, at krigen i det østlige Ukraine er tabt, siger Anna Gaarslev:

    - Der er et håb om, at de ukrainske soldater med hjælp fra våben udefra kan holde russerne tilbage.

  36. I går kl. 20:52

    Kun 72 timer efter tragisk skoleskyderi mødes den magtfulde våbenlobby - men hvem er de?

    Wayne LaPierre er direktør for National Rifle Association of America (NRA). Her deltager han i en konference om konservativ politik i Orlando i Florida. (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)

    Blot 72 timer efter USA blev lammet af det værste skoleskyderi i ti år, slår den magtfulde våbenorganisation NRA dørene op for deres årlige konference.

    Endda i selvsamme stat, Texas, hvor en 18-årig mand i tirsdags skød og dræbte 21 mennesker på en folkeskole i den lille by Uvalde.

    Det tragiske skoleskyderi, der er nummer 27 på en amerikansk skole i 2022, har endnu engang sat den amerikanske våbendebat på spidsen.

    Og National Rifle Association of Americas (NRA) timing og manglende vilje til at aflyse årets konference, får bølgerne til at gå endnu højere. Blandt andre har den demokratiske politiker Sheila Jackson bedt NRA om at aflyse mødet efter skyderiet i Uvalde.

    Beskrivelser som "usmageligt", "respektløst" og "mangel på situationsfornemmelse" bruges af kritikere til at beskrive eventet, hvor op mod 55.000 medlemmer af NRA, ifølge Houston Chronicle, ventes at deltage.

    - Der er et intenst pres på NRA for at de, set i lyset af skoleskyderiet i Uvalde, aflyser årets konference, men de nægter, siger DR's USA korrespondent Lillian Gjerulf Kretz, der er tilstede ved konferencen, der løber over de næste tre dage.

    Donald Trump deltog til NRA's årsmøde i Indianapolis i 2019. Han er inviteret med til dette års møde i Houston. (Foto: Lucas Jackson © Ritzau Scanpix)

    Selv har NRA kaldt skyderiet i Uvalde for "en forfærdelig og ond forbrydelse". Derudover meddeler organisationen, at "når vi samles i Houston, vil vi reflektere over disse begivenheder, bede for ofrene, anerkende vores patriotiske medlemmer og forpligte os til at love at forstærke vores forpligtelse til at gøre vores skoler sikre".

    Ifølge NRA's hjemmeside skal det altså ske med tidligere præsident Donald Trump som hovednavn i en "stjernespækket rollebesætning af politiske sværvægtere" i en "fejring af 'Second Amendment rights."

    NRA blev oprettet i 1871. Men det var først for alvor i 1970'erne, at foreningen blev politisk ved at give økonomisk støtte til politikere. Det har betydet, at NRA ifølge BBC nu betegnes som en af de mest indflydelsesrige lobbyorganisationer i USA.

    Siden har NRA harceleret over stort set al slags våbenkontrol og ment, at våben kun gør landet mere sikkert.

    Argumentet bliver blandt andet støttet af højesterets fortolkning af den anden tilføjelse i USA's forfatning. Den skriver, at USA's befolkning har ret til at bære våben uden tilsyn fra myndighederne.

    Når mødet går i gang fredag, forventes det, at flere vil demonstrere foran mødet i Houston. Her forventes det, at de amerikanske politikere, der får penge fra NRA, eller som støtter den liberale adgang til våben, får høvl. Heriblandt Texas' guvernør, Greg Abbott.

    - Abbott har som mange andre politikere udtrykt tanker og bøn for de døde og deres pårørende. Men mange i Uvalde siger, de vil have handling frem for endnu et minuts stilhed eller flere tanker, siger Lillian Gjerulf Kretz.

    Som med så meget andet i USA, så splitter våbendebatten befolkningen og politikerne i to uforenelige lejre, siger Lillian Gjerulf Kretz, der peger på, at den meget magtfulde våbenlobby nærmest har lammet det politiske system i USA.

    - På ene side mener folk, at der er brug for en våbenlovgivning, der forhindrer en 18-årig i at købe et halvautomatisk våben og skyde små børn ned. De vil have baggrundstjek og stramninger af våbenlovgivningen, for der er flere våben i det her land end mennesker, siger hun.

    - På den anden side har man amerikanere, der ser det som en ukrænkelig ret at bære våben og mener, at vejen til at beskytte børn for eksempel er at bevæbne lærere, siger hun.

    En af de stærkeste fortalere for det sidste argument er den ekstremt magtfulde våbenorganisation National Rifle Association of America (NRA), der arbejder for privatpersoners ret til at bære våben for at kunne yde selvforsvar.

    Selvom USA flere gange har stået i samme situation, og flere amerikanere støtter at få ændret lovgivningen, så vurderer Lillian Gjerulf Kretz, at vejen stadig er meget lang.

