Nyheder
14. nov 2007

Mette Frederiksen slog Mogens Lykketoft

Mette Frederiksen ser ud til at blive den helt store stemmesluger i Københavns Omegns Storkreds. (Foto: JAN JØRGENSEN © Scanpix)

Den populære socialdemokratiske politiker, Mette Frederiksen, har fået et kanonvalg. 27.077 personlige stemmer blev det til.

Det er mere end tre gange så mange som tidligere formand Mogens Lykketoft, der også stillede op i Københavns Omegns Storkreds, måtte nøjes med 7.432 personlige stemmer.

Også den konservative stemmesluger, Connie Hedegaard, må se sig slået af Mette Frederiksens popularitet. Connie Hedegaard fik 21.751.

Mens den konservative partileder Bendt Bendtsen kunne glæde sig over, at partiet ikke gik tilbage ved valget, så mistede han personlig opbakning.

Ved valget i 2005 satte 26.004 deres kryds ud for Bendtsen. Det blev i går kun til 23.464.

I Nordjylland måtte den populære konservative justitsminister se sig slået af den socialdemokratiske regionsrådsformand, Orla Hav. Han fik 29.192 mod Espersens 27.457 personlige kryds.

Ikke overraskende blev SF's Villy Søvndal Sydjyllands allerstørste stemmesluger. Han var kun én stemme fra at runde de 33.000. På andenpladsen kom fødevareminsiter Eva Kjer Hansen med 17.547.

Nyheder

  1. 40 min. siden

    Beskæftigelsen stiger til hidtil usete højder

    Antallet af lønmodtagere fortsatte også i november med at stige med 17.000 personer. Dermed steg det samlede antal lønmodtagere til 2.915.000 lønmodtagere, hvilket ikke er sket før, skriver Danmarks Statistik.

    Det er 114.000 flere personer med lønmodtagerjob end før den første nedlukning grundet coronavirus, hvilket svarer til en stigning på 4,1 procent siden februar 2020.

    Her ses kurven over antallet af lønmodtagere, der bliver ved med at stige. (© Danmarks Statistik)

    Tallene kan dog ifølge Søren Kristensen, der er Sydbanks cheføkonom, også give anledning til bekymring, da manglen på arbejdskraft fortsat er "historisk stor".

    Det kan nemlig koste på væksten, hvilket i sidste ende kan overophede økonomien.

    - Det er vi dog heldigvis fortsat et stykke fra, og derfor bør man i dag primært glæde sig over, at vi har et så bomstærkt arbejdsmarked, som vi har, siger han ifølge Ritzau i en kommentar.

  2. I dag kl. 09:05

    Den amerikanske rockstjerne Meat Loaf er død

    Meat Loaf døde torsdag aften med sin kone Deborah ved sin side, oplyser hans agent Michael Greene på vegne af familien. (Foto: SERGIO DIONISIO © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske rockstjerne Meat Loaf med det borgerlige navn Michael Lee Aday er død. Han blev 74 år.

    Det oplyser mediet Deadline, der har talt med hans mangeårige agent, Michael Greene.

    Meat Loafs album "Bat Out of Hell" er et af de bedst sælgende albums nogensinde.

    Derudover er han kendt for at have spillet Eddie i The Rocky Horror Picture Show og Robert Paulsen i Fight Club.

    Meat Loaf døde torsdag aften lokal tid, oplyser familien. Dødsårsagen er ikke blevet oplyst.

  3. I dag kl. 08:55

    På det første internationale fly til coronafrit ørige i næsten et år var 36 ud af 54 passagerer smittede

    Det var ellers lykkedes det lille ørige Kiribati at holde coronavirusset for døren i de to år, der er gået, siden pandemien brød ud.

    Men nu er øriget i Stillehavet løbet tør for held, efter myndighederne for nyligt åbnede landets grænser for besøgende. Ombord på det første internationale fly i ti måneder var to tredjedele af passagererne smittede med coronavirus. Det skriver The Guardian.

    Alle 54 passagerer på flyet fra Fiji, hvoraf 36 testede positive ved ankomst, er nu i karantæne.

    Virusset har dog allerede spredt sig i lokalsamfundet, efter en sikkerhedsvagt på karantænecenteret, hvor turisterne opholder sig, og to andre er blevet smittet. Myndighederne har derfor indført en to ugers fuld nedlukning fra på mandag.

    I sidste måned havde 93,4 procent af Kiribatis befolkning over 18 år fået første stik, mens kun 53,1 procent havde fået andet.

  4. 6. jan kl. 07:17

    Minkkommissionen dag 30: Politidirektør skal i vidneskranken

    Kommissionen har tre medlemmer. Landsdommer Michael Kistrup i midten er formand. De øvrige medlemmer er professor Helle Krunke fra Københavns Universitet og advokat Ole Spiermann Bruun & Hjejle. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Hvad: Dagens to vidner skal afhøres om Rigspolitiets brug af action card i forbindelse med minksagen. Det er den anden del af det felt, Minkkommissionen er sat til at granske.

    Dagens plan for afhøringer er:

    Kl. 9: Lykke Sørensen, politidirektør i Rigspolitiet.

    Kl 13: Birgitte Buch, juridisk sektionsleder i Nationalt Beredskabscenter.

  5. I dag kl. 08:43

    Søren Espersen kræver samarbejde mellem Messerschmidt og Henriksen

    Dansk Folkepartis tidligere mangeårige næstformand Søren Espersen kræver, at formandskandidaterne Morten Messerschmidt og Martin Henriksen inddrager hinanden i en kommende DF-ledelse.

    Og det er uanset, hvem af de to som bliver partiets næste formand ved DF's ekstraordinære årsmøde i Herning på søndag. Det siger han Ritzau.

    - Jeg forlanger af de to, at de tager den anden med i en eller anden form for lederskab, så vi kan få ro i partiet, uanset hvem der bliver ny chef.

    Messerschmidt og Henriksen har bekriget hinanden længe, og det er kun taget til de seneste uger i formandsvalgkampen.

    Merete Dea Larsen er den tredje formandskandidat. Men Espersen mener, at valget reelt står mellem Messerschmidt og Henriksen.

  6. I dag kl. 08:32

    Antallet af nyindlagte med coronavirus på intensiv halveret

    Selvom antallet af indlagte på landets sygehuse er steget de seneste uger, så er antallet af indlagte på intensiv næsten halveret i begyndelsen af i år.

    Det er sket, efter at varianten omikron har overtaget fra deltavarianten.

    I uge 2 af 2022 var antallet af nyindlagte på intensiv 24 nyindlagte på intensiv. Det tal var i de sidste to uger af 2021 42 og 47, viser en rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.

    Her fremgår det også, at der er intensivpatienter, som ikke får "covid-19-specifik behandling".

    En ny rapport fra Statens Serum Institut viser også, at risikoen for at blive indlagt med omikron er 36 procent lavere end med deltavarianten.

    Mens antallet af intensivpatienter med corona er faldet i årets første uger, er antallet af indlagte generelt steget. 1. januar var 647 indlagt med corona, mens der i dag er 825.

  7. I dag kl. 08:03

    Clara Tauson spiller nattekamp på Center Court

    REUTERS/James Gourley (Foto: JAMES GOURLEY © Ritzau Scanpix)

    Hvis du alligevel er sent oppe i dag, kan du passende holde øje med Danmarks unge tennisstjerne, Clara Tauson.

    For i nat, klokken 01 helt præcis, skal hun forsøge at spille sig videre i Australian Open. Den 19-årige dansker skal møde amerikaneren Danielle Collins i tredje runde på Rod Laver Arena.

    De to har mødtes i kamp én gang før ved French Open i 2020. Her vandt amerikaneren med 6-2, 6-3 over Clara Tauson.

    Danielle Collins ligger i øjeblikket nummer 30 på verdensranglisten, mens Clara Tauson har gjort store fremskridt siden de to mødtes sidst, og ligger nu nummer 39 i verden.

    I anden runde slog Tauson verdensranglistens nummer syv, esteren Anett Kontaveit, med 6-2, 6-4.

  8. I dag kl. 08:01

    Dagen starter solrigt - men bliver efterhånden overskyet

    Solopgang over Mols tidligt i dag. Foto: Maria Brinks Arianfar.

    Der er i dag lagt op til solskin i store dele af landet - og der kan især være en idé i at få udnyttet dagens tidlige timer, hvis man gerne vil have solen at se.

    I løbet af dagen vil skyer nemlig trække ind over landet fra nordvest, mens det i Nordvestjylland fra morgenstunden vil være overskyet.

    Det beretter Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, der også forudser mere behagelige temperaturer i dag og i løbet af weekenden efter flere dage med koldt vejr.

    Temperaturerne vil i dag ligge på mellem to og fem grader, lyder det.

  9. I dag kl. 07:50

    Nu er Danmarks OL-hold fuldendt

    Om præcis to uger skydes vinter-OL i Beijing i gang, hvor Danmark deltager med det største hold nogensinde.

    I dag er de to sidste danske atleter officielt udtaget til truppen. Det er de to speedskatere Victor Hald Thorup og Stefan Due Schmidt.

    Det rekordstore OL-hold består af 62-atleter, der skal dyste i curling, ishockey, speedskating, alpint skiløb og skiskydning.

    Du kan opleve de danske atleter i aktion på DR's kanaler og på DRTV, når de olympiske lege begynder den 4 februar frem til den 20 februar.

  10. I dag kl. 07:26

    Vulkanudbrud i Tonga fører til alvorligt olieudslip i Peru

    • Arbejdere er ved at rydde op efter det store olieudslip, der har ramt Peru. Hændelsen har efterladt olie på 21 strande. (Foto: ANGELA PONCE © Ritzau Scanpix)
    • Både fugle og sæler er indtil videre skyllet døde op på strande nær landets hovedstad. Hundredvis af fiskere, som bor lige uden for Lima, frygter, at deres levebrød er truet som følge af olieudslippet. (Foto: ANGELA PONCE © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Døde fugle og sæler skyller op på strande i Peru, efter at 6.000 tønder olie er sluppet ud fra et raffinaderi.

    Alt sammen er det konsekvenser af vulkanudbruddet i øriget Tonga i Stillehavet i sidste uge og de efterfølgende tsunamier, der har ført til et massivt olieudslip nær Perus hovedstad Lima.

    Det oplyser den peruvianske regering ifølge Ritzau.

    Perus præsident, Pedro Castillo, kalder hændelsen for en "miljømæssig katastrofe", mens oprydningshold kæmper for at begrænse det enorme olieudslip fra landets største raffinaderi.

    Udslippet stammer fra La Pampilla-raffinaderiet, der ejes af det spanske energifirma Repsol.

  11. I dag kl. 06:45

    Berørt Adele udskyder koncerter: 'Jeg er så ked af det og er virkelig flov'

    Den storsælgende britiske sangerinde Adele måtte sent i går aftes skuffe de fans, der har købt biletter til hendes shows i Las Vegas i USA.

    Efter planen skulle hun have spillet en række koncerter, men dagen inden første show, har hun meddelt, at alle shows i spillebyen bliver rykket.

    - Vi er løbet tør for tid, og jeg er så ked af det og er virkelig flov, siger hun tydeligt berørt i en video på Instagram.

    - Halvdelen af mit hold er ramt af covid. Det er de stadig, og det har været umuligt at færdiggøre showet, uddyber hun.

    Ifølge sangerinden kommer der snart mere information om de ændrede planer.

  12. I dag kl. 06:17

    Norsk fragtskib sunket efter redningsaktion ved Gilleleje

    Et norsk fragtskib, der i går aftes kom i nød omkring 11 sømil nordvest for Gilleleje, er gået ned natten til fredag klokken 01.30.

    Det oplyser vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter Allan Mortensen tidligt her til morgen til Ritzau.

    Forud for redningsaktionen havde skibet meldt mayday, da det havde fået slagside og lå skævt i vandet.

  13. I dag kl. 06:03

    Islamisk Stat angriber syrisk fængsel og befrier jihadister

    Et ukendt antal medlemmer af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) er undsluppet et fængsel i det kurdiskkontrollerede nordøstlige Syrien, efter at krigere fra IS angreb fængslet i går.

    Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien, ifølge Ritzau.

    Angrebet er bekræftet af Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der i den mangeårige krig i Syrien har bekæmpet præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker.

    - Det lykkedes et antal indsatte at slippe væk, oplyser Sohr, der baserer sine oplysninger på informationer fra et netværk af kilder inde i Syrien.

  14. I dag kl. 07:52

    Rekordhøje varmeregninger tvinger Liv til at søge hjælp

    Liv Andrés er blevet overrasket over den dyre varmeregning. Hun har derfor tænkt sig at søge økonomisk hjælp hos Sorø Kommune. (Foto: (privat billede))

    Rekordhøje varmeregninger dumper i disse uger ind i postkassen, og de høje priser på el og varme får borgere i Region Sjælland til at henvende sig til deres kommune for at få hjælp til at betale regningerne.

    Siden regeringen i efteråret lovede 100 millioner kroner til kommunerne, så de kan hjælpe borgerne med at betale for de dyre gas-, olie- og elpriser, er flere kommuner blevet kontaktet af bekymrede borgere, der har brug for økonomisk hjælp.

    Jeg er bange. Decideret bange. Jeg bliver ved med at snerre herhjemme. Luk for vandet! Sluk for lyset! Luk døren! Det gør jeg for at spare penge, og det går ud over hverdagen.
    Liv Andrés, Sorø

    I Sorø Kommune er borgerservice i gang med at behandle 14 ansøgere og nummer 15 er snart på vej. Liv Andrés er enlig mor til to, og hendes seneste regning lød på 3.100 kroner. Hun er i ressourceforløb og har været på kontanthjælp siden 2009, og hun er i gang med at søge økonomisk hjælp.

