Massakren i Srebrenica

En juli-nat i 1995 blev godt 8.000 flygtende mænd og drenge fra byen Srebrenica i Bosnien myrdet af serbiske soldater. En kompleks krig i det tidligere Jugoslavien havde udviklet sig til et folkedrab.

En kvinde sørger ved ceremonien 10 år efter Srebrenica. (Foto: Joe Klamar © Scanpix)

Natten mellem den 11. og 12. juli 1995 havde 10.000 mænd og drenge fra byen Srebrenica i Bosnien begivet sig ud på en farefuld flugt.Deres by var fem dage forinden blevet indtaget af serbiske soldater under ledelse af general Ratko Mladic. Byen var allerede i 1993 erklæret for "sikker zone" og under opsyn af hollandske FN-tropper.Men beskyldninger har siden føjet om, at de hollandske soldater lod stå til og langsomt lod serberne overtage i Srebrenica.MediaLinks: Krigen i Bosnien Voldtægter og drabI dagene op til d. 11. juli blev huse brændt ned, kvinder myrdet og mænd dræbt. En del kvinder blev deporteret fra byen i busser. Tilbage stod 10.000 mænd, der frygtede for, hvad serberne kunne finde på. Derfor valgte de flugten natten mellem den 11. og 12.Kun få tusinde af de flygtende nåede dog målet, der var sikre zoner i blandt andet Tuzla.Resten blev indhentet af serbiske styrker. De godt 7.400 mænd og drenge blev gennet sammen og dræbt med skud. De blev herefter kastet i enorme massegrave.Kompleks krig Op til massakren i Srebrenica var der i det tidligere Jugoslavien udbrudt krig efter, at Slovenien, Kroatien, Bosnien-Herzegovina og Makedonien havde erklæret sig selvstændige.Men det var en kompleks krig, hvor alle begik forbrydelser mod hinanden i en blanding af nationaliteter og religioner. Betegnelser som bosniske serbere og muslimske bosniere gjorde krigen uigennemskuelig.Med massakren i Srebrenica havde man en forbrydelse så stor og omfattende mod en enkelt gruppe, at man følte, det kunne falde under kategorien folkedrab.Den blev dog ikke betegnet som folkedrab på samme måde som i Rwanda, hvor næsten 80 procent af tutsierne blev udryddet.

46 år for folkedrabI stedet for et "kvantitativt folkedrab", hvor antallet af dræbte fik betydning, blev det i stedet anerkendt som et "kvalitativt folkedrab".Der blev lagt vægt på, at det udelukkende var tale om mænd og drenge, der skulle forsvare byen og sørge for reproduktion.I august 2001 blev general Radislav Krstic ved en domstol i Jugoslavien dømt skyldig i folkedrab. For sin medvirken til massakren i Srebrenica fik Krstic 46 års fængsel. To forbrydere er stadig på fri fod. Generalerne Ratko Mladic og Radislav Karadzic har siden krigens afslutning skjult sig og er efterlyste for folkemord.Kun to kriser er juridisk blevet anerkendt som folkedrab ved en domstol. Den ene er Srebrenica. Den anden er Rwanda.

Facebook
Twitter