    • Demonstranter foran NRA's hovedkontor i Virginia i går. NRA er en interesseorganisation for våbenejere i USA, der kæmper for, at der ikke kommer strammere våbenlovgivning i USA. (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix)
    • Demonstranter foran NRA's hovedkontor i Virginia i går. NRA er en interesseorganisation for våbenejere i USA, der kæmper for, at der ikke kommer strammere våbenlovgivning i USA. (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix)
    • Demonstranter foran NRA's hovedkontor i Virginia i går. NRA er en interesseorganisation for våbenejere i USA, der kæmper for, at der ikke kommer strammere våbenlovgivning i USA. (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix)
    • Demonstranter foran NRA's hovedkontor i Virginia i går. NRA er en interesseorganisation for våbenejere i USA, der kæmper for, at der ikke kommer strammere våbenlovgivning i USA. (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix)
    • Demonstranter foran NRA's hovedkontor i Virginia i går. NRA er en interesseorganisation for våbenejere i USA, der kæmper for, at der ikke kommer strammere våbenlovgivning i USA. (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    - Hver eneste gang er der et håb om, at denne her gang vil det ændre noget. Men efterhånden er der også nærmest en modløshed og håbløshed. Det er som om, at selv den værste tragedie ikke ændrer den politiske situation i Washington, fortæller DR's korrespondent, der har talt med flere fra Uvalde.

    Hun forklarer, at NRA er presset på grund af en række møgsager blandt andet om internt misbrug af medlemmernes penge. Det har betydet, at medlemmer er sivet væk. Derimod er mere yderligtgående våbenorganisationer dukket op, hvilket også afspejler sig i politikernes kampagnevideoer, siger Lillian Gjerulf Kretz.

    - Førhen stod en kandidat i en valgvideo med et jagtgevær, når de skulle sælge sig selv til vælgerne. Nu står mange politikere med et meget slagkraftigt semiautomatisk våben og siger: "Jeg vil beskytte din ret til at bære våben."

    - En ændring kræver, at der fra vælgere bliver et så massivt pres på politikerne med budskab om: "Vi er dem, der skal stemme på jer." Men i en række republikansk styrede stater vil det være politisk selvmord at kræve stramninger, fordi det er primærvælgere, det ligger langt ude på fløjene, der skal sikre kandidaten pladsen.

    - Mange kalder på Corporate America. Altså at andre store politiske bidragsydere i erhvervslivet tager stilling med at pengene stopper, hvis politikere fortsat tager imod penge fra NRA. Men desværre vil selv denne tragedie næppe ændre situationen.

    I klippet herunder fortæller Lillian Gjerulf Kretz om demonstranterne ude foran NRA's konference i Texas

  37. I går kl. 20:40

    Mange måneder med storm på aktiemarkedet: 'Der findes ikke sikre havne'

    Det er røde tal, man for tiden ser på verdens børser. (Foto: Andrew Kelly © Ritzau Scanpix)

    Der er efterhånden mange forskellige måder, man kan investere sine penge på, hvis man er ude efter at lave lidt mønt.

    I gamle dage i Holland blev der for eksempel investeret i tulipaner i stor stil, men så sprang den boble.

    I dag lægger nogle sine penge i aktiver, der er alt fra vin til Pokémon-kort eller krypto-valuta.

    De negative renter har nemlig gjort, at flere søger alternative investeringsmuligheder, men på de traditionelle investeringsområder som aktier og obligationer er kursen over en bred kam faldet i de seneste måneder.

    Men hvis ikke man er vin-kender eller Pokémon-entusiast, har den gængse investor derfor mistet sine sikre havne.

    Det fortæller Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

    - Investeringsmæssigt ser verden helt anderledes ud, end vi har haft set de sidste 14-15 år. Det er ikke sådan, at alle muligheder for et langsigtet afkast er helt overstået, det nye er bare, at der ikke findes de her sikre havne, hvor man kan få et sikkert, kalkuleret afkast, siger han.

    Siden krigen i Ukraine startede, er priserne steget markant blandt andet på energi og fødevarer. I april lå de samlede priser - også kaldet inflation - på 6,7 procent, hvilket er den største stigning i næsten 40 år.

    Aktiemarkedet har været en stor nedadgående rutsjebane de sidste måneder. C25-indekset, der er sammensat af de 25 største danske aktier, heriblandt Vestas, Novo Nordisk og Mærsk, er faldet med næsten 17 procent i år.

    Siden finanskrisen i 2008 har centralbankerne og nationalbankerne været den gode ven, der har støttet investorerne.

    Centralbankerne har haft meget lave renter - og ligefrem negative. Derfor har det været nemt for investorer at låne penge.

    Men nu er venskabet kort blevet sat på pause.

    - I en lang periode har centralbankerne forsøgt at understøtte økonomien, så inflationsniveauet lå på omkring to procent hvert år. I årene efter finanskrisen i 2008 har man set store stigninger på aktier og obligationer, men nu handler det om, at få tøjlet inflationsniveauet igen, siger Per Hansen.

    Det gør centralbankerne ved at hæve renterne, så efterspørgslen dermed falder.

    Den amerikanske centralbank har hævet renten flere gange i løbet af i år. Også den svenske centralbank har hævet renten. Dette er den amerikanske centralbanks bygning i Washington D.C. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Ritzau Scanpix)

    Tidligere på måneden så man for eksempel den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæve renten, så den nu ligger mellem 0,75 procent og 1 procent. Det er den største rentestigning i 22 år.

    Det er blandt andet derfor, man ser kursen på aktie- og obligationsmarkedet falde.

    - Prisstigningerne tiltager, og det er derfor, centralbankerne forsøger at tæmme dine penge i lommen. De forsøger at køle den økonomiske aktivitet ned, og det er helt anderledes, end det vi har set tidligere, hvor man har forsøgt at understøtte økonomien, siger Per Hansen.

    For de yngre generationer er det formentlig første gang, de for alvor oplever denne økonomiske situation.

    Men helt unik er situationen ikke, for det er ikke første gang, at lignende tiltag har været nødvendige.