    - Jeg havde ikke set den komme, at regningen ville blive så voldsom dyr. Jeg havde forestillet mig, at regningen ville være mellem 1.000 kroner og 1.200 kroner og havde også sat penge af og investeret i en varmepumpe, fordi jeg vidste, at elvarme ville slå mig ud af kurs, siger hun.

    Og den pressede situation med økonomien presser også dagligdagen i det lille hjem i Sorø, hvor Liv Andrés frygter for resten af vinteren.

    - Jeg er bange. Decideret bange. Jeg bliver ved med at snerre herhjemme. Luk for vandet! Sluk for lyset! Luk døren! Det gør jeg for at spare penge, og det går ud over hverdagen.

    Efter Regeringens planer om en økonomisk håndsrækning på 100 millioner kroner til ældre, kontanthjælpsmodtagere og andre, der kan have svært ved at betale, har der været travlt hos borgerservice i flere kommuner i Region Sjælland.

    Vi fik en telefonstorm på vores call center og i vores kontanthjælpsgruppe, hvor vi ikke kunne svare borgerne ordentligt, da der ikke var nogen udmeldinger.
    Sandra Oemig, leder af borgerservice i Sorø kommune.

    Holbæk og Stevns kommuner har de allerede givet penge til nogle af deres borgere, så varmeregningen kan blive betalt, mens Sorø Kommune lige nu er ved at behandle deres 14 sager. Og de har travlt, siger Sandra Oemig, der er leder af borgerservice i kommunen og savnede retningslinjer på området i starten.

    - Vi fik en telefonstorm på vores call center og i vores kontanthjælpsgruppe, hvor vi ikke kunne svare borgerne ordentligt, da der ikke var nogen udmeldinger.

    Kommunen har nu fået lidt flere retningslinjer at gå efter fra Beskæftigelsesministeriet, så arbejdet med ansøgningerne rigtigt kan begynde.

    - Nu afventer vi, at borgerne sender deres dokumentation videre til os, så vi kan begynde at regne på det. Her er det differencen på, hvad du har betalt pr. enhed for kilowatt, og hvad betaler du pr. kilowatt nu. Og så tager vi den difference, siger hun.

    Hos Dansk Energi er meldingen, at ekstraregningen afhænger af det enkelte boligs energiforbrug, men flere skal nok regne med en ekstraudgift på 1.000 til 1.500 kroner ekstra om måneden.

  15. I dag kl. 05:50

    I dag får diplomatiet en chance mere i striden om Ukraine

    USA's udenrigsminister, Antony Blinken (tv), mødte sin russiske kollega, Sergeij Lavrov (th), i december i Stockholm. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    USA og Rusland står meget langt fra hinanden, inden de to landes udenrigsministre i dag mødes i Geneve i Schweiz.

    Så det bedste, man kan sige om dagens forhandlinger, er nok, at de overhovedet finder sted. Det viser, at "diplomatiet måske ikke er dødt," som en amerikanske embedsmand udtrykte det tidligere på ugen.

    Baggrunden for mødet mellem amerikanske Antony Blinken og russiske Sergeij Lavrov er de omkring 100.000 soldater, som Rusland har samlet ved grænsen til Ukraine.

    Der har allerede været flere møder med deltagelse af Rusland og USA om den truende situation tidligere på måneden. Men de førte ikke til et gennembrud.

    Her er parternes krav og det, de har at forhandle med, i Geneve i dag:

    Et satellitfoto fra onsdag viser artilleriudstyr, som Rusland har samlet i Yelnya i den vestlige del af landet. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Rusland siger, at man på ingen måde har planer om at angribe Ukraine. Men nu da de alligevel har fået Vestens opmærksomhed, vil russerne gerne benytte lejligheden til at pege på noget, der længe har ligget præsident Putin på sinde.

    Putin vil have en garanti for, at tidligere sovjetrepublikker som Ukraine, Georgien og Moldova aldrig bliver medlemmer af den vestlige forsvarsalliance Nato.

    Samtidig forlanger russerne, at Nato skal trække soldater tilbage fra østeuropæiske lande, der grænser op til Rusland.

    Et udkast til en traktat, som de vestlige magter har fået udleveret, indeholder også et krav om et forbud mod mellemdistanceraketter i Europa.

    En ukrainsk soldat i en skyttegrav ved frontlinjen i det østlige Ukraine. (Foto: AnatoliI Stepanov © Ritzau Scanpix)

    USA og Nato opfatter Ruslands krav som så langt ude, at de er svære at tage alvorligt.

    Nyhedsbureauet AP skriver, at USA og landets europæiske allierede under tidligere forhandlinger har tilbudt Rusland mindre indrømmelser. Men de er blevet fejet af bordet.

    Det viser, at præsident Putin har et skjult motiv for sin provokation, mener den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken. Og det handler ikke om våben og militærbaser.

    - Det handler om Ukraine og andre tidligere sovjetstaters suverænitet og selvbestemmelse. Og i sin kerne handler det om Ruslands afvisning af et Europa efter den kolde krig, der er komplet og frit, sagde Blinken torsdag.

    Udenrigsministeren tilkendegav ved samme lejlighed, at han ikke forventede en løsning på konflikten under dagens forhandlinger i Geneve.

    Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Moskva den 20. januar. (Foto: Mikhail Metzel © Ritzau Scanpix)

    Som nævnt har Rusland allerede opmarcheret omkring 100.000 soldater, der truer stabiliteten i Europa ved at skabe frygt for en ny invasion i Ukraine. Så de brikker står allerede på skakbrættet.

    Men præsident Putin har andre muligheder for at lægge pres på USA og Europa, påpeger eksperter i New York Times.

    Blandt de mere drastiske metoder er at rykke rundt på Ruslands atomvåben, så de i højere grad udgør en trussel mod USA. Putin antydede i november, at Rusland kan indsætte ubåde med hypersoniske missiler, der kan nå mål i USA på få minutter.

    USA anser dog risikoen for den slags manøvrer som temmelig lille. Amerikanske embedsfolk anser det for langt mere sandsynligt, at Rusland vil gribe til cyberangreb, hvis konflikten med Vesten spidser til.

    Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.
    Nato holdt et sjældent møde med Rusland i Bruxelles den 12. januar. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    USA's præsident, Joe Biden, kastede onsdag grus i kommunikationen om situationen i Ukraine.

    På et pressemøde fik Biden sagt, at der var "uenigheder" i Nato om det rette svar på Ruslands provokation. Uenighederne kunne især komme til udtryk, hvis Rusland laver en "mindre indtrængen" i Ukraine, mente Biden.

    Lige siden har de toneangivende Nato-lande haft særdeles travlt med at signalere enighed, ligesom Biden har lagt afstand til sine udtalelser. Det skriver Reuters.

    Torsdag sagde præsidenten, at hvis russiske militærenheder krydser grænsen til Ukraine, vil det blive opfattet som en invasion, der vil blive mødt med et "alvorligt og koordineret" økonomisk svar fra USA og landets allierede.

    Blandt de økonomiske sanktioner, der hyppigt bliver nævnt, er et stop for gasledningen Nord Stream 2, der løber mellem Rusland og Tyskland. Tyskerne har svært ved at undvære den russiske gas, men landets udenrigsminister Annalena Baerbock understregede torsdag, at alle muligheder er åbne, hvis Rusland invaderer Ukraine.

  16. I dag kl. 05:50

    Der er lempelser af restriktionerne i luften, men eksperter trækker i bremsen

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil onsdag i næste uge fremlægge en plan for, hvilke restriktioner der bliver forlænget og lempet. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Regeringen vil efter alt dømme onsdag i næste uge fremlægge en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

    Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

    Her står der også, at regeringen forventer at fremlægge en plan for yderligere lempelser af covid-19-restriktionerne.

    Spørgsmålet er så bare, hvilke restriktioner der er forsvarlige at ophæve, og hvilke der bør forlænges.

    Men faktisk bør man slet ikke lempe på restriktionerne, som smittespredningen ser ud lige nu.

    Det mener Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

    - Man kan lempe ud fra en politisk beslutning, men der er ikke meget fagligt belæg for at lempe på restriktionerne på nuværende tidspunkt. Ikke med den smittespredning vi ser lige nu, siger han.

    Onsdag blev der registreret 40.626 personer smittet med coronavirus, og det er det højest antal smittede målt i hele coronaperioden.

    Og det høje smittetal er lige nu det største problem, siger Hans Jørgen Kolmos.

    Jeg tror, det er smartere at forlænge restriktionerne.
    Jan Pravsgaard, professor

    - Vi har lullet os ind i en lidt sorgløs tilgang, hvor vi udelukkende ser på syge, som bliver indlagt. Problemet nu er altså de høje smittetal. Vi skal huske på, at jo mere smittespredning der sker, jo større er risikoen for at virus muterer – og sagtens i retning af noget, der er værre.

    - Der er ingen garanti for, at den næste smitsomme variant er mindre sygdomsfremkaldende end omikronvarianten, tilføjer han.

    Jan Pravsgaard, der er professor i immunologi og mikrobiologi ved Københavns Universitet, mener heller ikke, at det er en god ide at lempe restriktionerne lige nu.

    - Lige nu skal man tænke sig grundigt om, hvis man vil til at ændre på restriktionerne. Smittetallene stiger, og hvis man ser på Seruminstituttets prognose, så kommer den også til at stige yderligere i den næste uges tid.

    - Med så mange smittede, så tror jeg ikke det er smart lige nu at løfte på restriktionerne.

    Han ser hellere, at man forlænger de nuværende restriktioner.

    - Jeg tror, det er smartere at forlænge restriktionerne, og det er også smart at blive ved med at kalde det en samfundskritisk sygdom, så man har muligheden for at have restriktionerne, siger Jan Pravsgaard.

    Spørger man Per Larsen, der er sundhedspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, så deler han ikke eksperternes vurdering.

    Han vil modsat have fjernet så mange restriktioner som muligt.

    - Vi står et gunstigt sted, hvor covid-19 ikke længere er at betragte som en sundhedskritisk sygdom, så derfor skal vi af med restriktionerne.

    Han vil også have fjernet covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

    - Kriterierne for at det er en samfundskritisk sygdom er, at vores hospitalsvæsen skal være under voldsomt pres, og med det tryk, der er på intensivafdelingerne i øjeblikket, så er det ikke tilfældet, siger han.

    Det er vigtigt, at vi her til det sidste lytter til, hvad myndighederne siger, så vi får en sikker og gradvis udfasning.
    Peter Hvelplund, Enhedslisten

    For Enhedslistens sundhedsordfører, Peter Hvelplund, er det derimod vigtigt, at man følger de anbefalinger, som sundhedsmyndighederne kommer med.

    - Vi skal først se på, hvad epidemikommissionen kommer til at anbefale. Det er vigtigt, at vi her til det sidste lytter til, hvad myndighederne siger, så vi får en sikker og gradvis udfasning.

    Han mener, at der stadig kan gå flere uger, før vi kan sige farvel til alle restriktioner.

    - I dag havde vi over 40.000 smittede og over 800 indlagte med corona, så vi er ikke helt igennem endnu. Men ser vi to-tre uger frem, står vi et helt andet sted, hvor vi må kunne forvente, at vi kan siger farvel til alle restriktioner, siger Peter Hvelplund.

  17. I dag kl. 05:35

    Fire er fundet døde i isnende kulde i Canada nær USA's grænse

    Fire personer, deriblandt en baby og en teenager, er fundet døde på den canadiske side af grænsen til USA.

    Personerne menes at være omkommet som følge af kulde. Det oplyser canadisk politi ifølge Reuters.

    Personerne blev fundet onsdag, hvor der i det snedækkede område var ned til 35 graders frost, når kuldeeffekten fra vind medregnes.

    Ligene blev fundet nær grænsen til den amerikanske stat Minnesota på en rute, der ifølge myndighederne benyttes af migranter, der forsøger at komme ind i USA fra Canada.

    En 47-årig mand er siden blevet sigtet for menneskesmugling af de amerikanske myndigheder.

  18. I dag kl. 05:08

    Udvalg vil udspørge Ivanka Trump om stormløb mod Kongressen

    Et udvalg ønsker at udspørge Ivanka Trump i forbindelse med en undersøgelse om stormløbet mod Kongressen. Udvalget har noteret, at hun "var til stede i Det Ovale Værelse" under vigtige samtaler, der ledte op til 6. januar. Arkivfoto. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

    Det udvalg, der undersøger stormløbet mod Kongressen i USA for godt et år siden, ønsker at få Donald Trumps datter Ivanka Trump i tale.

    Således har udvalget i Repræsentanternes Hus anmodet om at udspørge datteren, der var rådgiver for sin far, da han var USA's præsident. Det skriver Ritzau.

    I et brev til Ivanka Trump lyder det, at udvalget søger et frivilligt samarbejde fra hendes side som en del af dets igangværende undersøgelse.

    Udvalget vil begrænse spørgsmålene til anliggender, der er relateret til begivenheder omkring 6. januar 2021, hvor stormløbet fandt sted.

    Det inkluderer aktiviteter, der ledte op til eller påvirkede forløbet på dagen og hendes rolle i Det Hvide Hus på det tidspunkt.