    - Det er ikke sådan, at vi ikke har set dette før, men investorerne har en tendens til at glemme, at det kan ske igen. Men for langt de fleste investorer har man ikke oplevet, at renterne stiger, og obligationerne og aktierne falder, siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet og fortsætter:

    - Men det er mange år siden, hvor vi har set en markant stigning i renterne. I de sidste 35 år har hele verden stort set kun oplevet rentefald.

    Man skal gøre, som man plejer.
    Per Hansen, investeringøkonom i Nordnet.

    Vi skal faktisk helt tilbage til starten af de vilde 80'ere, hvor vi havde en lignende økonomisk situation.

    Revolutionen i Iran i 1979 gav et kollaps i den iranske olieproduktion, og priserne steg. Det blev så yderligere forværret af Iran-Irak-krigen, der startede i 1980.

    - Inflationen var et stærkt stigende problem i kølvandet på den anden oliekrise i 1979, og der blev renten sat meget kraftigt op af den amerikanske centralbank, siger Per Hansen.

    Man skal dog fatte mod og ikke blive skræmt, hvis man stadig har lyst til at investere. Og så skal man have den langsigtede investering for øje.

    - Man skal gøre, som man plejer. Man skal følge brugsanvisningen og sørge for, at man har investeret i noget, der svarer til ens risikoprofil. Hvis ikke du kan tolerere, at aktierne kan falde 20-30 procent i perioder, så er det nok ikke noget for dig, siger Per Hansen.

  38. I går kl. 20:37

    Regeringen er åben for at se på forbud mod spilreklamer

    Skatteminister Jeppe Bruus mener, at alt for mange voksne er i pengespilsproblemer (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Regeringen er villig til at se på, om der skal indføres forbud mod spilreklamer.

    Det siger skatteminister Jeppe Bruus (S) til TV 2.

    Regeringen har ellers tidligere afvist et egentligt forbud mod markedsføring af pengespil - men en ny undersøgelse fra Spillemyndigheden har fået ministeren på andre tanker.

    I undersøgelsen svarer 10,9 procent, at de i løbet af 2021 har haft en form for afhængighed af pengespil. Mere end dobbelt så meget som i en lignende undersøgelse for fem år siden.

    - Jeg mener, at det er et voldsomt stort problem. Vi taler om en fordobling af voksne i pengespilsproblemer over de seneste fem år. Det er alt, alt for mange, siger skatteministeren til TV2.

  39. I går kl. 20:00

    Ukrainsk minerydder-hund modtager hæder i Cannes

    Hunden ved navn Opium modtog hædersprisen på vegne af minerydder-hunden Patron. Foto: REUTERS/Eric Gaillard (Foto: Eric Gaillard © Ritzau Scanpix)

    En af fredagens helt store vindere ved filmfestivallen i Cannes kunne desværre ikke være til stede for at modtage sin hæderspris.

    Han er nemlig på arbejde i Ukraine, hvor han er blevet et symbol på selve den ukrainske modstand mod Rusland.

    Men selvom det var en anden Jack Russel-terrier ved navn Opium, der måtte modtage prisen på hans vegne, så vandt minerydder-hunden Patron alligevel den prestigefulde humanitærpris "The dogmatarian" ved årets Palm Dog Awards.

    Den to år gamle Patron får prisen for sin indsats i krigen, hvor han har hjulpet med at finde flere end 200 miner og andre sprængfarlige våben.

    Patron modtog desuden i starten af maj en hæderspris af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for sit arbejde.

    Palm Dog Award'en uddeles hvert år under filmfestivallen i Cannes til den bedste filmpræstation af et eller flere dyr. Hovedprisen gik i år til puddelhunden Beast i filmen "War Pony".

    • Puddelhunden Juliette modtog årets Palm Dog Award på vegne af den rigtige puddelhund Beast, der vandt for sin præstation i filmen "War Pony". Foto: REUTERS/Eric Gaillard (Foto: Eric Gaillard © Ritzau Scanpix)
    • Minerydder-hunden Patron fik tidligere på måneden overrakt en hædersmedalje af Ukraines præsident Zelenskyj. Foto: REUTERS/Eric Gaillard (Foto: Ukrainian Presidential Press Ser © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  40. I går kl. 19:49

    Dansk golftalent smider sin topplacering i Holland

    (Foto: Paul Childs © Ritzau Scanpix)

    Da golfeliten fredag slog ud på anden runde ved turneringen Dutch Open var danske Rasmus Højgaard med helt i toppen.

    Førstedagen bød på toppræstationer og en andenplads til stortalentet.

    Desværre kunne fredagens 18 huller ikke helt leve op til den gode start på turneringen.

    21-årige Højgaard slutter dagen som nummer 30. Til gengæld er der generelt dansk succes i Holland, hvor også rutinerede Thomas Bjørn er 30. bedst og dermed deler placering med sin landsmand Højgaard.

    Jeff Winther og Nicklas Nørgaard er også på vej til weekendens finalerunder og klarer dermed cuttet.

    Dutch Open har en samlet præmiepulje på omkring 13 millioner kroner og slutter søndag.

  41. I går kl. 19:37

    Politiet i Texas efter skoleskyderi: Det var en forkert beslutning ikke at bryde ind i klasselokalet

    Steven C. McCraw beskriver udførligt, hvad der skete i minutterne, efter at at skoleskyderiet begyndte. (Foto: Chandan Khanna © Ritzau Scanpix)

    Det var en forkert beslutning, at politiet i Uvalde ventede mere end en time på at bryde ind i det klasselokale, hvor en 18-årig mand skød og dræbte 19 børn og to voksne.