  19. I går kl. 23:56

    1900 år siden opførslen af Hadrians Mur begyndte

    Hadrians Mur kan fejre et flot 1900 års jubilæum. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)

    Hadrians Mur, der i mange år trofast beskyttede Romerrigets nordlige grænse, kan fejre et flot 1900 års jubilæum, hvis man begyndte at tælle, da den første sten blev lagt.

    Muren strakte sig fra Wallsend nær Newcastle i øst og tværs over Storbritannien til Solway Firth nær Carlisle i vest – en strækning på i alt 118 kilometer - og store dele af murforløbene, lejre og vagttårne er bevaret.

    Anlægget blev påbegyndt i 122 i forbindelse med kejser Hadrians besøg i Britannia og stod færdigt cirka seks år efter.

    Hadrians Mur blev opgivet omkring år 400, og i 1987 blev Hadrians Mur udpeget som verdensarv af Unesco.

    • En del af Hadrians Mur nær byen Hexham. Muren dannede Romerrigets nordlige grænse. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
    • Muren bølger med bakkerne på tværs af det, vi i dag kalder England. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
    • Billedet her viser Vindolanda, et stort romersk fort, der var med til at forstærke muren, den ligger syd for. Der var desuden opført såkaldte 'milecastles' for hver romersk mil, der svarer til cirka 1,5 kilometer. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
    • I 1987 blev Hadrians Mur optaget på Unescos verdensarvsliste. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  20. I går kl. 23:25

    Danmarks håndboldlandshold om coronapræget EM: Vi må holde fokus på det, vi kan styre

    EM i håndbold har været hårdt ramt af coronasmitte, men indtil videre er Danmark sluppet relativt let.

    Men derfor fylder det stadig hos det danske landshold.

    - Man er altid påpasselig og tænker i skrækscenarier, hver gang man får en vatpind ind i næsen. Men vi holder afstand og gør alt, hvad vi kan, siger målmand Kevin Møller.

    - Inde på banen tænker vi ikke over det.

    Torsdag mødte danskerne Island, der har fået konstateret seks smittetilfælde i det seneste døgn. Men danskerne kan kun fokusere på sig selv, mener playmaker Rasmus Lauge.

    - Det, vi kan koncentrere os om, er at holde vores boble så tæt som muligt. Vi har spillet mod flere hold, der efterfølgende testede positiv. Hvem siger, at vi ikke kan have slæbt noget med fra gruppespillet også? Det ved vi ikke. Vi prøver at holde fokus på os selv og de ting, vi kan styre, siger han.

  21. I går kl. 23:09

    Netflix fik millioner af nye kunder i 2021, men kun halvt så mange som året før

    "Ser du stadig med?"

    Sådan spørger Netflix lettere udstillende, hvis man har set tre episoder i træk af en serie uden at betjene videoafspilleren.

    Og noget tyder på, at flere og flere netop ser med. Netflix fik i 2021 18,2 millioner nye kunder og nåede op på i alt 221,8 abonnementer globalt.

    Det viser virksomhedens regnskab for fjerde kvartal 2021, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det er dog skuffende få sammenlignet med 2020, hvor tjenesten kunne byde 36 millioner nye kunder velkommen.

  22. I går kl. 22:40

    Fem personer reddet ud af nødstedt skib ud for Gilleleje

    Et norsk skib, der er i nød 11 sømil nordvest for Gilleleje, har fået reddet samtlige af skibets fem besætningsmedlemmer ud, og de er i god behold.

    Det er meldingen fra Forsvarets Operationscenter her til aften, efter tre helikoptere og fregatten Niels Juel blev sendt i retning af det nødstedte skib.

    De svenske to helikoptere, der nåede først frem, fik samtlige besætningsmedlemmer i sikkerhed.

    - Det er forløbet efter planen, og besætningen er reddet ud uden problemer, oplyser Thomas Larsen, vagthavende befalingsmand ved Forsvarets Operationscenter til DR Nyheder.

    Forsvaret observerer lige nu skibet og vurderer, hvad der nu skal ske med det.

  23. I går kl. 21:57

    Danmark fortsætter sejrstogt ved EM

    (Foto: Attila KISBENEDEK © Ritzau Scanpix)

    De danske håndboldherrer kunne nok engang gå sejrsrigt fra banen, da første kamp i mellemrunden mod Island blev vundet med 28-24.

    Islændingene fulgte ellers godt med langt hen ad vejen, på trods af at flere nøglespillere var ude af kampen på grund af coronasmitte, men måtte til sidst bøje sig for det danske hold.

    Dansk topscorer blev Mathias Gidsel, der, fra højreback, noterede sig for ni mål.

    Med sejren er Danmark fortsat ubesejret efter fire kampe ved slutrunden, og har nu fire point i toppen af mellemrundens gruppe 1.

    Næste gang danskerne skal i aktion er lørdag aften, hvor Kroatien står på den anden banehalvdel.

  24. I går kl. 21:33

    Real Madrid afværger pokalfiasko i forlænget spilletid

    Real Madrid balancerede på randen af et pokalexit, da den spanske hovedstadsklub torsdag aften var på besøg hos Elche i ottendedelsfinalen af den spanske pokalturnering, Copa del Rey.

    Den ordinære spilletid sluttede målløst, og derfor skulle der forlænget spilletid til.

    I den forlængede spilletid tydede det på, at Real Madrid for alvor var ved at dumme sig, da først Marcelo fik rødt kort, og Gonzalo Verdu et minut senere bragte Elche foran.

    Scoringer fra Isco og Eden Hazard fik dog vendt kampens stilling, og Real Madrid er derfor videre til kvartfinalerne i Copa del Rey.

  25. I går kl. 21:16

    Se videoen: Hundredvis af franske lærere på gaden i frustration over landets coronaregler

    Hundredvis af franske lærere gik i dag på gaden i Paris i vrede over landets coronaregler, ligesom de også gjorde sidste uge.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Lærerne ønsker præciseringer af regler og bedre beskyttelse af elever og personale overfor coronasmitten, der er voldsom i Frankrig.

    Frankrig har oplevet over 430.000 om dagen i denne uge, og coronasmitten er drevet af den meget smitsomme omikronvariant, skriver AP.

    Der var demonstrationer i flere franske byer, ofte med skilte, der omhandler eller afbilder undervisningsminister Jean-Michel Blanquer.

    Nedenfor ses video fra demonstrationen i Paris:

  26. I går kl. 21:02

    Forbuddet mod vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen forlænges

    Det har været svært at kommer rundt i landet med et vindfølsomt køretøj i den seneste tids voldsomme blæst.

    Og nu har Sund & Bælt, der står for den daglige drift af broen, forlænget forbuddet mod vindfølsomme køretøjer på broen, som tidligere var varslet til at ophøre før midnat.

    Nu forlænges forbuddet til de tidlige morgentimer, men det er ikke nogen garanti for, at man fra morgenstunden kan passere Storebælt.

    Vindfølsomme køretøjer dækker blandt andet biler med campingvogne eller anhængere, varevogne, tomme lastbiler eller lastbiler med meget let last.

    (Foto: (Screendump))
  27. I går kl. 20:54

    Justitsminister om Claus Hjorts lækage-sigtelse: 'Det er et voldsomt skridt'

    Justitsminister Nick Hækkerup er blevet orienteret om alvorlige sigtelser, men afviser at have blandet sig. Arkivfoto. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Det er gået verden rundt, at den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet efter et af straffelovens alvorligste kapitler - nemlig om landsforræderi.

    Selv har han fortalt, at han er sigtet for at have overtrådt grænserne for sin ytringsfrihed i en politisk sag.

    Og der er tale om en alvorlig sag.

    Det fortæller justitsminister Nick Hækkerp (S) i et interview med DR Nyheder.

    - Det er et voldsomt skridt, og det er en af de helt tunge paragraffer i de kapitler, som handler om terrror, spionage og videregivelse af oplysninger.

    Justitsminsteren slår samtidig fast, at der er langt fra en sigtelse til en eventuel retssag og mulig dom.

    - Indtil videre så er Claus Hjort sigtet. Om det fører til en tiltale, det har vi til gode at se. Det, som politiet gør nu, er at undersøge sagen og finde ud af, hvordan den stiller sig juridisk.

    I samme interview gentager Nick Hækkerup, at han ikke har blandet sig i de rejste sigtelser mod både Claus Hjort Frederiksen og den mangeårige chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen, som siden december har siddet fængslet.

    - Alle væsentlige sager, som involverer Politiets Efterretningstjeneste, skal jeg også orienteres om. Derfor er jeg undervejs i forløbet blevet orienteret om, at der er blevet rejst sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen og mod Lars Findsen.

    - Jeg er slet ikke med til at træffe beslutningen. Det er vigtigt at sige, at det er PET, som er i gang med en efterforskning af nogle forhold, og det blander jeg mig ikke i.

    - Vi ville nødigt bo i et land, hvor det var os politikere, der besluttede, hvilke sager der skulle efterforskes, og hvilke der ikke skulle efterforskes, siger han.

    Så det er PET’s øverste chef, der har truffet beslutningen, og så orienteret dig?

    - Ja.

    Det er et ret stort skridt at indlede en efterforskning mod Lars Findsen. Ifølge vores oplysninger har han været massivt overvåget - herunder telefonaflyttet. Er det nogle efterforskningsskridt, som du er inde over?

    - Det er ikke noget, jeg træffer beslutninger om, men i store og væsentlige sager bliver jeg orienteret om, hvad der foregår. Ikke nødvendvis i de enkelte skridt i en efterforskning, men hvis det bliver noget, som fylder i PET, bliver jeg orienteret.

    Så du er blevet orienteret om, at der eksempelvis har været iværksat efterforskningsskridt mod Lars Findsen?

    - Det tror jeg simpelthen ikke, jeg skal sige. Jeg må holde mig til at sige, at PET skal orientere mig om væsentlige skridt.

    Både Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen nægter sig skyldige i overtrædelse af straffelovens paragraf 109.

    I interviewet betoner justitsministeren flere gange, at læk er alvorlige, og hvis de forekommer, må man "gribe ind som land".

    - Når der er et læk, er der også en risiko for Danmarks sikkerhed. Det er også en af grundene til, at vi er nødt til at gribe ind som land, hvis muligheden for at drive efterretningstjeneste forvitrer.

    Men om for eksempel statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef har været involveret, svarer han ikke på.

    PET er forpligtet til at orientere justitsministeren, når der er sager af betydning for rigets sikkerhed - og prominente personer. Er det også en sag, der har været drøftet længere oppe i regeringen?

    - Efter reglerne er det sådan, at jeg skal orienteres. Hvordan jeg bærer de sager videre, er fortroligt, lyder svaret.

    Justitsministeren og regeringen har fra flere sider fået kritik for håndteringen af sagen.

    Så sent som i morges udtalte tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i DR-programmet Slotsholmen, at sagen var tragisk og dårligt håndteret - også af justitsministeren.

    - Vi er nødt til at tage en snak om, hvem der bærer det originale ansvar. Det gælder også sigtelserne, hvor vi oplever en justitsminister, der holder systemerne ekstremt i armslængde: "Ja, jeg er muligvis blevet orienteret om en sigtelse, men vi har en uafhængig anklagemyndighed, og jeg har ikke noget som helst at skulle have sagt".

    - Det ligner, at der bages op til, at når det hele falder fra hinanden, så kan man stå der i regeringen og sige, at det er nogle embedsmænd, og det har vi ikke haft noget med at gøre, lød det fra Lars Løkke Rasmussen i programmet.

    På et generelt spørgsmål om, hvorvidt Nick Hækkerup skulle have blandet sig mere i sagen, lyder det:

    - Jeg tror, vi allesammen er rigtig godt tjent med, at det ikke er politisk bestemt, hvem vi er efter i dette land, men det er bestemt af, hvilke handlinger folk har begået.

    Og Liberal Alliance krævede tidligere i dag indsigt i den konkrete sag, hvis de på et tidspunkt skal tage stilling til ophævelse af Claus Hjort Frederiksens immunitet i forbindelse med en eventuel tiltale.

    Men generelt mener Nick Hækkerup, at hensynet til efterretningstjenesternes arbejde må veje tungere end offentlighed omkring sagen.

    - I virkeligheden kunne vi godt ønske os, at alt var ude i det åbne.

    - Men vores efterretningstjenester opererer i det skjulte for at passe på vores frie demokrati og vores måde at leve på. De bliver nødt til at være i den hemmelige zone, fordi de skal holde øje med vores fjender.

    - Så selvom det kan lyde lidt paradoksalt, så er den hemmelighed, der ligger i efterretningstjenesterne, noget af fundamentet for, at vi kan bevare vores frihed.

  28. I går kl. 20:51

    Regeringen forlænger den midlertidige lønkompensation

    Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge den midlertidige lønkompensationsordning for hårdt ramte virksomheder.

    Ordningen er forlænget med de eksisterende vilkår frem til og med den 15. februar.

    Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

    Forlængelsen sker i lyset af de forlængede restriktioner, der indtil videre gælder frem til den 31. januar.

    - Vi står nu i en bedre situation end før jul. Derfor har vi også lempet restriktionerne for kulturlivet. Men andre brancher er fortsat ramt af restriktioner og har det svært. Vi har derfor lyttet til arbejdsgiverne og har fuld forståelse for, at restriktionerne udfordrer en række virksomheder, og at de har brug for lidt ekstra fleksibilitet i den anden ende, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

  29. I går kl. 20:45

    Østrig vedtager vaccinepligt under store protester: Uvaccinerede risikerer bøde på 4.500 kroner

    Fra februar får Østrig som det første europæiske land en vaccinepligt for alle borgere over 18 år. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad)

    Et bredt flertal i Østrigs Nationalråd har i dag vedtaget et drastisk tiltag i kampen mod corona: En generel pligt for alle østrigere over 18 år til at lade sig vaccinere. Ellers vanker der store bøder.

    Dermed bliver Østrig det første europæiske land til at indføre en generel vaccinepligt.

    Modstandere kalder det en vaccinetvang, der angriber fundamentale frihedsrettigheder. Men det er lige omvendt, argumenterer regeringen med sundhedsminister Wolfgang Mückstein i spidsen: Gennem vaccinepligten kan østrigerne få deres frihed tilbage.

    - Vaccinepligten er en beslutning om at vende tilbage til at leve det liv sammen, som vi kendte før pandemien, sagde han under den ophedede debat i parlamentet.

    Vaccinepligten vil blive indført i tre faser. Fra begyndelsen af februar vil hver husstand blive orienteret skriftligt om vaccinepligten. Fra den 16. marts vil politiet foretage kontroller af borgernes vaccinestatus.

    Bliver man taget i ikke at være vaccineret, udløser det en bøde på cirka 4.500 kroner, stigende til knap 27.000 kroner ved indsigelser. Dog kan man maksimalt idømmes bøde fire gange årligt, og hvis man lader sig vaccinere inden for to uger, bortfalder bøden.

    Den tredje og sidste fase vil kun træde i kraft, hvis det bliver "epidemiologisk nødvendigt". I så fald vil myndighederne via registre udstede bøder til alle uvaccinerede.

    Cirka hver fjerde østriger er ikke vaccineret.

    Udover udsigten til bøder vil politikerne lokke flere til vaccinen med pengepræmier.

    Sammen med den omstridte vaccinepligt indledes et "vaccine-lotteri": Borgere får en kupon ved hvert vaccinestik, og hver tiende kupon vil udløse et gavekort på 500 euro - svarende til cirka 3.700 kroner.

    - Pligt er én ting, belønning og incitament en anden, sagde kansler Karl Nehammer ifølge avisen Welt tidligere i dag.

    Gavekortene er en del af en større "incitament-pakke" på cirka 10,4 milliarder kroner, der skal øge både kommuner og borgeres incitament til at hæve vaccinationsraten. Gavekortene kan for eksempel indløses på restauranter, i kulturlivet og butikker og fungerer dermed samtidig som en hjælpepakke.

    Den tredje fase af vaccinepligten, hvor ikke-vaccinerede vil få bøder automatisk, vil "i bedste fald slet ikke blive nødvendig", sagde kansler Karl Nehammer på et pressemøde søndag. (Foto: Lisi Niesner © Ritzau Scanpix)

    Selvom mange østrigere ifølge meningsmålinger generelt bakker op om vaccinepligten, er den også blevet mødt af højlydt modstand i befolkningen.

    Flere demonstrationer med op mod 40.000 deltagere har vist deres store utilfredshed med vaccinepligten, som kritikerne anser for at være et angreb på retten til selv at bestemme over egen krop. Der var også demonstrationer foran parlamentet under afstemningen i dag.

    Det nationalistiske Frihedspartiet, FPÖ, stemte som det eneste parti samlet imod vaccinepligten. Under debatten erklærede en tydeligt oprevet formand, Herbert Kickl, sig "forfærdet, lamslået og chokeret" over "den værste og mest koldhjertede regering, Østrig nogensinde har haft".

    Det er et attentat mod befolkningen. Det er vejen til totalitarisme.
    Herbert Kickl, formand for Frihedspartiet FPÖ.

    Herbert Kickl afsluttede sit følelsesladede indlæg med at konstatere, at han fortsat ikke vil lade sig vaccinere - bøder eller ej.

    Andre kritikere har opfordret til at gentænke lovforslaget, fordi omikron-varianten har vist sig mere standhaftig over for vaccinen og automatisk vil føre til en mere udbredt immunitet i befolkingen.

    En undersøgelse viser ifølge ugemagasinet The Economist, at to tredjedele af de uvaccinerede østrigere er inderlige vaccinemodstandere, der næppe vil lade sig vaccinere på trods af vaccinepligt.

    Det bakkes op af, at der ikke er sket en væsentlig stigning i antallet af første stik, siden en hård nedlukning for uvaccinerede trådte i kraft i november.

    • Siden den østrigske regering annoncerede vaccinepligten i november, har store demonstrationer hver uge fundet sted. Den 8. november demonstrerede cirka 40.000 østrigere i hovedstaden Wien mod regeringens corona-kurs. (Foto: FLORIAN WIESER © Ritzau Scanpix)
    • Under flere af demonstrationerne har der været sammenstød mellem demonstranter og politibetjente. (Foto: FLORIAN WIESER © Ritzau Scanpix)
    • "Frihed for ikke-vaccinerede", står der på demonstrantens skilt. Flere af modstanderne af en vaccinepligt kalder det "vaccinetvang" og sammenligner det med nazisternes tvangsmedicinering af nogle befolkningsgrupper. (Foto: Lisi Niesner © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    En lidt mere uventet kritik af loven er i denne uge kommet fra politiforbundet, der er utilfreds med, at politiet - og ikke sundhedsmyndighederne - skal stå for at kontrollere vaccinepligten.

    Forholdet mellem befolkningen og politiet er i forvejen belastet, efter betjente og borgere er stødt sammen i talrige demonstrationer og under politikontrollen med de eksisterende corona-restriktioner, lyder det fra politirepræsentanter til Kronen Zeitung.

    Østrigs nabo mod nord, Tyskland, kan meget vel blive det næste europæiske land til at indføre en generel vaccinepligt. Tyskerne halter ligesom østrigerne efter vaccineraten i resten af Vesteuropa: Knap hver fjerde tysker har endnu ikke har fået det første stik.

    Da socialdemokraten Olaf Scholz i december overtog kanslerposten fra Angela Merkel, varslede han vaccinepligt for alle voksne tyskere fra "slut februar/start marts". Og han går stadig ind for at indføre en vaccinepligt.

    - Beslutningen om ikke at lade sig vaccinere har konsekvenser for mange andre. Det er ikke en beslutning, man alene træffer for sig selv, og derfor er vaccinepligten rigtig, sagde kansler Olaf Scholz i sidste uge. (Foto: OSCAR DEL POZO © Ritzau Scanpix)

    Men trods sin fortsatte støtte til vaccinepligten, vil kansleren ikke selv fremsætte et lovforslag. Det vil han overlade til de politiske grupper i det tyske parlament, Forbundsdagen, ligesom han opfordrer alle parlamentsmedlemmer til at stemme efter egen overbevisning frem for partilinjen.

    Han forklarer sin tilbageholdenhed med en "demokratisk ledelsesstil", men hans politiske modstandere mener nærmere, at der er tale om "kujonagtig ledelsesstil" og anklager ham for at tøve, fordi der er uenighed internt i hans regering.

    Forbundsdagen tager hul på diskussionen i en særlig debat i næste uge.

    Hvis vaccinepligten skal have en effekt, skal den træde i kraft til april eller maj, betoner sundhedsminister Karl Lauterbach, der selv er epidemiolog.

    - Det skal gøres hurtigt, så vi kan nå at afværge bølgen i efteråret, og det er jo hele årsagen til at indføre en vaccinepligt, sagde han i går til programmet RTL Direkt.

    I Tjekkiet har regeringen derimod netop droppet et forslag om vaccinepligt for ældre borgere og visse faggrupper i sundhedsvæsenet for at undgå "dybere sprækker" i samfundet, skriver Reuters.

    Efter dagens afstemning i Østrigs Nationalråd, hvor 137 stemte for og 33 imod, skal vaccinepligten til afstemning i Forbundsrådet 3. februar, skriver avisen Der Standard. Men her har partierne bag vaccinepligten også stort flertal, så det anses som en ren formsag.

  30. I går kl. 20:43

    Knap 4000 engelsksprogede uddannelsespladser forsvinder til sommer: Det koster vigtig arbejdskraft, frygter erhvervslivet

    Eduard Fischer-Szava fra Rumænien studerer til it-ingeniør på VIA i Horsens og har studiejob hos Greenbyte. Han er en af de studerende, der håber at få job i Danmark efter sin uddannelse. (© Greenbyte)

    Rundt om på landets uddannelsesinstitutioner forbereder de sig på, at der bliver næsten 4.000 studerende færre efter sommerferien.

    Alene hos VIA University College i Aarhus og Horsens lukker man ned for 650 engelsksprogede uddannelsespladser.

    Studiepladserne skal sløjfes som konsekvens af en aftale, der blev vedtaget i Folketinget sidste sommer. For at spare på udgifter til SU til udenlandske studerende besluttede et flertal nemlig at nedlægge 3.900 engelsksprogede uddannelsespladser på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

    På VIA i Horsens betyder det helt konkret, at 450 engelsksprogede uddannelser ikke slås op til sommer, og i Aarhus gælder det 220.

    Reduktionen af pladser er nemlig målrettet de engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

    På de uddannelser er 72 procent af de studerende engelsksprogede studerende, og det er kun 21 procent - af dem, som bliver i Danmark og arbejder efter at have afsluttet deres uddannelse, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

    Argumentet bag aftalen er, at der skal spares på udgifter til SU, når nu mange af de studerende alligevel tager retur til deres hjemland, når deres uddannelse er færdig.

    Men prorektor Gitte Sommer Harrits fra professionshøjskolen Via University College er ked af aftalen.

    Det er ærgerligt, at vi skal lukke så mange engelsksprogede pladser på blandt andet ingeniøruddannelserne, hvor der er stor mangel på arbejdskraft.
    Gitte Sommer Harrits, prorektor, VIA University College

    - Det er ærgerligt, at vi skal lukke så mange engelsksprogede pladser på blandt andet ingeniøruddannelserne, hvor der er stor mangel på arbejdskraft, og hvor vi kunne bidrage som en del af løsningen på det problem, siger hun.

    En af de udenlandske studerende i Horsens er 24-årige Eduard Fischer-Szava fra Rumænien. Han studerer til it-ingeniør og arbejder ved siden af hos it-virksomheden Greenbyte, og har været meget glad for både studie og job.

    - Det vigtigste for mig var at komme til et land uden korruption og nepotisme. Det er et stort problem i mit hjemland, hvor man ikke bliver bedømt på sine resultater, og hvor det handler mere om hvem, man kender.

    Studerende som Eduard Fischer-Szavaer i høj kurs hos brancheorganisationen Dansk Industri. Her er Bjarke Lind konstitueret chef for forskning, uddannelse og mangfoldighed.

    Det er en dårlig aftale, fordi det hæmmer vores virksomheder i at få fat i udenlandske studerende, der er uddannet i Danmark.
    Bjarke Lind, chef for forskning, uddannelse og mangfoldighed, DI.

    - Det er en dårlig aftale, fordi det hæmmer vores virksomheder i at få fat i udenlandske studerende, der er uddannet i Danmark. Vores medlemmer skriger i øjeblikket efter arbejdskraft, og det er en god mulighed at tage de udenlandske studerende, der er i landet, som kender det danske samfund og kan gå direkte ind på en dansk arbejdsplads, siger han.

    Bjarke Lind mener også, at det er en god forretning at betale SU til udenlandske studerende, fordi samfundet får mere igen.

    - Der er lavet flere analyser, blandt andet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der lavede en analyse i 2018. Der skønnede de, at de internationale studerende fra alle videregående uddannelser i gennemsnit bidrager med mellem 100.000 og 350.000 kroner i gennemsnit set over et helt liv.

    Bjarke Lind mener, at mere virksomhedspraktik kunne være vejen frem til at få flere end blot hver femte udenlandske studerende til at tage job i Danmark efter endt uddannelse her.

    Det var et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Konservative og Liberal Alliance, der stod bag aftalen om at skære ned på antallet af engelsksprogede uddannelser.

    Og det gør Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersen (S) fortsat.

    - Vi er nødt til at have et blik for, hvordan vi bruger danskernes skattekroner. Vi bruger nu over 500 millioner kroner om året til SU til studerende fra andre EU-lande. Dertil kommer udgifter til selve uddannelserne, og nogen kommer også på dimittend-dagpenge efter deres studier. Og der er alt for mange af dem, der ikke kommer i beskæftigelse i Danmark bagefter, siger han.

    Vi er nødt til at have et blik for, hvordan vi bruger danskernes skattekroner. Vi bruger nu over 500 millioner kroner om året til SU til studerende fra andre EU-lande.
    Jesper Petersen (S), Uddannelses- og Forskningsminister

    Jesper Petersen mener ikke, at det er danske skatteyderes opgave at betale for uddannelse for andre landes borgere, uden at vi får effekt af det på arbejdsmarkedet bagefter.

    - Der er fortsat mere end 14.000 engelsksprogede uddannelsespladser. Men optaget var blevet så højt, at vi langt overskred den aftale, vi sammen havde, for hvor mange penge, det var okay at bruge på SU til studerende fra andre EU-lande.

    Til gengæld er han enig i, at der skal gøres mere for at fastholde de udenlandske unge, der har fået en uddannelse i Danmark.

    - Der kan universiteter og erhvervsliv gøre langt mere for at have fokus på at fastholde dem og få dem ind i dansk erhvervsliv, i stedet for at de får en uddannelse og SU her og så rejser ud igen, siger Jesper Petersen.

    Den politiske aftale indebærer, at partierne vil acceptere SU-udgifter på cirka 450 millioner kroner.