    Det siger statspolitiet i Texas på et pressemøde i dag.

    - I bagklogskabens lys fra hvor jeg nu sidder, så var det ikke en rigtig beslutning. Den var forkert, sagde Steven C. McCraw, leder af Texas' afdeling for offentlig sikkerhed ifølge New York Times.

    Den 18-årige gerningsmand gik ind på skolen klokken 11.28 lokal tid, hvorefter han trængte ind i et klasselokale, barrikaderede døren og begyndte at skyde eleverne.

    I de efterfølgende 78 minutter blev der foretaget mindst seks opkald til 911 - det, der svarer til det danske 112, indefra klasselokalet. Mindst to fra børnene, der beskrev massakren.

    Op mod 19 politibetjente var inde på skolen omkring klokken 12, men ifølge McCraw var der ingen, som forsøgte at bryde ind i klasselokalet.

    McCraw blev efterfølgende spurgt om, hvad han havde at sige til forældrene til de dræbte børn.

    - Hvad jeg har at sige til forældrene? Jeg har ingenting at sige, andet end hvad der skete. Hvis jeg troede det ville hjælpe, så ville jeg sige undskyld.

  42. I går kl. 19:10

    Eksperter bekymrede over, at flere demente får antipsykotisk medicin

    Mennesker med demens kan blive urolige og udadreagerende, og for at dæmme op for det, får de ofte antipsykotisk medicin.

    Men bivirkningerne ved det stærke medicin kan være alvorlige, og derfor er det bekymrende, at nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at brugen af antipsykotika på landets plejehjem er steget.

    Det mener flere eksperter.

    - Behandlingen øger risikoen for blodpropper, og der er 35 procent øget dødelighed hos ældre mennesker med demens, forklarer Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

    I 2016 fik 25,3 procent af de demente plejehjemsbeboere antipsykotisk medicin. I 2020 var tallet 27,5 procent.

    Det var ellers en del af Folketingets demenshandleplan i 2016, at andelen skulle bringes ned.

    Læs hele historien her.

  43. I går kl. 18:46

    Næsten tre millioner ukrainere er flygtet videre fra nabolande

    Lidt under halvdelen af de 6,6 millioner ukrainere, der er flygtet til nabolande, er taget videre til andre lande i Europa.

    Det viser tal fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR.

    Helt præcis drejer det sig om cirka 2,9 millioner mennesker, der har forladt Ukraine som følge af krigen.

    - De flygtninge, der ankommer for tiden, kommer fra områder, der har været hårdt påvirket af kampene. Nogle har i flere uger gemt sig i beskyttelsesrum og kældere, siger UNHCR-talskvinde Olga Sarrado.

    Ud af de lande, som ikke grænser op til Ukraine, har Italien, Tjekkiet og Tyskland taget imod flest ukrainske flygtninge, skriver FN.

    27.453 personer, der er blevet fordrevet fra Ukraine, havde frem til 23. maj søgt om midlertidig opholdstilladelse i Danmark i henhold til særloven.

  44. I går kl. 18:25

    Genialt eller usmageligt? Bitcoin-milliardær skaber kaos med pengeregn i København

    Bitcoin-milliardæren Niklas Nikolajsen kaster pengesedler til fremmødte københavnere. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Flere hundrede mennesker stod klar i håbet om at kunne fylde lommerne med glitrende pengesedler foran Niklas Nikolajsens nye bar i Klosterstræde i hjertet af København.

    Bitcoin-milliardæren havde nemlig annonceret, at han ville få det til at regne med penge. Bogstavelig talt.

    Planen var, at han ville kaste i alt 100.000 kroner i halvtredskronesedler ud i Københavns gader.

    Og det regnede da også for en kort stund. Men omkring klokken 16.00 valgte milliardæren at stoppe reklamestuntet, fordi der var for meget tumult.

    En beslutning, som politiet forinden havde rådet ham til at tage, hvis folks sikkerhed kom i fare.

    - Marketingsmæssigt har det været en rigtig god idé, men det er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at kaste penge ned i en menneskemængde, udtaler Nikolajsen til B.T. og tilføjer, at han håber på at fortsætte senere.

    • Til at starte med sad milliardæren klar i sin bil efter at have kastet en masse sølvmønter ud til de fremmødte. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
    • Bilen blev dog hurtigt omringet, og derfor rykkede han ind på sin nye bar i Rådhusstræde og kastede penge ud af vinduerne. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
    • Han annoncerede i går at han ville kaste 2000 halvtredskronesedler ud for at promovere sin nye bar. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
    • Ritzaus fotograf vurderer, at der var mødt cirka 200 mennesker frem. Politiet oplyser, at ingen kom alvorligt til skade ved tumulten. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  45. I går kl. 18:25

    Magnussen lige udenfor top 10 ved træningen i Monaco

    Kevin Magnussen under dagens træning i solrige Monaco. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

    I weekenden er der dømt ræs i smalle gader, når Formel 1-feltet rammer det legendariske grand prix i Monaco.

    Kevin Magnussen og co. kører kvalifikation lørdag og løb søndag, mens der i dag var to gange træning forud for det prestigefyldte grand prix.

    Danskeren var 11. hurtigst, da de to træninger var overstået. Undervejs kørte han femtehurtigste tid, inden den blev overgået af konkurrenterne.

    Allerede inden den afgørende kvalifikation og selve løbet tegner der sig et billede af, at spændingen blandt de hurtigste biler fortsætter i denne weekend.

    Ferrari og Red Bull ligger nummer ét og to i den samlede kamp om verdensmesterskabet. Ferrari var både hurtigst og næsthurtigst ved Charles Leclerc og Carlos Sainz, mens Red Bulls Sergio Perez og Max Verstappen blev nummer tre og fire fredag aften.

    Kvalifikationen lørdag begynder klokken 16, mens der er grand prix fra Monacos gader klokken 15 på søndag.

  46. I går kl. 18:22

    Flere demente dysses ned med antipsykotika: 'Det er en medicinsk spændetrøje'

    Omkring 35.000 danskere over 65 år har fået stillet diagnosen demens, men Nationalt Videnscenter for Demens skønner at flere end 80.000 lider af sygdommen. (Foto: Grafik: Signe Heiredal - DR)

    Mennesker med demens kan blive urolige eller udadreagerende. For at dæmme op for det får flere af dem antipsykotisk medicin.

    Målet var ellers at halvere brugen af netop den type medicin, da Folketinget i 2016 vedtog en demenshandleplan.

    Men foreløbigt er brugen i stedet steget en smule.

    I 2016 fik 25,3 procent af de demente plejehjemsbeboere antipsykotisk medicin. I 2020 var tallet 27,5 procent, viser den seneste opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

    - Behandlingen øger risikoen for blodpropper, og der er 35 procent øget dødelighed hos ældre mennesker med demens, forklarer Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

    Hun ser det derfor som en bekymrende høj andel.

    Man kan også blive sløv og få parkinsonlignende symptomer som stive arme og ben. Der er øget risiko for at falde og brække et ben eller en arm, så man risikerer at blive sengeliggende.

    Der er stor forskel på behandlingen i kommunerne: I Albertslund er det mere end hver anden demente plejehjemsbeboer, som får antipsykotisk medicin. I Morsø Kommune gælder det færre end hver tiende.

    - Det er ret alvorlige forskellige, og det er jo ikke, fordi borgerne er mere sindslidende i den ene kommune end i den anden, siger Gunhild Waldemar.- Så der må være nogle andre ting omkring kulturen og blandt lægerne og personalet, der tager sig af de her patienter. Måske også mulighed og normering.

    I Holstebro Kommune er det mere end 40 procent af de demente plejehjemsbeboere, som får antipsykotisk medicin.

    - Jeg synes, det er skræmmende. Jeg er bange for, at der ikke er styr på det, siger Jytte Pilgaard, der er formand for pårørenderådet på Plejecenteret Bakkebo i Vinderup i Holstebro Kommune.

    Det er jo i bund og grund en medicinsk spændetrøje, når man får den slags medicin. Det er jo ikke udviklet til mennesker med demens.
    Gitte Kjærgaard, formand for Alzheimerforeningen i Midt- og Vestjylland

    Hos Alzheimerforeningen i Midt- og Vestjylland håber formand Gitte Kjærgaard, at færre plejehjemsbeboere i fremtiden vil få den antipsykotiske medicin.

    - Det er jo i bund og grund en medicinsk spændetrøje, når man får den slags medicin. Det er jo ikke udviklet til mennesker med demens. Det er udviklet til mennesker, der er psykotiske, siger hun.

    Problemet er allerede under lup, og flere indsatser er sat i værk, forklarer formand for social- og sundhedsudvalget i Holstebro Kommune, Jens Christian Hedegaard (V).

    - Som udgangspunkt er der styr på det, men det er klart, at når vi kommer så relativt dårligt ud i en undersøgelse som den her, så interesserer det os rigtig meget, siger han.

    Sammen med demenshandleplanen i 2016 blev der afsat 470 millioner kroner til at nedbringe brugen af medicinen. Den har Vallensbæk Kommune, der ligger nr. 2 på listen, fået del i.

    - Og den er vi i gang med at bruge på bedste vis, siger Jytte Bendtsen, der er konservativ formand for Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk kommune.

    Plejepersonalet i Vallensbæk er ved at blive uddannet i personcentreret omsorg som alternativ til medicinen.

    Albertslund Kommune, som topper listen, ønsker ikke at stille op til interview i dag.

    I England er der god erfaring med at anvende forbruget af antipsykotiske lægemidler hos ældre med demens som indikator for, hvordan udviklingen på demensområdet går. (Foto: Grafik: Signe Heiredal - DR)

    Hos Ældresagen deler man bekymringen over den rundhåndede brug af antipsykotisk medicin, som ses i flere kommuner.

    Problemet skal afhjælpes fra centralt hold, mener seniorkonsulent i Ældresagen, Anna Wilroth:

    - Vi kæmper med en lav normering på plejehjem. Det er svært at rekruttere, og vi kæmper med en manglende faglighed. Så vi har jo også nogle strukturelle problemer, som vi også bliver nødt til at kigge på, siger hun.

    Hos fagforeningen FOA ser de flere ansatte på plejehjemmene som en væsentlig del af løsningen.

    - Når man arbejder med borgere, som er demente, så kræver det ro og regelmæssighed. Det betyder, at personalet skal have tid til at være omkring dem. Det vil være med til at gøre, at man ikke skal bruge den her medicin i det omfang, vi ser nu.