    På virksomheden Greenbyte i Horsens er direktør Ulrik Nejsum Madsen bekymret ved udsigten til færre udenlandske studerende. Cirka halvdelen af de ansatte i it-virksomheden er udlændinge, og det er især programmører, Greenbyte leder efter.

    - De fleste af dem, vi får ind, er udlændinge, så jeg tror, at det bliver svært for os at ansætte nye folk i fremtiden. Det tager da en stor del af ansøgerfeltet væk, siger han.

    Det er ikke hver gang, virksomheden har et jobopslag, at der overhovedet kommer en ansøgning fra en dansker, forklarer Ulrik Nejsum Madsen. Han afviser argumentet om, at der skal spares på SU-udgifter til udenlandske studerende, blot fordi mange af dem tager retur efter endt uddannelse.

    - Jeg har lært dansk og vil gerne bruge det, og Danmark har givet mig mulighed for at få et godt job.
    Eduard Fischer-Szava, rumænsk it-ingeniørstuderende på VIA Horsens

    - Det virker, som om man har kigget helt isoleretSU’en og tænkt, at det er sør’me en stor udgift. Men jeg synes, at der mangler en masse ting i det regnestykke. Mange af dem bliver her og bidrager til samfundet, og alene der tror jeg, at vi har tjent den SU hjem igen, siger Ulrik Nejsum Madsen.

    At have et studenterjob i en dansk virksomhed er i hvert fald vigtigt for Eduard Fischer-Szava fra Rumænien. Han føler sig nemlig godt modtaget på sin danske arbejdsplads.

    - Kollegerne er meget venlige, og alle vil gerne høre, hvis man kommer med en ny idé. Og hvis den er god nok, så bliver den implementeret.

    Eduard Fischer-Szava er en af de studerende, der gerne vil blive boende i Danmark, når han er færdig med sin uddannelse.

    - Jeg har lært dansk og vil gerne bruge det, og Danmark har givet mig mulighed for at få et godt job.

  31. I går kl. 20:40

    Søskendepar var sekunder fra at score knap en halv million i Løvens hule - pludselig trak investor sig

    Linh og Maily Phan er søskende og deltager i 'Løvens hule' med deres powerbank-løsning til mobiltelefoner. (Foto: Peter Langkilde © DR)

    450.000 kroner.

    Så meget var erhvervskvinden Mia Wagner villig til at investere i søskendeparret Maily og Linh Phans virksomhed Get Lit, som tilbyder to go-udlejning af powerbanks til mobiltelefoner, da de stillede op i ugens udgave af DR1-programmet 'Løvens hule'.

    Mia Wagners bud kom efter, at Maily og Lihn Phan havde takket nej til hendes fællesbud med "medløven" Jacob Risgaard på i alt 750.000 kroner.

    Men i sidste sekund trak Mia Wagner så alligevel sit solobud tilbage med ordene: "Jeg tror, vi skal droppe det her".

    For hun var blevet irriteret. Ikke på de to søskende som personer, men over de spørgsmål, de stillede, efter hun havde sagt, at de sammen skulle finde på en god abonnementsmodel til deres virksomhed.

    - Det har jeg en hel del erfaringer med, sagde den erfarne erhvervskvinde.

    Og her gik det galt.

    - Hvilke eksempler har du, spurgte Maily Phan.

    - På abonnementsforretninger? Jeg har jo gennem min familie over 20 års erfaring med at udvikle online abonnementsforretninger. Så jeg har en del, svarede Mia Wagner, som er tidligere administrerende direktør i familiens Freeway-koncern, der står for sites som dating.dk og lejebolig.dk.

    Linh og Maily Phan er født og opvokset i Hjørring i en søskendeflok på fire. Deres forældre kom til Danmark som vietnamesiske bådflygtninge i 1984. Flere af deres familiemedlemmer har været eller er stadig selvstændige, så iværksættergenet ligger til familien. (Foto: Peter Langkilde © DR)

    Herefter spurgte Lihn Phan, om Mia Wagner ville lægge tid og kræfter i projektet.

    - Nej. Jeg investerer for ikke at lave noget... Ej, selvfølgelig vil jeg lægge tid og kræfter i projektet, sagde Mia Wagner.

    - Hvordan ville det være konkret på en uge arbejdsmæssigt, spurgte Maily Phan så.

    Og her var det, at "hunløven" fik nok af spørgsmålene og trak sit bud tilbage.

    Se situationen her:

    Til dr.dk forklarer Mia Wagner i dag, at hun syntes, forretningsmodellen bag de to søskendes virksomhed havde flere svagheder, og at hun helst så flere løver gå sammen og løfte opgaven. Og derudover mener Mia Wagner, at søskendeparret virkede uforberedte.

    - Jeg bliver altid særligt opmærksom, når jeg oplever, iværksætterne ikke har forberedt sig tilstrækkeligt, før de går ind i hulen, hvilket spørgsmålene til min baggrund indikerede. Set i det lys så jeg ikke nogen grund til at gå videre i forhandlingerne, siger hun.

    Maily og Lihn Phan kan godt se, at det måske kan fremstå sådan. Men de forklarer, at de ikke var uforberedte.

    - Vi var nervøse derinde. Det hele gik rigtigt hurtigt, siger Lihn Phan.

    Hvorfor stillede I Mia Wagner de spørgsmål?

    - Det var af ren nysgerrighed. Det var ikke for at stille spørgsmålstegn ved hendes engagement, men for at vide hvor meget tid vi kunne få glæde af hende. Vi ville bare høre: "Hey, hvordan vil en typisk uge se ud sammen". Men det blev nok forstået på en forkert måde, erkender Maily Phan.

    Søskendeparret er især ærgerlige over, at de kan have givet det indtryk, at de ikke vidste, hvad Mia Wagner står for.

    - Vi har kæmpe respekt for Mia Wagner, og vi er kede af, at det blev tolket på en forkert måde. Vi vidste jo godt, hvad hun har skabt af abonnementsforretninger. Klappen gik ned, det var min fejl, siger Maily Phan.

    Midt i optagelserne af 'Løvens hule' ringede Maily og Lihn Phans mor til dem. Tilfældigvis var deres telefon havnet på erhvervsmand Jesper Buchs bord, så han tog den og talte kort med moren - til stor morskab for hele studiet. (© United/DR)

    Fortryder I, at I takkede nej til det første bud fra Mia Wagner og Jacob Risgaard?

    - Lige bagefter tænkte vi da: "Wow, har vi truffet det rigtige valg?". Så lige der føltes det ærgerligt, at vi ikke fik investorerne ind. Men vi valgte at se fremad og tage det med, som vi lærte af 'Løvens hule', siger Maily Phan.

    - Selvom det måske ikke fremstår sådan på tv, var vi meget taknemmelige og beærede over deres bud - og det betød, at vi gik derfra med fornyet gåpåmod og energi, som Lihn Phan siger.

    For Maily og Linh Phan nøjedes ikke blot med at hoppe op på hesten igen, efter de fik nej i 'Løvens hule'; de satte i fuld galop og blev endnu mere målrettede.

    Det hårde arbejde gav pote, og i dag er det lykkedes dem at få fem investorer til at smide penge i deres firma - som i oven købet har betydet, at firmaet har fået hævet sin værdiansættelse til mere end de tre millioner, som "løverne" vurderede virksomheden til.

    - Af respekt for vores investorer kan vi ikke sige præcise tal, men det er en betydeligt større værdiansættelse, vi har fået nu, i forhold til hvad de tilbød i 'Løvens hule', siger søskendeparret.

    De har dog også måttet afgive mere end de 15 procent, de var villige til at gå af med i programmet, og det var noget af det, de lærte i 'Løvens hule'; at de nok måtte gå på kompromis på det område.

    - Selvom vi ikke gik derfra med en investering, var det stadig en personlig sejr, fordi vi startede med at få tilbud. Det gav motivation til at blive ved, og i dag står vi stærkere end nogensinde, siger Maily Phan. (Foto: Peter Langkilde © DR)

    Med de nye investeringer er virksomheden nu vokset til 12 ansatte. Forretningen har været meget på standby på grund af coronalockdown, men alligevel viser omsætningen en stigning på 20 procent, siden de stod i 'Løvens hule'. Og de har fuldt fokus på at gøre klar til genåbningen, der sker lige nu.

    - Vi har en klar struktur og plan for, hvad der sker, nu når Danmarks cafe- og byliv åbner igen. Vores 2022-plan er at få ladestationer ud 1.000 steder, primært i storbyerne. Og så er vi allerede nu begyndt at kigge på en pilottest i udlandet, siger Lihn Phan.

    - Det var generelt en mega god og kæmpe lærerig oplevelse at være i 'Løvens hule'. Vi har samlet et stærkt hold af nye investorer, og det er vi ikke sikre på, vi havde fået gjort, hvis vi ikke havde været med i programmet. Vi er meget glade og taknemmelige for, hvor vi står i dag, siger Maily Phan.

    Hos Mia Wagner er der heller ingen hard feelings. Tværtimod.

    - Jeg har gennem mit netværk erfaret, de har fået et hold dygtige investorer med ombord, og jeg ønsker dem stort held og lykke, siger hun.

  32. I går kl. 20:31

    Elefanten Bora med unik tvillingfødsel - ikke set siden 2006

    • Elefanten Bora har fået tvillinger, hvilket er en unik fødsel, der ikke er set i området siden 2006. (Foto: JANE WYNYARD © Ritzau Scanpix)
    • Det er kun en procent af elefantfødslerne, der ender med tvillingefødsler. (Foto: JANE WYNYARD © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    I reservatet Samburu i Kenya fik turguider sig pludselig en kæmpe overraskelse, da de så elefanten Bora. Hun havde nemlig ikke bare en enkelt elefantunge ved sig - hun havde fået tvillinger. Det skriver BBC.

    Den lokale organisation 'Save the Elephants' siger, at tvillingeelefanter kun sker ved én procent af fødslerne, og det er første gang, at de ser det siden 2006.

    De krydser nu fingre for, at både bror og søster overlever, da det ofte er set, at moren ikke har nok mælk til begge kalve.

    Afrikanske elefanter har den længste drægtighedsperiode blandt pattedyr. De bærer deres unger i næsten 22 måneder og føder omkring hvert fjerde år.

  33. I går kl. 20:08

    LÆS SVARENE fra Løkke, Kjærsgaard, Lidegaard og Dragsted: 'Målet er ikke, at alle partier skal være ens eller enige'

    (© DR/Søren Winther Nørbæk)
  34. I går kl. 19:36

    Nyt AGF-stadion kommer til at have plads til 20.000 og koste over en halv milliard

    Når Superligaklubben AGF rykker ind på klubbens planlagte nye hjemmebane, så bliver det et stadion med plads til 20.000 tilskuere og en pris på næsten 600 millioner danske kroner.

    Det oplyser Kongelundens Sekretariat ifølge Aarhus Stiftstidende.

    Kongelunden er det område, hvor AGF's nuværende hjemmebane, Ceres Park, ligger, og den nye hjemmebane vil også ligge i området.

    AGF vil selv spytte 100 millioner i projektet, mens donationer fra Lind Invest og Salling Fondene hver udgør 250 millioner, som Aarhus Kommune også matcher.

    Efter planen skal det nye stadion stå færdigt i 2026.

  35. I går kl. 19:07

    Østrig vedtager vaccinepligt: Bøder på 4.500 kroner til uvaccinerede

    Som det første europæiske land har Østrig i dag vedtaget en vaccinepligt for alle over 18 år.

    Pligten bliver indført i tre faser. Fra begyndelsen af februar vil hver husstand blive orienteret skriftligt om vaccinepligten.

    Fra den 16. marts vil der blive foretaget kontroller af borgernes vaccinestatus. Er man ikke vaccineret, udløser det en bøde på cirka 4.500 kroner, stigende til knap 27.000 kroner ved indsigelser.

    Den tredje fase vil kun træde i kraft, hvis det bliver "epidemiologisk nødvendigt". I så fald vil myndighederne via folkeregistret udstede bøder til ikke-vaccinerede.

    Samtidig indledes et "vaccine-lotteri": For hvert vaccinestik får man en kupon, og hver tiende kupon giver et gavekort på cirka 3.700 kroner til fx restauranter, butikker og kulturliv.

  36. I går kl. 19:03

    Den forsvarende mester flopper og er ude af de afrikanske fodboldmesterskaber

    Algeriet er ude af det afrikanske fodboldmesterskab, Afcon, efter et 3-1-nederlag i den tredje og sidste gruppekamp mod Elfenbenskysten.

    Dermed er Algeriets forsøg på et forsvar af Afcon-titlen fra 2019 slut allerede efter gruppespillet.

    Franck Kessié fra AC Milan og Ibrahim Sangare fra PSV scorede for Elfenbenskysten i første halvleg, mens Nicolas Pepe fra Arsenal gjorde det til 3-0 kort efter pausen.

    Algeriets store profil, Manchester City-spilleren Riyad Mahrez misbrugte et straffespark efter en time, og så hjalp det lige lidt, at Sofiane Bendebka fik reduceret til 1-3 med et kvarter igen.

    Med sejren vinder Elfenbenskysten gruppen og sikrer en plads i ottendedelsfinalerne.

  37. I går kl. 18:30

    På onsdag vil regeringen give svar på, hvilke restriktioner der forlænges efter 31. januar

    På onsdag kan vi forhåbentlig få svar på, hvilke af de nuværende coronarestriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

    Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

    Regeringen har bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om situationen tillader, at man kan lempe restriktionerne yderligere. Samtidig skal kommissionen vurdere kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

    - Trods høje smittetal ser vi en opmuntrende udvikling i antallet af indlæggelser, særligt på intensiv. Det skyldes ikke mindst den store vaccinetilslutning, hvor Danmark er blandt de lande i verden, der er længst fremme med 3. vaccinestik. Det giver et solidt grundlag for epidemikontrol, siger Sundhedsminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

    Regeringen modtager Epidemikommissionens indstilling i starten af unæste uge.