    Hvis en borger er meget udadreagerende, kan det godt være, at man må have én person på den beboer hele tiden.
    Henning Sørensen (V), formand for Udvalget for social, sundhed og beskæftigelse i Morsø Kommune

    Den sted i landet, hvor den mindste andel af mennesker med demens får antipsykotisk medicin, er på Limfjordsøen Mors. Her gælder det for 9,3 procent.

    I samarbejde med Sundhedsstyrelsens demensrejsehold, læger og psykiatri er personalet blevet efteruddannet i at tackle situationer, der kan give konlikter, ved at tage udgangspunkt i den enkelte beboers livssituation. Det er der især fokus på, når en ny beboer kommer til et plejehjem.

    - Hvis en borger er meget udadreagerende, kan det godt være, at man må have én person på den beboer hele tiden, forklarer formand for Udvalget for social, sundhed og beskæftigelse i Morsø Kommune, Henning Sørensen (V).

    På den måde bliver personalet hurtigt klogere på beboerens reaktionsmønstre og relationer, så man kan undgå, at uro eskalerer og bliver til konflikter.

    For eksempel var der en pensioneret smed med demens, som nægtede at gå i bad om morgenen. Men en dag havde han tilfældigvis arbejdsbukser på under en gåtur, og efter turen sagde han selv til plejepersonalet, at han hellere måtte komme i bad, nu hvor han havde været på arbejde.

    - Typisk har vi troet, at alle dem, der kommer på plejehjem, skal op mellem kl. 7 og 9 og så i bad og vaskes. Men ham, der havde været i et sort fag, var jo ikke vant til at være i bad fra morgenen af. Det plejede han jo at gøre, når han kommer hjem fra arbejde, fortæller udvalgsformanden.

    Herefter blev det en fast rutine, at den gamle smed fik arbejdsbukser på, gik en tur, og så forløb badet fuldstændig uproblematisk.

    Det har kostet lidt ekstra i efteruddannelse af personalet. Men det var en engangsinvestering.

    - Siden man har fået det her kørt ind, har vi ikke ekstra personale på, siger Henning Sørensen.

  47. I går kl. 18:18

    Voksende kritik af politiet efter skoleskyderi i Texas: Politiet ventede en time, før de skød gerningsmanden

    Kritikken af politiets ageren ved tirsdagens skoleskyder i Uvalde vokser. (Foto: Chandan Khanna © Ritzau Scanpix)

    Ved tirsdagens skoleskyderi i Uvalde blev gerningsmanden hurtigt konfronteret af en bevæbnet vagt på skolen, som beskød ham, inden det lykkedes gerningsmanden at såre ham og bevæge sig ind på skolen.

    Sådan lød meldingen tidligere fra politiet i Texas.

    Men virkeligheden er en anden.

    I aftes dansk tid løftede Victor Escalon, talsperson for Texas' afdeling for offentlig sikkerhed, nemlig sløret for en ny version af forløbet, der står i direkte modstrid med politiets første udmeldinger, beretter BBC.

    Nu lyder meldingen fra politiet, at gerningsmanden stod uden for skolen i 12 minutter før han - uhindret - gik ind på skolen og indledte sin massakre.

    Flere efterladte og lokale indbyggere kritiserer nu politiets indsats og beskylder dem for at have ventet alt for længe med at konfrontere den 18-årige gerningsmand, der havde forskanset sig i et klasselokale, hvor han slog 19 børn og to lærere ihjel.

    "Adskillige" betjente havde nemlig samlet sig uden for klasselokalet, siger politiet ifølge The Guardian, men alligevel gik der omkring en time, før gerningsmanden blev skudt og dræbt af politiet.

    Ifølge politiet ankom betjente til skolen fire minutter efter, gerningsmanden gik ind på skolen - sandsynligvis gennem en ulåst sidedør, selv om skoledistriktets regler kræver, at alle indgange og døre til klasseværelser skal låses som en sikkerhedsforanstaltning.

    Herefter samlede adskillige betjente sig udenfor klasselokalet, men de valgte at trække sig tilbage og evakuere andre elever og ansatte fra bygningen, mens de ventede på, at den særlige indsatsstyrke fra grænsepolitiet ankom.

    Efter omkring en time skød og dræbte betjente fra specialstyrken gerningsmanden.

    Javier Cazares er en af kritikerne af politiets håndtering. Hans 10-årige datter, Jacklyn, er blandt dødsofrene.

    - De bad os om at træde væk og lade dem gøre deres arbejde. Men deres arbejde var at gå derind og redde liv, ikke bare at vente, siger han.

    - Gud ved, hvor længe min datter og de andre sad og ventede, siger han.

    Den lange ventetid er umiddelbart i strid med flere amerikanske myndigheders retningslinjer, hvad angår skoleskyderier. Her er der normalt en politik om at konfrontere den skydende på skoler med det samme for at hindre yderligere blodsudgydelser, påpeger Ritzau.

    Den lokale indbygger Marina Garcia synes, at politiet skulle have grebet ind før:

    Den nye udlægning har skabt tvivl om udlægningen fra Texas' guvernør, Greg Abbott, der roste "den hurtige reaktion fra tapre lokale betjente", skriver BBC.

    Og ifølge mediet hersker der stadig tvivl om tidslinjen efter gårsdagens pressemøde, hvor Victor Escalon sagde, at der var behov for at få korrigeret flere tidligere udmeldinger.

    Han gennemgik i går forløbet på ny og slog fast, at der var tale om en "kompleks situation".

    Slingrekursen fra politiet har affødt vrede i lokalsamfundet, fortæller DR's USA-korrespondent, Lillian Kretz, der har tilbragt de seneste dage i området.

    - Frustrationen og vreden er taget til i Uvalde i takt med, at de ansvarlige hos politiet ikke kan give klare svar, siger korrespondenten, der peger på, at politiet har ændret forklaring om, hvorvidt gerningsmanden blev konfronteret, inden han begik sin massakre.

    - Der danner sig nu et billede af en helt igennem rædselsfuld time - så længe var gerningsmanden inde på skolen, fortæller Lillian Gjerulf Kretz, der siger, at der er et voksende krav om, at FBI foretager en gennemgribende undersøgelse af forløbet.

    - I næsten en time stod rædselsslagne forældre og kunne høre, at der blev skudt og bønfaldt politiet, som nu var massivt tilstede, om at rykke ind, påpeger korrespondenten.

    - Det forlyder, at flere forældre fysisk blev holdt tilbage - og en blev lagt i håndjern - da de desperat selv forsøgte at løbe ind på skolen efter deres børn, siger hun.

    - Og flere vidner siger, at de stærkt bevæbnede betjente ikke rykkede ind indenfor få minutter, som myndighederne indledningsvist sagde. Der blev råbt til politiet, 'giv jeres veste og våben til os, så går vi selv ind'.

  48. I går kl. 17:52

    Klatrekonge tager etapesejr og bjergtrøjen i Giroen

    Hollandske Koen Bouwman har vundet to etaper i årets Giro. (Foto: JENNIFER LORENZINI © Ritzau Scanpix)

    Jonas Vingegaards holdkammerat Koen Bouwmann har fået sit store gennembrug i årets Giro d'Italia.

    Iklædt bjergtrøjen vandt den 28-årige hollænder fredag sin anden etapesejr i årets italienske løb.

    Samtidig sikrede han sig så mange point i konkurrencen om den blå bjergtrøje, at han er sikker på at beholde den indtil løbets afslutning på søndag.

    Jumbo-Visma-rytteren slog fire konkurrenter på målstregen efter flere stigninger på fredagens etape.

    I toppen af klassementet er alt fortsat helt åbent inden weekendens sidste to etaper. Richard Carapaz fører løbet med blot tre sekunder ned til andenpladsen, Jai Hindley fra Australien.

    Bedste dansker i Giroens samlede klassement er Mattias Skjelmose fra Team Trek-Segafredo. Han ligger nummer 46 efter fredagens etape.

  49. I går kl. 17:50

    Trods ny lov lokkes unge stadig af farverige cigaretpakker og nikotinposer, der "ligner slik"

    Nikotinposer, som er de små, hvide poser, folk sætter op under overlæben, må ikke fra 1. april have tillokkende eller vildledende navne som Frosted, Fresh og Royal. (© Grafik Signe Heiredal)

    Du kender sikkert både Marlboro-manden, kamelen fra Camel-cigaretterne eller kongekronen på Prince-cigaretterne.

    Siden den 1. april har det været ulovligt at sælge cigaretter, der er udsmykket med velkendte logoer og flotte farver, så disse ikke lokker potentielle nye rygere til.

    Men det går ikke helt godt med at overholde den nye lov. I de seneste godt to måneder har Sikkerhedsstyrelsen nemlig i 33 ud af 47 tilsyn fundet ulovlige, farverige cigaretpakker på hylderne.

    Og pakkernes udsmykning betyder noget for, hvor populære de er blandt unge, siger Niels Them Kjær, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, der tidligere har interviewet unge om deres valg af cigaret-brand.

    - Det er meget tydeligt, at de har brugt cigaretpakken som en accessory, som et statement. Cigaretpakkens udformning og navn har stort betydning for hvilke cigaretter, børn og unge bruger, siger Niels Them Kjær.

    Loven er også strammet for de små, hvide poser med nikotin, som man putter op under overlæben. Snusposer med både tobak og nikotin må ikke længere markedsføres med "tillokkende eller vildledende navne".

    Og det betyder farvel til navne som 'Royal', 'Golden', 'Juicy Pussy', 'Frosted' og 'Energizing'.

    Ifølge Jørgen Vestbo, der er speciallæge i lungesygdomme og medlem af Vidensråd for Forebyggelse, har både navn og indpakning stor betydning for unges forbrug.

    - Det bekymrer mig, at navnene i sig selv kan være så attraktive, at de lokker en til at prøve dem. Og så bliver man 'hooked' på det, siger han.

    Sikkerhedsstyrelsen kan ikke oplyse, om der siden den nye lov 1. april er fundet nikotinposer med ulovlige, tillokkende navne i deres tilsyn.

    Men både Jørgen Vestbo og Niels Them Kjær frygter, at vi i den kommende tid vil se, at tobaksproducenterne markedsfører nikotinposer med navne, der er så smarte, at de ender at være tillokkende for nye brugere.

    Noget kunne tyde på, at de har grund til at være bekymrede. For tillokkende og vildledende navne har været ulovlige på cigaretmarkedet i nogle år, og her går det ikke godt med at vælge navne, der er inden for reglerne.

    Sikkerhedsstyrelsen har siden 1. januar 2020 vurderet produktnavne og/eller produktpræsentationer i 3366 sager - og af dem var der overtrædelser i 812 sager.

    Med andre ord er knap 25% af de navne og produktpræsentationer, tobaksproducenterne har meldt ind til Sikkerhedsstyrelsen, i strid med de eksisterende regler.