  38. I går kl. 18:24

    Hver tredje coronapatient er indlagt med noget andet

    Andelen af patienter, som er indlagt på grund af covid-19-sygdom, er faldet fra 70 procent i uge 51 til 65 procent i uge 52. Det fremgår af data fra en ny tendensrapport, skriver Statens Serum Institut.

    Dermed var lidt over hver tredje coronapatient indlagt på grund af anden diagnose.

    Rapporten kommer samtidig med, at smitteantallet per døgn nåede sit højeste i dag, hvor tallet passerede 40.000 smittetilfælde på 24 timer.

    - Den udbredte samfundsmitte medførte et fald i andelen af indlæggelser, der sker på grund af covid-19, og en stigning i andelen, som er testet positiv, men som indlægges med en "anden diagnose", skriver SSI.

    En tidligere rapport fra SSI viser, at andelen i december var 73 procent mod 75 procent i oktober og november.

  39. I går kl. 18:20

    Ekspert ser tegn på en ny fødevarekrise: 'Der vil komme markante prisstigninger'

    Du skal nok vænne dig til at give et par kroner mere for din ost. (Foto: Thea Bjørn)

    Du har helt givet hørt eller selv mærket på egen krop, at priserne på el og naturgas er steget massivt hvilket har ført til, at mange danskere har fået beskåret deres månedlige rådighedsbeløb med flere tusinde kroner.

    Og nu kan det være, at de danske forbrugere skal forberede sig på at finde yderligere luft i budgettet.

    Alt tyder nemlig på, at det bliver markant dyrere at fylde køleskabet op med madvarer i løbet af i år.

    Det vurderer Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

    Der har nemlig længe luret prisstigninger, men indtil videre er de danske forbrugere gået nogenlunde fri. Faktisk steg fødevarepriserne blot med 1,9 procent fra december 2020 til december 2021.

    Nu går den dog ikke længere. Supermarkederne og andre fødevarebutikker kommer til at sætte prisen op. Og det er ikke bare småpenge, danskerne skal finde i sparebøssen for at betale ekstraregningen, lyder det fra Henning Otte Hansen.,

    - Der vil komme en markant prisstigning på vores fødevarer, fordi råvarepriserne er steget. Når råvarepriserne stiger, så vil der altid komme prisstigninger på fødevarerne, siger han og fortsætter:

    - Og når vi nu ser stigende energipriser, så vil det også føre til yderligere prisstigninger de kommende måneder, da supermarkedskæderne for eksempel skal bruge flere penge på at køle deres varer ned, siger Henning Otte Hansen og peger også på andre negative prisfaktorer som besværlig transport og dårlig høst.

    Hvordan skal man forholde sig som forbruger, når man nu kan ind i de her prisstigninger?

    - Det er meget afhængigt af, hvad man vælger af fødevarer. På svinekød ser man næsten ikke nogen stigning, på grøntsager ser man en mindre prisstigning og mælk er noget dyrere, siger han.

    En af de primære årsager til, at der kan lande en ekstraregning på danskernes bord, er de stigende priser på råvarer rundt omkring i verden, forklarer Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet.

    - Der er tegn på en ny prisboble eller fødevarekrise. Alle de væsentlige landbrugsråvarer er steget i pris, og råvarer som korn, foder, gødning og kød er steget med 40 procent siden midten af 2020, siger han.

    Flere supermarkedskæder har da også allerede flere gange pointeret, at prisstigninger på fødevarer er uundgåelige. Helt tilbage i oktober sidste år lød det samstemmende fra Salling Group, Coop og Lidl i Børsen, at kunderne skulle forvente stigende priser.

    - Vi bliver nødt til at sende regningen videre til kunderne, og det vil afspejle sig i priserne for forbrugerne, sagde Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, dengang.

    Hos ostehandleren Klingenberg Ost & Delikatesser i Odense mærker de, at deres udgifter gradvist stiger og stiger.

    Udgifterne på emballage er steget cirka 50 procent på et år, og udgifterne til elektricitet er femdoblet, fortæller direktør og medejer Kaj Jørgensen.

    Og derfor er de nødsaget til at hæve priserne på alt fra manchegoen, mascarponen, mozzarellaen og myseosten.

    - Der kommer prisstigninger på det hele. Vi skal være her i fremtiden, så det betyder prisstigninger, men ikke mere end hvad der er nødvendigt, siger Kaj Jørgensen.

    Ostene hos specialforretningen er allerede steget 10 til 15 procent, og man har ligeledes varslet prisstigninger i både februar og marts.

    Hvornår tror du, at priserne begynder at falde igen?

    - Jeg tror ikke, at det bliver i 2022. Jeg tror, at vi skal ind i næste år, før priserne stabiliserer sig eller falder, siger Kaj Jørgensen, der ikke frygter, at kunderne vil vende dem ryggen.

    - Folk vil stadig gerne have en god kvalitet, siger han.

    Direktør og medejer af Klingenberg Kaj Jørgensen. (Foto: Thea Bjørn)

    Ifølge Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet skal osteelskere og andet godtfolk ikke regne med, at den potentielle fødevarekrise er overstået med et snuptag.

    - Der vil være en større prisusikkerhed i måske flere årtier. Der er et stigende forbrug af fødevarer, befolkningen vokser, og det er blevet sværere og sværere at producere mere kan give prisvariationer, siger han, men pointerer også, at den teknologiske udvikling gør, at priserne på sigt vil falde.

    Og når så råvare- og fragtpriserne på verdensmarkedet igen falder, så skal de danske forbrugere stadig væbne sig med tålmodighed.

    - Det vil gå langt mere trægt med, at priserne skal falde igen. Det har tidligere erfaringer fra andre prisbobler tydeligt vist mig, og det er typisk hos supermarkederne, at de formår at købe billigere ind, men stadig holde prisen høj, siger han.

  40. I går kl. 18:20

    Mette Frederiksens minkpressemøde fik afgørende rolle for udskældt actioncard

    Statsminister Mette Frederiksen tonede frem på en videoforbindelse, da hun den 4. november 2020 beordrede alle mink aflivet. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ólafur Steinar Rye Gestsson)

    Ud af den uendelige strøm af dokumenter, der flyder blandt landets embedsmænd, er det tilsvarende forsvindende få passager, der får lige så meget opmærksomhed, som 51 ord i det actioncard, politiet brugte, da de skulle ringe ud til minkavlere.

    Det var den 6. november 2020 ud på eftermiddagen, at 60 politielever gav sig til at ringe til minkavlere i den såkaldte zone 3. Det vil sige avlere med raske dyr, som ikke lå tæt på andre smittede farme.

    Der skulle tælles mink op for at regne den bonus ud, som avlerne kunne få, og derfor skulle de give lov til, at en ”myndighedsperson” kom ind på farmen.

    Og det er her, de 51 ord kommer ind i billedet. For sagde avlerne nej, skulle politieleverne ifølge actioncardet sige:

    ”Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?”

    Passagen er siden blevet beklaget af Rigspolitiet, og kritikken er haglet ned over formuleringen, der kunne ligne et markant pres på avlerne for at få aflivet deres dyr. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor der ikke var hjemmel til at kræve aflivning af mink i zone 3.

    Torsdag føjede tre vidner hidtil ukendte deltaljer om, hvordan formuleringen blev til.

    I kølvandet på Mette Frederiksens pressemøde 4. november skulle Fødevarestyrelsen i gang med operationen, men de havde ikke mandskab nok og bad derfor politiet om hjælp. To jurister fra politiet holdt derfor møde med styrelsen den 6. november, hvor de drøftede, hvad det var, politiet skulle sige til avlerne.

    Bagefter mødet gik den ene jurist Tobias Berg i gang med at skrive kortet, en slags telefonmanual, som det hastede med at få ud. Han brugte 45 minutter på at skrive det såkaldte actioncard.

    - Jeg fik bare af vide, at det skulle gå meget stærkt, lød det.

    Udspørgeren ville vide, hvor han havde oplysningerne om, at beslutningen var truffet, og at besætningen ville blive tømt, selv om avlerne sagde nej.

    - Jeg tror, jeg henviste til den regeringsbeslutning, der blev meldt ud på pressemødet. Det er det, der har været tanken på det tidspunkt, sagde han.

    Juristen var tydeligvis brødebetynget og beklagede flere gange, hvilket fik udspørgeren til at runde afhøringen af med en ret markant kommentar. Den vender vi tilbage til.

    For juristen var ikke den eneste, der så passagen som et udtryk for det, der kom frem på pressemødet den 4. november.

    Også da det stod klart for Rigspolitiet, at kortet var uheldigt formuleret, konstaterede politidirektør Lykke Sørensen, at afsnittet flugtede med det, der var meldt ud fra regeringstoppen.

    Det kom frem under afhøringen af chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg.

    I en email om det omdiskuteret actioncard skrev Lykke Sørensen til ham, at "fremgangsmåden og formuleringen i actioncardet svarer til den offentlige udmelding".

    - Min opfattelse var også, at de fleste måtte have tænkt, at det nok var den vej, det endte, lød det fra Peter Ekebjærg.

    Så du opfatter Lykke Sørensens mail som, at det svarer til de politiske udmeldinger 4. november?

    - Ja, det er min opfattelse. Det er dét, jeg lægger i det, sagde han.

    Det var allerede dagen efter Mette Frederiksens pressemøde, at Rigspolitiet fik at vide, at der manglede hjemmel til aflivning uden for smittezonerne.

    Det skete den 5. november, og kommissionen borede længe i, hvordan der alligevel kunne blive sat gang i at udarbejde et actioncard.

    Både Uffe Stormly, der var daglig leder i Den Nationale Operative Stab (NOST), og Peter Ekebjærg forklarede, at politiet var blevet bedt om at hjælpe Fødevarestyrelsen.

    De regnede derfor med, at styrelsen havde styr på hjemlen.

    Samtidig betonede politicheferne, at der ikke blev foretaget aflivninger af politiet i zone 3.

    Da udspørgeren borede i, hvem der havde ansvaret for hjemlen, var beskeden klar fra Peter Ekebjærg

    - Det ville efter min opfattelse ligge i Fødevarestyrelsen.

    - Vores involvering var, at vi indgik i NOST'en. Det er et myndighedskoordinerende organ, hvor vi har formandsskabet. Men det bærende princip er sektoransvarsprincip. Det skete inden for deres (Fødevarestyrelsens red.) lovgivningsområde. Vi var en bistandsmyndighed, svarede Peter Ekebjærg.

    Nogle af afhøringerne kastede også lys over, at politicheferne var optaget af at få aflivningerne i zone 1 og 2 op i fart.

    Kommissionen borede også i et referat fra et møde den 9. november. Her skulle Uffe Stormly have sagt at lovgivningen, der hjemler aflivning af alle mink, endnu ikke var på plads, men "at operationen fortsætter, medmindre der bliver meldt andet ud."

    Jakob Lund Poulsen ville høre, hvordan "operationen" kunne fortsætte uden lovhjemmel.

    - Operationen omfattede både smittede og ikkesmittede. Den omfattede værnemidler, personale og bortskaffelse af mink. Der kom en offentliggørelse, så jeg var nødt til at sige til personalet, at vi fortsatte operationen, men stadig i forhold til zone 1 og zone 2.

    - Zone-3 minkavlerne var gået i gang med at aflive, og de skulle også have hjælp til bortfjernelse af deres mink. Normalt sker bortskaffelse via en privat operatør, og det er derfor myndighederne, kommer ind her, forklarer Uffe Stormly.

    Årsagen til at kommissionen overhovedet borer i spørgsmålet om politiets actioncard, skyldes den advokatundersøgelse, der i efteråret fastslog, at der var sket et kollektivt svigt i politiet.

    Her fremgik det blandt andet, at der er lavet fejl, fordi actioncardet "hverken er blevet kvalitetssikret, legalitetssikret eller godkendt af rette vedkommende."

    Det var ifølge Uffe Stormly ikke rigtigt.

    Leder af den juridiske sektion Birgitte Buch har stået for at sikre legaliteten, og Uffe Stormly havde selv godkendt det på et operationelt plan, forklarede politiinspektøren.

    Penneføreren havde været juristen Tobias Berg.

    Uffe Stormly ankommer til afhøringen i Retten på Frederiksberg. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Han beklagede af flere gange den uheldige formulering i actioncardet.

    - Jeg er ked af i dag, at der ikke var skrevet et forbehold om hjemmel ind. Jeg havde gerne set, at det var med.

    Da afhøringen af Tobias Berg var slut, og han igen havde beklaget formuleringen, konstaterede udspørgeren tørt:

    - Du er jo i den forbindelse første led i kæden. Der er en del over dig, der har ladet det passere.

  41. I går kl. 18:19

    Tidligere politimand om websvindel: Sagerne syltes bevidst

    Thomas Vesth oplevede selv, hvordan bunkerne med sager voksede og voksede, da han var i LCIK.

    Sager om økonomisk kriminalitet hober sig op hos politiet.

    48.000 sager ligger og venter ifølge en afrapportering fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Det er mere end en fordobling på bare halvandet år.

    En stor del af sagerne drejer sig om nethandel, hvor køber eller sælger på den ene eller den anden måde bliver snydt for varer eller penge.

    Mange af ofrene skriver til DR’s forbrugerprogram Kontant, der de senere år har lavet en række programmer om emnet og i dag føjer endnu et til listen. Her drejer det sig om en webshop, der sælger tusindvis af paddleboards til kunder over hele Europa, men i mange tilfælde glipper leveringen, og kunderne har mere end svært ved at få deres penge retur.

    Flere frustrerede kunder har meldt sagen til politiet, men de oplever, at firmaet blot kører videre efter samme mønster. I den konkrete sag har Østjyllands Politi indtil videre haft otte måneder til at finde ud, hvad der er foregået, mens firmaet har fortsat salget. Det samme er sket i flere af de sager om webshops, Kontant tidligere har undersøgt.

    Planen var ellers at stoppe netsvindlerne hurtigst muligt, da politiet i 2018 oprettede det Landsdækkende Center for IT-relateret økonomisk kriminalitet; LCIK. Her laver man den indledende efterforskning, før en sag sendes til den politikreds, hvor den skal retsforfølges.

    Men systemet er endt som en syltekrukke. Det mener Thomas Vesth, der er tidligere politimand med 30 års erfaring – blandt andet fra LCIK, hvor han hurtigt kunne se, at ressourcerne ikke stod mål med opgaven.

    Når man ikke kan nå at lave sagerne færdige, så ligger de jo bare og hober sig op.
    Thomas Vesth, tidligere efterforsker i LCIK

    - Jeg så, hvor mange sager der var, og hvor mange mennesker der var og udregnede så, hvor meget tid vi havde pr. sag. Den tid var så lav, at jeg kunne se, det ville være en syltekrukke. Når man ikke kan nå at lave sagerne færdige, så ligger de jo bare og hober sig op, og det var præcis det, der skete i løbet af kort tid, fortæller han.

    Thomas Vesth medgiver, at politiet aldrig vil kunne løse alle sager, men han mener, at der i forhold til websvindel er skabt en kultur, hvor det i højere grad handler om at slippe af med sager i stedet for at efterforske dem.

    - Fra politiets side vil man formentlig oftest prøve at se, hvordan kan vi undgå den her sag? Har vi overhovedet tid til den? Den er stor og besværlig, så hvis man kan finde en eller anden lille krog at få afvist sagen på, så gør man det, siger han.

    Ifølge politiforsker Adam Diderichsen fra Københavns Professionshøjskole kan problemet meget vel være manglende ressourcer.

    - Jeg tror, at det var rigtigt at oprette LCIK. Der var brug for et mere nationalt blik på området. Der, hvor det så halter, er, hvis man ikke rigtig kommer videre med efterforskningen. Så får LCIK jo ikke løftet opgaven. Hvis sagerne så bliver sendt ud til nogle politikredse, der ikke har ressourcerne og måske heller ikke altid kompetencerne til at gøre noget ved dem, ja, så fungerer systemet jo ikke, siger han.

    Hos Østjylland Politi bekræfter vicepolitiinspektør Kristian Juliussen, at de har modtaget et stort antal anmeldelser i den aktuelle sag og efterforsker sagen ud fra mulige overtrædelser af straffeloven.

    Han afviser påstanden om, at politiet forsøger at få sagerne afvist, så de slipper for at efterforske dem.

    - Det er ikke sådan, vi håndterer sagerne i Østjyllands Politi. Er der noget at støve op, så gør vi, hvad vi kan for at støve det op, siger Kristian Juliussen.

    Han forstår godt, at det kan undre, at Kontant igen og igen støder på sager, hvor svindelen kører videre i måneder på trods af stribevis af politianmeldelser.

    - Selvfølgelig er det politiet, der skal standse den type virksomheder. Nu er I så lige kommet os i forkøbet, men vi har nogle regler, vi skal arbejde indenfor. I har nogle andre muligheder. Vi skal underbygge nogle ting, inden vi går hen og banker på døren. Vi vil altid være en lille smule bagefter - både i forhold til kriminalitetsbilledet og også i forhold til IT, i og med at tingene går rigtig hurtigt, siger Kristian Juliussen.

    Kontant har også forsøgt at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup (S) som den øverst, politisk ansvarlige for politiet. Han har valgt at sende et skriftligt svar og oplyser blandt andet, at ministeriet ”nu etablerer en helt ny national enhed for særlig kriminalitet og en digital politipatrulje.”

    Derudover vil ministeren give politiet og anklagemyndigheden nye værktøjer til at prioritere sager om økonomisk kriminalitet, og så lover justitsministeren, at hans embedsmænd vil se nærmere på mulighederne for, at politiet får adgang til at blokere svindel-hjemmesider.

  42. I går kl. 18:19

    Sundhedsstyrelsen: Forældre bør fortsat vaccinere deres børn mellem 5 og 11 år

    41,1 procent af børnene mellem 5 og 11 år har fået første stik mod corona. Fotoet af Sundhedsstyrelsens enhedschef, Bolette Søborg, er taget i forbindelse med et tidligere pressemøde. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    Selvom myndighederne i flere af vores nabolande har besluttet sig for ikke at anbefale coronavaccinen til børn mellem 5 og 11 år, så står Sundhedsstyrelsen fast på den beslutning, som blev taget i slutningen af 2021.

    - Sundhedsstyrelsen anbefaler 5 til 11-årige at blive vaccineret fortsat, selvom vi har omikron, siger Bolette Søborg, der er enhedschef og overlæge hos Sundhedsstyrelsen.

    - Men det, vi så samtidig siger - i lighed med eksperterne - er, at vi skal genberegne, hvor stor effekten er. Den er nok ikke så stor, som da vi havde vores notat, som kom lige på kanten af, at omikron blev introduceret. Men den er der stadig.

    Meldingen fra Sundhedsstyrelsen falder, kort tid efter at politikere samt sammenslutningen af danske børnelæger, Dansk Pædiatrisk Selskab, har opfordret myndighederne til at genoverveje, om coronavaccinen fortsat skal anbefales til børn mellem 5 og 11 år.

    Også professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, Camilla Foged, har talt for, at Sundhedsstyrelsen i lyset af den nye dominerende variant genovervejer anbefalingen.

    Vaccinen anbefales fortsat, lyder det her fra Sundhedsstyrelsens Bolette Søborg:

    I flere lande - herunder Norge i går - har myndighederne desuden valgt ikke at anbefale coronavaccinen til børn mellem 5 og 11 år.

    Forældre skal lade deres børn mellem 5 og 11 år vaccinere, fordi det reducerer smittespredningen - om end det reducerer mindre, end da vi havde delta - og så fordi vi har et rigtig rigtig højt smittetryk lige nu.
    Bolette Søborg, enhedschef og overlæge hos Sundhedsstyrelsen

    Kan du sige den præcise grund til, at forældre skal lade deres børn vaccinere?

    - Forældre skal lade deres børn mellem 5 og 11 år vaccinere, fordi det reducerer smittespredningen - om end det reducerer mindre, end da vi havde delta - og så fordi vi har et rigtig, rigtig højt smittetryk lige nu. Så den reduktion er betydende i forhold til den samlede befolkningsimmunitet, siger Bolette Søborg.

    Hvor meget mindsker det smitten, at børn mellem 5 og 11 år bliver vaccineret?

    - Det er vi i gang med at genberegne lige nu.

    Men hvis du siger til forældrene, at de skal lade deres børn vaccinere, fordi det kan mindske smitten, men du ikke kan sige, præcis hvor meget eller lidt det mindsker, hvilket grundlag skal de så træffe beslutningen på?

    - Indtil videre skal man træffe beslutningen på det grundlag, vi lagde frem i december. Det, som vi rigtig gerne vil, er at være så nøjagtig som muligt, og derfor skal det genberegnes ud fra det, vi for nuværende ved om omikron.

    I alt er 27,4 procent af målgruppen færdigvaccineret, mens 41,1 procent af dem har fået første stik. I de første uger blev der givet rigtig mange stik, men nu er antallet af børn, der får det første stik, næsten gået i stå, viser tal fra Statens Serum Institut.

    I Sundhedsstyrelsens grundlag for at anbefale vaccinen i november skrev I, at hvis 40 procent tog den - det vil sige nogenlunde dem, der har taget den nu - vil det give 11 procent færre nyindlæggelser på hospitalerne med corona i januar. Er det sket?

    - Det er noget af det data, vi må gå ind og kigge på.

    Hovedargumentet for at lade børn vaccinere var oprindeligt at hindre smitte og få færre indlagt på hospitalerne, hvor meget mindre smitte og færre indlagte har det givet, at cirka 200.000 børn mellem 5 og 11 år er blevet vaccineret med første stik?

    - Det bliver vi nødt til at genberegne. Det, vi har at fortælle lige nu, er det, vi lagde til grund i december.

    Kan det betyde, at når I har regnet på det, så siger I, at nu har vi så meget immunitet af børn, der er blevet vaccineret og smittet, så nu behøver I ikke at lade jeres børn vaccinere?

    - Man kan i hvert fald sige, at der lige nu er et vindue med høj smittespredning, og hvor vi gerne vil reducere den. Det er ikke sikkert, det ser sådan ud, når vi kommer længere hen på foråret.

    Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det er henholdsvis bedst for børnene at blive vaccineret mod corona eller immun ved smitte, er svaret fra Bolette Søborg, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 5 og 11 år bliver vaccineret, fordi det laver en grundimmunitet.

    Men børnene er dog "rigtig godt dækket med begge dele".

    - Bliver du smittet med omikron, så er du bedre dækket over for en gensmitte med omikron. Men man skal vide, at hver gang man bliver smittet, så løber man altid en risiko, og den vil man også gerne minimere, siger hun.

    Vaccinen er stadig et tilbud i Danmark, som man kan tage imod eller lade være, ligesom man kan i de lande, der ikke har valgt at anbefale den - eksempelvis i Norge. Forskellen er bare, at der i Danmark ligger en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, lyder det fra Bolette Søborg.

    - Det betyder, at der også er et ansvar for os til at oplyse borgeren om, hvorfor vi synes, det er en god ide.

    - Man kunne måske sige, at det ansvar bortfalder en smule, hvis man siger, det her kan du selv gå ned og aktivere, hvis du vil. Derudover bliver ansvaret måske også en smule mindre i forhold til at skulle kommunikere på hvilket grundlag, man skal træffe den beslutning.

    Sundhedsstyrelsen har anbefalet vaccination af 5 til 11 årige siden den 25. november 2021, efter vaccinen fra Pfizer-BioNTech blev godkendt til målgruppen af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

  43. I går kl. 18:17

    Europa-Parlamentet er klar til at stramme tøjlerne om Facebook, Instragram og Google

    Står det til den franske regering skal der inden for de kommende måneder findes et kompromis om de nye EU-regler for de store techgiganter. (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Der er i den grad brug for at finde tøjlerne frem og stramme dem godt og grundigt om Facebook, Google og alle de andre techgiganter, som har en enorm magt over alt fra vores onlineshopping til hvilke nyhedshistorier og videoklip, der dukker op på de sociale medier.

    Det mener et stort, bredt flertal i Europa-Parlamentet, som i dag har stemt for parlamentets mandat til de kommende forhandlinger med medlemslandene om EU's nye tech-regler.

    De høster vores personlige data og skaber algoritmer, der både skader de unges helbred og udfordrer vores demokrati og konkurrencen for virksomhederne.
    Christel Schaldemose (S), europaparlamentariker

    De nuværende regler er nemlig fra år 2000, hvor der hverken fandtes globale netbutikker eller sociale medier som Instagram og TikTok.

    Derfor er der om noget behov for at opdatere dem, mener den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose, som er parlamentets hovedforhandler på spørgsmålet om de såkaldte digitale tjenester.

    - Jeg er glad og stolt, for det har virkelig været et hårdt arbejde. Der er mange interesser på spil, og jeg har aldrig før oplevet så voldsomt et lobbypres, som jeg har med denne sag. Derfor er jeg virkelig lettet over, at det lykkes at komme igennem med det, siger hun.

    Af de 608 parlamentarikere, der stemte, stemte 530 for forslaget.

    Her kan du se en explainer om, hvad der er på spil for EU og techgiganterne:

    Ifølge Christel Schaldemose er det lidt som at se de lovløse cowboys ride rundt på prærien, når de store teknologivirksomheder i disse år folder sig ud på nettet. De er nemlig blevet så store og magtfulde, at de nærmest kan gøre, hvad de vil, uden at det får konsekvenser for dem.

    - Dengang, de startede, havde de brug for plads til at udvikle sig. Men vi har bare indset, at de har en masse praksisser, der skal reguleres, for ellers bliver det som "det vilde vesten", siger hun og forsætter:

    - De høster vores personlige data og skaber algoritmer, der både skader de unges helbred og udfordrer vores demokrati og konkurrencen for virksomhederne. Derfor er der på alle leder og kanter grund til at lave nogle trafikregler for, hvordan det skal fungere.

    En af de ting, der er på forhandlingsbordet, er, at store onlineplatforme og tjenester skal fjerne ulovligt indhold, eksempelvis billeder af seksuelle overgreb på børn, hadtale eller terrorpropaganda, der bliver delt på deres platforme.

    Derudover skal Facebook, Instagram og de andre store platforme være mere åbne omkring deres såkaldte algoritmer, der i dag bestemmer, hvilke YouTube-videoer, opslag eller reklamer som dukker op i ens feeds.

    De sociale medier er blandt andet blevet kritiseret for at fremme negativt indhold på bekostning af det positive, fordi det holder folk mere engageret og sikrer, at de bliver længere tid på platformene.