    Vi må godt kalde et produkt for 'Rød', men ikke 'Orange'. Det må også godt hedde 'Black', men ikke 'White'. Det er ikke særlig logisk.
    Tine Marie Andersen, direktør i tobaksproducenterne

    Nu er turen så kommet til at kontrollere navne på nikotinposerne, og især de hvide poser vil speciallægen gerne have gjort endnu mindre attraktive.

    For hvor cigaretpakkerne i dag skal være brune og kedelige, så er der stadig frit slag for at sælge nikotinposer i flotte, farverige æsker.

    Hvis de unge bliver afhængige af nikotinposerne, kan det ifølge Jørgen Vestbo have store konsekvenser.

    - De vil have lettere ved at begynde på brugen af andre tobaksprodukter. Mange, der ryger som ældre teenagere, er begyndt som yngre med nikotinposer. Man giver dem en måde at blive vant til nikotin, og på et tidspunkt vil de gerne prøve cigaretter, siger han.

    Adspurgt om dokumentation for overstående udtalelse henviser Jørgen Vestbo til undersøgelsen §RØG 2022 fra Syddansk Universitet, hvor 28% af de 15-17-årige adspurgte angiver at været startet på røgfri nikotinprodukter.

    På VIA University College i Aarhus er Malcolm Mcleod også overbevist om, at det betyder noget, hvordan man markedsfører et produkt.

    - Jeg er fra USA, og tilbage i 1970'erne og 1980'erne var der reklamer for Marlboro-cigaretter, hvor dem, der røg, så megaseje ud og var cowboys. Folk tænkte jo, at det så sejt ud, siger han.

    Da redaktionen viser ham en dåse med nikotinposer, som i dag sælges i landets kiosker og supermarkeder, så er dommen ikke til at tage fejl af.

    - Det ligner nærmest slik. Hvis ikke folk var afhængige af det, kunne de lige så godt købe slik, siger Malcom Mcleod.

    Malcolm Mcleod er studerende på VIA University College i Aarhus og mener, at det har en betydning, hvordan snusprodukter markedsføres.

    I Kræftens Bekæmpelse kritiserer de tobaksproducenterne for at markedsføre produkter, der har navne, som er smarte og kan være vildledende.

    Derudover er de kritiske over for, at der blev fundet ulovlige, farverige i cigaretpakker i 70% af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn efter loven blev strammet.

    For både de farverige pakker og smarte navne lokker de unge, mener Niels Them Kjær, fra Kræftens Bekæmpelse.

    - Loven er lavet for, at tobaksprodukter ikke skal være attraktive for børn og unge. Tobaksproducenter har den modsatte interesse. De lever af at sælge det her produkt, og derfor kalder de det 'Golden' og andre ting, siger han.

    Hos Tobaksproducenterne mener direktør Tine Marie Andersen, at det er fornuftigt, at man sætter rammer for markedsføringen af sundhedsskadelige produkter.

    Men hun mener også, at Sikkerhedsstyrelsen er for subjektive i deres vurderinger af forbudte navne på nikotinprodukter.

    - De her retningslinjer bliver revideret løbende, og de giver ikke altid mening. De kan være meget svære for producenterne at navigere i. Vi må godt kalde et produkt for 'Rød', men ikke 'Orange'. Det må også godt hedde 'Black', men ikke 'White'. Det er ikke særlig logisk, siger Tine Marie Andersen.

    Dette produkt fra House of Oliver Twist A/S er blevet forbudt i Danmark på grund af navnet "Frosted", som Sikkerhedsstyrelsen har vurderet ulovligt. Producenten tog sagen i byretten og tabte. Senere har House of Oliver Twist anket sagen til landsretten. Her tabte producenten endnu en gang sagen. (© House of Oliver Twist A/S)

    Andelen af unge brugere af snus og nikotinposer i alderen 15-29 er fem-doblet fra to til ti procent siden 2019, viser tal fra Sundhedsstyrelsen og Institut for Folkesundhed.

    Men det mener Tine Marie Andersen faktisk kan være en god ting, hvis brugerne da er over 18:

    - Blandt de unge er det her, man ser et markant fald i rygning, så jeg tror, at der er ved at ske det, man allerede ser i Norge og Sverige - nemlig at folk i højere grad lægger cigaretten på hylden og går over til røgfri nikotinprodukter, siger direktøren.

  50. I går kl. 17:43

    Victoria's Secret betaler historisk erstatning til thailandske arbejdere

    Undertøjsmærket Victoria's Secret har valgt at betale erstatning til lidt over 1.200 thailandske arbejdere, efter de blev fyret sidste år. (Foto: MOLLY DARLINGTON © Ritzau Scanpix)

    Mere end 1.200 thailandske arbejdere, som blandt andet syede BH'er for tøjmærker som Victoria's Secret, Lane Bryant og Torrid, har nu fået en klækkelig erstatning.

    Den får de, efter de blev fyret uden løn sidste år i forbindelse med corona-epidemien. Det skriver AP.

    Helt præcist drejer det sig om lidt over 57 millioner kroner, som arbejderne nu skal dele mellem sig.

    Sagen er blandt andet blevet ført af organisationen Worker Rights Consortium, der er en international organisation, som hjælper arbejdere i klemme.

    - Globale brands er nødt til at indse, at de ikke bare er passive investorer, men derimod med til at sætte standarden i forhold til arbejdsforhold, siger Scott Nova, der er direktør i Worker Rights Consortium.

    Samtidig kalder han det for den største afgørelse af sin slags i branchen.

Mere fra dr.dk