    Og hvis ikke virksomhederne overholder de kommende regler, kan de blive pålagt at betale helt op til seks procent af deres globale omsætning i bøde.

    - Det er blevet tydeligt for enhver, at man ikke længere kan tolerere, at der hverken er regler eller demokratisk kontrol med de beslutninger, som en håndfuld store platforme tager, lød det i går fra Thierry Breton, der er EU-kommissær for det indre marked.

    Christel Schaldemose (S) kommer til at skulle bruge de kommende måneder i tætte forhandlinger med medlemslandene om de nye regler. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    Det er Europa-Parlamentet og medlemslandene, der sammen skal blive enige om de nye regler for de digitale tjenester, og forhandlingerne går efter planen i gang den 31. januar i år.

    Den franske regering, der for tiden har formandskabet for EU, har gjort det til en af sine mærkesager at få landet en aftale i løbet af de kommende måneder. Og udover de digitale tjenester skal der også findes nye regler for verdens allerstørste digitale markedspladser, såsom Amazon, Apple og Google.

    Mit bud er, at vi nærmer os et slutresultat, når vi hen til april og maj
    Christel Schaldemose (S), europaparlamentariker

    Christel Schaldemose fortsætter som parlamentets hovedforhandler, og hun er helt bevidst om, at det er en ambitiøs tidsplan, det franske EU-formandskab har lagt for dagen. For der er forskelle på, hvor langt henholdsvis Europa-Parlamentet og medlemslandene vil gå for at kontrollere techgiganterne.

    Europaparlamentarikerne ønsker blandt andet nogle skrappere regler for målrettede onlinereklamer, heriblandt et forbud mod målrettede reklamer til børn og unge, end medlemslandene umiddelbart har lagt op til.

    - Jeg har ikke noget imod, at det går hurtigt, bare det ikke går ud over kvaliteten. Men hvis deadline er inden det franske præsidentvalg i slutningen af april, så kan vi også bruge det til at presse vores ting igennem. Men mit bud er, at vi nærmer os et slutresultat, når vi hen til april og maj, siger hun.

  44. I går kl. 18:16

    I år skal det være slut med sprøjtegiftvandværkernes arealer, men der er lang vej igen

    Flere steder i landet er grundvandet forurenet af pesticider. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018) (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Når vi er tørstige, er det for de fleste af os heldigvis ikke sværere, end at vi kan åbne for vandhanen.

    Men det er ikke alle i Danmark, der har den mulighed, selvom vores drikkevand langt hen ad vejen er rent.

    Derfor besluttede politikerne i Folketinget i 2019, at det ved udgangen af i år skal være slut med at sprøjte med gift på de områder, som vandværkerne henter deres vand fra.

    Det skal ske med frivillige aftaler mellem vandværker og landmænd på 1.893 områder, hvor der bliver brugt sprøjtegift.

    Siden den politiske aftale blev indgået, er vi dog kun nået i mål på 19 af de mange områder, viser tal fra Miljøstyrelsen.

    Det vil vi ikke byde hverken vores egne eller vores børns og børnebørns kroppe, så vi har købt vand i snart tre år.
    Jytte Jøns, Aalborg

    Rundt regnet ét område ud af 100. Det betyder, at der fortsat siver pesticider ned i drikkevandet.

    Det er vandværkerne og kommunerne, som skal tage initiativ til aftalerne. At de ikke er nået længere, er langt fra godt nok, erkender både Kommunernes Landsforening og Claus Vangsgård, der er seniorkonsulent i brancheorganisationen for vandværker, Danva.

    Ifølge ham skyldes det, at vandværkerne har været for langsomme om at gribe muligheden, og at erstatningen til lodsejerne er svær at blive enige om, fordi det beror på frivillige aftaler.

    - Det er nok nemmere at blive enige om, hvad der skal ske, end hvad der skal betales i kompensation, siger han og henviser til, at politikernes målsætning er urealistisk.

    Det samme mener Pernille Jakobsen, der forhandler aftaler på plads for Aalborg Forsyning og 37 andre private vandværker.

    - Hvordan er det aftalerne skal gennemføres, hvordan skal de laves, hvordan forhandler vi, hvad skal de indeholde? Alt i alt har der været en stor usikkerhed, siger hun.

    Flere steder i landet er der mere sprøjtegift i drikkevandet, end det er tilladt.

    Blandt andet i et område i Aalborg, hvor Jytte Jøns aldrig åbner for hanen med det formål at drikke vandet.

    Hun får det leveret af et vandværk, som lige nu kun tilbyder drikkevand med pesticidniveauer over grænseværdierne.

    De får lov at levere vandet, til trods for at det indeholder mere sprøjtegift end grænseværdierne - mod at de løser problemet inden for en given tidsfrist.

    - Det vil vi ikke byde hverken vores egne eller vores børns og børnebørns kroppe, så vi har købt vand i snart tre år, siger Jytte Jøns.

    Det er efterhånden blevet til mange vandflasker i hjemmet i Aalborg. Hun både køber det, og henter hos sin datter, der får vand leveret af et andet vandværk.

    - Selv til kogning af kartofler og grøntsager henter vi vandet. Vi tør simpelthen ikke andet, fortæller hun.

    Disse vandværker har fået dispensation til at levere drikkevand med forurenende stoffer over grænseværdierne:

    Når landmændene, som sprøjter deres marker, skal stoppe med at bruge pesticider, skal de finde ud af, om vandværkerne vil købe jorden, eller om de vil omlægge til økonomi.

    Det skal lodsejerne have erstatning for. Men spørgsmål om erstatningsstørrelsen og hele processen med at lave de frivillige aftaler har været for uklar ifølge de implicerede parter. Noget, de mener, de har forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på.

    Fra begyndelsen har de påpeget, at de er i tvivl om, hvordan de skal bære sig ad med de her frivillige aftaler.

    Men opråbene har intet ændret i aftalen, og det har været med til, at målsætningen fra start har set meget svær ud at nå. Det konkluderer blandt andre Esben Munk Sørensen, der er forsker og landinspektør ved Aalborg Universitet.

    - Realiteterne for målsætningen har været svage, fordi man ikke har lyttet til de kommentarer, der kom, om, at de skal tænkes ind i en samlet indsats i det åbne land, siger han.

    Hos Dansk Folkeparti, der var en del af det brede flertal, der lavede aftalen, ærgrer de sig over, at arbejdet med at fjerne pesticiderne fra grundvandet  ikke er nået længere.

    Partiets formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, René Christensen, erkender dog, at parterne fik ret i deres opråb fra starten, og at aftalen ikke har været god nok.

    - Værktøjet har ikke været det rigtige. Det, der er besluttet, fungerer ikke, konkluderer han.

    René Christensen fra Dansk Folkeparti vil have miljøministeren til at kalde til forhandlinger, så problemer kan blive løst. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Det store spørgsmål er derfor, hvornår der kommer orden i tingene, og vi får en bedre beskyttelse mod pesticider i vores grundvand.

    Selvom både kommuner, vandværker og en ekspert melder om, at det ikke er realistisk at få de frivillige aftaler på plads inden 2022 er forbi, mener Socialdemokratiets miljøordfører, Kasper Roug, at vi skal afvente situationen.

    Når året er omme, kan vi se, om aftalerne er kommet på plads, og derefter vurdere, om der skal nye tiltag på bordet, mener han.

    Hjemme i Aalborg håber Jytte Jøns, at problemerne bliver løst hurtigst muligt, så både hun og andre kan slippe for at købe flaskevand, men i stedet tappe det fra hanen.

    - Jeg synes simpelthen, det er forfærdeligt, at man byder mennesker det. Det fatter jeg simpelthen ikke. Jeg synes, det er ganske forkert, siger hun.

    Politikerne på Christiansborg afsatte i finansloven for i år 170 millioner kroner til at beskytte grundvandet.

    Det har ikke været muligt at forholde miljøministeren til kritikken, da hun ligger syg med corona.

  45. I går kl. 18:14

    Fragglerne vender tilbage efter 33 år

    Der er indspillet i alt 96 episoder, men færre er blevet vist på dansk tv. Her ses Gobo (til venstre), Vembi (i midten) og Vips (til højre) i en af episoderne, der blev oversat til Dansk. (Foto: Foto fra bånd)

    Syng en fraggle-sang!

    Den kendte børnedukkeserie fra midten af firserne vender tilbage, 33 år efter showet sluttede.

    Det skriver BBC, der har talt med nogle af personerne bag, herunder Lisa Henson, der står i spidsen for The Jim Henson Company, der ejer rettighederne til Fragglerne.

    - Vi har været gennem nogle hårde år, og forældre og børn døjer med stress og angst, så hvorfor ikke bare svælge i disse karakterers glæde og uskyld, siger Lisa Henson til BBC.

    Programmet kan ses på Apple TV+ fra i morgen, fredag.

    • Billede af de kendte ansigter, men fra den nye sæson. (© Apple TV+)
    • Billede af de kendte ansigter, men fra den nye sæson. (Foto: Apple TV+ © Apple TV+)
    • Billede af de kendte ansigter, men fra den nye sæson. (Foto: Apple TV+ © Apple TV+)
    1 / 3
  46. I går kl. 18:01

    Europa-Parlamentet presser på for bedre dyrevelfærd

    EU’s nuværende regler for dyretransport er både forældede og vildledende, og de bliver ikke håndhævet godt nok rundt om i landene. Det mener Europa-Parlamentet, som vil have skrappere regler for de millioner af dyr, der hvert år bliver transporteret rundt på kontinentet.

    Et bredt flertal har i dag vedtaget en ikke-bindende henstilling, hvor de opfordrer både Europa-Kommissionen og medlemslandene til at gøre mere for at respektere dyrevelfærden under transport samt opdatere reglerne, som er fra 2005.

    De ønsker blandt andet, at dyr, der skal slagtes, ikke må transporteres i mere end otte timer. Derudover vil de have, at der fremover kommer en EU-kommissær for dyrevelfærd.

    - Status quo er, at over en milliard dyr lider under lange transporter hvert år i Europa. Det kan vi ikke ændre på uden at stille nogle flere krav til transportører og landbruget, siger europaparlamentariker Niels Fuglsang (S).

  47. I går kl. 18:01

    Island ramt af endnu et smittetilfælde inden kamp mod Danmark

    Islands håndboldlandshold er blevet ramt af endnu et smittetilfælde med coronavirus.

    Senest er det Gisli Kristjansson, der er testet positiv. Det oplyser det islandske håndboldforbund, HSI.

    Dermed er Island oppe på seks tilfælde af coronasmitte i truppen, da Aron Palmarsson, Björgvin Gustavsson, Bjarki Mar Elisson, Elvar Örn Jonsson og Olafur Gudmundsson i forvejen er testet positiv for coronavirus.

    Dermed har Island 14 spillere til torsdagens kamp mod Danmark. Den islandske landstræner, Gudmundur Gudmundsson, har indkaldt to nye spillere til truppen, men Magnus Oli Magnusson og Vigni Stefansson støder først til resten af det islandske landshold fredag.

  48. I går kl. 17:41

    Nordirland lemper restriktioner: Nattelivet genåbner fra på onsdag

    Nordirland letter lidt på landets coronarestriktioner allerede fra i morgen.

    Det oplyser landets førsteminister Paul Givan på et pressemøde her til eftermiddag.

    Fra i morgen vil deres "rule of six" ophøre, hvilket indtil nu har betydet, at kun seks personer har måttet sidde ved samme bord på restauranter og lignende, hvis man ikke er fra samme husstand.

    Fra på onsdag vil natklubber også kunne genåbne, og man vil ikke længere være påkrævet at vise sit coronapas, hvis man vil på pub, på restaurant eller i biografen.

    Man vil dog fortsat skulle fremvise coronapas i nogle tilfælde på natklubber og andre indendørsarrangementer med over 500 deltagere.

  49. I går kl. 17:31

    Sverige kommer godt fra start i mellemrunden

    Sverige havde brug for point, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at nå en semifinale ved dette års EM i håndbold.

    Anført af venstrefløjen Hampus Wanne, lykkedes det da også svenskerne at vinde over Rusland i første kamp i mellemrunden.

    Flensborg-spilleren var med ni mål en afgørende faktor i sejren på 29-23, der betyder at Sverige rykker forbi Rusland og op på en foreløbig tredjeplads i gruppen, der føres an af Tyskland og Spanien.

  50. I går kl. 17:01

    'Marys australske have': Zoologisk Have fejrer kronprinsessens 50-års fødselsdag

    ARKIV Kronprinsesse Mary, prins Vincent og prinsesse Josephine sammen med panda efter åbningen af pandaanlægget i Zoologisk Have København den 11. april 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Der er blevet skåret ned på de store fejringer i forbindelse med kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag den 5. februar på grund af coronasituationen.

    Men det bliver stadig synligt rundt omkring, at kronprinsessen fylder rundt. I Zoologisk Have i København skal hun den 2. februar tage første spadestik til et nyt anlæg for australske dyr.

    Anlægget kommer til at hedde 'Marys australske have', skriver haven i en pressemeddelelse.

    - Helt i Kronprinsessens ånd bliver gaven således både til glæde og gavn for en samling af australske dyr og for de mange børnefamilier, der til sommer kan opleve et lille udsnit af Kronprinsessens fødeland på tætteste hold, siger administererende direktør, Jørgen Nielsen.

    Fødselsdagsarrangementet i Zoologisk Have afholdes onsdag den 2. februar klokken 10 til 11:30 og er åbent for besøgende.

Mere fra dr.dk